Dommer 13
1 Og Israels Børn bleve ved at gøre det, som var ondt for Herrens Øjne, og Herren gav dem i Filisternes Haand fyrretyve Aar.
Lekin Israillar Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ yǝnǝ rǝzil bolƣanni ⱪildi; xuning bilǝn Pǝrwǝrdigar ularni ⱪiriⱪ yilƣiqǝ Filistiylǝrning ⱪoliƣa taxlap ⱪoydi.
2 Og der var en Mand fra Zora, af en Daniters Slægt, og hans Navn var Manoa; og hans Hustru var ufrugtbar og fødte ikke.
Xu qaƣda Zoreaⱨ degǝn jayda, Dan jǝmǝtidin bolƣan, Manoaⱨ isimlik bir kixi bar idi. Uning ayali tuƣmas bolup, ⱨeq balisi yoⱪ idi.
3 Og Herrens Engel aabenbaredes for Kvinden, og han sagde til hende: Se, kære, du er ufrugtbar og føder ikke, men du skal blive frugtsommelig og føde en Søn.
Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi bu ayalƣa ayan bolup uningƣa: — Mana, sǝn tuƣmas bolƣining üqün bala tuƣmiding; lekin ǝmdi sǝn ⱨamilidar bolup bir oƣul tuƣisǝn.
4 Saa, kære, forvar dig nu, at du ikke drikker Vin ej heller stærk Drik, og at du ikke æder noget urent.
Əmma sǝn sǝgǝk bolup, xarab yaki küqlük ⱨaraⱪ iqmǝ, ⱨeq napak nǝrsinimu yemigin.
5 Thi se, du skal vorde frugtsommelig og føde en Søn, og paa hans Hoved skal ikke komme Bagekniv; thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra Moders Liv af, og han skal begynde at frelse Israel af Filisternes Haand.
Qünki mana, sǝn ⱨamilidar bolup bir oƣul tuƣisǝn. Bu bala anisining ⱪorsiⱪidiki qaƣdin tartip Hudaƣa atalƣan «nazariy» bolidiƣini üqün, uning bexiƣa ⱨǝrgiz ustira selinmisun. U Israilni Filistiylǝrning ⱪolidin ⱪutⱪuzux ixini baxlaydu, — dedi.
6 Da kom Kvinden og sagde til sin Mand: Der kom en Guds Mand til mig, og hans Udseende var som en Guds Engels Udseende, saare forfærdelig; og jeg spurgte ham ikke, hvorfra han var, og han kundgjorde mig ikke sit Navn.
Ayal erining ⱪexiƣa berip, uningƣa: — Mana, Hudaning bir adimi yenimƣa kǝldi; uning turⱪi Hudaning Pǝrixtisidǝk, intayin dǝⱨxǝtlik ikǝn; lekin mǝn uningdin: «Nǝdin kǝlding» dǝp sorimidim, umu ɵz nam-xǝripini manga dǝp bǝrmidi.
7 Men han sagde til mig: Se, du skal vorde frugtsommelig og føde en Søn; saa skal du nu ikke drikke Vin eller stærk Drik og ikke æde noget urent; thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra Moders Liv af indtil sin Dødsdag.
U manga: — «Mana, sǝn ⱨamilidar bolup bir oƣul tuƣisǝn; u bala anisining ⱪorsiⱪidiki qaƣdin tartip ɵlidiƣan künigiqǝ Hudaƣa atalƣan bir nazariy bolidiƣan bolƣaqⱪa, ǝmdi sǝn xarab yaki küqlük ⱨaraⱪ iqmǝ wǝ ⱨeq napak nǝrsinimu yemigin» dedi, — dedi.
8 Da bad Manoa til Herren og sagde: Hør mig, Herre! Kære, lad den Guds Mand, som du udsendte, atter komme til os, at han kan lære os, hvad vi skulle gøre ved Drengen, som skal fødes.
