Dommer 20
1 Da droge alle Israels Børn ud, og Menigheden blev samlet som een Mand, fra Dan indtil Beersaba og Landet Gilead, til Herren i Mizpa.
To naah Israel kaminawk boih, Gilead prae ih kaminawk doeh Dan hoi Beersheba karoek to, Mizpah avang ah Angraeng hmaa ah maeto ah amkhueng o.
2 Og Høvdingerne for hele Folket, alle Israels Stammer, stillede sig frem i Guds Folks Forsamling: Fire Hundrede Tusinde Mand Fodfolk, som kunde føre Sværd.
Israel acaeng hoi kaminawk zaehoikungnawk loe, Sithaw kaminawk amkhuenghaih ahmuen ah angpop o; sumsen hoi misatuh thaih khok hoi misatuh kami sang cumvai palito oh o.
3 Og Benjamins Børn hørte, at Israels Børn vare dragne op til Mizpa; og Israels Børn sagde: Siger, hvorledes er dette onde sket?
Israel kaminawk Mizpah vangpui ah caeh o, tiah Benjamin kaminawk mah thaih o. To naah Israel kaminawk mah, Hae tiah kaom kasae hmuen hae kawbangmaw oh na thui oh? tiah a naa o.
4 Da svarede den levitiske Mand, Manden til den Kvinde, som var ihjelslagen, og sagde: Jeg og min Medhustru kom til Gibea, som hører Benjamin til, for at blive der om Natten.
Kadueh nongpata ih sava Levi mah, Kai loe aqum iih hanah Benjamin prae Gibeah vangpui ah ka zula hoi nawnto ka caeh.
5 Og Mændene i Gibea stode op imod mig og omringede mig i Huset om Natten; de tænkte at ihjelslaa mig, og de have krænket min Medhustru, saa at hun er død.
Gibeah vangpui ih kaminawk loe aqum ah ka toem ih im ah angzoh o moe, kai hum hanah im to takui o khoep; toe ka zula to duek khoek to zae o haih.
6 Da tog jeg fat paa min Medhustru og huggede hende i Stykker og sendte hende om til al Israels Arvs Land; thi de have gjort en Skændsel og en Daarlighed i Israel.
Nihcae mah Israel prae acaeng thungah hae tiah nongpata nuiah zaehaih a sak o pongah, ka zula to ka lak moe, ka takroek pet pet pacoengah, Israelnawk mah qawk ah toep o ih prae boih ah ka pat.
7 Se, alle I ere Israels Børn; taler tilsammen og raadslaar her!
Khenah, nangcae loe Israel kami ah na oh o; hae hmuen kawng hae ah thui oh loe, lok takroek oh, tiah a naa.
8 Da gjorde alt Folket sig rede som een Mand og sagde: Vi ville ikke, at nogen gaar til sit Telt, og at nogen viger herfra til sit Hus.
Israel kaminawk loe poekhaih maeto ah amhong o boih, mi doeh im ah amlaem hmah si, im ah caeh doeh caeh hmah si.
9 Men det er nu den Gerning, som vi ville gøre mod Gibea: Vi ville drage mod den efter Lodkastning.
Vaihi taham khethaih phoisa to va si loe, Gibeah vangpui tuk hanah caeh o si.
10 Og vi ville tage ti Mænd af hundrede, af alle Israels Stammer, og hundrede af Tusinde, og tusinde af ti Tusinde, at de hente Tæring til Folket, at de kunne, naar de komme til Gibea i Benjamin, gengælde den al den Daarlighed, som den har gjort i Israel.
Benjamin kaminawk mah Israel kaminawk nuiah sak o ih kahoih ai hmuen baktih toengah, nihcae nuiah kating ah lu lak moe, Gibeah vangpui ah caeh kaminawk caaknaek paek thai hanah, Israel acaengnawk boih thung ih kami cumvaito thungah hato, sangto thungah cumvaito, sang hato thungah sangto kok si, tiah a thuih o.
11 Saa bleve alle Israels Mænd samlede mod Staden; som een Mand vare de forbundne.
To pongah Israel kaminawk boih, maeto ah amkhueng o moe, vangpui to tuk hanah poekhaih maeto ah amhong o.
12 Og Israels Stammer sendte Mænd til alle Benjamins Slægter og lode sige: Hvad er dette for en Ondskab, som er sket iblandt eder?
Israel kaminawk mah Benjamin acaengnawk khaeah laicaeh patoeh boih, Hae baktih kahoih ai hmuen sakhaih loe nangcae salakah kawbangmaw oh?
13 Saa giver nu de Mænd hid, de Belials Børn, som ere i Gibea, at vi kunne slaa dem ihjel og borttage det onde af Israel; men Benjamins Børn vilde ikke høre deres Brødres, Israels Børns, Bøst.
