Josua 7
1 Men Israels Børn forgrebe sig saare paa det bandlyste Gods; thi Akan, en Søn af Karmi, som var en Søn af Sabdi, Seras Søn, af Judas Stamme, tog af det bandlyste, og Herrens Vrede optændtes imod Israels Børn.
Ka naʻe fai hala ʻae fānau ʻa ʻIsileli ʻi he meʻa fakamalaʻia: he ko ʻAkani, ko e foha ʻo Kalimi, ko e foha ʻo Sapiti, ko e foha ʻo Sela ʻoe faʻahinga ʻo Siuta, naʻa ne toʻo ʻae meʻa malaʻia: pea naʻe tupu ai ʻae houhau ʻa Sihova ki he fānau ʻa ʻIsileli.
2 Og Josva udsendte Mænd fra Jeriko mod Ai, som ligger ved Beth-Aven Østen for Bethel, og sagde til dem: Gaar op og bespejder Landet; og Mændene gik op og bespejdede Ai.
Pea naʻe fekau ʻe Siosiua ʻae kau tangata mei Seliko ki ʻAi, ʻaia ʻoku ʻi he potu ʻo Pete-ʻAveni, ʻi he potu hahake ʻo Peteli, ʻo ne pehē kiate kinautolu, “ʻAlu hake ʻo vakai ki he fonua. Pea naʻe ʻalu hake ʻae kau tangata ʻonau fakasiosio ki ʻAi.”
3 Og de kom tilbage til Josva og sagde til ham: Lad ikke alt Folket drage op, lad ved to Tusinde Mand eller ved tre Tusinde Mand drage op og slaa Ai; du skal ikke lade det ganske Folk ulejlige sig derhen; thi de ere faa.
Pea naʻa nau liu mai kia Siosiua, “ʻO nau talaange kiate ia, ʻoua naʻa tuku ke ʻalu hake ʻae kakai kotoa pē; kae tuku ke ʻalu hake ʻae kau tangata ʻe toko ua afe pē ko e toko tolu afe ʻo taaʻi ʻa ʻAi; pea ʻoua naʻa pule ke ʻalu ʻae kakai kotoa pē ki ai he ʻoku nau tokosiʻi pē.”
4 Saa droge af Folket ved tre Tusinde Mænd op derhen; men de flyede for Ais Mænds Ansigt.
Ko ia naʻe ʻalu hake ki ai ʻi he kakai ʻae kau tangata ʻe toko tolu afe: pea naʻa nau hola mei he ʻao ʻoe kau tangata ʻo ʻAi.
5 Og Mændene af Ai sloge ved seks og tredive Mænd af dem og forfulgte dem foran Porten indtil Sebarim og sloge dem, hvor Vejen gik nedad; da blev Folkets Hjerte mistrøstigt og blev som Vand.
Pea naʻe teʻia ʻiate kinautolu ʻe he kau tangata ʻo ʻAi ʻae kau tangata ʻe toko tolungofulu ma toko ono; he naʻa nau tuli ʻakinautolu mei he ʻao ʻoe matapā ʻo aʻu ki Sepalimi, pea naʻe taaʻi ʻakinautolu ʻi he ʻalu hifo: ko ia naʻe vaivai ai ʻae loto ʻoe kakai, pea hoko ʻo hangē ha vai.
6 Og Josva sønderrev sine Klæder og faldt paa sit Ansigt til Jorden for Herrens Ark indtil Aftenen, han og de Ældste af Israel, og de kastede Støv paa deres Hoved.
Pea naʻe hae ʻe Siosiua hono kofu, pea fakato ia ki he kelekele ki hono mata ʻi he ʻao ʻoe puha ʻo Sihova ʻo aʻu ki he efiafi, ʻaia mo e kau mātuʻa ʻo ʻIsileli, pea naʻe ʻai ʻae efu ki honau ʻulu.
7 Og Josva sagde: Ak, Herre, Herre! hvi lod du dog dette Folk gaa over Jordanen for at give os i Amoriternes Haand til vor Fordærvelse? og gid vi havde ladet os nøje og vare blevne paa hin Side Jordanen!
Pea naʻe pehē ʻe Siosiua, “ʻOiauē, ʻE Sihova ko e ʻOtua, ko e hā nai kuo ke ʻomi ai ʻae kakai ni, ki he kauvai ni ʻo Sioatani, ke fakatukutukuʻi ʻakimautolu ki he nima ʻoe kakai ʻAmoli, ke fakaʻauha ʻakimautolu? ʻAmusiaange ne mau fiemālie, pea nofomaʻu ʻi he kauvai ʻe taha ʻo Sioatani!
8 Hør mig, Herre! hvad skal jeg sige, efter at Israel vender Ryggen for sine Fjenders Ansigt?
ʻE Sihova, ko e hā ʻeku lea ʻe fai, ʻoka fulituʻa ʻa ʻIsileli ʻo Situa ki honau ngaahi fili!
9 Naar Kananiterne og alle Landets Indbyggere høre det, da omringe de os og udrydde vort Navn af Jorden; og hvad vil du gøre ved dit store Navn?
He ko e kakai Kēnani ʻoe kakai kotoa pē ʻoe fonua tenau fanongo ki ai, pea tenau ʻāʻi ʻakimautolu, ʻonau motuhi homau hingoa mei māmani: pea ko e hā te ke fai ki ho huafa lahi?”
10 Da sagde Herren til Josva: Staa du op; hvorfor faldt du paa dit Ansigt?
Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Siosiua, ʻo pehē, “Tuʻu hake koe; ko e hā ʻoku ke tokoto ai ki ho mata?
11 Israel har syndet, ja, de have overtraadt min Pagt, hvilken jeg bød dem; ja, de toge af det bandlyste Gods, ja, de stjal og dulgte det ogsaa og lagde det iblandt deres eget Tøj.
Kuo fai angahala ʻa ʻIsileli, pea kuo nau fai talangataʻa ki heʻeku fuakava ʻaia naʻaku fekau kiate kinautolu: he kuo nau toʻo ʻae meʻa malaʻia, pea kuo nau kaihaʻa, mo fai fakakākā foki, pea kuo nau ʻai ia ki he ngaahi meʻa ʻanautolu.
12 Og Israels Børn skulle ikke kunne staa for deres Fjenders Ansigt, de maa vende Ryggen for deres Fjenders Ansigt, thi de ere i Band; jeg skal ikke mere blive ved at være med eder, dersom I ikke fjerne denne Band fra eders Midte.
Ko ia naʻe ʻikai faʻa tuʻu ai ʻae fānau ʻa ʻIsileli ʻi he ʻao ʻo honau ngaahi fili, ka naʻe tafoki atu honau tuʻa ki he ʻao ʻo honau ngaahi fili; koeʻuhi kuo fakamalaʻia ʻakinautolu: pea ʻe ʻikai te u toe ʻiate kimoutolu, ʻo kapau ʻe ʻikai te mou fakaʻauha ʻae meʻa kovi meiate kimoutolu.
13 Staa op, hellig Folket, og sig: Helliger eder til i Morgen; thi saa siger Herren Israels Gud: Der er Band iblandt dig, Israel! du kan ikke staa for dine Fjenders Ansigt, førend I borttage den Band fra eders Midte.
Tuʻu hake, fakamāʻoniʻoniʻi ʻae kakai, mo ke pehē, ‘Fakamāʻoniʻoniʻi ