< Dommer 2 >

1 Og Herrens Engel kom op fra Gilgal til Bokim og sagde: Jeg har ført eder op af Ægypten og bragt eder i det Land, som jeg tilsvor eders Fædre, og jeg sagde: Jeg vil ikke rygge min Pagt med eder i Evighed.
L’ange de Yahweh monta de Galgala à Bokim, et dit: « Je vous ai fait monter hors d’Égypte et je vous ai amenés dans le pays que j’ai juré à vos pères de vous donner. J’ai dit: Jamais je ne romprai mon alliance avec vous;
2 Og I skulle ikke gøre Pagt med dette Lands Indbyggere, I skulle nedbryde deres Altre; men I hørte ikke min Røst; hvad er det, I have gjort?
et vous, vous ne ferez, point alliance avec les habitants de ce pays, vous renverserez leurs autels. Mais vous n’avez pas obéi à ma voix. Pourquoi avez-vous fait cela?
3 Da sagde jeg ogsaa: Jeg vil ikke uddrive dem fra eders Ansigt; men de skulle være eder paa Siderne, og deres Guder skulle være eder til en Snare.
Et moi aussi, j’ai dit: Je ne les chasserai point devant vous; ils seront à vos côtés, et leurs dieux vous seront un piège. »
4 Og det skete, der Herrens Engel havde talet disse Ord til alle Israels Børn, da opløftede Folket sin Røst, og de græd.
Comme l’ange de Yahweh disait ces paroles à tous les enfants d’Israël, le peuple éleva la voix et pleura.
5 Og de kaldte det samme Steds Navn Bokim, og de ofrede til Herren der.
Ils donnèrent à ce lieu le nom de Bokim, et ils y offrirent des sacrifices à Yahweh.
6 Og der Josva lod Folket fare, og Israels Børn gik hver til sin Arv for at eje Landet,
Josué renvoya le peuple, et les enfants d’Israël s’en allèrent chacun dans son héritage pour prendre possession du pays.
7 da tjente Folket Herren, saa længe Josva levede, og saa længe de ældste levede, som levede længe efter Josva, hvilke havde set al Herrens store Gerning, som han havde gjort imod Israel.
Le peuple servit Yahweh pendant toute la vie de Josué, et pendant toute la vie des anciens qui survécurent à Josué et qui avaient vu toute la grande œuvre que Yahweh avait accomplie en faveur d’Israël.
8 Men der Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, var død, hundrede og ti Aar gammel,
Josué, fils de Nun, serviteur de Yahweh, mourut âgé de cent dix ans.
9 og de havde begravet ham i hans Arvs Landemærke, i Thimnat-Heres, paa Efraims Bjerg, Norden for det Bjerg Gaas,
On l’ensevelit dans le territoire qu’il avait eu en partage, à Thamnath-Hérès, dans la montagne d’Ephraïm, au nord du mont Gaas.
10 og der hele den samme Slægt ogsaa var forsamlet til sine Fædre, da kom en anden Slægt op efter dem, som ikke kendte Herren, ej heller den Gerning, som han havde gjort mod Israel.
Toute cette génération fut aussi recueillie auprès de ses pères, et il s’éleva après elle une autre génération qui ne connaissait pas Yahweh, ni l’œuvre qu’il avait faite en faveur d’Israël.
11 Da gjorde Israels Børn det onde for Herrens Øjne, og de tjente Baalerne.
Les enfants d’Israël firent ce qui est mal aux yeux de Yahweh, et ils servirent les Baals.
12 Og de forlode Herren deres Fædres Gud, som havde udført dem af Ægyptens Land, og vandrede efter andre Guder; af de Folks Guder, som vare trindt omkring dem, og tilbade dem; og de opirrede Herren.
Ils abandonnèrent Yahweh, le Dieu de leurs pères, qui les avait fait sortir du pays d’Égypte, et ils allèrent après d’autres dieux, d’entre les dieux des peuples qui les entouraient; ils se prosternèrent devant eux et ils irritèrent Yahweh.
