< Dommer 9 >
1 Og Abimelek, Jerub-Baals Søn, gik til Sikem til sin Moders Brødre og talede til dem og til al sin Morfaders Huses Slægt og sagde:
Hagi mago kna Gidioni nemofo Abimeleki'a anokahe'mofo ome zamagenaku Sekemu vuno, amanage huno anokahemofone nerera naga'enena zamasami'ne.
2 Kære, taler for alle Mændenes Øren udi Sikem: Hvilket er eder bedst, enten at halvfjerdsindstyve Mænd, alle Jerub-Baals Sønner, herske over eder? eller at een Mand hersker over eder? kommer og i Hu, at jeg er eders Ben og eders Kød.
Mika Sekemu kumate kva vahetamima mani'naza vahe'motafi ama nanekea nehue, Gidionina ana mika 70'a mofavre'aramimo kegava huramante'nie nehazafi, magokemo kegava huramantenigeno knarera hugahie huta nehaze? Tamagra tamagesa antahiho, nagara tamagri kora mani'noe.
3 Da talede hans Moders Brødre alle disse Ord om ham for alle Mændenes Øren i Sikem, og deres Hjerter bøjede sig efter Abimelek, thi de sagde: Han er vor Broder.
E'inage hige'za Abimeleki anokahemo'za agri agi eri'za maka Sekemu kumapima mani'naza vahetega kea atrazageno vuno eno hu'ne. Hagi ana kumapi vahe'mo'zama ana nanekema nentahiza Abimeleki'a tagri kora mani'ne nehu'za agri kaziga mani'naze.
4 Og de gave ham 70 Sekel Sølv af Baal-Beriths Hus, og Abimelek lejede derfor løse og letfærdige Mænd, og de fulgte ham.
Anama nehu'za Bal-Berit havi anumzamofo mono nompintira 70'a silva zago Abimelekina erimi'naze. Hagi ana zagoa Abimeleki'a erino hazenke vahetami mi'za huzmanteno zamavarege'za agri amage ante'za avariri'za vu'naze.
5 Og han kom til sin Faders Hus i Ofra og ihjelslog sine Brødre, Jerub-Baals Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, paa een Sten; men Jotham, Jerub-Baals yngste Søn, blev tilovers, thi han havde skjult sig.
Hagi Abimeleki'a nefa kumate Ofra vuno 70'a Jerubali ne' mofavre zagaramina magoke have agofetu ome zamahe'ne. Hianagi amite'na ne'amo Jotamu'a koro freno ome fraki'ne.
6 Og alle Mændene i Sikem og det ganske Millo Hus forsamledes og gik hen og gjorde Abimelek til Konge ved den Lund, som staar ved Sikem.
Hagi anama higeno'a Sekemu kumateti'ene Beth-Milo kumateti kva vahe'mo'za Sekemu kumate vu'za, oki zafa agafare'ma zafa retruma rente'ne'za mono'ma hunentazare omeri atru hute'za, Abimelekina kinia azeri oti'naze.
7 Og man gav Jotham det til Kende, og han gik hen og stod paa Garizims Bjergs Top og opløftede sin Bøst og raabte og sagde til dem: Hører mig, I Mænd i Sikem, saa skal Gud høre eder!
Hagi Jotamu'ma anazama haza zmagenkema nentahino'a, Gerisimi agonare marerino amanage huno kezana ati'ne. Sekemu kumate kva vahe'mota keni'a antahiho. Anumzamo'ma ketimima antahinie hanuta nagri kea antahiho.
8 Træerne gik engang hen for at salve en Konge over sig, og de sagde til Olietræet: Reger over os!
Hagi mago zupa zafamo'za kinizmi azeri otinaku amanage hu'naze. Olivi zafamoka kiniti mani'nenka kegava huranto hu'za hu'naze!
9 Og Olietræet sagde til dem: Skulde jeg forlade min Fedme, som Gud og Menneskene ære hos mig, og gaa hen at svæve over Træerne?
