Josua 8
1 Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke og ræddes ikke, tag med dig alt Krigsfolket og gør dig rede, drag op mod Ai; se, jeg har givet Kongen af Ai og hans Folk og hans Stad og hans Land i din Haand.
Hichejou chun Pakaiyin Joshua kommah chun aseije, “Kicha hih’in, lungthoina jong neihih’in, nasepai hochu puijinlangAi khopi khu gadelkhumtan, ajeh chu Ai lengpa le amipite, akhopi le agamchu nangma khutna kapehdoh ahitai.
2 Og du skal gøre ved Ai og dens Konge, ligesom du gjorde ved Jeriko og dens Konge, kun dens Bytte og dens Kvæg skulle I røve for eder selv; sæt dig et Baghold bag ved Staden!
Jericho le alengpao nasuhgam banga amaho jong nasuhgam ding, amavang tuchunga hi agancha houleh anei agou nachomdoh houchu nakilah theiju ahi. Akhopiu nunglanga khun gachangpang tauvin,” ati.
3 Da gjorde Josva sig rede og alt Krigsfolket at drage op til Ai, og Josva udvalgte tredive Tusinde Mand, vældige til Strid, og sendte dem hen om Natten.
Hitichun Joshua leh asepaite chu Ai khopi gadelkhum dingin akontouvun ahi. Joshua’n asepaite lah’a galsat hatcheh sangsom thum alhengdoh’in jannin asoldoh’in,
4 Og han bød dem og sagde: Ser til, I som ere i Baghold ved Staden bag ved Staden, I skulle ikke holde eder saare langt fra Staden, og I skulle være alle sammen rede.
Hitihin thupeh aneiyin ahi: “Nangho cheuvinlang khopi nunglanga khun kinaichan gachangpang’unlang khopi delkhum dingkhun kigosademmin ummun,
5 Men jeg og alt det Folk, som er med mig, vi ville komme nær til Staden, og det skal ske, naar de gaa ud imod os som i Begyndelsen, da ville vi fly for deres Ansigt.
Hiteng chuleh keile kaloiho chengin khopi chu kadellutdiu chutengleh amasa-abang bangchun amaho keiho satdin hungkondoh’un tin chutengleh amaho masanga chu keiho kajamdiu ahi.
6 Og de skulle gaa efter os, indtil vi faa draget dem bort fra Staden; thi de skulle tænke: De fly for vort Ansigt ligesom i Begyndelsen; og vi ville fly for deres Ansigt.
Khopia konna chu keihon amaho chu kakidelmang sahdiu, chutengleh amahon Israelte hi amasa bang banga imasang’uva jamkitna ahitauve atidiu ahi. Chujouteng chuleh keiho amahoa konna kajam sunguva chu,
7 Da skulle I rejse eder af Bagholdet og indtage Staden; og Herren eders Gud skal give den i eders Haand.
Nangho nachangpan nauva konchun hungpotdoh’unlang akhopiu chu nalonvuh jengdiu ahi, na Pakai na Pathennun nangho khutna nahin pehdohdiu ahi.
8 Og det skal ske, naar I have indtaget Staden, da skulle I sætte Ild paa Staden; I skulle gøre efter Herrens Ord; se, jeg har befalet eder det.
Chutengleh Pakaiyin nathupeh bang bangun akhopiu chu meiyin hallha jengun hichu thupeh ahi,” ati.
9 Saa sendte Josva dem, og de gik til Bagholdet, og de bleve imellem Bethel og Ai, Vesten for Ai; men Josva overnattede den samme Nat midt iblandt Folket.
Hitichun amaho akipatdoh’un Bethel leh Ai khopi lhumlam kikah achangpanna diu munnah chun ache tauvin ahi. Ahinlah Joshua chu hichejou chun mipiho toh ngahmunna chun agehkhommun ahi.
10 Og Josva stod tidlig op om Morgenen og mønstrede Folket; og han drog op, han og de Ældste af Israel, fremmest for Folket mod Ai.
Joshua chu jingkah langin matah’in akipatnin amite asuthouvin Ai khopi lang ajontan, hichea hin Israel upa hon ana juijun ahi.
11 Og alt Krigsfolket, som var hos ham, drog op og holdt sig nær til og kom lige for Staden; og de sloge Lejr Norden for Ai, saa at Dalen var imellem ham og imellem Ai.
Joshua chu amatoh umkhom sepaiho chengchutoh khopi maija chun akijotnun sahlanga chun ngahmun asemmun ahi. Amaholeh Ai kikah’a chun phaicham khat aummin ahi.
12 Og han havde taget ved fem Tusinde Mand og sat dem i Baghold imellem Bethel og imellem Ai, Vesten for Staden.
Chuin aman mi sang nga tobang apuijin Bethel leh Ai khopi kikah khopi lhumlamma chun achangpansah’in ahi.
