Dommer 5
1 Da sang Debora og Barak, Abinoams Søn, paa den Dag og sagde:
Te vaeng khohnin ah Deborah neh Abinoam capa Barak loh a hlai rhoi tih,
2 Lover Herren, fordi der er taget Hævn i Israel, der Folket var villigt dertil.
Pilnam loh a puhlu vaengah, Israel khuiah tawnlo rhoek khaw lim hamla, BOEIPA tah a yoethen pai saeh!
3 Hører, I Konger! mærker, I Fyrster! jeg vil synge for Herren; Herren, Israels Gud, vil jeg lovsynge.
Manghai rhoek loh ya nawn saeh, boeica rhoek loh hnatun saeh, BOEIPA te ka hlai vetih, Israel Pathen BOEIPA te ka tingtoeng ni.
4 Herre! der du uddrog fra Seir, der du gik frem fra Edoms Mark, da bævede Jorden, ogsaa Himlene dryppede, ja Skyerne dryppede med Vand.
“BOEIPA, Seir lamkah na lo tih, Edom khohmuen lamkah na luei vaengah, diklai hinghuen tih vaan rhoek khaw cip, khomai khaw tui la pha.
5 Bjergene fløde hen for Herrens Ansigt, Sinai selv, for Herrens, Israels Guds, Ansigt.
“Sinai kah BOEIPA mikhmuh ah, Israel Pathen BOEIPA mikhmuh ah tlang rhoek khaw moelh uh.
6 I Samgars, Anaths Søns, Dage, i Jaels Dage vare Stierne tomme; og de vejfarende gik ad krogede Stier.
“Anath capa Shamgar tue vaengah, Jael tue vaengah, caehlong mueng tih a hawn kah aka cet khaw caehlong a kael te a paan uh.
7 Landsbyerne i Israel vare tomme, de vare tomme, indtil jeg Debora stod frem, indtil jeg stod frem, en Moder i Israel.
Israel ah khosakung a tal he, Deborah a thoh duela tal uh coeng tih, Israel khuikah manu la ka phoe coeng.
8 Da man udvalgte nye Guder, da var der Krig i Portene; der blev ikke set Skjold eller Spyd iblandt fyrretyve Tusinde i Israel.
Pathen thai rhoek a tuek uh vaengah vongka ah rhal khaw om dae, Israel thawng sawmli kah photling neh, cai ke hmu pawh.
9 Mit Hjerte slaar for Israels Høvdinger, de som beviste sig villige iblandt Folket; lover Herren!
Ka lungbuei loh, Israel aka taem taeng neh pilnam taengah aka puhlu rhoek, BOEIPA tah a yoethen pai saeh.
10 I, som ride paa hvide Aseninder, I, som sidde paa Tæpper, og I, som gaa paa Vejen, taler frit!
Laak bok dongah aka ngol rhoek, himbaidok dongah aka ngol tih, longpuei kah aka cet rhoek loh lolmang saeh.
11 Skytternes Bøst lyder fra de Steder, hvor man drager Vand, der prise de Herrens Retfærdighed, Retfærdighed imod hans Landsbyer i Israel. Da steg Herrens Folk ned til Portene.
Sihthang ah aka phayang rhoek kah ol long tah, BOEIPA kah duengnah neh a khosakung rhoek kah duengnah te Israel lakliah a thoelh uh tih BOEIPA pilnam kah vongka la suntla uh.
12 Vaagn op, vaagn op, Debora, vaagn op, vaagn op, istem en Sang! gør dig rede, Barak, og før dine Fanger fangne bort, du Abinoams Søn!
Haenghang laeh, haenghang laeh, Deborah, haenghang laeh, haenghang laeh laa thoh laeh. Thoo laeh, Barak na tamna Abinoam capa te sol laeh.
13 Da drog en Levning af de herlige, af Folket ned; Herren drog ned for mig blandt de vældige.
Rhaengnaeng loh, BOEIPA kah pilnam aka khuet rhoek taengla a suntlak vaengah kai taengah khaw hlangrhalh rhoek neh ha suntla.
14 De af Efraim, som havde Bod i Amalek, stege ned efter dig Benjamin med dine Folk; af Makir nedstege Høvdinger og af Sebulon de, som føre Herskerstaven.
Amih yung te Ephraim lamloh Amalek khui la, namah hnukkah Benjamin neh Makir lamkah na pilnam long khaw, lairhoe mancai aka thueng, Zebulun khui lamkah aka taem la ha suntla.
15 Ogsaa var der Fyrster af Isaskar med Debora, og som Isaskar saa Barak, i Dalen styrtede han frem! Ved Rubens Vandbække vare Hjertets Betænkninger store.
Ka mangpa rhoek khaw Issakhar neh Deborah khuiah, Barak khaw Issakhar bangla a kho neh tuikol la a paan tih, Reuben kho-rha ah lungbuei khenah la yet.
16 Hvorfor blev du imellem Faarestierne, at høre paa Hyrdefløjten? medens Ruben blev ved sine Vandbække, var der store Ransagninger i Hjertet.