Hianagi olivi zafamo'a anage huno zamasami'ne, Nagra olivi masavema tro'ma hute'na Anumzane vahe'mokizmi nezamuge'za musema nehaza eri'zana atre'na amne oti'nena, vuge ege nehu'na zafamota naza atrezamante vava hanuo?
10 Da sagde Træerne til Figentræet: Kom du, reger over os!
Anagema hige'za zafamo'za amanage hu'za fiki zafagura hu'naze, Kiniti mani'nenka kegava huranto!
11 Men Figentræet sagde til dem: Skulde jeg forlade min Sødme og min gode Frugt og gaa hen at svæve over Træerne?
Hianagi fiki zafamo'a anage huno zamasami'ne, Nagra haganentake zafaragama renentoa eri'zana atre'na amne oti'nena vuge ege nehu'na, zafamota nazana atreramante vava hanuo?
12 Da sagde Træerne til Vinstokken: Kom du, reger over os!
Hige'za zafamo'za amanage hu'za waini nofikura hu'naze, Waini nofi'moka kiniti mani'nenka kegava huranto!
13 Og Vinstokken sagde til dem: Skulde jeg forlade min Most, som glæder Guder og Mennesker, og gaa hen at svæve over Træerne?
Hianagi waini nofi'mo'a anage hu'ne, Nagra kasefa waini rgama trohu'na Anumzane vahe'mofonema nezamua eri'za atre'na amne oti'nena vuge ege nehu'na, naza atreramante vava hanuo?
14 Da sagde alle Træerne til Tornebusken: Kom du, reger over os!
Hagi anagema hige'za ave'ave nofikura amanage hu'naze, Ave'ave nofimoka kiniti mani'nenka kegava huranto!
15 Og Tornebusken sagde til Træerne: Er det i Sandhed saa, at I ville salve mig til Konge over eder, da kommer, skjuler eder under min Skygge; men hvis ikke, da komme Ild ud af Tornebusken og fortære Cedrene paa Libanon.
Anage'ma hu'za antahigazageno'a, ave'ave nofi'mo'a amanage huno kenona hu'ne, Tamagema huta tamagu'areti'ma kinima nazeri otisuta, eta nagri turunampinka emaniho. Hagi ana'ma osanazana ana ave'ave trazampinti tevemo'a eno Lebanoni sida zafaramina teno erihana hugahie!
16 Og dersom I nu have handlet troligt og redeligt, ved at I have gjort Abimelek til Konge, og I have gjort godt imod Jerub-Baal og imod hans Hus, og I have gjort imod ham, som han har fortjent,
Anante Jotamu'a mago'ane amanage huno hu'ne, Abimelekima kinima azeri oti'zana tamagra knare'za huta azeri onetizo? Hagi Jerubali'ene naga'amo'zanena tamagrira knare'za hu'za tamaza hu'nazanagi, tamagra knare'za huntazafi haviza huntaze?
17 da min Fader har ført Krig for eders Skyld, og han har sat sig i Livsfare og friet eder af Midianiternes Haand;
Na'ankure nenfa Jerubali'a agra avufgagura ontahi hara huno Midieni vahe zamazampinti tamagu'vazi'ne.
18 og I dog ere staaede op imod min Faders Hus i Dag og have ihjelslaget hans Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, paa een Sten, og have gjort Abimelek, hans Tjenestekvindes Søn, til Konge over Mændene i Sikem, fordi han er eders Broder;
Hianagi menina nenfane naga'anena hara rezamanteta 70'a ne' mofavreramima'a magoke have agofetu zamahe vagare'naze. Ana nehuta eri'za a'amofo mofavrea Abimelekina Sekemu kinia azeri oti'naze. Na'ankure agra tamagripinti fore hu'negu anara hu'naze.
19 ja, dersom I have handlet troligt og redeligt imod Jerub-Baal og imod hans Hus paa denne Dag: Da værer glade over Abimelek, og han være ogsaa glad over eder;
Hagi menima tamagrama haza avu'avamo'a Jerubaline naga'are'enema knare'ma huno fatgoma hu'ne'nigeta, Abimeleki'enena musena nehinkeno, agra'enena musena tamagri'enena hino.
