< Dommer 6 >
1 Og Israels Børn gjorde ondt for Herrens Øjne, og Herren gav dem i Midianiternes Haand syv Aar.
Israel kaminawk loe Angraeng mikhnukah kasae hmuen to sak o let bae; to pongah Angraeng mah nihcae to saning sarihto thung Midian kaminawk ban ah paek.
2 Og der Midianiternes Haand blev stærk over Israel, da gjorde Israels Børn sig Kløfter, som vare i Bjergene, og Huler og Befæstninger for Midianiternes Skyld.
Midian kaminawk mah Israelnawk to pazawk moe, pacaekthlaek pongah, Israel kaminawk loe abuephaih akhaw hoi thlungkhaw to mae taengah sak o.
3 Og det skete, naar Israel havde saaet, da kom Midianiterne og Amalekiterne op og de Folk af Østen, de kom op over dem.
Israel kaminawk mah caak koi hmuen patit o naah, Midian kaminawk, Amalek kaminawk hoi ni angyae bang ih kaminawk to angzoh o moe, phraek pae o king.
4 Og de lejrede sig imod dem, og de ødelagde Landets Grøde, indtil man kommer til Gaza; og de lode ikke Føde blive tilovers i Israel, ej heller Faar eller Okse eller Asen.
Lawk ah khosak pae o moe, lawk ah patit ih hmuennawk boih, Gaza karoek to paro pae o king; Israel kaminawk mah caak o hanah, tuu, maitaw hoi hrangnawk doeh pathlung pae o ai.
5 Thi de kom op med deres Kvæg og deres Telte; de kom ligesom Græshopper i Mangfoldighed, saa at der ikke var Tal paa dem og deres Kameler; og de kom i Landet at ødelægge det.
Nihcae loe pacah ih moinawk, kahninawk to phawh o moe, kroek laek ai kangpoeng pakhuhnawk baktiah a caeh o; kaminawk hoi kaengkuu hrangnawk loe kroek laek ai khoek to pop o; Israel prae paro hanah angzoh o.
6 Og Israel blev forarmet for Midianiternes Ansigt, og Israels Børn raabte til Herren.
Israel kaminawk loe Midian kaminawk pongah paroeai amtang o; to naah Angraeng khaeah hang o.
7 Og det skete, der Israels Børn raabte til Herren for Midianiternes Skyld,
Midan kaminawk mah pacaekthlaek o pongah, Israel kaminawk mah Angraeng khaeah hang o naah,
8 da sendte Herren en Mand, en Profet, til Israels Børn, og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Jeg førte eder op af Ægypten og udførte eder af Trælles Hus.
Angraeng mah, nihcae khaeah tahmaa maeto patoeh pae; tahmaa mah nihcae khaeah, Israel Angraeng Sithaw mah, Misong ah ohhaih ahmuen, Izip prae hoiah nangcae to kang zaeh.
9 Og jeg udfriede eder af Ægypternes Haand og af alle deres Haand, som trængte eder; og jeg uddrev dem fra eders Ansigt og gav eder deres Land.
Izip kaminawk ban hoi nangcae pacaekthlaek kaminawk ban thung hoiah kang loih o sak; na hmaa ah nihcae to kang haek pae o moe, nihcae ih prae to kang paek o.
10 Og jeg sagde til eder: Jeg er Herren eders Gud, frygter ikke Amoriternes Guder, i hvis Land I bo; men I have ikke været min Røst lydige.
Kai mah nangcae khaeah, Kai loe na Angraeng Sithaw ah ka oh; na oh o haih prae ih Amor kaminawk ih sithawnawk to zii o hmah, tiah ka thuih pae; toe ka lok na tahngai o ai, tiah a naa.
11 Og Herrens Engel kom og satte sig under den Eg, som er i Ofra, som hørte Joas, den Abiesriter, til; og hans Søn Gideon tærskede Hvede i en Vinperse, at han kunde føre det hastig bort fra Midianiternes Ansigt.
Angraeng ih van kami maeto angzoh moe, Oprah vang ah kaom Abiezer acaeng Joash ih thing kamtaak tlim ah anghnut; to naah a capa Gideon loe Midian kaminawk mah hnuk han ai ah, misurtui pasawhhaih ahmuen taengah cang to atit.
