Josua 8
1 Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke og ræddes ikke, tag med dig alt Krigsfolket og gør dig rede, drag op mod Ai; se, jeg har givet Kongen af Ai og hans Folk og hans Stad og hans Land i din Haand.
Hahoi BAWIPA ni nang ni taket hanh. Na lungpout hanh, nang koe kaawm e ransanaw abuemlah kaw nateh, thaw nateh Ai kho lah cet haw. Ai siangpahrang hoi ahnie taminaw ahnie khopui, ahnie talai, nange na kut dawk na poe han.
2 Og du skal gøre ved Ai og dens Konge, ligesom du gjorde ved Jeriko og dens Konge, kun dens Bytte og dens Kvæg skulle I røve for eder selv; sæt dig et Baghold bag ved Staden!
Jeriko khopui hoi siangpahrangnaw e lathueng na sak awh e patetlah Ai kho hoi siangpahrangnaw e lathueng hai na sak awh han. Hatei teh na lawp awh e hno, saringnaw hah namamouh hanelah na la awh han. Khopui e hnukkhu lah ramveng hah na ta awh han telah Joshua koe a dei pouh.
3 Da gjorde Josva sig rede og alt Krigsfolket at drage op til Ai, og Josva udvalgte tredive Tusinde Mand, vældige til Strid, og sendte dem hen om Natten.
Joshua hoi ransanaw abuemlah ni Ai kho tuk hanelah a kamthaw awh. Joshua ni athakaawme ransanaw 30,000 touh a rawi teh, karumsaning vah a patoun.
4 Og han bød dem og sagde: Ser til, I som ere i Baghold ved Staden bag ved Staden, I skulle ikke holde eder saare langt fra Staden, og I skulle være alle sammen rede.
Nangmouh ni hote kho tuk hanelah abuemlahoi coungkacoe awm awh. Khopui hoi kahlatlah cet awh hanh. Lungkânging lahoi kâhruetcuetcalah awm awh.
5 Men jeg og alt det Folk, som er med mig, vi ville komme nær til Staden, og det skal ske, naar de gaa ud imod os som i Begyndelsen, da ville vi fly for deres Ansigt.
Kai hoi rei kaawm e abuemlah ni khopui rek ka hnai awh han. Taminaw ni ahmoun e patetlah na tuk awh hanelah a tâco awh toteh, maimouh ni ahnimae hmalah yawng awh.
6 Og de skulle gaa efter os, indtil vi faa draget dem bort fra Staden; thi de skulle tænke: De fly for vort Ansigt ligesom i Begyndelsen; og vi ville fly for deres Ansigt.
Ahnimouh ni hai na pâlei awh nahanelah khopui thung hoi tâcawt awh vaiteh, khopui hoi a kâhla awh e hah panuek awh hoeh vaiteh, na pâlei awh han. Bangkongtetpawiteh, ahmoun e patetlah maimae hmalah a yawng awh toe ati awh han.
7 Da skulle I rejse eder af Bagholdet og indtage Staden; og Herren eders Gud skal give den i eders Haand.
Hahoi nangmouh ni taran ring na laihoi hmuen alouklouk hoi na thaw awh vaiteh, khopui na tuk awh pawiteh, nangmae BAWIPA ni nangmae kut dawk na poe awh han.
8 Og det skal ske, naar I have indtaget Staden, da skulle I sætte Ild paa Staden; I skulle gøre efter Herrens Ord; se, jeg har befalet eder det.
Na tuk teh, na tâ awh torei hmai na sawi awh han. BAWIPA ni kâ na poe e patetlah na sak awh han telah kai ni bout ka dei telah ahnimanaw koe lawk na thui.
9 Saa sendte Josva dem, og de gik til Bagholdet, og de bleve imellem Bethel og Ai, Vesten for Ai; men Josva overnattede den samme Nat midt iblandt Folket.
Joshua ni a patoun e patetlah ahnimouh ni taran a ring awh teh, Bethel kho hoi Ai kho a rahak dawk Ai khopui hnukkhu lah ao awh. Joshua teh hote karum vah ahnimouh koe ao.
10 Og Josva stod tidlig op om Morgenen og mønstrede Folket; og han drog op, han og de Ældste af Israel, fremmest for Folket mod Ai.
Amon vah a thaw teh, taminaw hah a parei hnukkhu, Isarel miphun kacuenaw hoi cungtalah Ai kho hmaloe a cei sin awh.
11 Og alt Krigsfolket, som var hos ham, drog op og holdt sig nær til og kom lige for Staden; og de sloge Lejr Norden for Ai, saa at Dalen var imellem ham og imellem Ai.
Joshua e ransanaw abuemlah ni a pâlei awh teh, khopui teng a pha awh torei teh, kho e atunglah rim a sak awh. Ahnimouh hoi khopui a rahak ravo buet touh ao.