Balae tih saelvong laklo ah na ngol, lungbuei khenah aka yet he, Reuben khorha ah tuping kah a rhungnah aka ya la.
17 Gilead blev boende paa hin Side Jordanen; og hvorfor blev Dan ved Skibene? Aser blev ved Havets Bred og blev boende ved sine Havbugter.
Gilead loh Jordan rhalvang ah a om vaengah, Dan khaw balae tih sangpho dongah a bakuep? Asher loh tuitun langkaeng ah kho a sak tih lihmoi ah om sut.
18 Sebulon var et Folk, som agtede sit Liv ringe indtil Døden, i lige Maade Nafthali, paa Markens høje Steder.
Zebulun neh Naphtali tah, hmuen sang ah duek ham, a hinglu aka soek pilnam ni.
19 Kongerne kom, de strede; da strede Kanaans Konger udi Thaanak ved Megiddo Vand; de fik ingen Vinding af Sølv.
Vathoh manghai rhoek ha pawk uh tih, Kanaan manghai rhoek te Meggido tui kah, Taanakh ah a tloek vaengah, mueluemnah neh cak pakhat pataeng lo uh pawh.
20 Fra Himmelen stredes der; Stjernerne fra deres høje Baner strede mod Sisera.
Vaan lamkah aisi rhoek lo a vathoh puei dongah, amih loh Sisera te longpuei lamkah a vathoh thil uh.
21 Bækken Kison bortfejede dem, de gamles Bæk, Bækken Kison; træd frem, min Sjæl, med Styrke!
Kishon soklong loh amih te a yo, khosuen soklong Kishon soklong, ka hinglu na sarhi neh na hnah mai.
22 Da trampede Hestenes Hove ved deres Heltes jagende, jagende Fart.
Te vaengah marhang aka lueng loh, rhetlonah a pet te a khomae a phop uh.
23 Forbander Meros, sagde Herrens Engel, forbander, forbander dens Indbyggere, fordi de ikke kom Herren til Hjælp, Herren til Hjælp iblandt de vældige.
Meroz te thaephoei thil. BOEIPA kah puencawn loh, “BOEIPA kah bomnah, BOEIPA kah bomnah loh, hlangrhalh rhoek te a paan pawt dongah, a khuikah khosa rhoek te thaephoei thil saeh,” a ti.
24 Velsignes skal Jael, Keniteren Hebers Hustru, fremfor Kvinderne; velsignes skal hun fremfor Kvinderne i noget Paulun.
Keni Heber yuu Jael, huta rhoek khuiah na yoethen. Dap khuikah huta rhoek lakah khaw na yoethen.
25 Han begærede Vand, hun gav Mælk; hun bar Fløde frem i de herliges Skaal.
Tui a hoe vaengah, suktui a paek tih, aka khuet baeldung dongah, suknaeng a khuen pah.
26 Sin Haand rakte hun ud efter Naglen og sin højre Haand efter Smedehammeren; og hun slog Sisera, sønderslog hans Hoved og knuste og igennemstak hans Tinding.
Hlingcong te a kut neh a thueng tih a bantang lamloh thakthaekung kah thilung neh, Sisera te a hen. Te dongah a lu te pop. Te vaengah a phop tih a baengpae la pawlh.
27 Imellem hendes Fødder krummede han sig, faldt, laa; imellem hendes Fødder krummede han sig, faldt; hvor han krummede sig, der faldt han og var tilintetgjort.
A kho ah a sop uh doela cungku tih yalh. A kho laklo ah sop uh tih, a yalh vaengah a sop nah hmuen ah, cungku tih pahoi rhoelrhak sut.
28 Siseras Moder saa ud af Vinduet, og skreg overlydt igennem Sprinkelværket: Hvi tøver hans Vogn med at komme? hvi blive hans Vognhjul tilbage?
Bangbuet long a dan vaengah thohhuel ah Sisera manu te rhap, “Ba aih lae anih kah leng tah ha pawk ham a uelh? Ba aih lae anih kah leng tah khokan a hnong.
29 De vise iblandt hendes Fyrstinder svarede hende, ogsaa svarede hun sig selv paa sine Ord:
A boeinu hlangcueih rhoek te a doo tih, a ol pataeng a thuung pah.
30 Skulde de ikke finde, ja uddele til Bytte en Pige, to Piger for hver Mand? for Sisera brogede Klæder til Bytte, brogede, stukne Klæder til Bytte? brogede, stukne paa begge Sider om Halsen, til Bytte?
Hula te kutbuem la a tael uh khaw hmu uh pawt nim? tongpa a lu ham tah hula a bok la, Sisera ham amah kutbuem la, himbaitnim, amhmo rhaekva, amhmo kutbuem, kutbuem rhawn kah rhaekva khaw om.
31 Saa skulle, Herre! alle dine Fjender omkomme, men de, som elske ham, skulle være ligesom Solen, der gaar frem i sin Kraft. — Og Landet havde Ro fyrretyve Aar.
Na thunkha rhoek loh boeih milh saeh BOEIPA. Tedae a thayung thamal neh khomik aka thoeng bangla a lungnah. Te dongah khohmuen loh kum sawmli khuiah mong.
