< Josua 1 >

1 Og det skete efter Mose Herrens Tjeners Død, da sagde Herren til Josva, Nuns Søn, som havde tjent Mose, saaledes:
Pakai lhacha Mose athiphatnin Nun chapa Mose lhacha a pang Joshua komma chun Pakaiyin thu ahin seijin,
2 Mose, min Tjener, er død; saa gør dig nu rede, drag over denne Jordan, du og alt dette Folk, til det Land, som jeg giver Israels Børn.
“Kalhacha Mose athitai, hijeh chun nangma kipatnin lang hiche Jordan hi galkaijin, nangle hiche mipiho hin Keiman Israel chate kapehna gam hi jonlut tauvin.
3 Hvert Sted, som eders Fodsaal skal træde paa, det har jeg givet eder, som jeg sagde til Mose;
Mose koma kanateppehna bang banga chu hoilai mun hijongleh nakengphang’un achotphana muntin chu nangho kapehding nahiuve.
4 fra Ørken og dette Libanon og indtil den store Flod, den Flod Frat, alt Hethiternes Land, og indtil det store Hav imod Solens Nedgang, det skal være eders Landemærke.
Gamthip gam le Lebanon gamma vadunglen changgei, Eupharates vadung, Hit mite gampumpi chuleh nisa lhumna lang twikhanglen changgei nagam’u hiding ahi.
5 Ingen Mand skal bestaa for dit Ansigt alle dine Livs Dage; ligesom jeg var med Mose, vil jeg være med dig, jeg vil ikke slippe og ikke forlade dig.
Nahinkho lhumkeijuva namasang uva koimacha dingjoulou ding, Mose kana dinpi banga nangho jong kadinpi jingdiu, kadalhah louheldiu chuleh kanungsun louhel ding nahiuve.
6 Vær frimodig og vær stærk; thi du skal dele Landet til Arv iblandt dette Folk, hvilket jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem.
Hatninlang hangin, hiche mite hi pehdinga apu apateu kanateppeh gamchu agoulo diuva nahoppeh ding ahi.
7 Vær kun saare frimodig og stærk, saa du tager Vare paa at gøre efter al den Lov, som Mose, min Tjener, bød dig; vig ikke fra den til højre eller venstre Side, at du kan handle klogelig paa al den Vej, som du skal vandre paa.
Hatninlang hangpou pouvin, Kalhacha Mose kanapeh danthu jouse nanit jouna dingin, hichea konhin jetlang hihen veiling hijongleh kiheimang hihbeh’in, chutileh nachena channa nakhantou theiding ahi.
8 Denne Lovs Bog skal ikke vige fra din Mund, men du skal grunde paa den Dag og Nat, paa det du kan tage Vare paa at gøre efter alt det, som er skrevet i den; thi da skal det gaa dig vel i dine Veje, og da skal du handle klogelig.
Hiche danthubu hi, nakamma kon mangthah louhel ding, amavang asun ajanna nageljoh ding, akijih dungjuija hi nachon jingdiu ahi. Chitilebou nakhantou ding chuleh nalolhin teiding'u ahi.
9 Har jeg ikke befalet dig: Vær frimodig og stærk, forfærdes ikke og ræddes ikke; thi Herren din Gud er med dig paa al den Vej, som du skal vandre paa.
Keiman thupeh kahinpeh louva nabol ham? Hatninlang hangin, kicha hihbeh’in, tijatna jong neihih in ajeh chu na Pakai na Pathennin nachena chan’uva nalhonpi jing dingu ahi,” ati.
10 Da bød Josva Folkets Fogeder og sagde:
Chujouchun, Josuha’in mipi lamkaiho chu thu apen hitin aseije,
11 Gaar midt igennem Lejren og byder Folket og siger: Bereder eder Tæring; thi inden tre Dage skulle I gaa over denne Jordan for at komme til at eje Landet, som Herren eders Gud giver eder at eje.
“Ponbuh sunga khun cheuvin lang mipiho khu anehdiu akigot toh dingun gaseipeh’un, ajeh chu nithum sunga hi Jordan luipi khu nagalkaijuva Pakai na Pathen in napeh’u gamkhu galotauvin.
12 Og til Rubeniterne og til Gaditerne og til Halvdelen af Manasse Stamme sagde Josva:
Chuleh Reuben phungleh Gad phung chuleh Mannasseh phung akehkhat ho kommachun Joshua’n hitin aseije,
13 Kommer det Ord i Hu, som Mose, Herrens Tjener, bød eder og sagde: Herren eders Gud skaffer eder Rolighed og giver eder dette Land.
Pakai lhacha Mose’n nakom uva aseichu sumil hih’un, Pakai na Pathennun nakicholdosah tauvin, chuleh hiche gamhi napeh’u ahitai.
14 Lader eders Hustruer og eders smaa Børn og eders Kvæg blive i Landet, som Mose har givet eder paa denne Side Jordanen; men I skulle drage over bevæbnede for eders Brødres Ansigt, alle vældige til Strid, og hjælpe dem,
Najiteule nachateu, chuleh naganchateu chu Mose’n napehnao hiche Jordan solam gamkaiyah hin umsah’un, ahinlah nalah’uva gal-hat hole mihangsan chengse chun galmanchah akipat uva asopihou masanga hi gal lamkaija pangdiu,
15 indtil Herren skaffer eders Brødre Rolighed som eder, at ogsaa de kunne eje Landet, som Herren eders Gud skal give dem; saa skulle I vende tilbage til eders Ejendoms Land og eje det, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa denne Side Jordanen mod Solens Opgang.
Pakaiyin nangho gam napeh banguva amaho jong alodiu gam apeh kahseuva nakithopidiu ahi. Chujouteng leh nahung kileuva Pakai lhacha Mose’n napehnao Jordan solam nagam uva nachendiu ahi.
16 Og de svarede Josva og sagde: Vi ville gøre alt det, som du har budet os, og vi ville gaa til alt, hvortil du vil sende os.
Hitichun amahon Joshua chu adonbutnun, “Ipi hileh nangin neithupeh jouseu chu kaboldiu, chuleh neisol solnauva chu kache jengdiu ahi atiuve”.
17 I alle Ting, ligesom vi hørte Mose, saaledes ville vi og høre dig; vilde kun Herren din Gud være med dig, ligesom han var med Mose!
“Keihon Mose thu kanangai bang banguva chu imalam jousea nangma thujong kangai diu ahi. Pakai na Pathen chun Mose ana umpi bang bangin nangjong naumpi jinghen,” atiuve.
18 Hver den, som er genstridig mod din Mund og ikke hører dine Ord i alt det, du byder ham, han skal dø; vær ikkun frimodig og stærk.
“Koi hileh nangma thupeh jouse chu nitlouva aumma, nahindouva aumpoupou leh thadoh jengding ahi. Hatninlang hangpou pouvin”.

< Josua 1 >