20 men hvis ikke, da udkomme Ild fra Abimelek og fortære Mændene i Sikem og Millo Hus; der udkomme og Ild fra Mændene i Sikem og af Millo Hus og fortære Abimelek!
Hianagi tamagrama knare huno fatgo osu' avu'ava'ma hu'nena zana Abimelekimpinti tevemo'a atiramino Sekemu kumate kva vahe'ene Bet-Milo kumate kva vahetmina tehana nehanigeno, Sekemu kumate kva vahe'tamimpinti'ene Bet-Milo kumate kva vahepinti tevemo'a atiramino Abimelekina tegahie.
21 Og Jotham flyede og undveg og gik til Beer, og han boede der borte fra sin Broder, Abimeleks Ansigt.
Hagi Jotamu'ma anagema huteno'a, koro freno Beri kumate umani'ne. Na'ankure Abimeleki'ma ahezanku koro freno vu'ne.
22 Og Abimelek var Fyrste over Israel tre Aar.
Ana'ma hutegeno'a Abimeleki'a 3'a kafu Israeli vahe kinia mani'ne.
23 Og Gud sendte en ond Aand imellem Abimelek og imellem Mændene i Sikem, og Mændene i Sikem bleve utro mod Abimelek,
Hagi Anumzamo'a havi avamu huntegeno Abimelekine Sekemu kumate kva vahe'mofo amu'nompi emaninege'za, Sekemu kumate kva vahe'mo'za Abimelekina azeri amuho hu'naze.
24 for at den Vold mod de halvfjerdsindstyve Jerub-Baals Sønner skulde komme, og deres Blod skulde lægges paa Abimelek, deres Broder, som havde ihjelslaget dem, og paa Mændene i Sikem, som havde styrket hans Hænder til at ihjelslaa sine Brødre.
Anumzamo'a knazana atregeno Abimelekinte'ene Sekemu kumate kva vahetaminte'ene e'ne. Na'ankure Sekemu kumate kva vahe'mo'za Abimelekina aza hazageno, Gidionina afuhe'ima 70'a ne'mofavre'zaga zamahenegu anara hu'ne.
25 Og Mændene i Sikem lagde et Baghold for ham paa Bjergenes Toppe, og de røvede fra hver, der gik forbi dem paa Vejen; og det blev Abimelek tilkendegivet.
Hagi Sekemu kumate kva vahe'mo'za mago'a vahera agonafi Abimelekima esigura kankafo ome ante'za mani'ne'za, ami'mi hu'za kante'ma enevaza vahera keonkezazmi zamahe'za hanare'naze. Hianagi anazama haza nanekea Abimelekina eme asami'naze.
26 Men Gaal, Ebeds Søn og hans Brødre kom, og de gik over til Sikem; og Mændene i Sikem forlode sig paa ham.
Hagi mago zupa Ebedi nemofo Gali'a afu'aganahe'zane Sekemu kumate vu'ne. E'inama higeno'a Sekemu kumate kva vahe'mo'za Galina antahimi'za amage ante'naze.
27 Og de gik ud paa Marken og høstede deres Vingaarde og traadte Vindruerne og gjorde sig Forlystelser, og de gik ind i deres Guders Huse og aade og drak og bandede Abimelek.
Hagi ne'zama vasage knare'ma musema hu knafina Sekemu vahe'mo'za waini raga tagi'za rerati'za tima'a eri'za havi anumzazmimofo mono nompi vu'za, ana tine ne'zanena nene'za Abimelekina huhaviza hunte'naze.
28 Og Gaal, Ebeds Søn, sagde: Hvo er Abimelek og hvo er Sikem, at vi skulle tjene ham? er han ikke Jerub-Baals Søn, og Sebul hans Befalingsmand? tjener I Hemors, Sikems Faders, Folk! men vi, hvorfor skulle vi tjene ham?
