< Dommer 16 >

1 Og Samson gik til Gaza, og han saa der en Kvinde, en Skøge, og kom til hende.
Nito naah Samson loe Gaza ah caeh; to ahmuen ah tangyat zaw kami maeto a hnuk; to nongpata khaeah a caeh moe, anih to iih haih.
2 Og man sagde til Gaziterne: Samson er kommen hid, og de gik omkring og lurede paa ham den ganske Nat ved Stadsporten; men de vare stille den ganske Nat, og de sagde: Naar det bliver lyst i Morgen, da ville vi slaa ham ihjel.
Gaza vangpui ih kaminawk mah, Samson to ah oh, tiah panoek o naah, a ohhaih ahmuen to takui o moe, vangpui khongkha ah aqum puek anih to angang o; aqum ah loe oh o taak duem, khawnbang khodai ah anih to hum si, tiah a thuih o.
3 Og Samson laa indtil Midnatten, og han stod op om Midnat og tog fat paa Dørene af Stadens Port og paa begge Stolperne og løftede dem op tillige med Slaaerne og lagde dem paa sine Skuldre, og han bar dem op paa Toppen af det Bjerg, som er lige for Hebron.
Toe Samson loe qum taning khoek to khue ni to ah iih, anih loe qum taning ah angthawk moe, vangpui khongkha thokkung ih tung hnetto, takraenghaih hmuennawk boih palaeng ah aput moe, Hebron vangpui hmaa ah kaom mae nuiah a suek pae ving.
4 Og det skete derefter, at han fik Kærlighed til en Kvinde ved Bækken Sorek, og hendes Navn var Dalila.
To tiah oh pacoengah, Sorek azawn ah kaom Delilah, tiah ahmin kaom nongpata maeto hoiah ang koeh hoi.
5 Og Filisternes Fyrster kom op til hende og sagde til hende: Lok ham, og se, hvorudi hans store Kraft bestaar, og hvormed vi formaa noget imod ham, saa ville vi binde ham for at plage ham; og vi ville hver give dig tusinde og hundrede Sekel Sølv.
Philistin ukkunnawk loe nongpata khaeah caeh o moe, anih khaeah, Anih to ka pazawk o thaih moe, taoeng pacoengah, ka pacaekthlaek o hanah, a thacakhaih naah maw oh, tiah panoek thai hanah, anih to zoek ah; to tiah na sak thaih nahaeloe, kami boih mah phoisa shekel sang hatlaito kang paek o han, tiah a naa o.
6 Og Dalila sagde til Samson: Kære, giv mig til Kende, hvorudi din store Kraft bestaar, og hvormed du kan bindes, at man kan plage dig.
To pongah Delilah mah Samson khaeah, Na thacakhaih loe naah maw oh, nang hae kawbangmaw kang taoeng moe, kang pazawk thaih han, tiah na thui ah, tiah a naa.
7 Og Samson sagde til hende: Dersom de bandt mig med syv grønne Bast, som ikke ere blevne tørre, da blev jeg svag og blev som et andet Menneske.
Samson mah anih khaeah, Karoem ai qui kangtha sarihto hoiah nang komh o nahaeloe, ka tha zok ueloe, minawk kalah baktiah ka om tih, tiah a naa.
8 Da bragte Filisternes Fyrster hende syv grønne Bast, som ikke vare tørre; og hun bandt ham med dem.
Philistin ukkungnawk mah nongpata hanah karoem ai qui kangtha sarihto sin pae o, nongpata mah Samson to qui sarihto hoiah a komh.
9 Og hun havde een, som lurede, siddende i Kammeret; og hun sagde til ham: Filisterne ere over dig, Samson! men han sønderrev Bastene, som en Traad af Blaar sønderrives, naar den berøres af Ilden, og man fik ej at vide, hvori hans Kraft bestod.
Thoemto nongpanawk loe nongpata ih imkhaan thung hoiah zing o; Samson, Philistinnawk mah ang hmang o boeh, tiah a naa. To naah anih mah qui to hmai mah kangh ih tlangqui baktiah taprawt pae pet. To pongah a thacakhaih to panoek thai ai.
10 Da sagde Dalila til Samson: Se, du har bedraget mig og sagt Løgn for mig; kære, giv mig nu til Kende, hvormed du kan bindes.
To naah Delilah mah Samson khaeah, Khenah, kai hae tiah doeh nang sah ai moe, amsawnlok nang thuih; angzoh loe, kawbangmaw kang taoengh thai han na thui ah, tiah a naa.
11 Og han sagde til hende: Dersom de bandt mig fast med nye Beb, med hvilken ingen Gerning er gjort, da blev jeg svag og blev som et andet Menneske.
Anih mah Delilah khaeah, Mi mah doeh patoh vai ai ih qui kangtha hoiah nang taoengh nahaeloe, tha ka zok ueloe, minawk kalah baktiah ka om tih, tiah a naa.