13 Og da Folket havde opstillet hele Lejren, som var Nord for Staden, og Bagholdet, som var Vest for Staden, drog Josva samme Nat ned midt i Dalen.
Hitichun asepai bulpi penchu khopi sahlanga apansah’in chuleh khopi lhumlamma chun changpangloi akoiyin, Joshua amatah chu phaichamma chun ageh’in ahi.
14 Og det skete, der Kongen af Ai saa det, da skyndte Mændene af Staden sig og stode tidlig op og gik ud imod Israel til Striden, han og hele hans Folk, paa en bestemt Tid, foran den slette Mark; men han vidste ikke, at der var et Baghold paa ham bag ved Staden.
Ai lengpan phaicham langa um Israelte chu agahmu phatnin amale asepaite jouse chun jingpitah’in Jordan phaicham gah kigalmuna munna chun anokhum tauvin ahi. Ahinla khopi nunglanga chun amaho aguh’a chaangpanga aumme tichu aman ahetlou ahi.
15 Men Josva og al Israel lode sig slaa for deres Ansigt, og de flyede ad Vejen mod Ørken.
Joshua leh Israel sepaite chu gallel tobang'in gammang langa chun ajamtauvin ahi.
16 Da blev alt Folket sammenraabt, som var i Staden, for at forfølge dem; og de forfulgte Josva, og de bleve dragne bort fra Staden.
Hichechun khopi sunga umjouse chu akikoudoh’un abonchauvin amaho chu adeltauvin, hitichun amaho chu khopia konchun alhemdoh tauvin ahi.
17 Og der blev ikke en Mand tilovers i Ai og Bethel, som ej drog ud efter Israel; og de lode Staden aaben og forfulgte Israel.
Ai ahilouleh Bethella chun mi khatcha kidalha louvin Israelte chu adelsohkei tauvin ahi. Hitichun khopi ahomkeuvin adalha tauvin ahi.
18 Da sagde Herren til Josva: Udræk dit Kastespyd, som du har i din Haand, mod Ai, thi jeg vil give den i din Haand; og Josva udrakte Spydet, som han havde i sin Haand, mod Staden.
Hiche jouchun Pakaiyin Joshua komma chun hitin ahin seije, “Natengchao chu domsang’unlang Ai khopi lang ngatsah tauvin, ajeh chu keiman hichekhu nangho khutna kapehdoh ahitai” ati. Hichun Joshua’n akhutna um atengcha chu adomsang’in khopi langchu agah ngatsahtan ahi.
19 Da rejste Bagholdet sig hasteligen fra sit Sted, og de løb, der han udstrakte sin Haand, og kom i Staden og indtoge den; og de skyndte sig og satte Ild paa Staden.
Joshua’n akhut adopsang phatnin changpang ho jouse chu akiselnauva kon in ahung potdoh’un khopi langa chun alonglut jeng tauvin ahi. Amahon gangtah’in khopi chu alouvin meiyin ahallha tauvin ahi.
20 Og Mændene af Ai vendte sig tilbage, og de saa, og se, Røgen af Staden steg op mod Himmelen, og der var ingen Udvej for dem at fly hid eller did; og det Folk, som flyede til Ørken, vendte sig imod dem, som forfulgte dem.
Ai khomite chu akinung heijun agah veuvin ahileh, khopia konna meikhu chu vanlaijol langa akitung jengin ahileh chenading helouvin abeiden tauvin ahi. Ajeh chu Israelte gammang langa ana jamlut hochu ahung kileheijun amaho chu ahinledal tauvin ahi.
21 Da Josva og al Israel saa, at Bagholdet havde indtaget Staden, og at Røgen steg op af Staden, da vendte de tilbage og sloge Mændene af Ai.
Joshua leh Israelte chun apanlah nauchu alolhing’in khopia konchun meikhu akitungdoh tai tichu amuphatnun ahung kileheijun Ai mite chu ahin delkhum tauvin ahi.
22 Og hine gik ud af Staden mod dem, saa de vare midt imellem Israel, hine vare paa den ene Side, og disse paa den anden Side; og de sloge dem, indtil ingen blev tilovers af dem som undkommen eller undsluppen.
Alangkhatnah khopi sunga um Israelte chu ahungpotdoh’un galmi hochu anunglang uva kon in ahin delkhum uvin, hitichun Ai khopi mite chu ajet aveijuva Israelten aumchinto tauvin amaho alailunga chatmo hellin aumtauve. Israelten adelkhummun mi khat ajong asohcha ahilouleh ahingdoh’a aumpouve.
23 Og de grebe Kongen af Ai levende, og de førte ham frem til Josva.
Ai lengpa changseh chu ahingin amannun Joshua kommah ahin puilutnun ahi.
24 Og det skete, der Israel var kommet til Ende med at slaa alle Ais Indbyggere ihjel paa Marken i Ørken, hvor de forfulgte dem, og de vare faldne alle sammen for skarpe Sværd, indtil det var forbi med dem: Da vendte al Israel tilbage til Ai og slog den med skarpe Sværd.
