Dommer 1
1 Og det skete efter Josvas Død, da adspurgte Israels Børn Herren og sagde: Hvo skal først drage op af os imod Kananiterne, til at stride imod dem?
Joshua thinung in, Israelten Pakai koma “Canaan mite satdinga koi phung kon masa ding ham?” tin ana dongun ahi.
2 Og Herren sagde: Juda skal drage op; se, jeg har givet Landet i hans Haand.
Pakaiyin “Judah kon masa ding ahi, ajeh chu hiche gamhi amaho khut-a kana pehdohsa ahi,” ati.
3 Da sagde Juda til Simeon sin Broder: Drag op med mig til min Lod, saa ville vi stride imod Kananiterne, saa vil jeg ogsaa gaa med dig til din Lod; saa gik Simeon med ham.
Hijeh chun Judah’in asopipa Simeon koma chun, “Keima eikipe gamsunga Canaan mite toh kisat ding kahi, neihung kithopin chujouteng nangma naki pehna gam ajong chun gal gasat khomna hite,” ati. Hiti chun Simeon’in Judah chu akithopin ahi.
4 Og Juda drog op, og Herren gav Kananiterne og Feresiterne i deres Haand, og de sloge dem i Besek, ti Tusinde Mand.
Judah miten galmi hochu aga nokhum’un ahileh Pakaiyin Canaan mitele Periz mite chu agal ajosah in chule Bezek khopia chun galmi sangsom athat un ahi.
5 Og de fandt Adoni-Besek i Besek og strede imod ham, og de sloge Kananiterne og Feresiterne.
Hiche Bezek muna chun Adoni-Bezek lengpa chu akisat piuvin galchu anajou un chule Canaan mite leh Periz mite jong ajou uvin ahi.
6 Men Adoni-Besek flyede, og de forfulgte ham; og de grebe ham og afhuggede hans Tommelfingre og hans Tommeltæer.
Adoni-Bezek ajamdoh in, ahinlah Israelten ahin man un akhutpi leh akengpi hochu atanboh peh un ahi.
7 Da sagde Adoni-Besek: Halvfjerdsindstyve Konger, hvis Tommelfingre og Tommeltæer vare afhugne, sankede op under mit Bord; som jeg har gjort, saa har Gud betalt mig; og de førte ham til Jerusalem, og der døde han.
Adoni-Bezek’in, “Keiman phat khat in leng somsagi hochu akhutpiu leh akengpiu hochu kanatan peh in ka-an nehna dokhang noiya alhajah ho ananeovin, keiman amaho kanabol bangin tun Pathen’in keima eile thuhtai,” ati. Amachu Jerusalem'a ana puiyun hikoma chun ana thitan ahi.
8 Og Judas Børn strede imod Jerusalem og indtoge den og sloge den med skarpe Sværd og satte Ild paa Staden.
Judah ten Jerusalem ana sat’un anajou'un agamu ana laovin amipite ana that gam’un chule akhopiu chu meiyin anahal-lha tauvin ahi.
9 Derefter droge Judas Børn ned for at stride imod Kananiterne, som boede paa Bjerget og imod Sønden og i Lavlandet.
Hiche jou chun achesuh uvin Negev leh lhumlam thinglhang gama cheng Canaan mite akisat piuvin ahi.
10 Og Juda drog hen imod Kananiterne, som boede i Hebron, og Hebrons Navn var fordum Kirjath-Arba, og de sloge Sesai, Ahiman og Talmai.
Hiche jou chun Judah ten Hebron’a cheng Canaan mite agakisat piuvin, (Hiche Hebron hi tuma sanga chu Kiriath-arba anakiti ahi) hichea chun, Shesai, Ahiman le Talmai galmi ho jong chu anajou-un ahi.
11 Og han drog derfra mod Debirs Indbyggere; og Debirs Navn var fordum Kirjath-Sefer.
Hichea kon chun amaho acheuvin Debir khopia chengho satdin akon tauve. Debir khopi jonghi masang chun amin Kiriath-sepher ana kitin ahi.
12 Og Kaleb sagde: Hvo der slaar Kirjath-Sefer og indtager den, ham vil jeg give Aksa, min Datter, til Hustru.
Caleb in koi hileh Kiriath-sepher gasat'a ahin lajou penpen chu kachanu Acsah hi aji dinga kapeh ding ahi, ati.
13 Da indtog Othniel, en Søn af Kenas, Kalebs yngre Broder, den; og han gav ham Aksa, sin Datter, til Hustru.
Caleb naopa Kenaz chapa Othniel’in aga jouvin, hijeh chun Acsah chu Othniel’in akichenpi tai.