12 Og han havde taget ved fem Tusinde Mand og sat dem i Baghold imellem Bethel og imellem Ai, Vesten for Staden.
Hahoi Ai kho a hnukkhu, Bethel khopui a rahak dawk taran ring sak hanelah, tami 24,000 touh hane a ta.
13 Og da Folket havde opstillet hele Lejren, som var Nord for Staden, og Bagholdet, som var Vest for Staden, drog Josva samme Nat ned midt i Dalen.
Hottelah khopui koe lahoi Ransanaw a pawp sak teh, hnukkhu lahoi hai taran koung a ring sak teh, Joshua ni hote karum vah, ravo lungui ao.
14 Og det skete, der Kongen af Ai saa det, da skyndte Mændene af Staden sig og stode tidlig op og gik ud imod Israel til Striden, han og hele hans Folk, paa en bestemt Tid, foran den slette Mark; men han vidste ikke, at der var et Baghold paa ham bag ved Staden.
Hote hnonaw hah Ai siangpahrang ni a hmu navah kho thung tongpanaw pueng teh, karanglah kârakueng awh leih, Siangpahrang teh, tami abuemlah hoi Isarel miphunnaw tuk hanelah, kâdawk e atueng dawk, hmuen tanghling koe a cei awh. Kho e hnukkhu lah ramveng ao tie hah panuek awh hoeh.
15 Men Josva og al Israel lode sig slaa for deres Ansigt, og de flyede ad Vejen mod Ørken.
Joshua hoi Isarel miphunnaw abuemlah ni ka sung e patetlah kâsak awh teh, kahrawng lah a yawng awh.
16 Da blev alt Folket sammenraabt, som var i Staden, for at forfølge dem; og de forfulgte Josva, og de bleve dragne bort fra Staden.
Ahnimanaw pâlei hanelah, Ai siangpahrang ni kho thung kaawm e tongpanaw pueng hah a kaw teh, Joshua a pâlei awh. Kho hoi a kâhla toe tie panuek laipalah hoehoe a pâlei awh.
17 Og der blev ikke en Mand tilovers i Ai og Bethel, som ej drog ud efter Israel; og de lode Staden aaben og forfulgte Israel.
Isarel miphunnaw ka pâlei hoeh e Ai hoi Bethel kho thung vah, tongpa buet touh hai awm hoeh. Kho teh a aw lah a ceitakhai teh, Isarel miphunnaw hah a pâlei awh.
18 Da sagde Herren til Josva: Udræk dit Kastespyd, som du har i din Haand, mod Ai, thi jeg vil give den i din Haand; og Josva udrakte Spydet, som han havde i sin Haand, mod Staden.
BAWIPA ni nang ni na patuep e tahroe hah Ai kho koe lah nue haw, hote kho teh nange kut dawk na poe han atipouh e patetlah, Joshua ni a patuep e tahroe teh hote kho koe lah a nue.
19 Da rejste Bagholdet sig hasteligen fra sit Sted, og de løb, der han udstrakte sin Haand, og kom i Staden og indtoge den; og de skyndte sig og satte Ild paa Staden.
A nue navah ramvengnaw ni tang a thaw awh teh, karanglah a yawng awh, khothung a kâen awh teh hmai a sawi awh.
20 Og Mændene af Ai vendte sig tilbage, og de saa, og se, Røgen af Staden steg op mod Himmelen, og der var ingen Udvej for dem at fly hid eller did; og det Folk, som flyede til Ørken, vendte sig imod dem, som forfulgte dem.
Ai khonaw ni hnuklah a khet navah kho thung ka kang e hmaikhu teh, kalvan lah a luen e a hmu awh navah, na lahai yawng hane awm hoeh toe. Kahrawng lah ka yawng e taminaw hai ka pâlei e naw ni bout a tuk awh.
21 Da Josva og al Israel saa, at Bagholdet havde indtaget Staden, og at Røgen steg op af Staden, da vendte de tilbage og sloge Mændene af Ai.
Ramvengnaw ni kho thung e hmaikhu ka luen e hah Joshua hoi Isarel miphunnaw abuemlah ni a hmu navah, bout a ban awh teh, Ai khonaw a thei awh.
22 Og hine gik ud af Staden mod dem, saa de vare midt imellem Israel, hine vare paa den ene Side, og disse paa den anden Side; og de sloge dem, indtil ingen blev tilovers af dem som undkommen eller undsluppen.
Alouke taminaw ni kho thung hoi a tâco awh teh, khikpacu laihoi a tuk awh dawkvah, Ai kho e taminaw hah buet touh hai pâhma laipalah a thei awh.
23 Og de grebe Kongen af Ai levende, og de førte ham frem til Josva.
Ai siangpahrang hah a hring lah a man awh teh, Joshua koe a hrawi awh.
24 Og det skete, der Israel var kommet til Ende med at slaa alle Ais Indbyggere ihjel paa Marken i Ørken, hvor de forfulgte dem, og de vare faldne alle sammen for skarpe Sværd, indtil det var forbi med dem: Da vendte al Israel tilbage til Ai og slog den med skarpe Sværd.