12 Da tog Dalila nye Beb og bandt ham med dem, og hun sagde til ham: Filisterne ere over dig, Samson! men hun havde een, som lurede, siddende i Kammeret; og han rev dem af sine Arme som en Traad.
To pongah Delilah mah qui kangtha to lak moe, anih to taoengh; kaminawk loe a imkhaan thungah oh o pongah, anih khaeah, Samson, Philistin kaminawk mah ang hmang o boeh, tiah a naa. To naah a ban ih qui to tlangqui baktiah apet.
13 Og Dalila sagde til Samson: Hidindtil har du bedraget mig og sagt Løgn for mig, giv mig dog til Kende, hvormed du kan bindes? og han sagde til hende: Dersom du vævede mine syv Hovedlokker om Væverstangen.
Delilah mah anih khaeah, Vaihi khoek to nang pahnui thuih moe, amsawnlok nang thuih; kawbangmaw kang taoengh thai han na thui ah, tiah a naa. Anih mah, Ka lu ah sarihto pakhui ih ka sam hae kahni sakhaih tangnaeng hoi nawnto na takaek moe, tapang ah sumdik hoiah na takhing caeng nahaeloe, ka tha zok ueloe, kalah kaminawk baktiah ka om tih, tiah a naa.
14 Og hun fæstede dem til med en Nagle, og hun sagde til ham: Filisterne ere over dig, Samson! men han vaagnede op af sin Søvn og rykkede Vævernaglen op tillige med Væverstangen.
Delilah mah sarihto pakhui ih sam to lak, kahni sakhaih tangnaeng hoi nawnto takaek moe, sumdik hoiah tapang ah takhing caeng pacoengah, Samson, Philistinnawk mah ang hmang o boeh, tiah a naa let bae. Anih loe iihhaih ahmuen hoiah angthawk, kahni sakhaih tangnaeng, sumdik hoi thingnawk boih to a zuh moe, vah pae phaeng.
15 Og hun sagde til ham: Hvorledes kan du sige: Jeg elsker dig, da dit Hjerte ikke er med mig? nu har du tre Gange bedraget mig og ikke givet mig til Kende, hvori din store Kraft bestaar.
To pacoengah nongpata mah anih khaeah, Na poekhaih palungthin nang paek ai ah, kawbangmaw kai khaeah kang palung, tiah na thuih thaih? Amsawnlok vai thumto nang thuih boeh, toe naah maw na thacakhaih to oh, tito nang thui ai, tiah a naa.
16 Men det skete, der hun trængte ham alle Dage med sine Ord og plagede ham meget, da blev hans Sjæl bekymret indtil Døden.
To tiah nithokkruek anget pae moe, duek han khoek to lok a dueng pae pongah,
17 Og han gav hende sit ganske Hjerte til Kende og sagde til hende: Der kom ikke Bagekniv paa mit Hoved, thi jeg er en Guds Nasiræer fra Moders Liv af; dersom jeg rages, da viger min Kraft fra mig, og jeg bliver svag og bliver som alle andre Mennesker.
Samson mah angmah ih palung thungah kaom hmuen to thuih pae boih; Sithaw ih Nazarit kami ah ka oh pongah, kam no ih zok thung hoi tacawt pacoengah, ka lu ih sam hae vaito doeh ka aat ai vop; sam ka aah nahaeloe, tha ka cak mak ai, tha ka zok ueloe, kalah kaminawk baktiah ni ka om tih, tiah a naa.
18 Der Dalila saa, at han havde givet hende sit ganske Hjerte til Kende, da sendte hun hen og lod kalde Filisternes Fyrster og sige: Kommer denne Gang op, thi han har givet mig sit ganske Hjerte til Kende; da kom Filisternes Fyrster op til hende og bragte Sølvet op i deres Haand.
Samson mah palung thungah kaom hmuen to thuih pae boih boeh, tiah Delilah mah panoek naah, Philistin ukkungnawk kawk hanah kami to patoeh; vaito angzo o let raeh; palung thungah kaom hmuennawk boih ang thuih boeh, tiah a naa. To pongah Philistin ukkungnawk mah phoisa to sin o moe, nongpata khaeah caeh o.
19 Og hun lod ham sove paa sine Knæ og kaldte ad en Mand og lod hans syv Hovedlokker afrage; og hun begyndte at plage ham; da var hans Kraft vegen fra ham.
Samson to a phaih nuiah iihsak pacoengah, pakhui ih a sam sarihto aah pae hanah kami maeto a kawk, pakhui ih sam sarihto aah pacoengah, Samson loe tha zok boeh, to naah Delilah mah Samson to pacaekthlaek amtong boeh.
20 Og hun sagde: Filisterne ere over dig, Samson! og han vaagnede op af sin Søvn og sagde: Jeg vil gaa ud, som jeg mange Gange har gjort, og slide mig løs; men han vidste ikke, at Herren var vegen fra ham.
To pacoengah, Samson, Philistin kaminawk angzoh o boeh, tiah a naa. A iihhaih hoiah angthawk, hmaloe ah sak ih baktih toengah, kang thawk moe, ka sawt han vop, tiah a poek; Angraeng mah caehtaak boeh, tiah anih mah panoek ai.
