< Dommer 4 >

1 Og Israels Børn bleve ved at gøre ondt for Herrens Øjne, der Ehud var død.
Əmdi Əⱨud wapat bolƣandin keyin Israillar Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ yǝnǝ rǝzil bolƣanni ⱪilƣili turdi.
2 Og Herren solgte dem i Jabins, Kanaans Konges, Haand, som regerede i Hazor; og Sisera var hans Stridshøvedsmand, og han boede i Haroseth Hagojim.
Xuning bilǝn Pǝrwǝrdigar ularni Ⱪanaaniylarning padixaⱨi Yabinning ⱪoliƣa taxlap bǝrdi. Yabin Ⱨazor xǝⱨiridǝ sǝltǝnǝt ⱪilatti; uning ⱪoxun sǝrdarining ismi Sisera bolup, u Ⱨaroxǝt-Goyim degǝn xǝⱨǝrdǝ turatti.
3 Og Israels Børn raabte til Herren; thi han havde ni Hundrede Jernvogne, og han havde undertrykt Israels Børn med Magt tyve Aar.
Israillar Pǝrwǝrdigarƣa nalǝ-pǝryad kɵtürdi, qünki Yabinning toⱪⱪuz yüz tɵmür jǝng ⱨarwisi bolup, Israillarƣa yigirmǝ yildin buyan tolimu zulum ⱪilip kǝlgǝnidi.
4 Og Debora, en Kvinde, en Profetinde, Lapidoths Hustru, dømte Israel paa den samme Tid.
U waⱪitta Lapidotning hotuni Dǝboraⱨ degǝn ayal pǝyƣǝmbǝr Israilƣa ⱨakim idi.
5 Og hun boede under Deboras Palmetræ, imellem Rama og Bethel, paa Efraims Bjerg; og Israels Børn gik op til hende for Retten.
U Əfraim taƣliⱪidiki Ramaⱨ bilǝn Bǝyt-Əlning otturisidiki «Dǝboraⱨning horma dǝrihi»ning tüwidǝ olturatti; barliⱪ Israillar dǝwaliri toƣrisida ⱨɵküm soriƣili uning ⱪexiƣa kelǝtti.
6 Og hun sendte hen og lod kalde Barak, Abinoams Søn, af Kedes i Nafthali, og hun sagde til ham: Har ikke Herren Israels Gud budet: Gak og saml Folk paa Thabors Bjerg, og tag ti Tusinde Mænd med dig af Nafthali Børn og af Sebulons Børn.
U adǝm ǝwǝtip Naftali yurtidiki Kǝdǝxtin Abinoamning oƣli Baraⱪni qaⱪirtip kelip, uningƣa: — Mana, Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigar [mundaⱪ] ǝmr ⱪilƣan ǝmǝsmu?! U: — Sǝn berip Naftalilar ⱪǝbilisi ⱨǝm Zǝbulun ⱪǝbilisidin on ming adǝmni ɵzüng bilǝn billǝ elip Tabor teƣiƣa qiⱪⱪin;
7 Og jeg vil drage Sisera, Jabins Stridshøvedsmand, til dig, til Bækken Kison, og hans Vogne og hans Hob; og jeg vil give ham i din Haand.
xuning bilǝn Mǝn Yabinning ⱪoxun sǝrdari Siserani jǝng ⱨarwiliri wǝ ⱪoxunliri bilǝn ⱪoxup Kixon eⱪinining boyiƣa, sening ⱪexingƣa barƣusi niyǝtkǝ selip, uni ⱪolungƣa tapxurimǝn degǝn, — dedi.
8 Og Barak sagde til hende: Dersom du vil gaa med mig, da vil jeg gaa; men dersom du ikke vil gaa med mig, vil jeg ikke gaa.
Baraⱪ uningƣa: — Əgǝr sǝn mǝn bilǝn billǝ barsang, mǝnmu barimǝn. Sǝn mǝn bilǝn barmisang, mǝnmu barmaymǝn! — dedi.
9 Og hun sagde: Jeg vil visseligen gaa med dig; men du vil dog ikke faa Æren paa den Vej, som du gaar paa, thi Herren skal sælge Sisera i en Kvindes Haand; saa gjorde Debora sig rede og gik med Barak til Kedes.
