Dommer 11
1 Og Gileaditeren Jeftha var vældig til Strid, men han var en Horekvindes Søn; og Gilead havde avlet Jeftha.
Tun Gilead gam'a cheng Jepthah chu gal hattah anahi. Amahi Gilead chapa ahin amavang anuchu numei noti anahi.
2 Og Gileads Hustru fødte ham Børn; da Hustruens Børn bleve store, udstødte de Jeftha og sagde til ham: Du skal ikke arve i vor Faders Hus, thi du er en anden Kvindes Søn.
Gilead jinu chun chapa phabep ana neijin ahi, amahi ahung khanlet phat’un amahon Jepthah chu agam’uva kon in ana nodoh un ahi. Amahon Jepthah kommah, “Nangin ipau gouhi nachanthei louding ahi, ajeh chu nanghi numei chavai noti khat cha nahi bouve ahiuvin ahi.
3 Da flyede Jeftha fra sine Brødres Ansigt og boede i Landet Tob; og der samlede sig til Jeftha løse Mænd, og de droge ud med ham.
Hijeh chun Jepthah chu asopi hoa kon in ana jamdoh in Tob gammah ana chengin ahi. Gangtah in aman anung juiding loi phabep ahin neipai tan ahi.
4 Og det skete efter nogle Aar, da strede Ammons Børn imod Israel.
Hiche phatlai hin, Ammon miten Israelte chungah gal ahin boltan ahi.
5 Og det skete, der Ammons Børn strede mod Israel, da gik de Ældste af Gilead hen at hente Jeftha fra Landet Tob.
Ammon miten ahin nokhum phat uhin, Gilead lamkaiten Tob ma um Jepthah hi akoutauvin ahi. Hiche lamkai hohin aseijun ahi,
6 Og de sagde til Jeftha: Kom, saa skal du være vor Øverste, og vi ville stride imod Ammons Børn.
“Hungin lang keiho lamkaijin hung pangtan! Ammon mite toh kisatna ding ahin neihung panpiuvin” atiuve.
7 Og Jeftha sagde til de Ældste af Gilead: Have I ikke hadet mig og udstødt mig af min Faders Hus? hvorfor komme I nu til mig, efterdi I have Trængsel?
Ahin Jepthah chun amaho kommah, “Nanghon nei vetdaova appa in na konna neina nodoh u hilouham? Tua hahsatna nanei phat uva hi ipi dinga kakomma nahungu ham?” atin ahi.
8 Og de Ældste af Gilead sagde til Jeftha: Derfor vende vi nu tilbage til dig, at du skal gaa med os og stride imod Ammons Børn; og du skal være vort Hoved, ja alle deres, som bo i Gilead.
Lamkaiho chun adonbutnun “Ajeh chu tuahi nangma kangai chatnu ahitai, nangman Ammon mitetoh kisatto na ahi neihung lamkaijuva ahileh keihon Gilead mite jouse chunga lamkaija kapansah dingu ahi” atiuve.
9 Og Jeftha sagde til de Ældste af Gilead: Dersom I hente mig for at stride imod Ammons Børn, og Herren giver dem for mit Ansigt, skal jeg da være eders Hoved?
Jepthah in lamkaiho komma chun hitin aseije, “Keima kahunga Pakaiyin Ammon mite chunga chu gal eijosah a ahileh nalamkai uva neipansah mongdiu ahinam?” ati.
10 Da sagde de Ældste af Gilead til Jeftha: Herren skal være Vidne imellem os, dersom vi ikke gøre saaledes efter dine Ord.
Lamkaihon adonbut’un, “Pakai chu ichunguva ahetoh in pangjing hen nangin nasei chanchu boldinga kakitep u ahi” atiuve.
11 Saa gik Jeftha med de Ældste af Gilead, og Folket satte ham over sig til et Hoved og til en Øverste, og Jeftha talede alle sine Ord for Herrens Ansigt i Mizpa.
