Dommer 2
1 Og Herrens Engel kom op fra Gilgal til Bokim og sagde: Jeg har ført eder op af Ægypten og bragt eder i det Land, som jeg tilsvor eders Fædre, og jeg sagde: Jeg vil ikke rygge min Pagt med eder i Evighed.
BAWIPA e kalvantami teh Gilgal kho hoi Bokhim kho a tho teh, na mintoenaw koe kai ni lawk ka kam e ram dawk Izip ram hoi kai ni na hrawi awh. Nangmouh hoi kai ni lawkkam ka sak e teh, ka raphoe boi mahoeh.
2 Og I skulle ikke gøre Pagt med dette Lands Indbyggere, I skulle nedbryde deres Altre; men I hørte ikke min Røst; hvad er det, I have gjort?
Nangmanaw teh hote ram dawk kaawm naw hoi huikonae na sak awh mahoeh. Ahnimae thuengnae khoungroenaw raphoe pouh awh ka ti ei, nangmouh ni ka lawk na ngâi awh hoeh. Bangkongmaw telah na sak awh.
3 Da sagde jeg ogsaa: Jeg vil ikke uddrive dem fra eders Ansigt; men de skulle være eder paa Siderne, og deres Guder skulle være eder til en Snare.
Hahoi bout a dei pouh e teh, ahnimanaw teh nangmouh hmalah ka pâlei mahoeh. Hatei, nangmouh na ka tuk e lah ao awh han. Ahnimae cathut teh nangmouh hanelah karap lah ao han atipouh.
4 Og det skete, der Herrens Engel havde talet disse Ord til alle Israels Børn, da opløftede Folket sin Røst, og de græd.
BAWIPA e kalvantami niyah, Isarelnaw koe telah a dei pouh toteh, taminaw pueng ni hramki laihoi a ka awh.
5 Og de kaldte det samme Steds Navn Bokim, og de ofrede til Herren der.
Hete hmuen teh, Bokhim a phung awh teh, BAWIPA koe thuengnae a sak awh.
6 Og der Josva lod Folket fare, og Israels Børn gik hver til sin Arv for at eje Landet,
Joshua ni taminaw a patoun toteh, Isarelnaw ni amamouh ni a ham awh hane ram koelah lengkaleng a cei awh.
7 da tjente Folket Herren, saa længe Josva levede, og saa længe de ældste levede, som levede længe efter Josva, hvilke havde set al Herrens store Gerning, som han havde gjort imod Israel.
Hote taminaw niteh, Joshua a hring nathung hoi, Joshua hnukkhu ka hring e a lungkahanaw, Isarelnaw hanlah BAWIPA ni a patoun teh, ka tawk e kahmawtnaw pueng ni teh, BAWIPA e thaw a tawk awh.
8 Men der Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, var død, hundrede og ti Aar gammel,
Nun e capa Joshua, Bawipa e san teh, a kum 110 nah a due.
9 og de havde begravet ham i hans Arvs Landemærke, i Thimnat-Heres, paa Efraims Bjerg, Norden for det Bjerg Gaas,
Ephraim mon, Gaash mon patung lah Timnath-heres thung amae râw a coe nahane hmuen koe a pakawp awh.
10 og der hele den samme Slægt ogsaa var forsamlet til sine Fædre, da kom en anden Slægt op efter dem, som ikke kendte Herren, ej heller den Gerning, som han havde gjort mod Israel.
Hatnae se dawk teh, tamipueng teh a na mintoenaw koe a pâkhueng awh. Hahoi, ahnimouh hnukkhu e ca catounnaw niteh, BAWIPA hai thoseh, Isarelnaw hanelah thaw a tawk pouh e naw hai thoseh panuek awh hoeh toe.
11 Da gjorde Israels Børn det onde for Herrens Øjne, og de tjente Baalerne.
Hahoi teh, Isarelnaw ni BAWIPA mithmu vah hno kahawihoehe yonnae hah a sak awh teh, Baal a bawk awh toe.
12 Og de forlode Herren deres Fædres Gud, som havde udført dem af Ægyptens Land, og vandrede efter andre Guder; af de Folks Guder, som vare trindt omkring dem, og tilbade dem; og de opirrede Herren.
Izip ram hoi ka tâcawtkhai e a na mintoenaw e BAWIPA Cathut hah a pahnawt awh. Atengpam kaawm e cathutnaw hnuk vah a kâbang awh teh, a hmalah a tabo pouh awh. BAWIPA teh a lung hoe a khuek sak awh.
