Dommer 17
1 Og der var en Mand fra Efraims Bjerg, og hans Navn var Mika.
A IA ma ka mauna o Eperaima he kanaka, o Mika kona inoa.
2 Og han sagde til sin Moder: De tusinde og hundrede Sekel Sølv, som ere tagne fra dig, og om hvilke du har udtalt en Forbandelse og sagt det endog i mit Paahør, se, det Sølv er hos mig, jeg har taget det; da sagde hans Moder: Velsignet være du, min Søn, for Herren!
I aku la ia i kona makuwahine, O kela mau apana kala, hookahi tausani, me ka haneri keu, i laweia, mai ou mai nei, ka mea au i kuamuamu ai, a i olelo mai ai hoi ma ko'u pepeiao, eia no ia'u ua kala la. Na'u no i lawe. I mai la kona makuwahine, E pomaikai ana oe ia Iehova, e kuu keiki.
3 Saa gav han sin Moder de tusinde og hundrede Sekel Sølv tilbage; og hans Moder sagde: Jeg har helliget Herren det Sølv fra min Haand for min Søn til at gøre et udskaaret og støbt Billede, derfor giver jeg dig det nu tilbage.
A hoihoi aku ia i ke tausani apana kala me ka haneri keu i kona makuwahine, alaila, olelo mai la kona makuwahine, Ua hoolaa loa aku au ia kala ia Iehova, mai ko'u lima aku, i mea na ka'u keiki, e hana aku ai i kii, a i kii hooheheeia; nolaila ea, e hoihoi aku au ia ia oe.
4 Men han gav sin Moder Sølvet tilbage; da tog hans Moder to Hundrede Sekel Sølv og gav Guldsmeden det, og han gjorde et udskaaret og støbt Billede deraf, og det var i Mikas Hus.
Aka, hoihoi hou ae la ia i ke kala i kona makuwahine. Lawe ae la kona makuwahine i elua haneri apana kala, a haawi aku la i ka mea hoohehee kala, nana no i hana i kii, a i kii hoi i hooheheeia. Aia no laua maloko o ka hale o Mika.
5 Og den Mand Mika havde et Guds Hus, og han gjorde en Livkjortel og Husguder og fyldte een af sine Sønners Haand, at han blev hans Præst.
He hale akua ko ua kanaka la o ko Mika, a hana iho la ia i epoda, a i terapima, a hoolaa ae la ia i kekahi o kana mau keikikane, a lilo ia i kahuna nona.
6 I de samme Dage var ingen Konge i Israel; hver gjorde, hvad ret var for hans Øjne.
Ia manawa, aole alii ma ka Iseraela. Hana no kela kanaka keia kanaka i ka mea i pono ma kona mau maka.
7 Og der var en ung Karl fra Bethlehem i Juda, af Judas Slægt; men han var en Levit, og han var fremmed der.
He kanaka opiopio, mailoko mai o Betelehemaiuda, no ka ohana a Iuda, he mamo na Levi, a noho no ia malaila.
8 Men denne Mand gik fra Staden Bethlehem i Juda for at opholde sig, hvor han fandt Lejlighed; og han kom paa Efraims Bjerg til Mikas Hus for at fortsætte sin Vej.
Hele aku la ua kanaka la, mai ke kulanakauhale o Betelehemaiuda aku, e noho ma kahi e loaa ai, a i kona hele ana, hiki ae la ia i ka mauna o Eperaima, i ka hale o Mika.
9 Da sagde Mika til ham: Hvorfra kommer du? og han sagde til ham: Jeg er en Levit fra Bethlehem i Juda, og jeg gaar hen for at opholde mig, hvor jeg finder en Lejlighed.
I mai la o Mika ia ia, Mai hea mai oe i hele mai ai? I aku la ia, He Levi au, no Betelehemaiuda mai, a ke hele nei au e noho ma kahi e loaa'i.
10 Da sagde Mika til ham: Bliv hos mig, og bliv min Fader og Præst, saa vil jeg hvert Aar give dig ti Sekel Sølv og behørige Klæder og din Føde; og Leviten gik ind.
I mai la o Mika ia ia, E noho pu oe me au, i lilo oe i makua no'u, a i kahuna hoi, a e haawi aku au ia oe i umi apana kala ma ka makahiki, a i pa lole komo elua, a i ka ai no hoi; nolaila, komo aku la ua Levi nei iloko.
11 Og Leviten samtykkede i at blive hos Manden; og den unge Karl var ham som en af hans Sønner.
Lealea ia Levi e noho pu me ua kanaka la, a ua like ia kanaka opiopio ia ia, me kekahi o kana mau keikikane.
12 Og Mika fyldte Levitens Haand, og den unge Karl blev hans Præst; og han var i Mikas Hus.
Hoolaa iho la o Mika i ka Levi, a lilo ua kanaka opiopio nei i kahuna nona, a noho iho la ma ka hale o Mika.
13 Og Mika sagde: Nu ved jeg, at Herren skal gøre vel imod mig, efterdi jeg har en Levit til Præst.
Alaila, i ae la o Mika, Ua ike au, e hoopomaikai ana o Iehova ia'u, no ka mea, he Levi no ko'u kahuna.