12 Da aabenbaredes Herrens Engel for ham, og han sagde til ham: Herren være med dig, du vældige til Strid!
Angraeng ih van kami Gideon khaeah angphong moe, anih khaeah, Misatuk thacak kami, Angraeng loe nang hoi nawnto oh, tiah a naa.
13 Men Gideon sagde til ham: Hør mig, min Herre! om Herren er med os, hvi har da alt dette ramt os? og hvor ere alle hans underlige Ting, som vore Fædre fortalte os og sagde: Førte Herren os ikke op af Ægypten? men nu har Herren forladt os og givet os i Midianiternes Haand.
Toe Gideon mah anih khaeah, Aw ka Angraeng, Angraeng mah kaicae om thuih nahaeloe, tipongah hae baktih hmuen hae ka tong o loe? Angraeng mah kaicae hae Izip prae thung hoiah ang zaeh, tiah kam panawk mah thuih o ih lok baktih toengah sak ih, dawnrai hmuennawk to naah maw oh boih boeh? Toe vaihi loe Angraeng mah kaicae hae pahnawt moe, kaicae hae Midian kaminawk ban ah paek boeh, tiah a naa.
14 Da vendte Herren sig til ham og sagde: Gaa hen i denne din Kraft, og du skal frelse Israel af Midianiternes Haand; har jeg ikke sendt dig?
Angraeng mah anih to khet moe, Na tawnh ih thacakhaih hoiah caeh ah, Midian kaminawk ban thung hoiah Israel kaminawk to na pahlong tih; kai mah kang patoeh boeh na ai maw? tiah a naa.
15 Og han sagde til ham: Hør mig, Herre! hvormed skal jeg frelse Israel? se, min Slægt er den ringeste i Manasse, og jeg er den yngste i min Faders Hus.
Gideon mah anih khaeah, Aw ka Angraeng, Israel kaminawk to kawbangmaw ka pahlong thai han? Khenah, Manasseh acaeng thungah kainawk cakawh loe kam tang o; kai loe kam pa imthung ah kathoeng koek ah ka oh, tiah a naa.
16 Og Herren sagde til ham: Sandelig, jeg vil være med dig; og du skal slaa Midianiterne som een Mand.
Angraeng mah anih khaeah, Kang oh thuih han hmang, kami maeto hum baktiah, Midian kaminawk to na hum tih, tiah a naa.
17 Da sagde han til ham: Kære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, da gør mig et Tegn, at du er den, deltaler med mig.
Gideon mah, Na mikcuk naakrak ah ka oh nahaeloe, nang thuih ih lok loe tangtang ni, tiah ka panoek thai hanah, angmathaih na paek ah.
18 Kære, vig ikke bort herfra, indtil jeg kommer til dig og bringer min Skænk og sætter den frem for dit Ansigt; og han sagde: Jeg vil blive, indtil du kommer tilbage.
Na hmaa ah patoem hanah, tangqum to ka sinh moe, kang zo let ai karoek to hae ah om raeh, tiah a naa. To naah Angraeng mah, Nam laem let karoek to kang zing han hmang, tiah a naa.
19 Og Gideon kom og tilberedte et Gedekid og en Efa Mel til usyrede Kager, han lagde Kødet i en Kurv og kom Suppen i en Potte, og han førte det ud til ham under Egen og satte det frem.
Gideon loe im ah caeh moe, maeh caa maeto a boh; a thongh pacoengah, takaw ephah maeto a lak moe, taeh thuh ai ih takaw to a sak; benthang pongah moi to pacaeng moe, atui to laom pongah a suek; anih hanah thing tahlip ah sin pae moe, a paek.
20 Da sagde den Guds Engel til ham: Tag Kødet og de usyrede Kager og læg det paa denne Klippe og udøs Suppen; og han gjorde saaledes.
Sithaw ih van kami mah anih khaeah, Taeh thuh ai ih takaw hoi moi to lah loe, hae thlung nuiah suem ah; to pacoengah atui hoi bawh ah, tiah a naa. A thuih ih lok baktih toengah a sak.
21 Da udrakte Herrens Engel det yderste af den Kæp, som han havde i sin Haand, og rørte ved Kødet og ved de usyrede Kager; og der udfor Ild af Klippen og fortærede Kødet og de usyrede Kager, og Herrens Engel for bort fra hans Øjne.