13 Og de forlode Herren og tjente Baal og Astharoth.
Abandonnant Yahweh, ils servirent Baal et les Astartés.
14 Saa optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Røveres Haand, og disse røvede fra dem; og han solgte dem i deres Fjenders Haand trindt omkring, og de kunde ikke ydermere bestaa for deres Fjenders Ansigt.
La colère de Yahweh s’enflamma contre Israël; il les livra aux mains des pillards qui les pillèrent, et il les vendit entre les mains de leurs ennemis d’alentour, et ils ne purent plus tenir devant leurs ennemis.
15 I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det onde, som Herren havde sagt, og som Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede.
Partout où ils allaient, la main de Yahweh était contre eux pour leur malheur, comme Yahweh l’avait dit, comme Yahweh le leur avait juré, et ils en vinrent à une grande détresse.
16 Og Herren oprejste Dommere, og de frelste dem af deres Røveres Haand.
Yahweh suscitait des juges qui les délivraient de la main de ceux qui les pillaient.
17 Men de vare heller ikke deres Dommere lydige, thi de bolede med andre Guder og tilbade dem; de vege snart fra den Vej, som deres Fædre havde vandret paa ved at lyde Herrens Bud, de gjorde ikke saaledes.
Mais ils n’écoutèrent pas leurs juges, car ils se prostituèrent à d’autres dieux et se prosternèrent devant eux. Ils se détournèrent promptement de la voie qu’avaient suivie leurs pères en obéissant aux commandements de Yahweh; ils ne firent pas de même.
18 Og naar Herren oprejste dem Dommere, da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders Haand, saa længe den Dommer levede; thi Herren ynkedes over dem for deres Suk over dem, som trængte dem og fortrykte dem.
Lorsque Yahweh leur suscitait des juges, Yahweh était avec le juge et il les délivrait de la main de leurs ennemis, tant que le juge vivait; car Yahweh se repentait à cause de leurs gémissements devant ceux qui les opprimaient et les tourmentaient.
19 Men det skete, naar Dommeren døde, da vendte de om og gjorde værre end deres Fædre ved at vandre efter andre Guder, at tjene dem og at tilbede dem; de lode ikke af fra deres Gerninger eller fra deres haarde Vej.
Mais, à la mort du juge, ils se corrompaient de nouveau plus que leurs pères, en allant après d’autres dieux pour les servir et se prosterner devant eux; ils n’abandonnaient pas leurs errements et leur opiniâtreté.
20 Og Herrens Vrede optændtes over Israel, og han sagde: Efterdi dette Folk har overtraadt min Pagt, som jeg har budt deres Fædre, og de løde ikke min Røst,
Alors la colère de Yahweh s’enflamma contre Israël, et il dit: « Puisque cette nation a transgressé mon alliance que j’avais prescrite à ses pères, et puisqu’ils n’ont pas obéi à ma voix,
21 da vil jeg heller ikke ydermere fordrive fra deres Ansigt nogen af Hedningerne, som Josva efterlod, der han døde,
moi, je ne chasserai plus devant eux une seule des nations que Josué a laissées quand il est mort,
22 for at forsøge Israel ved dem, om de vilde tage Vare paa Herrens Vej, at vandre paa den, ligesom deres Fædre toge Vare derpaa, eller ej.
afin de mettre par elles Israël à l’épreuve, pour voir s’ils seront attentifs, ou non, à suivre la voie de Yahweh, comme leurs pères y ont été attentifs. »
23 Saa lod Herren disse Hedninger blive, saa at han ikke snart fordrev dem; og han havde ikke givet dem i Josvas Haand.
Et Yahweh laissa en repos, sans se hâter de les chasser, ces nations qu’il n’avait pas livrées entre les mains de Josué.

< Dommer 2 >