Buni anglap Manoaⱨ Pǝrwǝrdigarƣa dua ⱪilip: — Aⱨ Rǝbbim, Sǝn bu yǝrgǝ ǝwǝtkǝn Hudaning adimi bizgǝ yǝnǝ kelip, tuƣulidiƣan baliƣa nemǝ ⱪiliximiz kerǝklikini ɵgitip ⱪoysun, dǝp iltija ⱪildi.
9 Og Gud hørte Manoas Bøst; og Guds Engel kom atter til Kvinden, og hun sad paa Marken; men hendes Mand Manoa var ikke hos hende.
Huda Manoaⱨning duasini anglidi; ayal etizliⱪta oltuƣinida, Hudaning Pǝrixtisi yǝnǝ uning ⱪexiƣa kǝldi. Əmma uning eri Manoaⱨ uning ⱪexida yoⱪ idi.
10 Da hastede Kvinden og løb og gav sin Mand det til Kende, og hun sagde til ham: Se, den Mand, der kom til mig hin Dag, aabenbaredes for mig.
Andin ayal dǝrⱨal yügürüp berip, erigǝ hǝwǝr berip: — Mana, ⱨeliⱪi küni yenimƣa kǝlgǝn adǝm manga yǝnǝ kɵründi, dewidi,
11 Da stod Manoa op og gik efter sin Hustru, og han kom til Manden og sagde til ham: Er du den Mand, som talede med Kvinden? og han sagde: Ja, jeg er.
Manoaⱨ dǝrⱨal ⱪopup ayalining kǝynidin mengip, u adǝmning ⱪexiƣa kelip: — Bu ayalƣa kelip sɵz ⱪilƣan adǝm sǝnmu? — dǝp soriwidi, u jawabǝn: — Xundaⱪ, mǝndurmǝn, dedi.
12 Og Manoa sagde: Naar det nu kommer, som du har sagt, hvad skulle vi iagttage med Drengen, og hvad skulle vi gøre ved ham?
Manoaⱨ uningƣa: — Eytⱪan sɵzliring bǝja kǝltürülgǝndǝ, bala ⱪaysi tǝriⱪidǝ qong ⱪilinixi kerǝk, u nemǝ ixlarni ⱪilidu? — dǝp soridi.
13 Og Herrens Engel sagde til Manoa: For alt det, som jeg har sagt til Kvinden, skal hun tage sig i Vare.
Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi Manoaⱨⱪa jawab berip: — Mǝn bu ayalƣa eytⱪan nǝrsilǝrning ⱨǝmmisidin u ⱨezi bolup ɵzini tartsun;
14 Hun skal ikke æde af noget, som kommer af Vinstokken, og ikke drikke Vin eller stærk Drik og intet urent æde; alt det, som jeg har budet hende, skal hun holde.
u üzüm telidin qiⱪⱪan ⱨeqⱪandaⱪ nǝrsidin yemisun, xarab yaki küqlük ⱨaraⱪ iqmisun, ⱨeq napak nǝrsilǝrdin yemisun; mǝn uningƣa barliⱪ ǝmr ⱪilƣinimni tutsun, dedi.
15 Og Manoa sagde til Herrens Engel: Kære, lad os opholde dig lidt, saa ville vi lave et Bukkekid for dit Ansigt.
Manoaⱨ Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisigǝ: — Iltipat ⱪilip, kǝtmǝy tursila, ɵzlirigǝ bir oƣlaⱪ tǝyyarlayli, dewidi,
16 Men Herrens Engel sagde til Manoa: Dersom du opholder mig, æder jeg dog ikke af din Mad, men dersom du vil gøre dit Brændoffer, maa du ofre Herren det; thi Manoa vidste ikke, at det var Herrens Engel.
Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi Manoaⱨⱪa jawab berip: — Sǝn Meni tutup ⱪalsangmu, Mǝn neningdin yemǝymǝn; ǝgǝr sǝn birǝr kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ sunmaⱪqi bolsang, uni Pǝrwǝrdigarƣa atap sunuxung kerǝk, dedi (uning xundaⱪ deyixining sǝwǝbi, Manoaⱨ uning Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi ikǝnlikini bilmigǝnidi).
