Josua 7
1 Men Israels Børn forgrebe sig saare paa det bandlyste Gods; thi Akan, en Søn af Karmi, som var en Søn af Sabdi, Seras Søn, af Judas Stamme, tog af det bandlyste, og Herrens Vrede optændtes imod Israels Børn.
Lekin Israil «ⱨaram» nǝrsilǝr üstidǝ itaǝtsizlik ⱪildi; qünki Yǝⱨuda ⱪǝbilisidin bolƣan Zǝraⱨning ǝwrisi, Zabdining nǝwrisi, Karmining oƣli Aⱪan degǝn kixi ⱨaram dǝp bekitilgǝn nǝrsilǝrdin alƣanidi. Buning bilǝn Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipi Israilƣa ⱪozƣaldi.
2 Og Josva udsendte Mænd fra Jeriko mod Ai, som ligger ved Beth-Aven Østen for Bethel, og sagde til dem: Gaar op og bespejder Landet; og Mændene gik op og bespejdede Ai.
Yǝxua Yerihodin Bǝyt-Əlning xǝrⱪ tǝripidiki Bǝyt-Awǝnning yenida bolƣan Ayi xǝⱨirigǝ birnǝqqǝ adǝm ǝwǝtip ularƣa: — U yǝrgǝ qiⱪip u zeminni qarlap kelinglar, dǝp buyrudi. Xuning bilǝn u adǝmlǝr qiⱪip Ayi zeminini qarlap kǝldi.
3 Og de kom tilbage til Josva og sagde til ham: Lad ikke alt Folket drage op, lad ved to Tusinde Mand eller ved tre Tusinde Mand drage op og slaa Ai; du skal ikke lade det ganske Folk ulejlige sig derhen; thi de ere faa.
Ular ⱪaytip kelip, Yǝxuaƣa: — Ⱨǝmmǝ hǝlⱪning u yǝrgǝ berixining ⱨajiti yoⱪ ikǝn, ikki-üq mingqǝ adǝm bolsila ayiƣa ⱨujum ⱪilip [uni igiliyǝlǝydu; ] u yǝrdǝ olturuxluⱪ kixilǝr az bolƣaqⱪa, pütkül hǝlⱪni awarǝ ⱪilip u yǝrgǝ ǝwǝtmigin, — dedi.
4 Saa droge af Folket ved tre Tusinde Mænd op derhen; men de flyede for Ais Mænds Ansigt.
Xuning bilǝn hǝlⱪtin üq mingqǝ kixi u yǝrgǝ qiⱪti; lekin bular Ayining adǝmliri aldidin ⱪeqip ketixti.
5 Og Mændene af Ai sloge ved seks og tredive Mænd af dem og forfulgte dem foran Porten indtil Sebarim og sloge dem, hvor Vejen gik nedad; da blev Folkets Hjerte mistrøstigt og blev som Vand.
Ayining adǝmliri ulardin ottuz altiqǝ kixini urup ɵltürdi; ⱪalƣanlarni sepil ⱪowuⱪining aldidin Xebarimƣiqǝ ⱪoƣlap berip, u yǝrdiki dawanda ularni urup mǝƣlup ⱪildi. Andin hǝlⱪning yüriki su bolup, ⱪattiⱪ sarasimgǝ qüxti.
6 Og Josva sønderrev sine Klæder og faldt paa sit Ansigt til Jorden for Herrens Ark indtil Aftenen, han og de Ældste af Israel, og de kastede Støv paa deres Hoved.
Yǝxua kiyimlirini yirtip, Israilning aⱪsaⱪalliri Pǝrwǝrdigarning ǝⱨdǝ sanduⱪining aldida yǝrgǝ düm yiⱪilip, baxliriƣa topilarni qeqip, u yǝrdǝ kǝq kirgüqǝ yetip ⱪaldi.
7 Og Josva sagde: Ak, Herre, Herre! hvi lod du dog dette Folk gaa over Jordanen for at give os i Amoriternes Haand til vor Fordærvelse? og gid vi havde ladet os nøje og vare blevne paa hin Side Jordanen!
