Judas 1
1 Judas, Jesu Kristi Tjener og Broder til Jakob, til de kaldede, som ere elskede i Gud Fader og bevarede for Jesus Kristus:
Əysa Mǝsiⱨning ⱪuli, Yaⱪupning inisi mǝnki Yǝⱨudadin qaⱪirilƣanlarƣa, yǝni Huda’Atimiz tǝripidin sɵyülgǝn, Əysa Mǝsiⱨ tǝripidin ⱪoƣdilip kǝlgǝnlǝrgǝ salam.
2 Barmhjertighed og Fred og Kærlighed vorde eder mangfoldig til Del!
Silǝrgǝ rǝⱨimdillik, amanliⱪ-hatirjǝmlik wǝ meⱨir-muⱨǝbbǝt ⱨǝssilǝp ata ⱪilinƣay!
3 I elskede! da det laa mig alvorligt paa Sinde at skrive til eder om vor fælles Frelse, fandt jeg det nødvendigt at skrive til eder med Formaning om at stride for den Tro, som een Gang er bleven overgiven de hellige.
I sɵyümlüklirim, mǝn ǝsli silǝrgǝ ortaⱪ bǝⱨrimǝn boluwatⱪan nijatimiz toƣrisida hǝt yezixⱪa zor ixtiyaⱪim bolsimu, lekin ⱨazir buning orniƣa silǝrni muⱪǝddǝs bǝndilǝrgǝ bir yolila amanǝt ⱪilinƣan etiⱪadni ⱪolunglardin bǝrmǝslikkǝ jiddiy kürǝx ⱪilixⱪa jekilǝp uxbu hǝtni yazmisam bolmidi.
4 Thi der har indsneget sig nogle Mennesker, om hvem det for længe siden er forud skrevet, at de vilde falde under denne Dom: Ugudelige, som misbruge vor Guds Naade til Uterlighed og fornægte vor eneste Hersker og Herre Jesus Kristus.
Qünki mǝlum kixilǝr — ihlassiz adǝmlǝr, heli burunla munu soraⱪⱪa tartilixⱪa pütülgǝnlǝr aranglarƣa suⱪunup kiriwalƣan. Ular Hudaning meⱨir-xǝpⱪitini buzuⱪluⱪ ⱪilixning baⱨanisiƣa aylanduruwalƣan, birdinbir Igimiz wǝ Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨdin tanƣan adǝmlǝrdur.
5 Men skønt I een Gang for alle vide det alt sammen, vil jeg minde eder om, at da Herren havde frelst Folket ud af Ægyptens Land, ødelagde han næste Gang dem, som ikke troede,
Xuning üqün mǝn silǝrgǝ xuni esinglarƣa ⱪaytidin selixni halaymǝnki (gǝrqǝ silǝr burun ⱨǝmmǝ ixlardin hǝwǝrlǝndürülgǝn bolsanglarmu), burun Rǝb [Ɵzi üqün] bir hǝlⱪni Misirdin ⱪutⱪuzƣan bolsimu, ularning iqidiki [Ɵzigǝ] ixǝnmigǝnlǝrni keyin ⱨalak ⱪildi.
6 og de Engle, som ikke bevarede deres Højhed, men forlode deres egen Bolig, har han holdt forvarede i evige Lænker under Mørke til den store Dags Dom; (aïdios g126)
[Wǝ silǝr xunimu bilisilǝrki], ǝslidiki ornida turmay, ɵz makanini taxlap kǝtkǝn pǝrixtilǝrni Rǝb uluƣ [ⱪiyamǝt] künining soriⱪiƣiqǝ mǝnggü kixǝnlǝp mudⱨix ⱪarangƣuluⱪta solap saⱪlimaⱪta. (aïdios g126)
7 ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der paa samme Maade som disse vare henfaldne til Utugt og gik efter fremmed Kød, ere satte til et Eksempel, idet de bære en evig Ilds Straf. (aiōnios g166)
Sodom wǝ Gomorra wǝ ularning ǝtrapidiki xǝⱨǝrlǝrdikilǝrmu xu ohxax yolda, yǝni xu [pǝrixtilǝrgǝ] ohxax uqiƣa qiⱪⱪan buzuⱪqiliⱪⱪa wǝ ƣǝyriy xǝⱨwǝtlǝrgǝ berilip kǝtkǝn, [keyinki dǝwrlǝr] ularning aⱪiwitidin ibrǝt alsun üqün mǝnggülük ot jazasiƣa ɵrnǝk ⱪilinip kɵydürülgǝn. (aiōnios g166)
