Dommer 3
1 Og disse ere de Hedninger, som Herren lod blive for ved dem at forsøge alle dem af Israel, som ikke vidste noget af alle Krigene med Kanaan;
namtom rhoek khaw Kanaan kah caemtloek pakhat khaw aka ming pawh Israel boeih te noemcai ham ni BOEIPA loh a hlun.
2 kun for at Israels Børns Slægter kunde lære at forstaa sig paa Krig, kun de, som ikke tilforn havde kendt dertil:
Te daengah ni a mikhmuh ah caemtloek aka ming pawh Israel ca rhoek ka cadilcahma loh caemtloeka cang ham te a ming eh.
3 Filisternes fem Fyrster og alle Kananiterne, og Sidonierne og Heviterne, som boede paa Libanons Bjerg fra Bjerget Baal-Hermon, indtil man kommer til Hamath.
Te vaengah Philisti boei panga neh Kanaan boeih Baalhermon tlang lamloh Lebokhamath duela Lebanon tlang ah kho aka sa Sidoni neh Khivee rhoek te khaw,
4 Og de bleve for at forsøge Israel ved dem, for at faa at vide, om de vilde lyde Herrens Bud, hvilke han havde budt deres Fædre ved Mose.
BOEIPA kah olpaek tea yaak uh nim? Te nen te noemcai ham tih Israel te ming sak ham om coeng. Te te Moses kut lamloh a napa rhoek a uen coeng.
5 Og Israels Børn boede midt iblandt Kananiterne, Hethiterne og Amoriterne og Feresiterne og Heviterne og Jebusiterne.
Te dongah Isreal ca rhoek loh Kanaan kah Khitti, Amori Perizzi, Khivee neh Jebusi lakli ah kho a sak uh.
6 Og de toge sig deres Døtre til Hustruer, og deres Døtre gave de til deres Sønner, og de tjente deres Guder.
Amih nu te a yuu laa loh uh tih a ca rhoek te amih Kanaan nu tea paek uh dongah amih kah sungrhai taengah tho a thueng uh.
7 Og Israels Børn gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, og forglemte Herren deres Gud og tjente Baalerne og Astarterne.
Te vaengkah Israel ca rhoek BOEIPA mikhmuh ah thaea saii uh tih BOEIPA a Pathen tea hnilh uh dongah Baal neh Asherah te tho a thueng thiluh.
8 Da optændtes Herrens Vrede over Israel, og han solgte dem i Kusan-Risathaims Haand, som var Konge i Aram Naharaim, og Israels Børn tjente Kusan-Risathaim otte Aar.
Te vaengah BOEIPA kah thintoek Israel taengah sai. Te dongah amih te Aramnaharaim manghai Kushanrishathaim kut aha yoih tih Israel ca rhoek te Kushanrishathaim taengah kum rhet thotat uh.
9 Da raabte Israels Børn til Herren, og Herren oprejste Israels Børn en Frelser, og han frelste dem, nemlig Othniel, en Søn af Kenas, Kalebs yngre Broder.
Tedae Israel ca rhoek te BOEIPA taengah pang uh tih Israel ca rhoek ham khangkung te BOEIPA loh a thoh pah. Te vaengah Kaleb amah lakah aka noe, a mana Kenaz capa Othniel loh amih te a khang.
10 Og Herrens Aand var over ham, og han dømte Israel og drog ud til Krig, og Herren gav Kusan-Risathaim, Kongen af Aram, i hans Haand, og hans Haand var stærk over Kusan-Risathaim.
Anih te BOEIPA Mueihla loh a om thil dongah Israel ham lai a tloek pah. Caemtloek laa caeh vaengah Aram manghai Kushanrishathaim te anih kut ah BOEIPA loh a paek. Te dongah a kut te Kushanrishathaim soah taenglue.
11 Og Landet havde Ro fyrretyve Aar; og Othniel, Kenas Søn, døde.
Te dongah khohmuen he kum sawmli mong tih Kenaz capa Othniel khaw duek.
12 Men Israels Børn bleve ved at gøre det, som var ondt for Herrens Øjne, og Herren styrkede Eglon, Moabiternes Konge, imod Israel, fordi de gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne.
Tedae BOEIPA mikhmuh ah thae saii ham Israel ca rhoek loh a khoep uh tih BOEIPA mikhmuh ah thaea saii uh dongah Israel soah Moab manghai Eglon te BOEIPA loh a tanglue sak.
13 Og han samlede til sig Ammons Børn og Amalek; og han gik hen og slog Israel, og indtoge Palmestaden.
Te vaengah Ammon neh Amalek koca rhoek tah anih taengla kibaeng uh. Israel tea paan tiha tloek dongah rhophoe khopuei tea huul uh.
14 Og Israels Børn tjente Eglon, Moabiternes Konge, atten Aar.
Te dongah Isreal ca rhoek te Moab manghai Eglon taengah kum hlai rhet thotat uh.
15 Da raabte Israels Børn til Herren, og Herren oprejste dem en Frelser, Ehud, Geras Søn, en Benjaminit, en Mand, som var kejthaandet; og Israels Børn sendte Eglon, Moabiternes Konge, Skænk ved hans Haand.
Israel ca rhoek loh BOEIPA tea pang thil uh vaengah amih ham khangkung la Benjamin koca, Gera capa Ehud te, BOEIPA loh a thoh pah. Anih te bantang kut aka poem hlang ni. Te dongah Israel ca rhoek loh anih kut dongah Moab manghai Eglon ham khocanga pat uh.