Hitichun Jepthah chu Gilead lamkaiho toh akilhon khom tauvin ahi, chuleh Gilead mipite chun alamkai diuvin apansah tauvin chule gal lamkai jong ahisah taove.
12 Da sendte Jeftha Bud til Ammons Børns Konge og lod sige: Hvad har jeg med dig at gøre, at du kommer til mig at stride imod mit Land?
Hiche jouchun Jepthah in thupole ho Ammon lengpa komma asollin hitin aseije, “Ibola kagamsunga hi gal boldinga nahung ham?” ati.
13 Ammons Børns Konge sagde til Jefthas Bud: Fordi Israel har taget mit Land, der han drog op af Ægypten, fra Arnon og indtil Jakob og indtil Jordanen; saa giv mig nu de Stæder tilbage med Fred!
Ammon lengpan Jepthah thupole ho kommah hitin ahin seijuvin ahi, “Israelte Egypt ma konna ahungu chun, amahon kagammu, Arnon vadunga kon in Jabbok vading gei chuleh Jordan changeijin eilah peh un ahi. Tun chanma nadeileh hiche hochu neihin nungpeh tan,” ati.
14 Men Jeftha sendte atter Bud til Ammons Børns Konge.
Jepthah in thupole ho chu Ammon lengpa komma alesol kitnin aseije,
15 Og han lod sige til ham: Saa siger Jeftha: Israel har ikke taget Moabs Land eller Ammons Børns Land;
Hichehi Jepthah in aseichu ahi, “Israelten Moab ahin Ammon mite ahin agammu kalahpeh pouve,
16 thi der de droge op af Ægypten, da vandrede Israel i Ørken indtil det røde Hav, og kom til Kades.
Israel mipite Egypt a konna ahung kitoldoh uva twikhanglen san ahung galkai jou uchun Kadesh ahung lhungun,
17 Og Israel sendte Bud til Edomiternes Konge og lod sige: Kære, lad mig drage igennem dit Land, men Edomiternes Konge vilde ikke høre; han sendte ogsaa Bud til Moabiternes Konge, men denne vilde heller ikke; saa blev Israel i Kades.
Amahon Edom lengpa komma agamsung ahin phalpeh pouvin ahi. Hiche jouchun Moab lengpa komma hiche tobang machun agah thumkit un ahileh agamsunga hopa ding chu ahin janom dehpon ahi. Hijeh chun Israel mipite chu Kadesh a akingatauvin,
18 Derefter vandrede han i Ørken og drog omkring Edomiternes Land og Moabiternes Land og kom fra Solens Opgang til Moabiternes Land, og de lejrede sig paa hin Side Arnon; og de kom ikke i Moabiternes Landemærke; thi Arnon er Moabiternes Landemærke.
Akhonna in Edomle Moab chu apellun gamthip noija akitol tauvin ahi. Amahon Moab solam gamgi langchu ajot un Arnon vadung pangte nia chun ngahmun asemtauvin ahi. Ahinla amahon Moab lutna dingin Arnon vadung ahin pal galkai khapon ahi, ajeh chu Ardon chu Moab gamgi ahi.
19 Og Israel sendte Bud til Sihon, Amoriternes Konge, Kongen i Hesbon, og Israel lod ham sige: Kære, lad os drage igennem dit Land indtil mit Sted.
Hiche jouchun Israelten Heshbon na um Amor mi Sihon lengpa kommah ajotnao mun athum theina dingun agamsung hopana dinga phalna thummin thupole ho asollin ahi.
20 Men Sihon troede ikke Israel, saa at han lod ham drage igennem sit Landemærke; men Sihon samlede alt sit Folk, og de lejrede sig i Jahza, og han stred imod Israel.
Ahinlah Sihon lengpan Israelten agamsungu ahopa diu anaphal pon ahi. Aman asepaite agongtoh in Jahaz munnah amaho chu ana kidoupin ahi.
21 Da gav Herren, Israels Gud, Sihon og alt hans Folk i Israels Haand, og de sloge dem; saa indtog Israel til Ejendom hele Landet fra Amoriterne, som boede sammesteds.