Hagi Ebedi nemofo Gali'a amanage hu'ne, Sekemu vahera Hamori tazeri fore hu'ne. Hagi Abimeleki'a agra inanknahu ne' mani'nesigeta tagra Sekemu vahe'mota agri kvafina manigahune? Hagi Abimeleki'a Jeru-Bali nemofo manigeno eri'za vahe'a Zebuli mani'ne. Tagra Sekemu kumamofo nefa, Hamori mofavrerami mani'nonanki, nagafare Abimeleki eri'za vahera manigahune?
29 Og hvo vil give dette Folk under min Haand, saa vil jeg bortskaffe Abimelek; men han sagde til Abimelek: Formér din Hær og drag ud!
Hagi nagrama ama Sekemu vahe'ma kegavama huresina Abimelekina ahe kasonepe'na amanage hu'na huntegahue, sondia vaheka'a ome avrenka ha' eme hunanto hu'na huresine.
30 Der Sebul, den Øverste i Staden, hørte Gaals, Ebeds Søns, Ord, da optændtes hans Vrede.
Hianagi ana rankumate kva ne' Zebuli'ma, Ebedi nemofo Gali nanekema nentahino'a, tusi arimpa ahe'ne.
31 Og han sendte i Smug Bud til Abimelek og lod sige: Se, Gaal, Ebeds Søn, og hans Brødre ere komne til Sikem, og se, de opægge Staden imod dig.
Anama higeno'a eri'za vahe oku'a huzmantege'za vu'za anage hu'za Abimelekina ome asmi'naze, Ebedi nemofo Gali'a afu'aganahezane eno, Sekemu kumate vahera ha'huzamantenogu zamarimpa eme nere.
32 Saa gør dig nu rede om Natten, du og Folket, som er hos dig, og lur paa Marken!
E'ina hu'negu sondia vaheka'ane kenage eta kankafona eme hu'nenkeno,
33 Og det skal ske, om Morgenen, naar Solen gaar op, da staa aarle op og overfald Staden; og se, naar han og det Folk, som er hos ham, drage ud imod dig, da maa du gøre med ham, som din Haand magter.
nanterama rumasama huno zagema hanati'nigeta tamagareta ana kumapina vinkeno, ana kumapinti vahe'ma ha'ma huramantenaku'ma esazana anante tamagrama tamagesama antahisaza zana hugahaze.
34 Og Abimelek stod op om Natten og alt det Folk, som var hos ham, og de lurede paa Sikem med fire Hobe.
Hagi Abimeleki'a ana kenageke sondia vahe'a 4'afi refko huno Sekemu kumara avazagigagi'ne.
35 Og Gaal, Ebeds Søn, gik ud og stod ved Indgangen af Stadsporten; men Abimelek stod op og det Folk, som var med ham, af Bagholdet.
Hagi nanterama Ebedi nemofo Galima kuma'mofo kahante uoma'netige'za, Abimeleki'ene sondia vahe'amo'zama fraki'nazafintira atre'za e'naze.
36 Og der Gaal saa Folket, da sagde han til Sebul: Se, der kommer Folk ned fra Bjergenes Toppe; da sagde Sebul til ham: Du anser Skyggen af Bjergene for Folk.
Hagi Gali'ma ana vahe'tmima nezmageno'a Zebulinkura amanage hu'ne, Agonaregatira vahera eneramizanki ko. Anage'ma higeno'a Zebuli'a amanage huno kenona hu'ne, amne agonaramimofo amema'aramimo vahe knara nehie.
37 Og Gaal blev ydermere ved at tale og sagde: Se, der kommer Folk ned fra Landets Højder, og een Hob kommer fra Vejen til Troldmændenes Eg.
Hianagi Gali'a mago'ane amanage huno hu'ne, agonaregatira vahe'tmi eneramizanki ko. Hagi mago'a vahera zamavune vahe'ma mani'ne'za henkama fore'ma hania zanku'ma, havi kasnampa kema nehaza oki zafa agafama me'nea kantegati neaze.