To pongah Gibeah vangpui ah kaom kasae kaminawk to ka hum o moe, Israel prae thung hoiah to baktih kasae hmuen sakhaih oh han ai ah, kahoih ai kaminawk to kaicae ban ah na paek oh, tiah a naa o. Toe Benjamin kaminawk mah angmacae nawkamya Israel kaminawk ih lok to tiah doeh sah pae o ai.
14 Og Benjamins Børn bleve samlede fra Stæderne til Gibea, til at drage ud til Krigen mod Israels Børn.
Toe Israel kaminawk to tuk hanah, avang boih ih Benjamin kaminawk loe Gibeah vangpui ah caeh o moe, to ah amkhueng o.
15 Og Benjamins Børn fra Stæderne bleve samme Dag talte, seks og tyve Tusinde Mand, som kunde føre Sværd, foruden Indbyggerne i Gibea, som bleve talte, syv Hundrede udvalgte Mænd.
Benjamin kaminawk loe, Gibeah vangpui thung hoiah qoih ih sumsen hoi misatuh thaih kami cumvai sarihto, alah avangnawk hoiah kok ih kami sang pumphae tarukto oh o.
16 Iblandt alt dette Folk vare syv Hundrede udvalgte Mænd, som vare kejthaandede, af hvilke enhver slyngede med en Sten paa et Haar og fejlede ikke.
To kaminawk thungah sam maeto mataeng doeh haeh ai ah, ngazai hoi kazai thaih, banqoi ban patoh kop qoih ih kami cumvai sarihto oh o.
17 Men Mændene af Israel, foruden dem af Benjamin, bleve talte, fire Hundrede Tusinde Mand, som kunde føre Sværd; enhver af dem var Krigsmand.
Benjamin kaminawk thui ai ah, sumsen hoi misatuh thaih Israel kaminawk loe sang cumvai palito oh o.
18 Da gjorde de sig rede og droge op til Guds Hus og adspurgte Gud, og Israels Børn sagde: Hvo skal drage op for os at begynde Krigen mod Benjamins Børn? og Herren sagde: Juda skal begynde.
Israel kaminawk loe angthawk o moe, Sithaw im ah caeh o tahang pacoengah, Benjamin kaminawk tuk hanah mi maw caeh hmaloe tih? tiah angmacae ih Sithaw khaeah a dueng o. Angraeng mah, Judah caeh hmaloe tih, tiah a naa.
19 Saa gjorde Israels Børn sig rede om Morgenen, og de lejrede sig imod Gibea.
Israel kaminawk loe khawnbang khawnthaw ah angthawk o moe, Gibeah vangpui to takui o.
20 Og hver Mand af Israel gik ud til Krigen imod Benjamin, og hver Mand af Israel rustede sig til Krig mod dem, mod Gibea.
Israel kaminawk loe Benjamin kaminawk to tuk hanah caeh o, Gibeah vangpui ah nihcae to tuk hanah amsak o.
21 Da gik Benjamins Børn ud af Gibea, og de sloge af Israel paa den samme Dag to og tyve Tusinde Mand til Jorden.
Benjamin kaminawk loe vangpui thung hoiah tacawt o, to na niah Israel kaminawk to long ah sang pumphae hnetto a hum o.
22 Men Folket af Israels Mænd styrkede sig og stillede sig atter op til Slag paa det samme Sted, hvor de havde stillet sig op paa den første Dag.
Toe Israel kaminawk loe maeto pacoeng maeto tha angpaek o moe, hmaloe ah ataihaih ahmuen ah atai o let.
23 Og Israels Børn droge op og græd for Herrens Ansigt indtil Aften, og de adspurgte Herren og sagde: Skal jeg ydermere blive ved at drage op til Krig mod Benjamins, min Broders, Børn? og Herren sagde: Drager op mod ham!
Israel kaminawk loe caeh o tahang moe, duembang khoek to Angraeng hmaa ah qah o pacoengah, Angraeng khaeah, Kam nawk, Benjamin tuk hanah ka caeh o tahang let han maw? tiah a dueng o. Angraeng mah, Caeh o tahangh loe, nihcae to tuh oh, tiah a naa.
24 Og Israels Børn kom nær til Benjamins Børn paa den anden Dag.
To pongah ni hnetto haih naah loe, Israel kaminawk mah Benjamin kaminawk tuk hanah a taengah anghnai o thuih.
25 Og Benjamin gik ud fra Gibea imod dem paa den anden Dag, og de sloge af Israels Børn endnu atten Tusinde Mænd til Jorden; alle disse kunde føre Sværd.
