Dommer 18

1 I de samme Dage var ingen Konge i Israel, og i de samme Dage søgte Daniternes Stamme sig en Lod, hvor de kunde bo; thi der var indtil den Dag ikke tilfaldet dem nogen Arv iblandt Israels Stammer.

To nathuem ah Israel siangpahrang om ai vop; to nathuem ah Dan acaeng loe qawk ah toep hanah a ohhaih ahmuen to pakrong o; to nathuem ah nihcae loe Israel acaengnawk thung hoiah qawktoep han ih tawn o ai vop.

2 Og Dans Børn udsendte af deres Slægt fem Mænd af deres hele Tal, stridbare Mænd fra Zora og fra Esthaol for at bespejde Landet og at udforske det, og de sagde til dem: Gaar hen, udforsker Landet; og de kom paa Efraims Bjerg, til Mikas Hus, og bleve der om Natten.

To pongah Dan kaminawk loe prae pakrong hanah, Zorah hoi Estaol vangpui hoiah misa kahoih moe, tha kacak angmacae ih kami pangato patoeh o; nihcae loe caeh oh moe, Ephraim mae nui ah kaom Mikah im ah akun o; to ah qumto a iih o.

3 Disse vare ved Mikas Hus, og disse kendte den unge Karls, Levitens Bøst, og de toge derind og sagde til ham: Hvo har ført dig herhid? og hvad gør du paa dette Sted? og hvad har du her?

Nihcae Mikah im ah phak o naah, thendoeng Levi ih lok to maat o pongah, to ah akun o moe, anih khaeah, Mi mah maw hae ah ang caeh haih? Tipongah hae ah na oh loe? tiah a naa o.

4 Og han sagde til dem: Paa den og den Maade har Mika gjort imod mig, og han har lejet mig, og jeg er bleven hans Præst.

To naah Levi mah nihcae khaeah, Mikah mah sak ih hmuen to a thuih pae; hae kami mah kai ang tlai pongah, anih ih qaima ah ka oh, tiah a naa.

5 Og de sagde til ham: Kære, spørg Gud ad, at vi maa vide, om vor Vej, som vi vandre paa, skal blive lykkelig.

To naah nihcae mah Levi khaeah, Kholong ka caeh o haih hae amkah tih maw? Sithaw khaeah na dueng paeh, tiah a naa o.

6 Og Præsten sagde til dem: Gaar med Fred! eders Vej, som I vandre paa, er for Herren.

Qaima mah nihcae khaeah, Lunghoihta hoiah caeh oh, Angraeng mah na caehhaih loklam patuek boeh, tiah a naa.

7 Da gik de fem Mænd og kom til Lais; og de saa, at det Folk, som der var, boede tryggeligen, efter Zidoniernes Vis, roligt og trygt; og der var ingen, som lastede nogen Ting i Landet, eller som havde arvelig Magt; og de vare langt fra Zidonierne og havde intet at gøre med noget Menneske.

To pongah to kami pangatonawk loe to ahmuen hoiah angthawk o moe, Laish vangpui ah caeh o; to ah kaom kaminawk loe Sidon kaminawk baktiah misa zithaih tawn o ai, kamong ah khosak o; nihcae azatpaw hanah prae thungah zaehoikung tawn o ai, nihcae loe Sidon kaminawk hoiah angthla o parai, mi hoiah doeh angbethaih tawn o ai, tiah a hnuk o.

8 Og de kom til deres Brødre i Zora og Esthaol, og deres Brødre sagde til dem: Hvad sige I?

To pacoengah Zorah hoi Estaol vangpui ah amlaem o let; to naah angmah ih nawkamyanawk mah, Khoqam hnukhaih dan kawbangmaw oh? tiah a dueng o.

9 Og de sagde: Staar op og lader os drage op imod dem; thi vi have set Landet; og se, det er saare godt; og I tie? værer ikke lade til at gaa hen til at komme til at tage Landet til Eje.

Nihcae mah, Angthawk oh; nihcae to tuh si! Khenah, kahoih parai prae to ka hnuk o boeh; nang hngai o duem han maw? Prae thungah akun moe, qawktoep hanah mong o sut hmah.

10 Naar I komme, da skulle I komme til et trygt Folk, og Landet er vidt og bredt; thi Gud har givet det i eders Haand, et Sted, hvor der ikke er Mangel paa nogen Verdens Ting.

