< Judas 1 >
1 Judas, Jesu Kristi Tjener og Broder til Jakob, til de kaldede, som ere elskede i Gud Fader og bevarede for Jesus Kristus:
Jude, a servant of Jesus Christ, and brother of James, to those who are beloved in God the Father, and who are guarded and called in Jesus Christ:
2 Barmhjertighed og Fred og Kærlighed vorde eder mangfoldig til Del!
May mercy, and peace, and love be fulfilled in you.
3 I elskede! da det laa mig alvorligt paa Sinde at skrive til eder om vor fælles Frelse, fandt jeg det nødvendigt at skrive til eder med Formaning om at stride for den Tro, som een Gang er bleven overgiven de hellige.
Most beloved, taking all care to write to you about your common salvation, I found it necessary to write to you in order to beg you to contend earnestly for the faith that was handed down once to the saints.
4 Thi der har indsneget sig nogle Mennesker, om hvem det for længe siden er forud skrevet, at de vilde falde under denne Dom: Ugudelige, som misbruge vor Guds Naade til Uterlighed og fornægte vor eneste Hersker og Herre Jesus Kristus.
For certain men entered unnoticed, who were written of beforehand unto this judgment: impious persons who are transforming the grace of our God into self-indulgence, and who are denying both the sole Ruler and our Lord Jesus Christ.
5 Men skønt I een Gang for alle vide det alt sammen, vil jeg minde eder om, at da Herren havde frelst Folket ud af Ægyptens Land, ødelagde han næste Gang dem, som ikke troede,
So I want to caution you. Those who once knew everything that Jesus did, in saving the people from the land of Egypt, afterwards perished because they did not believe.
6 og de Engle, som ikke bevarede deres Højhed, men forlode deres egen Bolig, har han holdt forvarede i evige Lænker under Mørke til den store Dags Dom; (aïdios )
And truly, the Angels, who did not keep to their first place, but instead abandoned their own domiciles, he has reserved with perpetual chains under darkness, unto the great day of judgment. (aïdios )
7 ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der paa samme Maade som disse vare henfaldne til Utugt og gik efter fremmed Kød, ere satte til et Eksempel, idet de bære en evig Ilds Straf. (aiōnios )
And also Sodom and Gomorrah, and the adjoining cities, in similar ways, having given themselves over to fornication and to the pursuing of other flesh, were made an example, suffering the punishment of eternal fire. (aiōnios )
8 Alligevel gaa ogsaa disse ligedan i Drømme og besmitte Kød, foragte Herskab og bespotte Herligheder.
Similarly also, these ones certainly defile the flesh, and they despise proper authority, and they blaspheme against majesty.
9 Men Overengelen Mikael turde, da han tvistedes med Djævelen og talte om Mose Legeme, ikke fremføre en Bespottelsesdom, men sagde: „Herren straffe dig!”
When Michael the Archangel, disputing with the devil, contended about the body of Moses, he did not dare to bring against him a judgment of blasphemy, so instead he said: “The Lord commands you.”
10 Disse derimod bespotte, hvad de ikke kende; og hvad de som de ufornuftige Dyr vide Besked om af Naturen, dermed ødelægge de sig selv.
But these men certainly blaspheme against whatever they do not understand. And yet, whatever they, like mute animals, know from nature, in these things they are corrupted.
11 Ve dem! thi de ere gaaede paa Kains Vej og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld og ere gaaede til Grunde i Koras Genstridighed.
Woe to them! For they have gone after the way of Cain, and they have poured out the error of Balaam for profit, and they have perished in the sedition of Korah.
12 Disse ere Skærene ved eders Kærlighedsmaaltider, fordi de uden Undseelse fraadse med og pleje sig selv; de ere vandløse Skyer, som drives forbi af Vinden; bladløse Træer uden Frugt, to Gange døde, oprykkede med Rode;
These ones are defiled within their banquets, enjoying themselves and feeding themselves without fear; waterless clouds, which are tossed about by winds; autumn trees, unfruitful, twice dead, uprooted;
13 vilde Bølger paa Hav, som udskumme deres egen Skam; vildfarende Stjerner; for dem er Mørke og Mulm bevaret til evig Tid. (aiōn )
raging waves of the sea, foaming from their own confusion; wandering stars, for whom the whirlwind of darkness has been reserved forever! (aiōn )
14 Men om disse har ogsaa Enok, den syvende fra Adam, profeteret, da han sagde: „Se, Herren kom med sine hellige Titusinder
And about these, Enoch, the seventh from Adam, also prophesied, saying: “Behold, the Lord is arriving with thousands of his saints,
15 for at holde Dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle deres Ugudeligheds Gerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige Ord, som de have talt imod ham, de ugudelige Syndere!”
to execute judgment against everyone, and to reprove all the impious concerning all the works of their impiety, by which they have acted impiously, and concerning all the harsh things that impious sinners have spoken against God.”
16 Disse ere de, som knurre, som klage over deres Skæbne, medens de vandre efter deres Begæringer, og deres Mund taler overmodige Ord, medens de for Fordels Skyld vise Beundring for Personer.
These ones are complaining murmurers, walking according to their own desires. And their mouth is speaking arrogance, admiring persons for the sake of gain.
17 I derimod, I elskede! kommer de Ord i Hu, som forud ere talte af vor Herres Jesu Kristi Apostle;
But as for you, most beloved, be mindful of the words which have been foretold by the Apostles of our Lord Jesus Christ,
18 thi de sagde eder: I den sidste Tid skal der være Spottere, som vandre efter deres Ugudeligheders Begæringer.
who declared to you that, in the end time, there would arrive mockers, walking according to their own desires, in impieties.
19 Disse ere de, som volde Splittelser, sjælelige, som ikke have Aand.
These are the ones who segregate themselves; they are animals, not having the Spirit.
20 I derimod, I elskede! opbygger eder selv paa eders helligste Tro; beder i den Helligaand;
But you, most beloved, are building yourselves up by your most holy faith, praying in the Holy Spirit,
21 bevarer saaledes eder selv i Guds Kærlighed, forventende vor Herres Jesu Kristi Barmhjertighed til evigt Liv. (aiōnios )
keeping yourselves in the love of God, and anticipating the mercy of our Lord Jesus Christ unto eternal life. (aiōnios )
22 Og revser nogle, naar de tvivle,
So certainly, reprove them, after they have been judged.
23 frelser andre ved at udrive dem af Ilden, forbarmer eder over andre med Frygt, saa I hade endog den af Kødet besmittede Kjortel.
Yet truly, save them, seizing them from the fire. And have mercy on others: in fear, hating even that which is of the flesh, the defiled garment.
24 Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra Fald og fremstille eder for sin Herlighed ulastelige i Fryd,
Then, to him who has the power to keep you free from sin and to present you, immaculate, with exultation, before the presence of his glory at the advent of our Lord Jesus Christ,
25 den eneste Gud, vor Frelser ved vor Herre Jesus Kristus, tilkommer Ære og Majestæt, Vælde og Magt, forud for al Tid og nu og i alle Evigheder! Amen. (aiōn )
to the only God, our Savior, through Jesus Christ our Lord: to him be glory and magnificence, dominion and power, before all ages, and now, and in every age, forever. Amen. (aiōn )