Ni hnetto naah Benjamin kaminawk loe Israel kaminawk tuk hanah Gibeah vangpui thung hoiah tacawt o moe, sumsen sin Israel kami sang hatlai tazetto long ah a hum o let bae.
26 Da droge alle Israels Børn op, ja alt Folket, og kom til Guds Hus og græd og bleve der for Herrens Ansigt, og de fastede den samme Dag indtil Aften, og de ofrede Brændofre og Takofre for Herrens Ansigt.
To naah Israel kaminawk boih, Angraeng im ah caeh o tahang moe, anghnut o pacoengah, Angraeng hmaa ah qah o. Duembang khoek to buhzah o moe, Angraeng hmaa ah hmai angbawnhaih hoi angdaeh angbawnhaih to a sak o.
27 Og Israels Børn adspurgte Herren; og Guds Pagts Ark var der i de Dage.
To pacoengah Israel kaminawk mah Angraeng khaeah lokdueng o; to nathuem ah Angraeng lokmaihaih to ah oh.
28 Og Pinehas, en Søn af Eleasar, Arons Søn, stod for hans Ansigt i de Dage og sagde: Skal jeg blive ved ydermere at drage ud til Krig imod Benjamins, min Broders, Børn, eller lade af? og Herren sagde: Drager op; thi i Morgen vil jeg give ham i din Haand.
Aaron capa Phinehas, Phinehas capa Eleazar loe to ah toksahkung ah oh; nihcae mah, Nawkamya, Benjamin tuk hanah ka caeh o han maw, ka caeh o mak ai? tiah dueng o. To naah Angraeng mah, Caeh oh, khawnbangah nihcae to nangcae ban ah kang paek han, tiah a naa.
29 Og Israel satte Baghold ved Gibea trindt omkring.
To naah Israel kaminawk mah Gibeah vangpui to takui o khoep.
30 Saa droge Israels Børn op imod Benjamins Børn paa den tredje Dag, og de stillede sig op imod Gibea, som to Gange tilforn.
Ni thumto naah, Israel kaminawk loe Benjamin acaengnawk tuk hanah caeh o tahang let.
31 Da gik Benjamins Børn ud imod Folket, de droges bort fra Staden, og de begyndte at ihjelslaa nogle af Folket, som to Gange tilforn, paa de alfare Veje, af hvilke een løber op til Bethel og een til Gibea paa Marken, henved tredive Mand i Israel.
Benjamin kaminawk loe kaminawk tuk hanah vangpui hoi tacawt o moe, ahmuen kangthla ah caeh o; a sak o zong ih baktih toengah, Israel kaminawk to tuk o moe, a hum o; Sithaw im caehhaih loklam hoi Gibeah vangpui caehhaih loklam ah Israel kaminawk to quithumto hum o.
32 Da sagde Benjamins Børn: De ere slagne for vort Ansigt ligesom i Førstningen; men Israels Børn sagde: Lader os fly, at vi kunne drage ham bort fra Staden, paa de alfare Veje.
Benjamin kaminawk mah hmaloe ah a sak o ih baktih toengah, nihcae to pazawk boeh, tiah a poek o. Toe Israel kaminawk mah, Cawn o si loe, nihcae to vangpui thung hoiah vapui bangah zoek si, tiah thuih o.
33 Da gjorde alle Israels Mænd sig rede af deres Sted og stillede sig op i Baal-Thamar, og Israels Baghold drog ud fra deres Sted, fra Hulen ved Geba.
Israel kaminawk boih ohhaih ahmuen hoiah angthawk o moe, Baal-Tamar vangpui ah atai o let; to naah misatoep Israel kaminawk loe Gibeah vangpui azawn hoiah angzoh o.
34 Og ti Tusinde Mand, udvalgte af al Israel, kom tværs over for Gibea, og Krigen blev svar; men den vidste ikke, at det onde skulde ramme den.
To naah Israel kaminawk thung hoiah qoih ih kami sang hato mah Gibeah vangpui to tuk o; misa angtukhaih loe paroeai rai, toe angmacae nuiah sethaih pha tih boeh, tiah Benjamin kaminawk mah panoek o ai.
35 Saa slog Herren Benjamin for Israels Ansigt, og Israels Børn sloge af Benjamin paa den samme Dag fem og tyve Tusinde og hundrede Mand; alle disse kunde føre Sværd.
Angraeng mah Israel kaminawk hmaa ah Benjamin to pazawk pae; to na niah Angraeng mah sumsen hoiah misatuh Benjamin kami, sang pumphae pangato pacoeng, cumvaito a hum pae.
36 Og Benjamins Børn saa, at de vare slagne; thi Israels Børn gave Benjamin Rum, fordi de forlode sig paa Bagholdet, som de havde lagt mod Gibea.