38 Da sagde Sebul til ham: Hvor er nu din Mund, du som sagde: Hvo er Abimelek, at vi skulle tjene ham? er dette ikke det Folk, som du foragtede? Kære, gak du nu ud og strid imod det!
Anante Zebuli'a otino Galina amanage huno asami'ne, ina kagipinti kagra ama ana kea hu'nane. Iza'e Abimeleki'a, agra iza mani'nenige'na nagra agri eri'za vahera manigahue? E'inage hunka huhavizama hu'nana vaheki vunka hara ome huzamanto.
39 Og Gaal gik ud, frem for Mændene i Sikem, og stred imod Abimelek.
Hagi anagema higeno'a Gali'a Sekemu kumate vahera nezamavreno, agra vugota huno Abimeleki naga'enena hara ome hu'ne.
40 Men Abimelek forfulgte ham, og han flyede for hans Ansigt; og der faldt mange ihjelslagne indtil Indgangen til Porten.
Hianagi Abimeleki sondia vahe'mo'za Galina arotago nehu'za, vahera ome zamahetre eme zamahetre hu'za rankumamofo kahante ehanati'naze.
41 Og Abimelek blev i Aruma; men Sebul uddrev Gaal og hans Brødre, saa at de ikke maatte blive i Sikem.
Ana huteno Abimeleki'a Aruma kumate umanigeno, Zebuli'a Galine afu'aganahe'ina zamahe kasopeno agra Sekemu kumatera umani'ne.
42 Og det skete den anden Dag, da gik Folket ud paa Marken, og de gave Abimelek det til Kende.
Hagi hanima huno ko'matigeno'a, Sekemu kumate vahe'mo'za hozafi vu'naku atirami'za vazageno, Abimelekina mago'a vahe'mo'za ome asami'naze.
43 Da tog han Folket og delte dem i tre Hobe og lagde et Baghold paa Marken; og han saa, og se, Folket gik ud af Staden, og han rejste sig imod dem og slog dem.
Abimeleki'ma ana nanekema nentahino'a, 3'afi vahe'a refko huno kankafona ante'ne. Hagi Abimeleki'ma kegeno'ma ana ha' vahetmima kumapinti'ma atirami'za azageno'a, agrane naga'amo'zama framaki'nazafintira oti'za zamahe'naze.
44 Og Abimelek og de Hobe, som vare hos ham, overfaldt dem og stillede sig for Indgangen til Stadens Port, og to Hobe overfaldt alle dem, som vare paa Marken, og sloge dem.
Hagi 3'a kevu vahepintira Abimeleki'a mago kevua avreno kuma'mofo kafante ome ankanire'za mani'nazageno, tare kevu vahe'mo'za megi'ama mani'naza ha' vahera zamahe vagare'naze.
45 Da stred Abimelek imod Staden den ganske Dag og indtog Staden og ihjelslog Folket, som var der udi; og han nedbrød Staden og besaaede den med Salt.
Hagi Abimeleki'a ana kumapi vahera ana zage ferupinke hara huno zamahe hana nehuno, ana kumara tapage huno eri pehe nehuno, hage atinteno vano hu'ne.
46 Der alle Mændene i Taarnet i Sikem hørte det, da gik de ind i Beriths Gudshuses Taarn.
Hagi zaza nompima mani'ne'za kuma kegavama nehaza kva vahe'mo'za Abimeleki'ma ha'ma eme huzamantea nanekema nentahi'za, ana nanteranke Bal-Beriti havi anumzamofo mono nomofo vihufi ufre'za mani'naze.
47 Og det kundgjordes Abimelek, at alle Mændene paa Taarnet i Sikem havde samlet sig.
Ana'ma hazageno'a mago'a vahe'mo'za Abimelekina eme asami'za, Sekemu kumate'ma za'za nompima manine'za kuma'ma kegavama nehaza kva vahe'mo'za maka magopi eritru hu'za mani'naze hu'za asami'naze.