To ahmuen to na phak o naah, misa zithaih tawn ai ah khosah kaminawk hoi kalen parai prae to na hnu o tih; Sithaw mah to prae to nangcae ban ah paek tih; to ahmuen ah loe long nuiah kaom hmuennawk to akoep boih boeh, tiah a naa o.

11 Da rejste derfra af Daniternes Slægt, fra Zora og Esthaol, seks Hundrede Mænd omgjordede med Krigsvaaben.

To pongah Dan acaeng kami cumvai taruktonawk loe, Zorah hoi Eshtaol hoiah misatukhaih maiphaw maica to sinh o moe, a caeh o.

12 Og de droge op og lejrede sig i Kirjath-Jearim i Juda; derfor kaldte de det samme Sted Dans Lejr indtil denne Dag, se, den er bag Kirjath-Jearim.

Nihcae loe caeh o moe, Judah prae Kirith-Jearim vangpui ah atai o; to pongah Kirith-Jearim vangpui niduem bangah kaom, to ahmuen to Mahaneh-Dan, tiah vaihni ni khoek to kawk o.

13 Og de gik derfra over paa Efraims Bjerg, og de kom til Mikas Hus.

Nihcae loe Ephraim mae nuiah caeh o moe, Mikah ih im to phak o.

14 Da talte de fem Mænd, som vare gangne til at bespejde Landet Lais, og sagde til deres Brødre: Vide I, at i disse Huse er en Livkjortel og Husguder og et udskaaret og støbt Billede? derfor skønner nu, hvad I skulle gøre.

To naah Laish vangpui pakrong han caeh kami pangatonawk mah, angmacae nawkamya khaeah, Hae ih im thungah kahni maeto, teraphim ih krang, phoisa hoiah daengh ih krang, phoisa atui pakaw moe, sak ih krangnawk oh, tiah na panoek o maw? To vaihi timaw na sak o han, tiah poek oh, tiah a naa.

15 Og de toge derind og kom til den unge Karls, Levitens Hus, i Mikas Hus, og de hilsede ham.

Nihcae loe angqoi o moe, Mikah ih im ah kaom, thendoeng Levi khaeah caeh o pacoengah, anih to lok tapring o.

16 Men de seks Hundrede Mænd, som vare omgjordede med deres Krigsvaaben, og som vare af Dans Børn, stode for Indgangen til Porten.

Misatuk hanah amsak Dan kami cumvai taruktonawk loe, khongkha taengah angdoet o.

17 Og de fem Mænd, som vare udgangne til at bespejde Landet, gik op, de kom derhen, de toge det udskaarne Billede og Livkjortlen og Husguderne og det støbte Billede; og Præsten stod for Indgangen til Porten og de seks Hundrede Mænd, som vare omgjordede med Krigsvaaben.

Laish prae khet hanah caeh kami pangatonawk loe, Mikah imthung ah akun o moe, phoisa hoiah daengh sak ih krang, kahni, teraphim krang hoi phoisa atui pakaw moe, sak ih krangnawk to a lak o; qaima loe misatuk hanah amsak kami cumvai taruktonawk hoi nawnto khongkha taengah angdoet.

18 Og der disse vare komne i Mikas Hus og havde taget det udskaarne Billede, Livkjortlen og Husguderne og det støbte Billede, da sagde Præsten til dem: Hvad gøre I?

To kaminawk loe Mikah ih imthung ah akun o moe, daengh ih krang, kahni, teraphim krang hoi atui pakaw moe, sak ih krangnawk to lak o. To pacoengah qaima mah nihcae khaeah, Timaw na sak o loe? tiah a naa.

19 Og de svarede ham: Ti, læg din Haand paa din Mund og gak med os, og vær vor Fader og Præst; er det bedre, at du er Præst for een Mands Hus, eller at du er Præst for en Stamme og for en Slægt i Israel?

Nihcae mah qaima khaeah, Om duem ah, na pakha to ban hoi tamuep loe, kaicae hoi nawnto angzo ah; kaicae khae angzoh loe, kaicae ih ampa hoi qaima ah om ah; imthung takoh maeto ih qaima ah oh pongah loe, Israel acaeng hoi imthung takoh ih qaima ah oh to hoih kue ai maw? tiah a naa o.

20 Og Præstens Hjerte blev vel til Mode, og han tog Livkjortlen og Husguderne og det udskaarne Billede, og han kom midt iblandt Folket.

To naah qaima loe anghoe moe, kahni, teraphim krang hoi daeng ih krang to lak moe, to kaminawk khaeah a caeh.