Isarel miphunnaw ni tanghling dawk kaawm e naw, kahrawngum kaawm e naw, Ai miphunnaw abuemlah tahloi hoi koung a tâtueng awh hnukkhu, kho thung bout a kâen awh teh, tahloi hoi a thei awh.
25 Og alle de, som faldt paa samme Dag, baade Mænd og Kvinder, vare tolv Tusinde, alle Folk af Ai.
Hot hnin vah, Ai kho e tami tongpa napui 12,000 touh hane a due awh.
26 Og Josva tog ikke sin Haand, som han havde udrakt med Spydet, tilbage, førend han havde ødelagt alle Ais Indbyggere.
Ai kho thung e tami pueng abuemlah be a raphoe awh hoehroukrak Joshua ni tahroe a nue e kut teh hno hoeh.
27 Ikkun Kvæget og Byttet og Rovet af samme Stad røvede Israel for sig selv efter Herrens Ord, som han bød Josva.
Hateiteh, BAWIPA Cathut ni Joshua koe lawk a thui e patetlah saringnaw hoi, kut hoi a hmu awh e hnonaw hah Isarel miphunnaw ni amamouh hane a kuem awh.
28 Og Josva afbrændte Ai, og han gjorde af den en stedsevarende Dynge, en øde Plads, indtil denne Dag.
Joshua ni Ai kho hmai a sawi teh, sahnin totouh, raphoe e songnawng lah ao awh.
29 Og han lod Kongen af Ai ophænge paa et Træ indtil Aftens Tid; og der Solen gik ned, bød Josva, at de skulde nedtage hans døde Krop af Træet, og de kastede den for Indgangen til Stadens Port, og de opkastede en stor Stenhob over ham, som er der indtil denne Dag.
Ai siangpahrang teh, tangduem totouh, thing dawk a bang awh teh, khohmo torei Joshua ni lawk a ceng e patetlah, a ro teh thing dawk e a la awh teh, kho longkha koe a tâkhawng awh. A ro e van vah talungnaw a racawt sin awh. Hote talung a racawt awh e teh, sahnin totouh ao.
30 Da byggede Josva Herren, Israels Gud, et Alter paa Ebals Bjerg,
Hahoi Joshua ni Ebal mon dawk Isarel miphunnaw e BAWIPA Cathut hanelah thuengnae khoungroe a sak awh.
31 ligesom Mose, Herrens Tjener, bød Israels Børn efter det, som er skrevet i Mose Lovbog: Et Alter af hele Stene, over hvilket der ikke er ført noget Jern; og de ofrede derpaa Brændofre for Herren, og de slagtede Takofre.
BAWIPA e san Mosi ni Isarel miphunnaw hah lawk a thui e teh, Mosi e kâlawk cauk dawk thut e patetlah sum hoi sak e hnopai hno mahoeh. A hoeh rae talungnaw hoi thuengnae khoungroe na sak vaiteh, BAWIPA hanelah, hmaisawi thuengnae sathei, roum thuengnae satheinaw hoi a bawk awh.
32 Og han skrev der paa Stenene en Afskrift af Mose Lov, som han havde skrevet for Israels Børns Ansigt.
Joshua ni hote talung dawkvah Mosi e kâlawk phung hah Isarelnaw e a hmalah bout a thut.
33 Og al Israel og dets Ældste og Fogeder og Dommere stode paa begge Sider af Arken tværs over for Præsterne, Leviterne, som bare Herrens Pagts Ark, saa vel den fremmede som den indfødte, Halvdelen deraf hen imod Garizims Bjerg, og Halvdelen deraf hen imod Ebals Bjerg, saaledes som Mose, Herrens Tjener, fra først af havde budet at velsigne Israels Folk.
Isarel miphunnaw yawhawi poe han a ngai dawkvah BAWIPA e san Mosi ni lawk a thui e patetlah Isarel miphunnaw, kacuenaw, ukkungnaw, lawkcengkungnaw, vaihmanaw, Levihnaw ni a hrawm awh e BAWIPA lawkkam thingkong, avoivang lah a kangdue awh teh, miphun katang hoi, ramlouk e taminaw khuehoi, Gerizim mon dawk tami tangawn, Ebal mon dawk tangawn ao awh.
34 Og derefter oplæste han alle Lovens Ord, Velsignelsen og Forbandelsen, efter alt det, som er skrevet i Lovbogen.
Kâlawk cauk dawk thut e patetlah yawhawinae lawk hoi, thoebonae lawknaw pueng hah a touk pouh.
35 Der var ikke et Ord af alt det, som Mose havde budet, hvilket Josva ej lod oplæse for al Israels Forsamling, endog for Kvinderne og smaa Børn og den fremmede, som vandrede midt iblandt dem.
Joshua ni Mosi e lawk thui e pueng lawklung buet touh hai pâhma hoeh. Napui camo ramlouk e khuehoi, Isarel miphunnaw rangpuinaw hmalah koung a touk pouh.