21 Men Filisterne grebe ham og stak hans Øjne ud; og de førte ham ned til Gaza og bandt ham med to Kobberlænker, og han malede i Fangernes Hus.
To naah anih to Philsitin kaminawk mah naeh o moe, a mik hnetto taprok pae o; Gaza ah caeh o haih tathuk; anih to sumkamling sumqui hoiah taoengh o moe, thongim thungah cang kaeh o sak.
22 Og hans Hovedhaar begyndte at gro, hvor han var raget.
Toe a aah pae o ih lu sam to tacawt pae let.
23 Men Filisternes Fyrster samledes, for at ofre til deres Gud, Dagon, et stort Offer og for at være glade; thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende Samson i vor Haand.
Philistin ukkungnawk loe angmacae sithaw Dagon khaeah kalen parai angbawnhaih to sak o moe, anghoehaih poisak hanah amkhueng o; aicae sithaw mah aicae ih misa Samson hae aicae ban ah paek boeh, tiah a thuih o.
24 Og der Folket saa ham, da lovede de deres Gud; thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende i vor Haand, og den, som ødelagde vort Land og slog mange af vore ihjel.
Kaminawk mah hnuk o naah, angmacae ih sithaw to pakoeh o; aicae prae parokung, paroeai aicae kaminawk humkung, aicae ih misa loe sithaw mah aicae ban ah paek boeh, tiah a thuih o.
25 Og det skete, der deres Hjerter vare vel til Mode, da sagde de: Kalder ad Samson og lader ham lege for os; da kaldte de Samson ud af Fangernes Hus, og han legede for deres Aasyn, og de stillede ham imellem Pillerne.
Nihcae loe anghoe o moe, aicae nawmhaih saksak hanah Samson to kawk oh, tiah hangh o. To pongah Samson to thongim thung hoiah tacawt o haih, nihcae poeknawm hanah Samson mah sak pae; anih to tung hnetto salakah a suek o.
26 Men Samson sagde til den unge Karl, som holdt ham ved hans Haand: Lad mig hvile og lad mig føle paa de Piller, som bære Huset, at jeg kan hælde mig op til dem.
Samson mah anih hoikung thendoeng khaeah, Hae tempul ataehhaih tung nuiah kam ha thai hanah, tung to ka ban hoi na suisak ah, tiah a naa.
27 Og Huset var fuldt af Mænd og Kvinder, der var og alle Filisternes Fyrster, og paa Taget vare ved tre Tusinde Mænd og Kvinder, som saa til, da Samson legede.
Tempul loe nongpa nongpata hoi koi o mong; Philistin ukkungnawk boih to ahmuen ah oh o; kami sang thumto kaom nongpa hoi nongpatanawk loe Samson mah sak ih nawmhaih khet hanah imphu ah oh o.
28 Men Samson kaldte paa Herren og sagde: Herre, Herre! Kære, kom mig i Hu! og styrk mig dog, Gud! denne Gang, at jeg maa een Gang hævne mig til Gavns paa Filisterne for begge mine Øjnes Skyld.
To naah Samson mah Angraeng khaeah, Aw Angraeng Sithaw, na pahnet hmah; Aw Sithaw, kamik hnetto taprok Philsitinnawk nuiah vaito lu ka lak thai hanah, vaito khue mah thacakhaih na paek raeh, tiah lawk a thuih.
29 Og Samson greb omkring de to midterste Piller, som bare Huset, og han støttede sig mod dem, den ene var i hans højre og den anden i hans venstre Haand.
To naah Samson mah tempul ataehhaih aum ih tung hnetto to banqoi ban hoiah maeto, bantang ban hoiah maeto patawnh.
30 Og Samson sagde: Min Sjæl dø med Filisterne! og han bøjede sig med Kraft: Da faldt Huset paa Fyrsterne og paa alt Folket, som vare derudi, og de døde vare flere, som han dræbte ved sin Død, end han dræbte i sit Liv.
Samson mah, Philistin kaminawk hoi nawnto na duehsak ah, tiah a naa. Anih mah a thacakhaih boih pathok naah, tempul loe ukkungnawk hoi to ah kaom kaminawk boih nuiah amtim rup. Samson hing nathuem ah hum ih kami pongah, a duek naah hum ih kami to pop kue.
31 Da kom hans Brødre og hans Faders ganske Hus ned, og de toge ham op, og de droge op og begravede ham imellem Zora og Esthaol, hans Fader Manoas Grav; men han havde dømt Israel tyve Aar.
To naah angmah ih nawkamyanawk hoi ampa imthung takoh boih anih ih qok lak hanah caeh o tathuk; a qok to aput o moe, Zorah hoi Eshtaol vangpui salakah kaom ampa Manoah aphumhaih tangqom thungah aphum o. Anih mah Israel kaminawk to saning pumphaeto thung uk.

< Dommer 16 >