21 Og de vendte sig og gik bort; og de satte de smaa Børn og Kvæget, og hvad de havde at føre, foran.

To kaminawk mah nawktanawk, im ah pacah ih moinawk hoi a tawnh o ih hmuenmaenawk to hmabang ah caeh o sak, angmacae to loe hnukah caeh o.

22 Der de vare langt fra Mikas Hus, da bleve de Mænd, som vare i Husene ved Mikas Hus, sammenkaldte, og de indhentede Dans Børn.

Mikah im hoiah tacawt o pacoengah, Mikah im taengah kaom kaminawk loe nawnto amkhueng o moe, Dan kaminawk to patom o.

23 Og de raabte til Dans Børn, og de vendte sig om, og de sagde til Mika: Hvad fattes dig, at du og de andre ere sammenkaldte?

Nihcae mah hnukbang hoiah hangh o thuih naah, Dan kaminawk loe hnukbang ah angqoi o moe, Mikah khaeah, Tih raihaih maw na tawnh moe, kaminawk hoi nawnto kaicae nang patom? tiah a naa o.

24 Og han sagde: I have taget mine Guder, som jeg havde gjort, og Præsten, og I gaa bort; og hvad har jeg ydermere? hvi sige I da til mig: Hvad fattes dig?

Anih mah, Ka sak ih sithawnawk hoi kai ih qaima to na lak o moe, na caeh o haih ving pongah ni; to hmuenawk ai ah loe tih kalah hmuen maw ka tawnh vop? Nangcae mah tih raihaih maw na tawnh? tiah lok nang dueng o lat loe, tiah a naa.

25 Da sagde Dans Børn til ham: Lad din Røst ikke høres hos os, at de Mænd, som ere bitre i Sindet, ikke skulle anfalde eder, og du forspilde dit Liv og dit Folks Liv.

Dan kaminawk mah anih khaeah, Na lok thaih han ka koeh o ai; to tih ai nahaeloe palungphui kaminawk mah na hmang o ueloe, nangmah hoi na imthung takoh kaminawk ih hinghaih to amro moeng tih, tiah a naa o.

26 Saa gik Dans Børn deres Vej; og Mika saa, at de vare stærkere end han, og han vendte sig og kom tilbage til sit Hus.

Dan kaminawk mah anih to caeh o taak poe; Mikah mah nihcae to ka pazawk thai mak ai, tiah panoek naah, angmah im ah amlaem taak.

27 Men de toge det, som Mika havde gjort, og Præsten, som han havde haft, og kom over Lais, over et roligt og trygt Folk, og sloge dem med skarpe Sværd; og de opbrændte Staden med Ild.

Mikah mah sak ih hmuennawk to nihcae mah lak o moe, anih ih qaima to hoih pae o ving pacoengah, mawnhaih om ai ah khosah kaminawk ohhaih Laish vangpui ah a caeh o; nihcae to sumsen hoiah tuk o moe, vangpui to hmai hoiah thlaek pae o.

28 Og der var ingen, som friede den, thi den var langt fra Zidon, og de havde intet at gøre med noget Menneske; og den laa i Dalen, som er ved Beth-Rekob; saa byggede de Staden og boede derudi.

Sidon hoi angthla parai ahmuen ah oh o moe, mi hoiah doeh angpehhaih tawn o ai pongah, nihcae pahlongkung mi doeh om ai; vangpui loe Beth-Rehob taeng ih azawn ah oh. Dan kaminawk mah vangpui to sak o moe, to ahmuen ah oh o.

29 Og de kaldte Stadens Navn Dan, efter deres Fader Dans Navn, denne var en Søn af Israel; dog fra Begyndelsen var Stadens Navn Lais.

To vangpui kangquem ahmin loe Laish, tiah kawk o; toe amsae Israel mah sak ih a capa, Dan ih ahmin to lak o moe, vangpui to Dan, tiah a sak o.

30 Og Dans Børn oprejste sig det udskaarne Billede; og Jonathan, en Søn af Gerson, Manasse Søn, var med sine Børn Præster for Daniternes Stamme, indtil den Dag, de flyttedes ud af Landet.

Dan kaminawk loe Mikah mah sak ih krang to suek o moe, Manasseh capa Gershom, Gershom capa Jonathan hoi anih ih caanawk loe, misong ah laem o ai karoek to, Dan acaengnawk ih qaima ah oh o.

31 Saa satte de iblandt sig Mikas udskaarne Billede, som han havde gjort, alle de Dage, Guds Hus var i Silo.

Sithaw ih im Shiloh ah oh nathung, Mikah mah sak ih krang ni nihcae mah patoh o poe.