Israel sepaiten Ai mite chu adel’uva tollhanga umjouse chu athajou phatnun amaho akinung heijun asunga langa umjouse jongchu athatchai heltauvin ahi.
25 Og alle de, som faldt paa samme Dag, baade Mænd og Kvinder, vare tolv Tusinde, alle Folk af Ai.
Hitichun Ai khopi sunga cheng mipite jouse, numeiti pasalti abonchan hiche nikho chun athatgam soh hellun ahileh mi sangsom le sangni alhingin ahi.
26 Og Josva tog ikke sin Haand, som han havde udrakt med Spydet, tilbage, førend han havde ødelagt alle Ais Indbyggere.
Ai khopi sunga cheng jouse chu akisuhmanghel kahsen Joshua’n atengcha chu adomsang jing jengin ahi.
27 Ikkun Kvæget og Byttet og Rovet af samme Stad røvede Israel for sig selv efter Herrens Ord, som han bød Josva.
Pakaiyin Joshua athupeh bangin, khopi sunga um agancha houleh anei agouhou chu sumang louvin Israelten amaho chandingin akichom tauve.
28 Og Josva afbrændte Ai, og han gjorde af den en stedsevarende Dynge, en øde Plads, indtil denne Dag.
Hitichun Joshua’n Ai khopi chu ahallhatan ahileh hichu tuni changgeijin amangthah paitan ahi.
29 Og han lod Kongen af Ai ophænge paa et Træ indtil Aftens Tid; og der Solen gik ned, bød Josva, at de skulde nedtage hans døde Krop af Træet, og de kastede den for Indgangen til Stadens Port, og de opkastede en stor Stenhob over ham, som er der indtil denne Dag.
Joshua’n Ai lengpa chu nilhahlang geijin thingchungah anakhaijin, ni ahunglhum phatnin Joshua thupeh dungjuijin atahsa chu thingchunga kon in alalhauvin, khopi kelkot maija chun anaseplhauvin ahi. Amahon achunga chun song asetkhummun tuni changgeijin mutheijin aumnalaije.
30 Da byggede Josva Herren, Israels Gud, et Alter paa Ebals Bjerg,
Hijouchun Joshua’n Ebal mol chungah Pakai Israel Pathen kommah maicham asemmin,
31 ligesom Mose, Herrens Tjener, bød Israels Børn efter det, som er skrevet i Mose Lovbog: Et Alter af hele Stene, over hvilket der ikke er ført noget Jern; og de ofrede derpaa Brændofre for Herren, og de slagtede Takofre.
Pakai lhacha Mose’in Israel chate anathupeh Mose daanbua anakijih bangin, thih hemma ana kikheng khalou songtum maicham chungah pumgo thilto leh chamna thilto anabollin ahi.
32 Og han skrev der paa Stenene en Afskrift af Mose Lov, som han havde skrevet for Israels Børns Ansigt.
Hitichun aman Israelte mitmu changtah chun Mose daan thupeh hochu song chunga chun anajihdoh’in ahi.
33 Og al Israel og dets Ældste og Fogeder og Dommere stode paa begge Sider af Arken tværs over for Præsterne, Leviterne, som bare Herrens Pagts Ark, saa vel den fremmede som den indfødte, Halvdelen deraf hen imod Garizims Bjerg, og Halvdelen deraf hen imod Ebals Bjerg, saaledes som Mose, Herrens Tjener, fra først af havde budet at velsigne Israels Folk.
Hiche jouchun Israelte jouse agam sunga pengdenho ahin khopem mi ahiuvin, upa ho jouse, vaihom ho jouse le thutanho jouse ahiuvin hopnin akihommun, hopkhat chu Gerazin mol maija adingun, hopkhat chu Ebal mol maija adingun ahi. Ahopni chun aki-angngat touvin akikah uvah Pakai kitepna thingkongpu Levi thempuho chu adingun ahi. Hichehi Israel mipiten phatthei achanna diuva Pakailhacha Mose thupeh dungjuija anaboljiu dungjuija chu abollu ahi.
34 Og derefter oplæste han alle Lovens Ord, Velsignelsen og Forbandelsen, efter alt det, som er skrevet i Lovbogen.
Hiche jouchun Mose’n adaan lekhabua anajihlut phatthei bohna le sapsetna hochu Joshua’n mipi ang’ah chun asimdoh’in ahi.
35 Der var ikke et Ord af alt det, som Mose havde budet, hvilket Josva ej lod oplæse for al Israels Forsamling, endog for Kvinderne og smaa Børn og den fremmede, som vandrede midt iblandt dem.
Mose thupeh thuchengho jouse chu Israel mipi ahung kikhomho leh, nunao chapangho, chuleh alah’uva cheng gamdangmi ho pumma ajahsohkei diuvin asimdoh soh hellin ahi.