Ahinlah Pakai Israelte Pathen chun amite chu Sihon lengpa chu anajo sah tan ahi. Hijeh chun Israelten kholang gamkaija um Amor mite gamjouse,
22 Og de indtoge alt Amoriternes Landemærke til Ejendom, fra Arnon og indtil Jabok og fra Ørken og indtil Jordanen.
Arnon vadunga konna Jabbok vadung chuleh gamthip noi solanga konna Jordan changei chungah tha ananeijun ahi.
23 Saa har nu Herren, Israels Gud, fordrevet Amoriterne fra sit Folks Israels Ansigt; og du vil tage det i Eje?
Hitichun Pakai Israel Pathen’in Amor mite gamchu alahpeh a Israelte anapeh ahin hichu keihon itidan a nangho kanungpeh kitdiu ham?
24 Mon du ikke tager til Eje det, som din Gud Kamos giver dig i Eje? og alt hvad Herren vor Gud har gjort ryddeligt for vort Ansigt, det tage vi i Eje.
Hijeh chun na pathen uvin napeh uvin napeh uchu kikoi unlang keihon jong Pakai ka Pathennun eipeh u gamchu kakoiju ahibouve.
25 Og nu, er du vel meget bedre end Balak, Zippors Søn, Moabiternes Konge? har han vel trættet med Israel, eller har han vel ført Krig imod dem?
Nangho Moab lengpa Zippor chapa Balak sanga phajo nahiuvam? Aman Israelte chung gal anabol khah em?
26 Da Israel har boet i Hesbon og i dens tilhørende Stæder og i Aroer og i dens tilhørende Stæder og i alle Stæderne, som ligge ved Arnons Bredder, tre Hundrede Aar, hvorfor friede I dem da ikke i den Tid?
Israel hi hiche gammahi kum jathum hung chenga ahitan, Heshbon leh vella achenna hou Aroer leh achennao gam jouse chule Arnon vadung vella khopiho jousehi ana chenphao ahitai. Phat hitih chanpihi ipi dinga nahin nunglah louham?
27 Og jeg har intet syndet imod dig, og du gør dette onde imod mig, at du strider imod mig; Herren, som er Dommer, skal dømme i Dag imellem Israels Børn og imellem Ammons Børn.
Hijeh chun keiman nang chungah suhkhel kaneipoi, nangjoh in neihung nokhum jeh ahi keichunga suhkhel naneijoh ahi, hijeh chun tunihin ichunguva vaihomma Pakaiyin Israel ham ahilouleh Ammon mite joh themmoa ham ti hinphongdoh jenghen” ati.
28 Men Ammons Børns Konge hørte ikke Jefthas Ord, hvilke han sendte til ham.
Ahinlah Ammon lengpan Jepthah thuthot chu anahsahpon ahi.
29 Og Herrens Aand var over Jeftha, og han drog igennem Gilead og Manasse; og han drog over til Mizpa i Gilead, og fra Mizpa i Gilead drog han over til Ammons Børn,
Hiche phat chun Pakai lhagaochu Jepthah chungah ahung pansatan ahi, hichun ama Gilead gamma kon in Manasseh changei chuleh Gilead sunga Mizpah changei agachonnin Ammon mite kisatpi dingin epia aga khomtan ahi.
30 og Jeftha lovede Herren et Løfte og sagde: Dersom du giver Ammons Børn i min Haand,
Jepthah in Pakaijah kihahselna khat ana neijin hitin anaseijin ahi, “Pakai nangman Ammon mite chungahi galjona neipeh a ahileh,
31 da skal det ske, at det, som gaar ud, ja det, som gaar ud af mit Huses Døre imod mig, naar jeg kommer tilbage med Fred fra Ammons Børn, det skal høre Herren til, og jeg vil ofre det til et Brændoffer.
Keima galjouva kakile tengleh ka insunga konna hungpot doh a eihung kimutopi masapen penchu nang komma pumgo thilto a dinga kakatdoh jengding ahi” ati.