8 Alligevel gaa ogsaa disse ligedan i Drømme og besmitte Kød, foragte Herskab og bespotte Herligheder.
Lekin muxu «qüx kɵrgüqilǝr» xu ohxax yol bilǝn adǝmlǝrning tǝnlirinimu bulƣimaⱪta, ular ⱨoⱪuⱪ igilirigǝ sǝl ⱪariƣuqilardin bolup, [ǝrxtiki] uluƣlarƣimu ⱨaⱪarǝt ⱪilixmaⱪta.
9 Men Overengelen Mikael turde, da han tvistedes med Djævelen og talte om Mose Legeme, ikke fremføre en Bespottelsesdom, men sagde: „Herren straffe dig!‟
Lekin ⱨǝtta bax pǝrixtǝ Mikailmu Musaning jǝsiti toƣrisida Iblis bilǝn muzakirǝ ⱪilip talax-tartix ⱪilƣanda, uni ⱨaⱪarǝtlik sɵzlǝr bilǝn ǝyiblǝxkǝ petinalmiƣan, pǝⱪǝt «Sanga Pǝrwǝrdigarning Ɵzi tǝnbiⱨ bǝrsun» dǝpla ⱪoyƣan.
10 Disse derimod bespotte, hvad de ikke kende; og hvad de som de ufornuftige Dyr vide Besked om af Naturen, dermed ødelægge de sig selv.
Lekin bu kixilǝr ɵzliri qüxǝnmǝydiƣan ixlar üstidǝ kupurluⱪ ⱪilidu. Biraⱪ ular ⱨǝtta ǝⱪilsiz ⱨaywanlardǝk ɵz tǝbiitining inkasliri boyiqǝ qüxǝnginiqǝ yaxap, xu arⱪiliⱪ ɵzlirini ⱨalak ⱪilidu.
11 Ve dem! thi de ere gaaede paa Kains Vej og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld og ere gaaede til Grunde i Koras Genstridighed.
Bularning ⱨaliƣa way! Qünki ular Ⱪabilning yoli bilǝn mangdi, mal-mülükni dǝp Balaamning azƣan yoliƣa ɵzini atti wǝ ular Koraⱨning asiyliⱪ ⱪilƣiniƣa [ohxax] ahir ⱨalak bolidu.
12 Disse ere Skærene ved eders Kærlighedsmaaltider, fordi de uden Undseelse fraadse med og pleje sig selv; de ere vandløse Skyer, som drives forbi af Vinden; bladløse Træer uden Frugt, to Gange døde, oprykkede med Rode;
Ular meⱨir-muⱨǝbbǝtni tǝbriklǝx ziyapǝtliringlarƣa ⱨeq tartinmay silǝr bilǝn billǝ dahil bolidiƣan, ɵzlirinila baⱪidiƣan hǝtǝrlik hada taxlardur. Ular xamallardin ⱨǝydilip kǝlgǝn yamƣursiz bulut, yiltizidin ⱪomurup taxlanƣan, kǝq küzdiki mewisiz dǝrǝhlǝr, ikki ⱪetim ɵlgǝnlǝr!
13 vilde Bølger paa Hav, som udskumme deres egen Skam; vildfarende Stjerner; for dem er Mørke og Mulm bevaret til evig Tid. (aiōn g165)
Ular dengizning dawalƣuwatⱪan, buȥƣunluⱪ dolⱪunliri, ular ɵz xǝrmǝndiqilikini ⱪusmaⱪta; ular ezip kǝtkǝn yultuzlar bolup, ularƣa mǝnggülük ⱪapⱪarangƣuluⱪning zulmiti ⱨazirlap ⱪoyulƣandur. (aiōn g165)
14 Men om disse har ogsaa Enok, den syvende fra Adam, profeteret, da han sagde: „Se, Herren kom med sine hellige Titusinder
Adǝm’atining yǝttinqi ǝwladi bolƣan Ⱨanoh bu kixilǝr toƣrisida mundaⱪ bexarǝt bǝrgǝn: — «Mana, Rǝb tümǝnmingliƣan muⱪǝddǝsliri bilǝn kelidu,
15 for at holde Dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle deres Ugudeligheds Gerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige Ord, som de have talt imod ham, de ugudelige Syndere!‟
U pütkül insanlarni soraⱪ ⱪilip, barliⱪ ihlassizlarning ihlassizlarqǝ yürgüzgǝn barliⱪ ihlassizliⱪliriƣa asasǝn, xundaⱪla ihlassiz gunaⱨkarlarning Ɵzini ⱨaⱪarǝtligǝn barliⱪ ǝsǝbiy sɵzlirigǝ asasǝn ularni ǝyibkǝ buyruydu».