Yǝxua: — Aⱨ, Rǝb Pǝrwǝrdigar, sǝn bizni Amoriylarning ⱪoliƣa tapxurup ⱨalak ⱪilix üqün, bu hǝlⱪni nemixⱪa Iordan dǝryasining bu tǝripigǝ ɵtküzgǝnsǝn? Biz Iordan dǝryasining u tǝripidǝ turuwǝrgǝn bolsaⱪ boptikǝn!
8 Hør mig, Herre! hvad skal jeg sige, efter at Israel vender Ryggen for sine Fjenders Ansigt?
Əy Rǝbbim! Israil ɵz düxmǝnlirining aldidin burulup ⱪaqⱪan yǝrdǝ mǝn nemimu deyǝlǝymǝn?
9 Naar Kananiterne og alle Landets Indbyggere høre det, da omringe de os og udrydde vort Navn af Jorden; og hvad vil du gøre ved dit store Navn?
Ⱪanaaniylar, xundaⱪla zeminda barliⱪ turuwatⱪanlar buni anglisa bizni ⱪapsiwelip yǝr yüzidin namimizni üzüp taxlaydu; xu qaƣda Sǝn uluƣ nam-xɵⱨriting üqün nemilǝrni ⱪilisǝn?! — dedi.
10 Da sagde Herren til Josva: Staa du op; hvorfor faldt du paa dit Ansigt?
Lekin Pǝrwǝrdigar Yǝxuaƣa jawab berip mundaⱪ dedi: — «Ornungdin ⱪop! Nemixⱪa xundaⱪ düm yatisǝn?
11 Israel har syndet, ja, de have overtraadt min Pagt, hvilken jeg bød dem; ja, de toge af det bandlyste Gods, ja, de stjal og dulgte det ogsaa og lagde det iblandt deres eget Tøj.
Israil gunaⱨ ⱪildi! Ular yǝnǝ Mǝn ularƣa tapiliƣan ǝⱨdǝmgǝ hilapliⱪ ⱪilip, ⱨaram dǝp bekitilgǝn nǝrsilǝrdin elip, oƣriliⱪ ⱪilip, aldamqiliⱪ ⱪilip ⱨǝm ⱨaram bekitilgǝnni ɵz mallirining arisiƣa tiⱪip ⱪoydi.
12 Og Israels Børn skulle ikke kunne staa for deres Fjenders Ansigt, de maa vende Ryggen for deres Fjenders Ansigt, thi de ere i Band; jeg skal ikke mere blive ved at være med eder, dersom I ikke fjerne denne Band fra eders Midte.
Xunga Israillar düxmǝnlirining aldida tik turalmaydu; ular ɵzlirini «ⱨaram» ⱪilip bekitip, mutlǝⱪ yoⱪitilixⱪa yüzlǝngǝqkǝ, düxmǝnlirining aldidin burulup arⱪisiƣa ⱪaqidu. Əgǝr silǝr «ⱨaram» dǝp bekitilgǝnni aranglardin tamamǝn yoⱪ ⱪilmisanglar, mundin keyin mǝn silǝr bilǝn billǝ bolmaymǝn.
13 Staa op, hellig Folket, og sig: Helliger eder til i Morgen; thi saa siger Herren Israels Gud: Der er Band iblandt dig, Israel! du kan ikke staa for dine Fjenders Ansigt, førend I borttage den Band fra eders Midte.
Əmdi sǝn turup hǝlⱪni pak-muⱪǝddǝs ⱪilip ularƣa: — «Ətǝ üqün ɵzünglarni pak ⱪilinglar; qünki Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigar xundaⱪ dǝydu: — Əy Israil, sǝndǝ «ⱨaram» dǝp bekitilgǝn nǝrsǝ bardur; bu ⱨaram nǝrsini aranglardin yoⱪ ⱪilmiƣuqilik düxmǝnliringlarning aldida tik turalmaysilǝr.