Dǝboraⱨ jawabǝn: — Maⱪul, mǝn sǝn bilǝn barsam baray; ⱨalbuki, sǝpiring sanga ⱨeq xan-xǝrǝp kǝltürmǝydu; qünki Pǝrwǝrdigar Siserani bir ayal kixining ⱪoliƣa tapxuridu, — dedi. Xuning bilǝn Dǝboraⱨ ⱪopup Baraⱪ bilǝn billǝ Kǝdǝxkǝ mangdi.
10 Da kaldte Barak Sebulon og Nafthali sammen til Kedes; og der drog op efter ham ti Tusinde Mænd, og Debora drog op med ham.
Baraⱪ Zǝbulunlar wǝ Naftalilarni Kǝdǝxkǝ qaⱪirtti; xuning bilǝn on ming adǝm uningƣa ǝgǝxti; Dǝboraⱨmu uning bilǝn qiⱪti
11 Og Keniteren Heber havde skilt sig fra Keniterne, Hobabs, Mose Svigerfaders, Børn; og han slog sit Telt op indtil Lunden i Zaannaim, som er ved Kedes.
(xu qaƣda keniylǝrdin bolƣan Ⱨǝbǝr ɵzini Musaning ⱪeynatisi Ⱨobabning nǝslidin bolƣan keniylǝrdin ayrip qiⱪip, Kǝdǝxning yenidiki Zaanaimning dub dǝrihining yenida qedir tikkǝnidi).
12 Da gave de Sisera til Kende, at Barak, Abinoams Søn, var dragen op paa Bjerget Thabor.
Əmdi Siseraƣa: — Abinoamning oƣli Baraⱪ Tabor teƣiƣa qiⱪiptu, degǝn hǝwǝr yǝtküzüldi.
13 Og Sisera sammenkaldte alle sine Vogne, ni Hundrede Jernvogne, og alt Folket, som var med ham, fra Haroseth Hagojim til Bækken Kison.
Xuni anglap Sisera barliⱪ jǝng ⱨarwilirini, yǝni toⱪⱪuz yüz tɵmür jǝng ⱨarwisini wǝ barliⱪ ǝskǝrlirini yiƣip, Ⱨaroxǝt-Goyimdin qiⱪip, Kixon eⱪinining yenida toplidi.
14 Og Debora sagde til Barak: Staa op, thi dette er den Dag, paa hvilken Herren har givet Sisera i din Haand; er Herren ikke dragen ud for dit Ansigt? Saa drog Barak ned af Bjerget Thabor, og de ti Tusinde Mænd efter ham.
Dǝboraⱨ Baraⱪⱪa: — Ⱪopⱪin; bügün Pǝrwǝrdigar Siserani sening ⱪolungƣa tapxuridiƣan kündür. Mana, Pǝrwǝrdigar aldingda yol baxliƣili qiⱪti ǝmǝsmu?! — dedi. Xuni dewidi, Baraⱪ wǝ on ming adǝm uningƣa ǝgixip Tabor teƣidin qüxti.
15 Da forfærdede Herren Sisera og alle Vognene og al Hæren ved skarpe Sværd for Baraks Ansigt; og Sisera steg af Vognen og flyede til Fods.
Pǝrwǝrdigar Siserani, uning ⱨǝmmǝ jǝng ⱨarwiliri wǝ barliⱪ ⱪoxunini ⱪoxup Baraⱪning ⱪiliqi aldida tiripirǝn ⱪildi; Sisera ɵzi jǝng ⱨarwisidin qüxüp, piyadǝ ⱪeqip kǝtti.
16 Men Barak forfulgte Vognene og Hæren indtil Haroseth Hagojim; og hele Siseras Lejr faldt for skarpe Sværd, der blev end ikke een tilovers.
Baraⱪ jǝng ⱨarwilirini wǝ ⱪoxunni Ⱨaroxǝt-Goyimgiqǝ ⱪoƣlap bardi; Siseraning barliⱪ ⱪoxuni ⱪiliq astida yiⱪildi, birimu ⱪalmidi.
17 Men Sisera flyede til Fods til Jaels, Keniteren Hebers Hustrus, Telt, thi der var Fred imellem Jabin, Kongen af Hazor, og imellem Keniteren Hebers Hus.