14 Og det skete, der hun kom, da tilskyndte hun ham til at begære af hendes Fader en Ager, og hun sprang ned af Asenet; da sagde Kaleb til hende: Hvad fattes dig?
Acsah in Othniel akichenpi jouchun, Othniel chun Acsah pa koma loumun khat thum ding in Acsah chun atil’in ahi. Hiti chun Acsah chu sangan chunga kona akum lhan, chuin Caleb’in “Ipi hitam?” tin ana dongin ahi.
15 Og hun sagde til ham: Giv mig en Velsignelse, thi du har givet mig et Land mod Sønden, giv mig og Vandkilder; da gav Kaleb hende de øvre Vandkilder og de nedre Vandkilder.
Amanun jong “Thilkhat neipeh ben kati ahi, nang in Negev gam chu neipeh ahitah leh twinah phung khattoh neipeh than,” ati. Hichun Caleb in twinah achungnung leh anoinung jong apehben ahi.
16 Og Keniterens, Mose Svigerfaders, Børn droge op fra Palmestaden med Judas Børn til Judas Ørk, som er Sønden for Arad, og gik hen og boede der hos Folket.
Judah phung miten lusolei khopi tia kihe Jericho khopi chu adalhah phat’un, Mose nupapa chilhah Ken mite chun Judah gamthip gama chun akilhonpi kit tauvin ahi. Hiti chun amaho chutoh Negev gamsunga Arad khopi koma chun agamsung mipiho chutoh agacheng khom tauvin ahi.
17 Og Juda drog ud med sin Broder Simeon, og de sloge Kananiten, som boede i Zefat; og de bandlyste den, og man kaldte Stadens Navn Horma.
Hiche jouchun Judah chu Simeon toh apangkhom lhon in Zephath a cheng Canaan mite chu agasat lhon in, hiche khopi chu agasumang hel lhontan ahi. Hijeh chun hiche khopi chu Hormah anasah un ahi.
18 Og Juda indtog Gaza og dens Landemærke og Askion og dens Landemærke og Ekron og dens Landemærke.
Hiche ban ajong chun Judah in Gaza, Ashkelon chule Ekron khopi holeh avela gamho chutoh alatha tauvin ahi.
19 Og Herren var med Juda, saa han fordrev dem, som boede paa Bjerget; men han mægtede ikke at fordrive Indbyggerne i Dalen, fordi de havde Jernvogne.
Pakai chun, Judah mite chu ana umpin hiti chun amahon thinglhang gam pumpi chu ana lokhum tauvin, ahivangin amahon sakol thih kangtalai mangchaa phaichama cheng hochu ana deldoh joupouvin ahi.
20 Og de gave Kaleb Hebron, som Mose havde sagt, og han fordrev derfra de tre Anaks Sønner.
Mose’n ana thutep peh bangin Caleb chu Hebron ana peuvin ahi. Hiti chun Caleb in hiche muna cheng Anak chate chilhah thum hochu ana nodoh in ahi.
21 Og Benjamins Børn fordreve ikke Jebusiten, som boede i Jerusalem; men Jebusiten boede hos Benjamins Børn i Jerusalem indtil denne Dag.
Ahinlah Benjamin chaten vang Jerusalem’a chengho Jebus mite chu ana nodoh joupouvin, hijeh chun tuni geiyin Jerusalem khopia Jebus mitehi Benjamin mite toh achengkhom un ahi.
22 Og Josefs Hus drog ogsaa op imod Bethel, og Herren var med dem.
Joseph chilhah ten Bethel khopi anasat’un Pakaiyin ana umpiuvin ahi.
23 Og Josefs Hus bespejdede Bethel; men Stadens Navn var fordum Lus.
Amahon khopi velhi dingin mi anasol'un (Tumasanga chu Luz ana kiti ahi).
24 Og de, som holdt Vagt, saa en Mand, som gik ud af Staden; og de sagde til ham: Vis os, kære, hvor vi kunne komme ind i Staden, da ville vi bevise dig Miskundhed.
Amahon khopia kona hung potdoh mikhat chu ana kihou piuvin, “Hiche khopi lutna ding lampi neihil'un, achutileh keihon khotona kamusah diu nahi” atiuve.
25 Og der han havde vist dem, hvor de kunde komme ind i Staden, da sloge de Staden med skarpe Sværd; men Manden og al hans Slægt lode de gaa.
