Dommer 18

1 I de samme Dage var ingen Konge i Israel, og i de samme Dage søgte Daniternes Stamme sig en Lod, hvor de kunde bo; thi der var indtil den Dag ikke tilfaldet dem nogen Arv iblandt Israels Stammer.

‌ʻI he ngaahi ʻaho ko ia naʻe ʻikai ha tuʻi ʻi ʻIsileli: pea ʻi he ngaahi ʻaho ko ia naʻe kumi ʻe he faʻahinga ʻo Tani hanau tofiʻa kenau nofo ai; koeʻuhi naʻe teʻeki ai ke tō honau tofiʻa kiate kinautolu ʻi he ngaahi faʻahinga ʻo ʻIsileli, ʻo aʻu ki he kuonga ko ia.

2 Og Dans Børn udsendte af deres Slægt fem Mænd af deres hele Tal, stridbare Mænd fra Zora og fra Esthaol for at bespejde Landet og at udforske det, og de sagde til dem: Gaar hen, udforsker Landet; og de kom paa Efraims Bjerg, til Mikas Hus, og bleve der om Natten.

Pea naʻe fekau ʻe he fānau ʻa Tani ʻae kau tangata ʻe toko nima ʻi honau faʻahinga mei honau fonua, ʻae kau tangata toʻa, mei Sola pea mei Esitaoli, kenau vakai ʻae fonua, pea ke malakiʻi ia; pea naʻa nau pehē kiate kinautolu, ʻAlu, pea matakiʻi ʻae fonua: pea ʻi heʻenau hoko ki he moʻunga ʻo ʻIfalemi, ki he fale ʻo Maika, naʻa nau mohe ʻi ai.

3 Disse vare ved Mikas Hus, og disse kendte den unge Karls, Levitens Bøst, og de toge derind og sagde til ham: Hvo har ført dig herhid? og hvad gør du paa dette Sted? og hvad har du her?

Pea ʻi heʻenau ofi ki he fale ʻo Maika, naʻa nau ʻilo ʻae leʻo ʻoe tangata talavou ko e Livai: pea naʻa nau afe ki ai, ʻonau pehē kiate ia, “Ko hai naʻa ne ʻomi koe ki heni? Pea ko e hā ʻoku ke fai ʻi heni?”

4 Og han sagde til dem: Paa den og den Maade har Mika gjort imod mig, og han har lejet mig, og jeg er bleven hans Præst.

Pea naʻe pehē ʻe ia kiate kinautolu, “ʻOku pehē pē, mo pehē pe ʻe Maika kiate au, pea kuo ne nō au kiate ia ʻaki ʻae totongi, pea ko hono taulaʻeiki au.”

5 Og de sagde til ham: Kære, spørg Gud ad, at vi maa vide, om vor Vej, som vi vandre paa, skal blive lykkelig.

Pea naʻa nau pehē kiate ia, “Ko eni ʻoku mau kole kiate koe, ke ke kole ki he ʻOtua ʻae poto, koeʻuhi ke mau ʻilo pē ʻe monūʻia homau hala ʻaia ʻoku mau ʻalu ai.”

6 Og Præsten sagde til dem: Gaar med Fred! eders Vej, som I vandre paa, er for Herren.

Pea naʻe pehē ʻe he taulaʻeiki, “Mou ʻalu fiemālie pē: ʻoku ʻafio ʻe Sihova ʻa homou hala ʻaia ʻoku mou ʻalu ai.”

7 Da gik de fem Mænd og kom til Lais; og de saa, at det Folk, som der var, boede tryggeligen, efter Zidoniernes Vis, roligt og trygt; og der var ingen, som lastede nogen Ting i Landet, eller som havde arvelig Magt; og de vare langt fra Zidonierne og havde intet at gøre med noget Menneske.

Pea naʻe toki ʻalu ai ʻae kau tangata ʻe toko nima ʻonau hoko ki Leisi, ʻo mamata ki he kakai naʻe ʻi ai, mo ʻenau nofo noa ai pe, ʻo hangē ko e kau Saitoni, ʻo fakafiemālie pe mo hamumunoa; pea naʻe ʻikai ha fakamaau ʻi he fonua ke fakamā ʻakinautolu ʻi ha meʻa ʻe taha; pea naʻa nau mamaʻo mei he kau Saitoni; pea naʻe ʻikai tenau feongoongoi mo ha kakai.