Angraeng ih van kami mah moi hoi taeh thuh ai ih takaw to, a ban ih cung tadong hoiah sui; to naah thlung hoiah hmai to angqong moe, moi hoi taeh thuh ai ih takaw to hmai mah kangh. To pacoengah Angraeng ih van kami to anghmat ving.
22 Der Gideon saa, at det var Herrens Engel, da sagde Gideon: Ak Herre, Herre! — thi derfor har jeg set Herrens Engel Ansigt til Ansigt.
Angraeng ih van kami ni, tiah Gideon mah panoek naah, Aw Angraeng Sithaw, Angraeng ih van kami to mikhmai kangtong ah ka hnuk boeh, tiah a thuih.
23 Og Herren sagde til ham: Fred være med dig, frygt ikke, du skal ikke dø.
Angraeng mah anih khaeah, Nang khaeah monghaih om nasoe, zii hmah, na dueh mak ai, tiah a naa.
24 Da byggede Gideon Herren et Alter der og kaldte det: Herren er Fred; indtil denne Dag staar det endnu i Ofra, som hører Abiesriterne til.
To pongah Gideon mah to ahmuen ah Angraeng hanah hmaicam maeto sak moe, Jehovah Shalom, tiah ahmin sak. Hmaicam loe vaihni ni khoek to Abiezer kaminawk ih Ophrah ah oh.
25 Og det skete den samme Nat, at Herren sagde til ham: Tag en ung Okse, som er din Faders, og den anden syvaarige Okse, og du skal nedbryde Baals Alter, som er din Faders, og omhugge Astartebilledet, som staar derhos.
To na ni qum ah Angraeng mah anih khaeah, Nam pa ih maitaw tae kanawk hnetto lah loe, saning sarihto kaom hnetto haih maitaw tae to la ah; nam pa mah sak ih Baal hmaicam to phraeh loe, a taeng ih Asherah tung to pakhruh ah.
26 Og du skal bygge Herren din Gud et Alter oven paa denne stærke Klippe, hvor den er jævn; og du skal tage den anden Okse og ofre et Brændoffer ved Træet af Astartebilledet, som du skal omhugge.
Hae lungsong nuiah na Angraeng Sithaw hanah hmaicam to sah ah; hnetto haih maitaw tae to lah loe, na pakhruk ih Asherah thing hoiah hmai angbawnhaih to sah ah, tiah a naa.
27 Da tog Gideon ti Mænd af sine Tjenere og gjorde, som Herren havde sagt til ham; og det skete, eftersom han frygtede for sin Faders Hus og for Mændene i Staden at gøre det om Dagen, da gjorde han det om Natten.
To pongah Gideon mah a tamna kami hato kawk moe, Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah a sak; toe angmah ih imthung takoh hoi avang thung ih kaminawk to a zit pongah, khodai ah sah ai, khoving ah ni a sak.
28 Og Mændene i Staden stode aarle op om Morgenen, og se, da var Baals Alter nedbrudt, og Astartebilledet, som var derhos, var omhugget; og den anden Okse var ofret paa det byggede Alter.
Khawnbang khawnthaw ah vangpui ih kaminawk angthawk o naah loe, khenah, Baal hmaicam loe amro moe, a taengah kaom Asherah tung doeh pakhruk ving ah oh boeh; to ih Asherah tung thing hoiah hmaicam kangtha nuiah, hnetto haih maitaw tae hoi sak ih hmai angbawnhaih to a hnuk o.
29 Da sagde den ene til den anden: Hvo har gjort denne Gerning? Og der de ransagede og eftersøgte, da sagde de: Gideon, Joas's Søn, har gjort denne Gerning.
Hae tiah hmuen sah kami loe mi maw? tiah maeto hoi maeto angdueng o. Nihcae mah dueng o naah, Joash capa Gideon mah sak, tiah thuih pae o.
30 Da sagde Mændene i Staden til Joas: Før din Søn hid, thi han skal dø, fordi han har nedbrudt Baals Alter, og fordi han har omhugget Astartebilledet, som var derhos.
Vangpui thung ih kaminawk mah, Joash khaeah, Na capa to hae ah na hoiah; a duek han oh; anih mah ni Baal hmaicam hae phraek moe, a taeng ih Asherah tung doeh pakhruk, tiah a naa o.