Lekin Sisera piyadǝ ⱪeqip, Keniylǝrdin bolƣan Ⱨǝbǝrning ayali Yaǝlning qediriƣa bardi; qünki Ⱨazorning padixaⱨi Yabin bilǝn Keniylǝrdin bolƣan Ⱨǝbǝrning jǝmǝti otturisida dostluⱪ alaⱪisi bar idi.
18 Da gik Jael ud imod Sisera og sagde til ham: Tag ind, min Herre! tag ind til mig, frygt ikke; og han tog ind til hende i Teltet, og hun dækkede ham til med et By.
Yaǝl Siserani ⱪarxi elixⱪa qiⱪip uningƣa: — Əy hojam, kirginǝ! Ⱪorⱪma, meningkigǝ kirgin, dedi. Xuning bilǝn Sisera uning qediriƣa kirdi, u uning üstigǝ yotⱪan yepip ⱪoydi.
19 Og han sagde til hende: Kære, giv mig lidt Vand at drikke, thi jeg tørster; da aabnede hun en Mælkeflaske og lod ham drikke og dækkede ham til.
U uningƣa: — Mǝn ussap kǝttim, manga bir otlam su bǝrginǝ, dewidi, ayal berip süt tulumini eqip, uningƣa iqküzüp, andin yǝnǝ uni yepip ⱪoydi.
20 Og han sagde til hende: Stil dig ved Døren af Teltet, og sker det, at der kommer nogen og spørger dig og siger: Er her nogen? da skal du sige: Her er ingen.
Andin Sisera uningƣa: — Sǝn qedirning ixikidǝ saⱪlap turƣin. Birkim kelip sǝndin: — Bu yǝrdǝ birǝrsi barmu, dǝp sorisa, yoⱪ dǝp jawab bǝrgin, — dedi.
21 Da tog Jael, Hebers Hustru, en Teltnagel og tog en Hammer i sin Haand og gik ind til ham sagteligen og slog Naglen igennem hans Tinding, at den gik ned i Jorden (thi han sov haardt og var træt), og han døde.
Əmdi Ⱨǝbǝrning ayali Yaǝl ⱪopup, bir qedir ⱪozuⱪini elip, ⱪolida bolⱪini tutⱪiniqǝ xǝpǝ qiⱪarmay uning ⱪexiƣa bardi; u ⱨerip kǝtkǝqkǝ, ⱪattiⱪ uhlap kǝtkǝnidi. Yaǝl uning qekisigǝ ⱪozuⱪni xundaⱪ ⱪaⱪtiki, ⱪozuⱪ qekisidin ɵtüp yǝrgǝ kirip kǝtti. Buning bilǝn u ɵldi.
22 Og se, der Barak forfulgte Sisera, da gik Jael ud imod ham og sagde til ham: Kom, saa vil jeg vise dig den Mand, som du søger efter; og han kom ind til hende, og se, Sisera laa der og var død, og Naglen sad i hans Tinding.
Xu qaƣda, Baraⱪ Siserani ⱪoƣlap kǝldi, Yaǝl aldiƣa qiⱪip uningƣa: — Kǝlgin, sǝn izdǝp kǝlgǝn adǝmni sanga kɵrsitǝy, — dedi. U uning qediriƣa kirip ⱪariwidi, mana Sisera ɵlük yatatti, ⱪozuⱪ tehiqǝ qekisigǝ ⱪeⱪiⱪliⱪ turatti.
23 Saa ydmygede Gud paa den Dag Jabin, Kanaans Konge, for Israels Børns Ansigt.
Xundaⱪ ⱪilip, Huda xu küni Ⱪanaan padixaⱨi Yabinni Israillarning aldida tɵwǝn ⱪildi.
24 Og Israels Børns Haand fik Fremgang og blev haard over Jabin, Kanaans Konge, indtil de fik Jabin, Kanaans Konge, udryddet.
Xu waⱪittin tartip Israillar barƣanseri küqiyip, Ⱪanaan padixaⱨi Yabindin üstünlükni igilidi; ahirda ular Ⱪanaan padixaⱨi Yabinni yoⱪatti.

< Dommer 4 >