Dommer 2
1 Og Herrens Engel kom op fra Gilgal til Bokim og sagde: Jeg har ført eder op af Ægypten og bragt eder i det Land, som jeg tilsvor eders Fædre, og jeg sagde: Jeg vil ikke rygge min Pagt med eder i Evighed.
BOEIPA puencawn te Gilgal lamloh Bokim la cet tih, “Na pa rhoek taengah ka caeng vanbangla nangmih te Egypt lamkah kan doek tih nangmih he khohmuen khuila kang kun puei coeng. Te dongah, 'Nangmih taengkah ka paipi te kumhal duela ka phae mahpawh.
2 Og I skulle ikke gøre Pagt med dette Lands Indbyggere, I skulle nedbryde deres Altre; men I hørte ikke min Røst; hvad er det, I have gjort?
Tedae khohmuen kah khosa rhoek neh paipi na saii uh mahpawh. A hmueihtuk te palet pa uh,’ ka ti lalah ka ol na ngai kolla bahamlae he he saii uh?
3 Da sagde jeg ogsaa: Jeg vil ikke uddrive dem fra eders Ansigt; men de skulle være eder paa Siderne, og deres Guder skulle være eder til en Snare.
Te dongah, 'Amih te na mikhmuh lamkah ka haek voel pawt vetih voeivang ah nangmih taengah kho a sak uh ni, amih kah pathen nangmih taengah hlaeh la om uh ni,’ ka ti coeng,” a ti.
4 Og det skete, der Herrens Engel havde talet disse Ord til alle Israels Børn, da opløftede Folket sin Røst, og de græd.
He ol he BOEIPA kah puencawn loh Israel ca rhoek boeih taengah a thui vaengah pilnam loh a ol a huel uh tih rhap uh.
5 Og de kaldte det samme Steds Navn Bokim, og de ofrede til Herren der.
Te dongah tekah hmuen te Bokim tila ming a sak uh tih BOEIPA te pahoi a nawn uh.
6 Og der Josva lod Folket fare, og Israels Børn gik hver til sin Arv for at eje Landet,
Joshua loh pilnam te a tueih daengah, Isreal ca rhoek loh a rho te rhip a paan uh tih khohmuen te a huul uh.
7 da tjente Folket Herren, saa længe Josva levede, og saa længe de ældste levede, som levede længe efter Josva, hvilke havde set al Herrens store Gerning, som han havde gjort imod Israel.
Joshua tue boeih neh Joshua phoeikah hinglung aka vang a hamca rhoek, Israel ham a len la a saii pah BOEIPA bibi boeih aka hmu rhoek kah a tue khuiah tah pilnam loh BOEIPA taengah tho a thuenguh.
8 Men der Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, var død, hundrede og ti Aar gammel,
BOEIPA kah sal Joshua, Nun capa Joshua tah ya neh kum rha a lo ca vaengah duek.
9 og de havde begravet ham i hans Arvs Landemærke, i Thimnat-Heres, paa Efraims Bjerg, Norden for det Bjerg Gaas,
Anih te Gaash tlang, tlangpuei Ephraim tlang Timnathkhehres kah amah rho rhi ah a up uh.
10 og der hele den samme Slægt ogsaa var forsamlet til sine Fædre, da kom en anden Slægt op efter dem, som ikke kendte Herren, ej heller den Gerning, som han havde gjort mod Israel.
Te vaengkah cadilcahma boeih loh a napa rhoek taengla a khoem uh tih amih hnukah aka poe cadilcahma long tah BOEIPA khaw, Israel ham a saii pah bibi te ming uh pawh.
11 Da gjorde Israels Børn det onde for Herrens Øjne, og de tjente Baalerne.
Israel ca rhoek loh BOEIPA mikhmuh ah thae a saii uh tih Baal te tho a thueng thiluh.
12 Og de forlode Herren deres Fædres Gud, som havde udført dem af Ægyptens Land, og vandrede efter andre Guder; af de Folks Guder, som vare trindt omkring dem, og tilbade dem; og de opirrede Herren.
A napa rhoek kah BOEIPA Pathen, Egypt kho lamkah amih aka khuen te a hnoo uh. A kaepvai kah pilnam pathen, pathen tloe rhoek kah a hnuk te a vai uh tih a bakop thil uh dongah BOEIPA te a veet uh.