13 Og de forlode Herren og tjente Baal og Astharoth.
BAWIPA a pahnawt awh teh, Baal hoi Ashtaroth hah a bawk awh.
14 Saa optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Røveres Haand, og disse røvede fra dem; og han solgte dem i deres Fjenders Haand trindt omkring, og de kunde ikke ydermere bestaa for deres Fjenders Ansigt.
Hatdawkvah, BAWIPA lungkhueknae teh Isarelnaw koe a kâan teh, kahuencawnnaw kut dawk a poe teh, a tengpam e tarannaw kut dawk a yo teh, tarannaw hmalah bout kangdout thai awh hoeh.
15 I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det onde, som Herren havde sagt, og som Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede.
Ahnimouh teh a ceio awh nah tangkuem koe BAWIPA ni thoe a bo e patetlah a kut a nâ sin teh, hoe roedengnae hah a kâhmo sak.
16 Og Herren oprejste Dommere, og de frelste dem af deres Røveres Haand.
Hahoi teh, BAWIPA ni kahuencawnnaw e kut dawk hoi hlout sak hanelah, lawkcengkungnaw a tâco sak.
17 Men de vare heller ikke deres Dommere lydige, thi de bolede med andre Guder og tilbade dem; de vege snart fra den Vej, som deres Fædre havde vandret paa ved at lyde Herrens Bud, de gjorde ikke saaledes.
Hateiteh, ahnimouh ni lawkcengkungnaw e lawk hah ngâi kalawn awh hoeh. Alouke cathutnaw hoi a kâyo awh teh, a bawk awh.
18 Og naar Herren oprejste dem Dommere, da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders Haand, saa længe den Dommer levede; thi Herren ynkedes over dem for deres Suk over dem, som trængte dem og fortrykte dem.
A na mintoenaw ni kahring Cathut e kâpoelawknaw a tarawi awh e lamthung dawk hoi karanglah a phen awh. BAWIPA ni lawkcengkungnaw a tâco sak torei teh, ahnimouh hoi rei a okhai teh, a kut dawk ao yunglam, taran e kut dawk hoi Isarelnaw a hlout sak awh. Bangkongtetpawiteh, ahnimanaw rektap hoi kâhram lawk BAWIPA ni a thai pouh toteh, bout a pahren.
19 Men det skete, naar Dommeren døde, da vendte de om og gjorde værre end deres Fædre ved at vandre efter andre Guder, at tjene dem og at tilbede dem; de lode ikke af fra deres Gerninger eller fra deres haarde Vej.
Lawkcengkung ni a due takhai toteh, a na mintoenaw hlak hoe a mathoe awh teh, alouke cathut hnuk a kâbang awh teh a bawk awh. Amamae lunglenpansa lah onae lamthung ceitakhai han ngai awh hoeh.
20 Og Herrens Vrede optændtes over Israel, og han sagde: Efterdi dette Folk har overtraadt min Pagt, som jeg har budt deres Fædre, og de løde ikke min Røst,
BAWIPA Cathut teh Isarelnaw koe puenghoi a lungkhuek teh, Hete taminaw ni ka lawk ngâi awh hoeh, a na mintoenaw koe lawk ka kam pouh e a raphoe awh toung dawkvah,
21 da vil jeg heller ikke ydermere fordrive fra deres Ansigt nogen af Hedningerne, som Josva efterlod, der han døde,
Joshua a due hnukkhu, a miphunnaw e hmalah hoi Kai ni ka pâlei pouh mahoeh toe.
22 for at forsøge Israel ved dem, om de vilde tage Vare paa Herrens Vej, at vandre paa den, ligesom deres Fædre toge Vare derpaa, eller ej.
A na mintoenaw patetlah BAWIPA e lamthung hah a tarawi ou, tarawi hoeh ou tie panue nahan, Isarelnaw ma tanouk nahanelah, ahnimouh teh ka hno han telah a ti.
23 Saa lod Herren disse Hedninger blive, saa at han ikke snart fordrev dem; og han havde ikke givet dem i Josvas Haand.
Hatdawkvah, BAWIPA ni hete miphunnaw vai touh haiyah, he pâlei laipalah, a tara teh, Joshua kut dawk hai poe hoeh.