14 Og i Morgen tidlig skulle I komme frem efter eders Stammer; og det skal ske, hvilken Stamme Herren rammer paa, den skal nærme sig, Slægt for Slægt, og den Slægt, som Herren rammer paa, den skal nærme sig, Hus for Hus, og det Hus, som Herren rammer paa, det skal nærme sig, Mand for Mand.
Ətǝ sǝⱨǝrdǝ silǝr ⱪǝbilǝ boyiqǝ ⱨazir ⱪilinisilǝr; xundaⱪ boliduki, Pǝrwǝrdigar bekitkǝn ⱪǝbilǝ jǝmǝt-jǝmǝti boyiqǝ birdin-birdin aldiƣa kǝlsun; Pǝrwǝrdigar bekitkǝn jǝmǝt ailǝ-ailǝ boyiqǝ birdin-birdin ⱨazir bolup aldiƣa kǝlsun; andin Pǝrwǝrdigar bekitkǝn ailidiki ǝrkǝklǝr birdin-birdin aldiƣa kelip ⱨazir bolsun.
15 Og det skal ske, den, som bliver ramt som bandlyst, han skal opbrændes med Ild, han og alt det, han har, fordi han har overtraadt Herrens Pagt, og fordi han har gjort en Daarlighed i Israel.
Xundaⱪ boliduki, ⱨaram dǝp bekitilgǝn nǝrsini ɵz yenida saⱪliƣan kixi tepilƣanda, Pǝrwǝrdigarning ǝⱨdisigǝ hilapliⱪ ⱪilƣanliⱪi üqün ⱨǝm xundaⱪla Israil iqidǝ rǝzillik sadir ⱪilƣini üqün u wǝ uningƣa barliⱪ tǝwǝ bolƣanlar otta kɵydürülsun, — dǝydu», dǝp eytⱪin».
16 Og Josva stod tidlig op om Morgenen og lod Israel nærme sig Stamme for Stamme, og Judas Stamme blev ramt.
Yǝxua ǝtisi tang sǝⱨǝrdǝ turup Israilni aldiƣa yiƣip, ⱪǝbilǝ-ⱪǝbilini ⱨazir ⱪiliwidi, Yǝⱨuda ⱪǝbilisi bekitildi;
17 Og han lod Judas Slægt nærme sig, og Seraiternes Slægt blev ramt.
u Yǝⱨudaning jǝmǝtlirini ⱨazir ⱪiliwidi, Zarⱨiylar jǝmǝti bekitildi. U Zarⱨiylar jǝmǝtini ailǝ-ailǝ boyiqǝ aldiƣa kǝltürüwidi, Zabdi degǝn kixi bekitildi.
18 Og han lod Seraiternes Slægt nærme sig, Mand for Mand, og Sabdi blev ramt, og han lod hans Hus nærme sig, Mand for Mand, og Akan, en Søn af Karmi, som var Sabdi Søn, Seras Søn, af Judas Stamme, blev ramt.
Zabdi ɵz ailisidiki ǝrkǝklǝrni birdin-birdin ⱨazir ⱪiliwidi, Yǝⱨuda ⱪǝbilisidin Zǝraⱨning ǝwladi, Zabdining nǝwrisi, Karmining oƣli Aⱪan bekitildi.
19 Og Josva sagde til Akan: Min Søn, giv dog Herren Israels Gud Ære og giv ham Lov, og giv mig nu til Kende, hvad du har gjort, dølg det ikke for mig!
Xuning bilǝn Yǝxua Aⱪanƣa: — Əy oƣlum, Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigarƣa xan-xǝrǝpni ⱪayturup berip, [Uning ⱨɵrmiti üqün] ⱪilƣanliringni iⱪrar ⱪilƣin; mǝndin ⱨeqnemini yoxurmay, ⱪilƣiningning ⱨǝmmisini manga eytⱪin, dedi.