16 Disse ere de, som knurre, som klage over deres Skæbne, medens de vandre efter deres Begæringer, og deres Mund taler overmodige Ord, medens de for Fordels Skyld vise Beundring for Personer.
Bu kixilǝr ⱨaman ƣotuldap, aƣrinip yüridu, ɵz ⱨǝwǝslirining kǝynigǝ kiridu; aƣzida yoƣanqiliⱪ ⱪilidu, ɵz mǝnpǝitini kɵzlǝp baxⱪilarƣa huxamǝtqilik ⱪilidu.
17 I derimod, I elskede! kommer de Ord i Hu, som forud ere talte af vor Herres Jesu Kristi Apostle;
Lekin, i sɵyümlüklirim, Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨning rosullirining aldin eytⱪan sɵzlirini esinglarda tutunglarki,
18 thi de sagde eder: I den sidste Tid skal der være Spottere, som vandre efter deres Ugudeligheders Begæringer.
ular silǝrgǝ: «Ahir zamanda, ɵzining ihlassiz ⱨǝwǝslirining kǝynigǝ kirip, mazaⱪ ⱪilƣuqilar mǝydanƣa qiⱪidu» degǝnidi.
19 Disse ere de, som volde Splittelser, sjælelige, som ikke have Aand.
Muxundaⱪ kixilǝr bɵlgünqilik pǝyda ⱪilidiƣan, ɵz tǝbiitigǝ ǝgǝxkǝn, Roⱨⱪa igǝ bolmiƣan adǝmlǝrdur.
20 I derimod, I elskede! opbygger eder selv paa eders helligste Tro; beder i den Helligaand;
Lekin silǝr, i sɵyümlüklirim, ǝng muⱪǝddǝs bolƣan etiⱪadinglarni ul ⱪilip, ɵzünglarni ⱪurup qiⱪinglar, Muⱪǝddǝs Roⱨta dua ⱪilip,
21 bevarer saaledes eder selv i Guds Kærlighed, forventende vor Herres Jesu Kristi Barmhjertighed til evigt Liv. (aiōnios g166)
adǝmni mǝnggülük ⱨayatⱪa elip baridiƣan Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨning rǝⱨimdillikini tǝlmürüp kütüp, ɵzünglarni Hudaning meⱨir-muⱨǝbbiti iqidǝ tutunglar. (aiōnios g166)
22 Og revser nogle, naar de tvivle,
Ikkilinip ⱪalƣanlarƣa rǝⱨim ⱪilinglar;
23 frelser andre ved at udrive dem af Ilden, forbarmer eder over andre med Frygt, saa I hade endog den af Kødet besmittede Kjortel.
bǝzilǝrni ot iqidin yuluwelip ⱪutulduruwelinglar; bǝzilǝrgǝ ⱨǝtta ǝtliridin nijasǝt qüxüp bulƣanƣan kiyim-keqikigimu nǝprǝtlǝngǝn ⱨalda ⱪorⱪunq iqidǝ rǝⱨim ⱪilinglar.
24 Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra Fald og fremstille eder for sin Herlighed ulastelige i Fryd,
Əmma silǝrni yolda teyilip ketixtin saⱪlap, eqilip-yeyilip Ɵzining xǝrǝplik ⱨuzurida ǝyibsiz turƣuzuxⱪa Ⱪadir Bolƣuqiƣa, yǝni Ⱪutⱪuzƣuqimiz birdinbir Hudaƣa Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨ arⱪiliⱪ xan-xǝrǝp,