8 Og de kom til deres Brødre i Zora og Esthaol, og deres Brødre sagde til dem: Hvad sige I?

Pea naʻa nau haʻu ki honau kāinga ki Sola mo Esitaoli: pea pehē ʻe honau kāinga kiate kinautolu, Ko e hā hoʻomou lea?

9 Og de sagde: Staar op og lader os drage op imod dem; thi vi have set Landet; og se, det er saare godt; og I tie? værer ikke lade til at gaa hen til at komme til at tage Landet til Eje.

Pea naʻa nau pehē, “Tuʻu hake koeʻuhi ke tau ʻalu hake kiate kinautolu: he kuo mau mamata ki he fonua, pea vakai, ʻoku lelei ʻaupito ia: pea ʻoku mou taʻengāue? ʻOua naʻa mou fakapikopiko ke ʻalu, pea ke hoko atu pea maʻu ʻae fonua.

10 Naar I komme, da skulle I komme til et trygt Folk, og Landet er vidt og bredt; thi Gud har givet det i eders Haand, et Sted, hvor der ikke er Mangel paa nogen Verdens Ting.

Ka mou ka ʻalu, te mou hoko ki he kakai ʻoku nofo noa pē, pea ki he fonua lahi: he kuo foaki ia ʻe he ʻOtua ki homou nima; ko e potu ʻoku ʻikai masiva ʻi ha meʻa ʻe taha ʻoku ʻi māmani.”

11 Da rejste derfra af Daniternes Slægt, fra Zora og Esthaol, seks Hundrede Mænd omgjordede med Krigsvaaben.

Pea naʻe ʻalu mei ai ʻi he fānau ʻoe faʻahinga ʻo Tani, mei Sola pea mei Esitaoli, ʻae kau tangata ʻe toko onongeau naʻe toʻo mahafutau.

12 Og de droge op og lejrede sig i Kirjath-Jearim i Juda; derfor kaldte de det samme Sted Dans Lejr indtil denne Dag, se, den er bag Kirjath-Jearim.

Pea naʻa nau ʻalu hake, ʻo ʻapitanga ʻi Keasa-Sialimi, ʻi Siuta: ko ia naʻa nau ui ai ʻae potu ko ia ko Mahaneani ʻo aʻu ki he ʻaho ni: vakai, ʻoku tuʻu ia ʻituʻa Keasa-Sialimi.

13 Og de gik derfra over paa Efraims Bjerg, og de kom til Mikas Hus.

Pea naʻa nau ʻalu mei ai ki he moʻunga ko ʻIfalemi, ʻo hoko atu ki he fale ʻo Maika.

14 Da talte de fem Mænd, som vare gangne til at bespejde Landet Lais, og sagde til deres Brødre: Vide I, at i disse Huse er en Livkjortel og Husguder og et udskaaret og støbt Billede? derfor skønner nu, hvad I skulle gøre.

Pea naʻe lea ʻae kau tangata ʻe toko nima naʻe ʻalu ke matakiʻi ʻae fonua ko Leisi, ʻonau pehē ki honau kāinga, “ʻOku mou ʻilo ʻoku ʻi he ngaahi fale ni ʻae ʻefoti, mo e tamapua, mo e meʻa fakatātā kuo tā mo e fakatātā kuo haka? Pea ko eni mou fakakaukau pe ko e hā te mou fai.”

15 Og de toge derind og kom til den unge Karls, Levitens Hus, i Mikas Hus, og de hilsede ham.

Pea naʻa nau afe ki ai, pea hoko ki fale ʻoe talavou ko e Livai, ʻio, ki he fale ʻo Maika ʻonau fetapa kiate ia.

16 Men de seks Hundrede Mænd, som vare omgjordede med deres Krigsvaaben, og som vare af Dans Børn, stode for Indgangen til Porten.

Pea ko e kau tangata ʻe toko onongeau naʻe toʻo mahafutau ʻaia naʻe ʻi he fānau ʻa Tani, naʻa nau tuʻu ʻi he hūʻanga ʻoe matapā.