32 Saa drog Jeftha over til Ammons Børn for at stride imod dem, og Herren gav dem i hans Haand.
Hitichun Jepthah in asepaite alamkaijin Ammon mite chu akisatpin ahileh Pakaiyin galjona anapetan ahi.
33 Og han slog dem fra Aroer, og indtil man kommer til Minnith, tyve Stæder, og indtil Abel-Keramim med et saare stort Slag; saa bleve Ammons Børn ydmygede for Israels Børns Ansigt.
Aman Ammon mite chu Aroer apat Minnith kimvella gamho geijin anajouvin khopi somni chu analaan, Abel-keramin geijin ana suchip jengin ahi. Hitihin Israelten Ammon mite chu anajouvin ahi.
34 Og Jeftha kom til Mizpa til sit Hus, og se, hans Datter gik ud mod ham med Trommer og med Dans, og hun var hans eneste; han havde ellers hverken Søn eller Datter.
Jepthah chu Mizpah ainmunna ahung kilephat chun achanu chu lamna a kimang agingthei chaokol chu kibu pummin kipah tah in apa lamto dingin ahung potdoh'in ahi. Aman chapa chanu dang aneipon amanu seh seh chu anei ahi.
35 Og det skete, der han saa hende, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Ak, min Datter! du har nedbøjet mig saare, og du har bedrøvet mig inderligen; thi jeg oplod min Mund til Herren, og jeg kan ikke kalde det tilbage.
Aman achanu chu amuphatnin lungnatah in avonho abottel jengin, “Vo kachanu” atin apengjah jengin, “Nangin kalungthim nasuna lheh jengtai, nanghi ipi dinga kalungthim suna a napan hitam? Ajeh chu keiman Pakai komma kihahselna khat kahin nei ahitan, hichea konna chu kaki nunghei theilou ding ahitai,” ati.
36 Og hun sagde til ham: Min Fader! har du opladt din Mund til Herren, da gør med mig, som det er udgaaet af din Mund, efter at Herren har skaffet dig fuldkommen Hævn over dine Fjender, over Ammons Børn.
Hichun achanun aseitai, “Hepa nangin Pakai komma kihahselna nahin nei ahitah leh nahung kihahselna bangchun kachungah tongdoh jengin, ajeh chu Pakaiyin nagalmi Ammon mite chunga galjon loupitah chu napehtah chula em!
37 Og hun sagde til sin Fader: Denne Ting lad mig vederfares, giv mig Frist to Maaneder, at jeg maa gaa og fare ned paa Bjergene og begræde min Jomfrustand, jeg og mine Veninder.
Ahinlah eap, thilkhat vang neibolsah ding kadeije,” Keima nungah thenga thiding kahitah jeh'in, lhani sungin kaloi kagol hotoh thinglhang gammah gavahle uvingting kakhangdonlai pulhi gadou khom uvinge” ati.
38 Og han sagde: Gak hen, og han gav hende Frist to Maaneder; da gik hun med sine Veninder hen og begræd sin Jomfrustand, paa Bjergene.
Jepthah in, “Boinu gachetan” atin lhani sunga dingin asoldohtai. Hitichun ama chu aloi agol chengtoh akhangdonlai pul doukhom dingin ache tauvin ahi.
39 Og det skete, der to Maaneder vare til Ende, da kom hun tilbage til sin Fader, og han gjorde med hende efter sit Løfte, som han havde lovet; og hun kendte ikke Mand. Og det blev en Skik i Israel:
Achanu chu ainna ahung kilephatnin apan achung change ahung kihahselna bangchun aboltan ahi. Hitichun amachu nungah thengin athitan ahi. Hiche Israelte chonna khatnin ahung umdohtan ahi.
40 Israels Døtre gaa fra Aar til Aar for at prise Gileaditeren Jefthas Datter fire Dage om Aaret.
Israel khangdong nungah hon kumsehleh Jepthah chanu puldouna-in nili aga potdoh jiuvin ahi.