17 Og Manoa sagde til Herrens Engel: Hvad er dit Navn, at vi kunne ære dig, naar det kommer, som du har sagt.
Andin Manoaⱨ Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisidin: — Ɵzlirining nam-xǝripi nemidu? Eytip bǝrgǝn bolsila, sɵzliri ǝmǝlgǝ axurulƣinida, siligǝ ⱨɵrmitimizni bildürǝttuⱪ, — dedi.
18 Og Herrens Engel sagde til ham: Hvi spørger du om mit Navn? se, det er underligt.
Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi uningƣa jawabǝn: — Namimni sorap ⱪaldingƣu? Mening namim karamǝt tilsimattur, — dedi.
19 Da tog Manoa et Bukkekid og Madofret og ofrede det for Herren paa Klippen; og Engelen gjorde et Under, men Manoa og hans Hustru saa til.
Xuning bilǝn Manoaⱨ oƣlaⱪ bilǝn axliⱪ ⱨǝdiyǝsini elip berip uni ⱪoram taxning üstidǝ Pǝrwǝrdigarƣa atap sundi. Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi ularning kɵz aldida ajayip karamǝt bir ixni ⱪilip kɵrsǝtti; Manoaⱨ wǝ ayali ⱪarap turdi.
20 Og det skete, der Luen for op fra Alteret til Himmelen, da for Herrens Engel op i Luen fra Alteret; der Manoa og hans Hustru saa det, da faldt de paa deres Ansigt til Jorden.
Xundaⱪ boldiki, ot yalⱪuni ⱪurbangaⱨtin asmanƣa kɵtürülgǝndǝ, Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisimu ⱪurbangaⱨtin qiⱪⱪan ot yalⱪuni iqidǝ yuⱪiriƣa qiⱪip kǝtti. Manoaⱨ bilǝn ayali buni kɵrüp, ɵzlirini yǝrgǝ taxlap yüzlirini yǝrgǝ yeⱪip düm yatti.
21 Og Herrens Engel lod sig ikke ydermere se for Manoa og for hans Hustru; da fornam Manoa, at det var Herrens Engel.
Xuningdin keyin Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi Manoaⱨⱪa wǝ uning ayaliƣa ⱪayta kɵrünmidi. Manoaⱨ xu waⱪitta uning Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi ikǝnlikini bildi.
22 Og Manoa sagde til sin Hustru: Vi dø visseligen; thi vi have set Gud.
Andin Manoaⱨ ayaliƣa: — Mana, biz qoⱪum ɵlimiz, qünki biz Hudani kɵrduⱪ! — dedi.
23 Men hans Hustru sagde til ham: Om Herren havde haft Lyst til at ihjelslaa os, havde han ikke taget Brændoffer og Madoffer af vor Haand, ej heller ladet os se alt dette og paa denne Tid ej ladet os høre saadanne Ting.
Lekin ayali uningƣa jawab berip: — Əgǝr Pǝrwǝrdigar bizni ɵltürüxkǝ layiⱪ kɵrgǝn bolsa, undaⱪta u kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ bilǝn axliⱪ ⱨǝdiyǝni ⱪolimizdin ⱪobul ⱪilmiƣan bolatti, bu ixnimu kɵrsǝtmigǝn bolatti wǝ xundaⱪla bundaⱪ sɵzlǝrni bizgǝ eytmiƣan bolatti, — dedi.
24 Og Kvinden fødte en Søn og kaldte hans Navn Samson; og Drengen blev stor, og Herren velsignede ham.
Xu ixtin keyin ayal bir oƣul tuƣdi, uning ismini Ximxon ⱪoydi. Bu bala ɵsüp, qong boldi wǝ Pǝrwǝrdigar uni bǝrikǝtlidi.
25 Og Herrens Aand begyndte at drive ham i Dans Lejr imellem Zora og Esthaol.
Zoreaⱨ bilǝn Əxtaolning otturisidiki Maⱨanǝⱨ-Danda Pǝrwǝrdigarning Roⱨi uningƣa ɵz tǝsirini kɵrsitixkǝ baxlidi.