17 Og de fem Mænd, som vare udgangne til at bespejde Landet, gik op, de kom derhen, de toge det udskaarne Billede og Livkjortlen og Husguderne og det støbte Billede; og Præsten stod for Indgangen til Porten og de seks Hundrede Mænd, som vare omgjordede med Krigsvaaben.

Pea naʻe ʻalu hake ʻo hū ki ai, ʻae kau tangata ʻe toko nima, naʻe ʻalu ke matakiʻi ʻae fonua, ʻo [nau ]toʻo ʻae meʻa fakatātā kuo tā mo e ʻefoti, mo e tamapua, mo e fakatātā kuo haka; pea naʻe tuʻu ʻae taulaʻeiki ʻi he hūʻanga ʻoe matapā fakataha mo e kau tangata ʻe toko onongeau ʻaia naʻe toʻo mahafutau.

18 Og der disse vare komne i Mikas Hus og havde taget det udskaarne Billede, Livkjortlen og Husguderne og det støbte Billede, da sagde Præsten til dem: Hvad gøre I?

Pea naʻe ʻalu ʻakinautolu ki he fale ʻo Maika, pea ʻomi mei ai ʻae meʻa fakatātā kuo tā, mo e ʻefoti, mo e tamapua, mo e fakatātā kuo haka. Pea pehē ʻe he taulaʻeiki kiate kinautolu, “Ko e hā ʻoku mou fai?”

19 Og de svarede ham: Ti, læg din Haand paa din Mund og gak med os, og vær vor Fader og Præst; er det bedre, at du er Præst for een Mands Hus, eller at du er Præst for en Stamme og for en Slægt i Israel?

Pea naʻa nau pehē kiate ia, “Ke ke longo pē koe; ʻai ho nima ki ho ngutu, pea ke haʻu ke tau ō, pea ke hoko kiate kimautolu ko e tamai mo e taulaʻeiki: he ʻoku lelei kiate koe ke nofo ko e taulaʻeiki ki he fale ʻoe tangata pē taha, pe ko hoʻo hoko ko e taulaʻeiki ki he faʻahinga mo e fale ʻo ʻIsileli?”

20 Og Præstens Hjerte blev vel til Mode, og han tog Livkjortlen og Husguderne og det udskaarne Billede, og han kom midt iblandt Folket.

Pea naʻe fiefia ʻae loto ʻoe taulaʻeiki, pea naʻe toʻo ʻe ia ʻae ʻefoti, mo e tamapua, mo e meʻa fakatātā kuo tā, pea ʻalu ia ʻi he lotolotonga ʻoe kakai.

21 Og de vendte sig og gik bort; og de satte de smaa Børn og Kvæget, og hvad de havde at føre, foran.

Ko ia naʻa nau tafoki ʻo ʻalu ai, pea naʻe fakaheka ʻae fānau siʻi ki he ngaahi saliote mo e fanga manu ke muʻomuʻa ʻiate kinautolu.

22 Der de vare langt fra Mikas Hus, da bleve de Mænd, som vare i Husene ved Mikas Hus, sammenkaldte, og de indhentede Dans Børn.

Pea ʻi heʻenau mamaʻo atu mei he fale ʻo Maika, naʻe kātoa ʻae kau tangata naʻe ʻi he ngaahi fale ofi ki he fale ʻo Maika, ʻonau tuli ʻo hoko atu ki he fānau ʻa Tani.

23 Og de raabte til Dans Børn, og de vendte sig om, og de sagde til Mika: Hvad fattes dig, at du og de andre ere sammenkaldte?

Pea naʻa nau tangi ki he fānau ʻa Tani. Pea naʻa nau tangaki kimui, ʻo pehē kia Maika, “Ko e hā ʻaʻau, ʻoku ke haʻu ai mo e kakai pehē?”

24 Og han sagde: I have taget mine Guder, som jeg havde gjort, og Præsten, og I gaa bort; og hvad har jeg ydermere? hvi sige I da til mig: Hvad fattes dig?