To naah Benjamin kaminawk mah ka sung o boeh, tiah panoek o; Gibeah vangpui taeng ih misa angang kaminawk to a oep o pongah, Israel kaminawk loe Benjamin kaminawk hmaa ah hnuk angnawn pae o.
37 Og Bagholdet skyndte sig og faldt ind paa Gibea; og Bagholdet drog frem og slog den ganske Stad med skarpe Sværd.
To naah misa angang kaminawk loe Gibeah vangpui thungah akun o moe, vangpui thung ih kaminawk boih sumsen hoi hum o.
38 Og Mændene af Israel havde gjort en bestemt Aftale med Bagholdet, at de skulde lade megen og høj Røg opgaa af Staden.
Israel kaminawk loe vangpui to hmai hoi thlaek hanah, misa angang kaminawk hoiah lok angsuek o.
39 Da vendte Israels Mænd sig i Slaget, og Benjamin havde begyndt at ihjelslaa af Israels Mænd henved tredive Mand; thi de sagde: Visseligen han er slagen for vort Ansigt som i det første Slag.
Israel kaminawk misatukhaih hoi hnukbang angnawn o naah, Benjamin kaminawk mah, canghniah Israel kaminawk ka pazawk o moe, ka hum o baktiah, pazawk let tih, tiah a poek o, to naah nihcae mah Israel kaminawk to quithumto a hum o.
40 Da begyndte en høj Røg, en Støtte af Røg, at stige op af Staden, og Benjamin saa om bag sig, og se, den hele Stad gik op i Røg mod Himmelen.
Toe Benjamin kaminawk nihcae khae hoi amlaem o naah, vangpui thung hoiah tacawt tahang hmaikhue to a hnuk o.
41 Og Israels Børn vendte sig, men Benjamins Mænd forfærdedes; thi de saa, at ondt vilde ramme dem.
Israel kaminawk mah nihcae angqoi thuih naah, Benjamin kaminawk loe tasoeh takuenhaih hoiah oh o; a sak o ih zaehaih atho angmacae nuiah phak boeh, tiah nihcae mah panoek o.
42 Og de vendte sig for Israels Mænds Ansigt ad Vejen til Ørken, men Kampen indhentede dem; og de fra Stæderne nedhuggede dem midt imellem sig.
To pongah Israel kaminawk hmaa ah praezaek ah cawnh o, toe loih o ai; misatuh kaminawk mah patom o moe, kae o naah, vangpui thung hoi tacawt kaminawk to nihcae mah hum o boih.
43 De omringede Benjamin, de forfulgte ham; hvor han hvilede, lode de ham nedtrædes, indtil tværs over for Gibea mod Solens Opgang.
Benjamin kaminawk to patom o moe, zoidaekta ah Gibeah ni angyae bangah kae o, to naah nihcae to takui o khoep.
44 Og der faldt af Benjamin atten Tusinde Mand; alle disse vare stridbare Mænd.
Thacak misatuh Benjamin kaminawk sang hatlai tazetto duek o.
45 Da vendte de sig og flyede mod Ørken, til Klippen Rimmon, og hine sloge her og der paa de alfare Veje fem Tusinde Mand og forfulgte dem indtil Gideom, og de sloge af dem to Tusinde Mand.
Nihcae loe hnuk angnawn o moe, Rimmon thlung ohhaih ahmuen praezaek ah cawnh o, toe Israel kaminawk mah nihcae to patom o moe, loklam ah kami sang pangato hum o; Benjamin kaminawk to Gidom karoek to patom o moe, kami sang hnetto hum o let.
46 Og alle de, som faldt af Benjamin, vare fem og tyve Tusinde Mand, som kunde føre Sværd, paa den Dag; alle disse vare stridbare Mænd.
To na niah sumsen hoi misatuh Benjamin kami sang pumphae pangato duek o; nihcae boih loe misatuk kop kami ah oh o.
47 Og seks Hundrede Mænd vendte sig og flyede mod Ørken til Klippen Rimmon; og de bleve paa Klippen Rimmon fire Maaneder.
Toe kami cumvai taruktonawk loe amlaem o let moe, Rimmon thlung ohhaih ahmuen praezaek ah cawnh o; to ahmuen ah khrah palito thung a oh o.
48 Og Israels Mænd vendte tilbage til Benjamins Børn og sloge dem med skarpe Sværd, baade Folket af Stæderne og Kvæget, ja alt det, som fandtes; ogsaa alle Stæderne, som fandtes, satte de Ild paa.
Israel kaminawk mah Benjamin kaminawk to pangh o let moe, vangpui thung ih kaminawk hoi pacah ih moinawk boih to sumsen hoiah hum o; a caeh o naah a hnuk o ih vangpuinawk to hmai hoiah qoeng pae o boih.