Hiti chun aman alutna theidiu lampi chu ahil'in, amaho hiche lampi ah chun alut'un hiche khopi sunga umjouse chu abon'in athat un, hiche mipa chule ainsung mite sevang ahing hoijun ahi.
26 Da gik Manden til Hethiternes Land, og han byggede en Stad og kaldte dens Navn Lus, det er dens Navn indtil denne Dag.
Khonung in hiche mipa chu Hit mite gama aga chenglut’in, hichea chun khopi khat aphutdoh in, aman akhopi min chu Luz asah in tuni geiyin hiche minchu apuden tan ahi.
27 Og Manasse fordrev ikke Indbyggerne i Beth-Sean med dens tilhørende Stæder eller i Thaanak med dens tilhørende Stæder eller Indbyggerne i Dor med dens tilhørende Stæder eller Indbyggerne i Jibleam med dens tilhørende Stæder eller Indbyggerne i Megiddo med dens tilhørende Stæder; og Kananiten boede roligt i det samme Land.
Manasseh phungin Beth-shan, Taanach, Dor, Ibleam, Megiddo sunga cheng miho ahin, avel-uva chengho ahiuvin anodoh joupouvin ahi, ajeh chu hiche muna cheng Canaan mite chun hiche gamsunga chu chenden teiding anatup’u ahi.
28 Og det skete, der Israel blev stærk, da gjorde han Kananiten skatskyldig; men han fordrev ham ikke aldeles.
Israelte chu ahung hatdoh phat’un, hiche Canaan mite chu sohna anatoh sah un, hinlah gamsunga kon chun adelmang jou pouvin ahi.
29 Og Efraim fordrev ikke Kananiten, som boede i Geser; men Kananiten boede midt iblandt dem i Geser.
Ephraim phung jong chun Gezer gamsunga cheng Canaan mite chu ana deldoh joupouvin, hiti chun Canaan mite chu amaho lah a chun achengjom tauvin ahi.
30 Sebulon fordrev ikke Indbyggerne i Kitron eller Indbyggerne i Nahalol; men Kananiten boede midt iblandt dem og blev skatskyldig.
Zebulun phung miten jong Kitron leh Nahalol gamsunga chengho ana nodoh joupouvin, hiti chun Canaan mite chu alah uva chun achengden tauvin chule Canaan mite chu Zebulun’ten sohna atohsah tauvin ahi.
31 Aser fordrev ikke Indbyggerne i Akko eller Indbyggerne i Zidon og Alab og Aksib og Helba og Afik og Rehob.
Asher phung mite chun Acco, Sidon, Ahlab, Aczib, Helbah, Aphik chule Rehob gamsunga chengho anodoh joupouvin ahi.
32 Og Aseriterne boede iblandt Kananiterne, Landets Indbyggere; thi de fordreve dem ikke.
Ahin Asher phung mite chun hiche gamsunga anachengte Canaan mite chu anodoh joulou jeh uvin, alah uvah chun agachen lut tho tauvin ahi.
33 Nafthali fordrev ikke Indbyggerne i Beth-Semes eller Indbyggerne i Beth-Anath, men boede midt iblandt Kananiterne, som boede i Landet; men Indbyggerne i Beth-Semes og Beth-Anath bleve dem skatskyldige.
Hitobang machun Naphtali phung chun Beth-shemash leh Bath-anath gamsunga chengho ana nodoh joupouvin ahi. Hiti chun Canaan mite lah a chun ana chenlut tho-uvin ahi. Ahivangin, Beth-shamash leh Beth–anath mipite chu Naphtali mipite sohna anatoh sah un ahi.
34 Og Amoriterne trængte Dans Børn hen til Bjerget; thi de tilstedte dem ikke at komme ned i Dalen.
Dan phung mite chu Amor miten thinglhang gama ale-nolut kit’un chule amaho chu phaicham ah ahung kumsuh tapouvin ahi.
35 Og Amoriterne boede roligt i Har-Heres, i Ajalon og i Saalbim; dog var Josefs Huses Haand dem svar; og de bleve skatskyldige.
Amor mite chu Heres, Aijalon le Shaalbim mol lama chun chen den ding atup’un ahi. Hinlah Joseph insung chu ahung hatdoh phat’un Amor mite chu sohna atohsah tauvin ahi.
36 Og Amoriternes Landemærke var fra Opgangen til Akrabbim, fra Klippen og op efter.
Amor mite gamgi chu Akrabbim a kon in Sela ajon in hichea kon chun chunglanga ajon toupeh in ahi.