Pea naʻe pehē ʻe ia, “Kuo mou toʻo ʻo ʻave hoku ngaahi ʻotua naʻaku ngaohi, pea mo e taulaʻeiki, pea kuo mou ʻalu: pea ko e hā ʻoku toe ʻiate au? Pea ko e hā ia ʻoku mou lea ai kiate au, ‘Ko e hā ʻa au?’”

25 Da sagde Dans Børn til ham: Lad din Røst ikke høres hos os, at de Mænd, som ere bitre i Sindet, ikke skulle anfalde eder, og du forspilde dit Liv og dit Folks Liv.

Pea naʻe pehē ʻe he fānau ʻa Tani kiate ia, “ʻOua naʻa ongona ho leʻo ʻiate kimautolu telia naʻa ʻoho atu kiate koe ʻae kau siana loto ʻita, pea ʻe mole ʻiate koe hoʻo moʻui, fakataha mo e moʻui ʻa ho kau nofoʻanga.”

26 Saa gik Dans Børn deres Vej; og Mika saa, at de vare stærkere end han, og han vendte sig og kom tilbage til sit Hus.

Pea naʻe ʻalu ʻae fānau ʻa Tani ʻi honau hala: pea ʻi he mamata ʻa Maika ki heʻenau fai mālohi lahi kiate ia, naʻe tafoki ia ʻo ʻalu ki hono fale.

27 Men de toge det, som Mika havde gjort, og Præsten, som han havde haft, og kom over Lais, over et roligt og trygt Folk, og sloge dem med skarpe Sværd; og de opbrændte Staden med Ild.

Pea naʻa nau ʻave ʻae ngaahi meʻa naʻe ngaohi ʻe Maika, mo e taulaʻeiki naʻa ne maʻu, ʻonau hoko ki Leisi, ki he kakai naʻe nofo fiemālie pe mo hamumunoa: pea naʻa nau teʻia ʻakinautolu ʻaki ʻae mata ʻoe heletā, pea naʻe tutu ʻenau kolo ʻaki ʻae afi.

28 Og der var ingen, som friede den, thi den var langt fra Zidon, og de havde intet at gøre med noget Menneske; og den laa i Dalen, som er ved Beth-Rekob; saa byggede de Staden og boede derudi.

Pea naʻe ʻikai ha fakamoʻui, he naʻe mamaʻo ia mei Saitoni, pea naʻe ʻikai tenau kau mo ha kakai; pea naʻe tuʻu ia ʻi he teleʻa ʻaia ʻoku ofi ki Pete-Lehopi. Pea naʻa nau langa ʻae kolo ʻo nofo ʻi ai.

29 Og de kaldte Stadens Navn Dan, efter deres Fader Dans Navn, denne var en Søn af Israel; dog fra Begyndelsen var Stadens Navn Lais.

Pea naʻa nau ui ʻae hingoa ʻoe kolo ko Tani, ʻo hangē ko e hingoa ʻo Tani ko ʻenau tamai, ʻaia naʻe fānau kia ʻIsileli: ka ko e moʻoni naʻe fuofua ui ʻae kolo ko ia ko Leisi.

30 Og Dans Børn oprejste sig det udskaarne Billede; og Jonathan, en Søn af Gerson, Manasse Søn, var med sine Børn Præster for Daniternes Stamme, indtil den Dag, de flyttedes ud af Landet.

Pea naʻe fokotuʻu hake ʻe he fānau ʻa Tani ʻae tamapua fakatātā: pea ko Sioatani, ko e foha ʻo Kesomi, ko e foha ʻo Manase, ko ia mo hono ngaahi foha naʻe hoko ko e kau taulaʻeiki ki he faʻahinga ʻo Tani ʻo aʻu ki he ʻaho ʻoe fakapōpulaʻi ʻae fonua.

31 Saa satte de iblandt sig Mikas udskaarne Billede, som han havde gjort, alle de Dage, Guds Hus var i Silo.

Pea naʻa nau fokotuʻu hake ʻae tamapua naʻe tā ʻe Maika, ʻaia naʻa ne ngaohi, ʻi he kuonga kotoa pē naʻe nofo ai ʻae fale ʻoe ʻOtua ʻi Sailo.