13 Og de forlode Herren og tjente Baal og Astharoth.
BOEIPA te a hnoo uh. Baal neh Ashtoreth taengah tho a thuenguh.
14 Saa optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Røveres Haand, og disse røvede fra dem; og han solgte dem i deres Fjenders Haand trindt omkring, og de kunde ikke ydermere bestaa for deres Fjenders Ansigt.
BOEIPA kah thintoek loh Israel taengah sai tih aka tuk aka vat rhoek kut ah a tloeng dongah amih te a reth uh. Amih te kaepvai kah a thunkha rhoek kut ah a yoih coeng dongah a thunkha rhoek mikhmuh ah koep pai uh thai voel pawh.
15 I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det onde, som Herren havde sagt, og som Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede.
BOEIPA loh a thui tih amih taengah BOEIPA loh a caeng vanbangla a caeh uh takuem ah BOEIPA kut loh amih taengah yoethaenah la a om pah tih amih te mat a daengdaeh.
16 Og Herren oprejste Dommere, og de frelste dem af deres Røveres Haand.
Tedae lai aka tloek te BOEIPA loh a phoe sak dongah amih aka tuk aka vat kut lamloh amih a khang la om.
17 Men de vare heller ikke deres Dommere lydige, thi de bolede med andre Guder og tilbade dem; de vege snart fra den Vej, som deres Fædre havde vandret paa ved at lyde Herrens Bud, de gjorde ikke saaledes.
Tedae amih kah lai aka tloek te khaw hnatang uh pawh. Te dongah pathen tloe rhoek taengah cukhalh uh tih amih taengah bakop uh. A napa rhoek kah a pongpa nah longpuei te koeloe a phaelh uh tih BOEIPA olpaek hnatun ham he saii uh pawh.
18 Og naar Herren oprejste dem Dommere, da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders Haand, saa længe den Dommer levede; thi Herren ynkedes over dem for deres Suk over dem, som trængte dem og fortrykte dem.
Amih ham lai aka tloek te BOEIPA loh a phoe sak vaengah khaw lai aka tloek te BOEIPA loh a om puei. Amih aka nen tih amih aka huet mikhmuh ah a nguekcoinah te BOEIPA khaw hal tih lai aka tloek kah a tue khuiah tah a thunkha kut lamloh amih te a khang.
19 Men det skete, naar Dommeren døde, da vendte de om og gjorde værre end deres Fædre ved at vandre efter andre Guder, at tjene dem og at tilbede dem; de lode ikke af fra deres Gerninger eller fra deres haarde Vej.
Tedae lai aka tloek te a duek vaengah tah mael uh bal tih a napa rhoek lakah taoe poci uh. Amih taengah thothueng ham neh amih te bawk ham a tloe pathen hnukah pongpa uh. A khoboe neh a mangkhak longpuei te voei uh pawh.
20 Og Herrens Vrede optændtes over Israel, og han sagde: Efterdi dette Folk har overtraadt min Pagt, som jeg har budt deres Fædre, og de løde ikke min Røst,
Te dongah BOEIPA kah a thintoek loh Israel taengah sai tih, “A napa rhoek ham ka uen, ka paipi te namtu loh a poe tih kai ol hnatun uh pawh.
21 da vil jeg heller ikke ydermere fordrive fra deres Ansigt nogen af Hedningerne, som Josva efterlod, der han døde,
Namtom lamkah te amih mikhmuh ah hlang haek hamla ka koei mahpawh. Te te Joshua loh a hnoo tih amah khaw duek coeng,” a ti.
22 for at forsøge Israel ved dem, om de vilde tage Vare paa Herrens Vej, at vandre paa den, ligesom deres Fædre toge Vare derpaa, eller ej.
Israel loh BOEIPA kah longpuei a ngaithuen tih a khuiah pongpa ham te a napa rhoek kah a ngaithuen bangla a ngaithuen pawt khaw amih te a noem.
23 Saa lod Herren disse Hedninger blive, saa at han ikke snart fordrev dem; og han havde ikke givet dem i Josvas Haand.
Te dongah BOEIPA loh namtom rhoek te koeloe a haek kolla a paih tih Joshua kut ah tloeng pah pawh.
