Dommer 13

1 Og Israels Børn bleve ved at gøre det, som var ondt for Herrens Øjne, og Herren gav dem i Filisternes Haand fyrretyve Aar.

Isarelnaw ni BAWIPA hmalah yonnae bout a sak awh. BAWIPA ni kum 40 touh thung Filistinnaw e kut dawk ao sak.

2 Og der var en Mand fra Zora, af en Daniters Slægt, og hans Navn var Manoa; og hans Hustru var ufrugtbar og fødte ikke.

Hatnavah, Dan miphun, Zorah tami buet touh ao, a min teh Manoah doeh. Ahni teh a carôe, ca tawn roi hoeh.

3 Og Herrens Engel aabenbaredes for Kvinden, og han sagde til hende: Se, kære, du er ufrugtbar og føder ikke, men du skal blive frugtsommelig og føde en Søn.

BAWIPA ni kalvantami hah napui koe a kamphawng sak teh, ahni koe khenhaw! ca na roe teh, camo na vawn boihoeh. Hatei, camo na vawn vaiteh, capa na khe han atipouh.

4 Saa, kære, forvar dig nu, at du ikke drikker Vin ej heller stærk Drik, og at du ikke æder noget urent.

Hatdawkvah, misurtui hoi yamu net laipalah, kâhruetcuet, kathounghoehe banghai cat hanh.

5 Thi se, du skal vorde frugtsommelig og føde en Søn, og paa hans Hoved skal ikke komme Bagekniv; thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra Moders Liv af, og han skal begynde at frelse Israel af Filisternes Haand.

Bangkongtetpawiteh, khenhaw! camo na vawn vaiteh, capa na khe han. A lû dawk lûngawnae na hno mahoeh. Bangkongtetpawiteh, camo teh manu von thung hoi Cathut hanelah, Nazirite tami lah ao han. Ahni ni Isarelnaw hah Filistin kut dawk hoi a rungngang han telah atipouh.

6 Da kom Kvinden og sagde til sin Mand: Der kom en Guds Mand til mig, og hans Udseende var som en Guds Engels Udseende, saare forfærdelig; og jeg spurgte ham ikke, hvorfra han var, og han kundgjorde mig ikke sit Navn.

Napui ni a vâ koe vah, Cathut e tami buet touh kai koe a tho teh, a mei teh kalvantami patetlah doeh ao. Bari kaawm poung e lah ao. Hatei, nâ lae tami maw tie ka pacei hoeh. A min hai dei hoeh.

7 Men han sagde til mig: Se, du skal vorde frugtsommelig og føde en Søn; saa skal du nu ikke drikke Vin eller stærk Drik og ikke æde noget urent; thi Drengen skal være en Guds Nasiræer fra Moders Liv af indtil sin Dødsdag.

Kai koe khenhaw! camo na vawn vaiteh, capa na khe han. Misur hoi yamu roeroe net hanh. Ka thoung hoeh e hai net hanh. Camo teh manu von thung aonae koehoi a due totouh, Cathut hanlah Nazirite tami lah ao han telah ati.

8 Da bad Manoa til Herren og sagde: Hør mig, Herre! Kære, lad den Guds Mand, som du udsendte, atter komme til os, at han kan lære os, hvad vi skulle gøre ved Drengen, som skal fødes.

Manoah ni, BAWIPA koevah a ratoum teh, Oe BAWIPA, Cathut e tami na tha e hah kai koe bout tho sak nateh, ka tâcawt hane camo tak dawk bangmaw ka sak han, na patue naseh atipouh.

9 Og Gud hørte Manoas Bøst; og Guds Engel kom atter til Kvinden, og hun sad paa Marken; men hendes Mand Manoa var ikke hos hende.

Cathut ni Manoah lawk a thai pouh teh, napui law a tahungnae koe kalvantami teh bout a tho pouh. A vâ Manoah teh haw la awm hoeh.

10 Da hastede Kvinden og løb og gav sin Mand det til Kende, og hun sagde til ham: Se, den Mand, der kom til mig hin Dag, aabenbaredes for mig.

Hote napui teh, karanglah a yawng teh, a vâ koe a dei pouh. A vâ koe, khenhaw! yampouh ka dei e hah kai koe bout a kamphawng atipouh.

11 Da stod Manoa op og gik efter sin Hustru, og han kom til Manden og sagde til ham: Er du den Mand, som talede med Kvinden? og han sagde: Ja, jeg er.

Manoah teh a thaw teh, a yu hnuk a kâbang. Hote tami koe a pha teh, Nang na maw, napui koe lawk na ka dei e vaw atipouh. Ahni ni hai, oe atipouh.

12 Og Manoa sagde: Naar det nu kommer, som du har sagt, hvad skulle vi iagttage med Drengen, og hvad skulle vi gøre ved ham?