20 Og Akan svarede Josva og sagde: Sandelig, jeg syndede for Herren Israels Gud, og saa og saa gjorde jeg.
Aⱪan Yǝxuaƣa jawab berip: — Mǝn dǝrwǝⱪǝ Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigar aldida gunaⱨ ⱪilip, mundaⱪ-mundaⱪ ⱪildim:
21 Thi jeg saa en kostelig babylonisk Kappe iblandt Byttet og to Hundrede Sekel Sølv og en Guldtunge, hvis Vægt var halvtredsindstyve Sekel, og jeg fik Lyst til dem og tog dem, og se, de ere skjulte i Jorden, midt i mit Telt, og Sølvet derunder.
mǝn oljining arisidin Xinarda qiⱪⱪan qirayliⱪ bir tonƣa, ikki yüz xǝkǝl kümüx, ǝllik xǝkǝl eƣirliⱪtiki altun tahtiƣa kɵzüm ⱪizirip ularni eliwaldim. Mana, bu nǝrsilǝrni qedirimning otturisidiki yǝrgǝ kɵmüp ⱪoydum, kümüx ularning astida, — dedi.
22 Da sendte Josva Bad hen, og de løb til Teltet; og se, det var skjult i hans Telt og Sølvet derunder.
Xularni dewidi, Yǝxua ǝlqilǝrni ǝwǝtti, ular qedirƣa yügürüp bardi wǝ mana, nǝrsilǝr dǝrwǝⱪǝ qedirda yoxuruⱪluⱪ bolup, kümüx bularning astida idi.
23 Og de toge de Ting ud af Teltet og førte dem til Josva og til alle Israels Børn; og de lagde dem frem for Herrens Ansigt.
Ular bu nǝrsilǝrni qedirdin elip qiⱪip Yǝxuaƣa, xundaⱪla barliⱪ Israillarning ⱪexiƣa kǝltürüp, Pǝrwǝrdigarning aldiƣa ⱪoydi.
24 Saa tog Josva og al Israel med ham Akan, Seras Søn, og Sølvet og den kostelige Kappe og Guldtungen og hans Sønner og hans Døtre og hans Øksne og hans Asener og hans Faar og hans Telt, og alt det han havde, og de førte ham op i Akors Dal.
Andin Yǝxua bilǝn pütkül Israil jamaiti ⱪopup Zǝraⱨning oƣli Aⱪanni, kümüx, ton wǝ altun tahta bilǝn ⱪoxup, uning oƣulliri bilǝn ⱪizlirini, uyliri bilǝn exǝkliri, ⱪoyliri, qediri bilǝn barliⱪ tǝwǝliklirini elip Aⱪor jilƣisiƣa kǝltürdi.
25 Og Josva sagde: Hvi har du forstyrret os? Herren skal forstyrre dig paa denne Dag; og al Israel stenede ham med Stene og opbrændte dem med Ild og kastede Stene over dem.
Yǝxua Aⱪanƣa: — Sǝn beximizƣa ⱪanqilik apǝt kǝltürdüng! Mana, bügün Pǝrwǝrdigar sening üstünggǝ apǝt kǝltüridu, — dedi. Andin pütkül Israil jamaiti uni qalma-kesǝk ⱪilip ɵltürdi. Ular ailisidikilǝrnimu qalma-kesǝk ⱪilip ɵltürgǝndin keyin, ⱨǝmmini otta kɵydürüwǝtti.
26 Og de opkastede en stor Stenhob over ham indtil denne Dag, og Herren vendte om fra sin strenge Vrede; derfor kaldte man det samme Steds Navn Akors Dal; den er der indtil denne Dag.
Andin halayiⱪ bir qong dɵwǝ taxni uning üstigǝ dɵwilǝp ⱪoydi. Bügüngǝ ⱪǝdǝr u u yǝrdǝ turmaⱪta. Buning bilǝn Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipi yandi. Xuning bilǝn xu yǝrgǝ «Apǝt jilƣisi» [«(Aⱪor jilƣisi)»] dǝp nam ⱪoyuldi wǝ bu küngiqǝ xundaⱪ atalmaⱪta.