16 Og Ehud gjorde sig et Sværd, og det var tveægget, en Alen langt; og han spændte det under sine Klæder paa sin højre Hofte,
Te vaengah Ehud amah ham cunghanga saii tih a ha rhaepnit neh a sen dongkhat lo. Te te a himbai khui kah a bantang phai laa kaelh.
17 og han førte Skænken frem til Eglon, Moabiternes Konge; men Eglon var en saare fed Mand.
Moab manghai Eglon taengla khocanga thak vaengah Eglona sak hoeng paduk la om.
18 Og det skete, der han var færdig med at fremføre Skænken, da lod han Folket fare, som havde baaret Skænken.
Khocang nawn ham te bawt a coeng phoeiah khocang aka phuei pilnam tea tueih.
19 Men han vendte tilbage fra Stenbrudene, som vare ved Gilgal, og han lod sige: Jeg har et hemmeligt Ord til dig, o Konge! Da sagde denne: Stille! og alle, som stode hos ham, gik ud fra ham.
Tedae amah te tah Gilgal kah mueidaep ah bal tih “Manghai nang ham kai taengah yinhnuk ol om,” a ti nah. Te dongah manghai loh, “Saah lah,” a ti nah tih a taengkah aka pai boeih te anih taeng lamloh nong uh.
20 Og Ehud kom ind til ham, og han sad ene i sin Sommersal, og Ehud sagde: Jeg har Guds Ord til dig; da stod han op af Tronen.
Te dongah nohung imhman ah amah buenga ngol vaengah Ehud loh a paan. Te phoeiah Ehud loh, “Nang hamla kai taengah Pathen kah olka om,” a ti nah. Te vaengah ngolkhoel dong lamloh thoo.
21 Og Ehud udrakte sin venstre Haand og tog Sværdet fra sin højre Hofte, og han stødte det i hans Bug.
Ehud loh banvoei kut tea yueng phoeiah a bantang phai kaep kah cunghanga loh tih manghai kah a bung khuila a thun pah.
22 Og Hæftet gik ogsaa ind efter Bladet, og Fedmen lukkede til efter Bladet; thi han drog ikke Sværdet ud af hans Bug, og Skarnet gik ud.
Te vaengah thihna hnukaha tueng pataeng khaw muelh. A bung lamkah cunghang tea bong pah pawt dongah thiha tea tha loh a yol tiha aek khaw coe.
23 Da gik Ehud ud igennem Forsalen; og han tillukkede Salsdørene efter sig og lukkede dem i Laas.
Ehud te imkawt la cet imhman thohkhaih te a hnukah khoep a dan tiha kalh.
24 Der han var gaaet ud, da kom hins Tjenere ind, og de saa, og se, Salsdørene vare lukkede i Laas; og de sagde: Han tildækker visseligen sine Fødder i Kammeret ved Sommersalen.
Aniha caeh phoei daengah manghai sal rhoek te ha pawk uh hatah imhman thohkhaih khoep a kalh uh te lawta hmuh uh. Te dongah, “Nohung imhman ah a kho a khuk pueng muema “a ti uh.
25 Og de ventede, indtil de skammede sig, og se, han oplukkede ikke Salsdørene; da toge de Nøglen og lukkede op, og se, da var deres Herre falden til Jorden og var død.
A yah duelaa rhing uh dae imhman thohkhaih te ong tarha pawh. Te dongah cabia loh uh tiha ong uh hatah a boei te diklai aha duek la tarha ana yalh pah.
26 Men Ehud undkom, medens de tøvede; og han gik forbi Stenbrudene og undkom til Seirath.
Amiha uelh uh vaengah Ehud tah vawl loeih. Te dongah anih tah mueidaep rhoek tea poeng tih Seirah duela loeih.
27 Og det skete, der han kom derhen, da blæste han i Trompeten paa Efraims Bjerg; og Israels Børn droge ned med ham af Bjerget, og han gik foran dem.
A pha van neh Ephraim tlang ah tukia ueng. Te vaengah tlang lamkah Israel ca rhoek tah anih taengla suntla uh. Tedae anih te amih hmai la om coeng.
28 Og han sagde til dem: Følger efter mig, thi Herren har givet eders Fjender Moabiterne i eders Haand; og de droge ned efter ham og indtoge Jordanens Færgesteder for Moab, og de lode ingen Mand gaa over.
Te phoeiah Ehud loh amih te “Na thunkha Moab te BOEIPA loh nangmih kut dongla m'paek coeng dongah kai hnuk han hloem uh,” a ti nah. Te dongah anih hnukah suntla uh tih Moab te Jordan lamkai ah a tuuk uh tih hlang pakhat khaw kat sak ham pae uh pawh.
29 Og de sloge Moabiterne paa den Tid, ved ti Tusinde Mænd, hver trivelig og hver kraftig Mand; og ikke een Mand undkom.
Te vaeng tue kah Moab a tloek te hlang rhalh boeih neh tatthai hlang boeih te thawng rha tluk lo tih hlang pakhat khaw loeih sak pawh.
30 Saa bleve Moabiterne ydmygede paa den samme Dag under Israels Haand, og Landet havde Ro firsindstyve Aar.
Te khohnin ah Moab loh Israel kut hmuiah kunyun sut tih khohmuen loh kum sawmrhet khuiah mong.
31 Og efter ham var Samgar, Anaths Søn, og han slog Filisterne, seks Hundrede Mænd, med en Oksedriverstav; og han frelste ogsaa Israel.
Ehud phoeiah tah Anath capa Shamgar om tih Philisti hlang ya rhuk neh vaito ciksum te a tloek phoeiah Israel te khawa khang.