48 Da gik Abimelek op paa Bjerget Zalmon, han og alt Folket, som var med ham, og Abimelek tog Øksen i sin Haand og huggede en Gren af Træerne og løftede den op og lagde den paa sin Skulder; og han sagde til Folket, som var med ham: Hvad I saa, jeg gjorde, skynder eder at gøre som jeg!
Hagi Abimeleki'a sondia vahe'a zamavareno Zalmoni agonafi mareriteno, sa'ume erino zafa azankuna'aramina antagi atreno afunte e'nerino, zamavarenoma vu'nea vahetmina amanage huno zamasami'ne, Ame'ama huta amama huaza hiho.
49 Da huggede ogsaa alt Folket hver sin Gren af, og de gik efter Abimelek og lagde dem op til Taarnet og satte med dem Ild paa Taarnet, saa at ogsaa alle Mænd paa Taarnet i Sikem døde, ved Tusinde Mænd og Kvinder.
Anagema higeno'a, ana maka vahe'mo'za ana zafa azankunatmina antagi'za Sekemu vahetmimofo vihurera retrure kagite'za teve tagintazageno ana vihufima mani'naza vahe'ene zaza nonte'ma kegavama nehaza vahetaminena miko 1tauseni'a venenene a'nenena fri'naze.
50 Saa drog Abimelek til Thebez; og han lejrede sig mod Thebez og indtog den.
Hagi anama huteno'a Abimeleki'a Tebezi kumate vuno ana kumapi vahera hara ome huzamanteno, ana kumara zamaheno hanare'ne.
51 Men der var et stærkt Taarn midt i Staden, derhen flyede alle Mændene og Kvinderne, ja alle Borgerne i Staden og lukkede til efter sig; og de stege op paa Taget af Taarnet.
Hianagi ana kumapi kva vahe'mo'za vihufinke ufrevagare'za ufraki'naze. Ana vihua zaza no ki'za mareri'naza nomofo agofetu fre'za umani'naze.
52 Da kom Abimelek til Taarnet og stred derimod; og han kom nær til Døren paa Taarnet forat opbrænde det med Ild.
Hagi Abimeleki'a ha' hunaku ana zaza nonte eno, ana nomofo kahante teve taginte'za nehigeno,
53 Men en Kvinde kastede et Stykke af en Møllesten paa Abimeleks Hoved og knuste hans Hovedpande.
mago a'mo'a witi neharaza havenkno atregeno tamino asenia ru prarovazino ahetre'ne.
54 Da raabte han hasteligen ad den unge Karl, som bar hans Vaaben, og sagde til ham: Drag dit Sværd ud og slaa mig ihjel, at de ikke skulle sige om mig: En Kvinde slog ham ihjel; og hans unge Karl stak ham igennem, og han døde.
Anama higeno'a Abimeleki'a amanage huno hanko'ama erinentea nehaza nera asami'ne, a'ne'mo ahe frine hu'za hanagi, ame hunka kazinka'a erinka nahe frio, huno higeno ana nehazamo'a kazi regeno fri'ne.
55 Og de israelitiske Mænd saa, at Abimelek var død, da gik de hver til sit Sted.
Abimeleki'ma frige'za kazana hige'za, Israeli vahe'mo'za atre'za nozimirega vu'naze.
56 Saa betalte Gud Abimelek det onde, som han havde gjort imod sin Fader, der han ihjelslog sine halvfjerdsindstyve Brødre.
Hagi Abimeleki'ma kefo avu'ava'ma huno 70'a afu'aganahe'ima zamahe frino nefama agima eri haviza hu'nea zantera, e'ina hukna huno Anumzamo'a nona huno azeri havizana hu'ne.
57 Og al Sikems Mænds Ondskab lod Gud komme tilbage paa deres Hoved; og Jothams, Jerub-Baals Søns, Forbandelse kom over dem.
Ana hukna huno Sekumu kumate vahe'mo'zama kefozama hu'naza zantera Anumzamo'a nona huzmante'ne. E'inama hu'neana Jerubali nemofo Jotamu'ma zamazeri haviza hu kasnampa ke'ma huno kazusima huzmante'nea zamo'a zamagrite efore hu'ne.