31 Da sagde Joas til alle dem, som stode hos ham: Ville I stride for Baal? mon I ville frelse ham? hvo som strider for ham, han skal dødes inden Morgen; dersom han er Gud, da stride han for sig selv, fordi man nedbrød hans Alter.
Toe Joash mah anih palungphui thuih kaminawk boih khaeah, Baal ih tok maw na sak o moe, anih maw na pahlong o han? Anih ih toksah kami loe akhawn bang atue laem ai naah dueh nasoe! Baal hae sithaw tangtang ah om nahaeloe, a hmaicam to kami maeto mah phraek ving boeh pongah, Baal angmah lu la nasoe, tiah a naa.
32 Og man kaldte ham paa den Dag Jerub-Baal, idet man sagde: Baal stride imod ham, efterdi han har nedbrudt hans Alter.
Gideon mah Baal ih hmaicam to phraek moe, Anih to Baal mah lu la nasoe, tiah thuih pongah, to na niah Joash mah Gideon to Jerub-Baal, tiah ahmin paek.
33 Og alle Midianiterne og Amalekiterne og Folkene af Øster samledes til Hobe, og de droge over og sloge Lejr i Jisreels Dal.
To naah Midian, Amalek hoi ni angyae bang ih kaminawk boih maeto ah amkhueng o moe, Jordan vapui yaeh ih, Jezreel azawn ah atai o.
34 Da iførte Herrens Aand sig Gideon, og han lod blæse i Trompeten, og Abiesers Slægt opbødes til at følge ham.
To naah Gideon nuiah Angraeng ih Muithla to oh; anih mah mongkah to ueng naah, Abiezer kaminawk anih hnukah bang o.
35 Og han sendte Bud til hele Manasse, og de bleve ogsaa opbudne til at følge ham; han sendte og Bud til Aser og til Sebulon og til Nafthali, og de kom dem i Møde.
Manasseh kaminawk boih khaeah laicaeh to patoeh, to naah Manasseh kaminawk anih hnukah bang o; to pacoengah Asher, Zebulun hoi Naphtali kaminawk khaeah doeh laicaeh to patoeh; nihcae doeh a hnukah caeh o toeng.
36 Og Gideon sagde til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min Haand, ligesom du har sagt,
Gideon mah Sithaw khaeah, Na thuih ih lok baktih toengah, ka ban hoiah Israel kaminawk to na pahlong han nahaeloe,
37 se, da lægger jeg et Uldskind i Gaarden; dersom der vorder Dug paa Uldskindet alene og tørt paa al Jorden, da ved jeg, at du vil frelse Israel ved min Haand, som du har sagt.
khenah, tuumui khukbuen to cang atithaih ahmuen ah ka baih han; tuumui sak ih khukbuen nui khue ah dantui to krah moe, long to phui nahaeloe, na thuih ih lok baktih toengah, ka ban hoiah Israel kaminawk to ka pahlong tih, tiah ka panoek han, tiah a naa.
38 Og det skete saa; og der han stod anden Dag aarle op, da trykkede han Uldskindet ud og udkrystede Dug af Uldskindet, en Skaal fuld af Vand.
To tiah hmuen to oh tangtang; Gideon loe khawnbang khawnthaw ah angthawk meo, tuumui khukbuen to a lak, dantui to pasawh naah, tui boengloeng maeto koi.
39 Og Gideon sagde til Gud: Lad din Vrede ikke optændes mod mig, at jeg taler alene denne Gang; kære, jeg vil ikkun forsøge det endnu denne Gang med Uldskindet; kære, lad være tørt paa Uldskindet alene, og lad Dug være paa al Jorden.
To pacoeng ah Gideon mah Sithaw khaeah, Ka nuiah palungphui hmah raeh; tahmenhaih hoi vaito kang hnik let han vop; tuumui khukbuen hoi vaito tanoekhaih ka sak let han vop; vaihi loe tuumui khukbuen to phui nasoe loe, long ah dantui sui nasoe, tiah a naa.
40 Og Gud gjorde det saaledes i den samme Nat, og der var tørt paa Uldskindet alene, og der var Dug paa al Jorden.
A thuih ih lok baktih toengah to naqum ah Sithaw mah sak pae; tuumui khukbuen khue to phuih moe, long ah loe dantui to krak.