Manoah ni na lawk patetlah kuep lawiseh. Camo teh bangtelamaw ao han. Bangmaw a tawk han telah a pacei.

13 Og Herrens Engel sagde til Manoa: For alt det, som jeg har sagt til Kvinden, skal hun tage sig i Vare.

BAWIPA kalvantami ni, napui koe ka dei e naw pueng hah kahawicalah pouk.

14 Hun skal ikke æde af noget, som kommer af Vinstokken, og ikke drikke Vin eller stærk Drik og intet urent æde; alt det, som jeg har budet hende, skal hun holde.

Misurkung dawk hoi ka tâcawt e pueng cat mahoeh. Misurtui hoi Yamu net mahoeh. Kathoung hoeh e naw pueng hai banghai cat mahoeh. Kai ni kâ na poe e naw pueng kahawicalah na pâkuem han atipouh.

15 Og Manoa sagde til Herrens Engel: Kære, lad os opholde dig lidt, saa ville vi lave et Bukkekid for dit Ansigt.

Manoah ni BAWIPA e kalvantami koevah, pahren lahoi na haw einei, nang hanelah hmaeca ka thet einei telah atipouh.

16 Men Herrens Engel sagde til Manoa: Dersom du opholder mig, æder jeg dog ikke af din Mad, men dersom du vil gøre dit Brændoffer, maa du ofre Herren det; thi Manoa vidste ikke, at det var Herrens Engel.

BAWIPA kalvantami ni, na ka haw nakunghai, nange rawca teh ka cat mahoeh. Hahoi, hmaisawi thuengnae na sak boipawiteh, BAWIPA koe poe loe atipouh. Bangkongtetpawiteh, Manoah ni BAWIPA kalvantami doeh tie panuek hoeh.

17 Og Manoa sagde til Herrens Engel: Hvad er dit Navn, at vi kunne ære dig, naar det kommer, som du har sagt.

Manoah ni, BAWIPA e kalvantami koevah, na dei e patetlah akuep torei teh, kai ni na pholen thai nahanelah, na min apimaw telah a pacei.

18 Og Herrens Engel sagde til ham: Hvi spørger du om mit Navn? se, det er underligt.

BAWIPA e kalvantami ni, bangkongmaw ka min na pacei. Kângairu e doeh atipouh.

19 Da tog Manoa et Bukkekid og Madofret og ofrede det for Herren paa Klippen; og Engelen gjorde et Under, men Manoa og hans Hustru saa til.

Hottelah, Manoah ni ca hanelah hmaeca thuengnae dawk hoi a la teh, lungsong van BAWIPA koe a poe. Manoah hoi a yu ni a khet lahun nah, ahni ni kângairu hno a sak pouh.

20 Og det skete, der Luen for op fra Alteret til Himmelen, da for Herrens Engel op i Luen fra Alteret; der Manoa og hans Hustru saa det, da faldt de paa deres Ansigt til Jorden.

Hatnavah, thuengnae khoungroe dawk hoi hmaito kalvan lah a luen navah, BAWIPA kalvantami teh, hote hmai dawk hoi a luen. Manoah hoi a yu ni hote a hmu roi navah, talai dawk a tabo roi.

21 Og Herrens Engel lod sig ikke ydermere se for Manoa og for hans Hustru; da fornam Manoa, at det var Herrens Engel.

Hahoi teh, BAWIPA kalvantami teh, Manoah hoi a yu koe bout kamphawng pouh hoeh toe. Hahoi teh, Manoah ni BAWIPA kalvantami tie hah a panue.

22 Og Manoa sagde til sin Hustru: Vi dø visseligen; thi vi have set Gud.

Manoah ni, a yu koevah, Cathut hmu awh dawkvah, due mingming han doeh toe atipouh.

23 Men hans Hustru sagde til ham: Om Herren havde haft Lyst til at ihjelslaa os, havde han ikke taget Brændoffer og Madoffer af vor Haand, ej heller ladet os se alt dette og paa denne Tid ej ladet os høre saadanne Ting.

Hatei, a yu ni, BAWIPA ni thei han na nout pawiteh, hmaisawi thuengnae hoi rawca thuengnae hah maimae kut dawk hoi a dâw han yaw maw, hetnaw hai atuvah na dei pouh mahoeh telah atipouh.

24 Og Kvinden fødte en Søn og kaldte hans Navn Samson; og Drengen blev stor, og Herren velsignede ham.

Hahoi teh, napui ni ca tongpa a khe. A min Samson telah a phung. Hote camo a roung teh, BAWIPA ni yawhawi a poe.

25 Og Herrens Aand begyndte at drive ham i Dans Lejr imellem Zora og Esthaol.

Zorah hoi Eshtaol rahak e Mahaneh, Dan vah BAWIPA e Muitha hah a tak dawk kâroe hanlah a kamtawng.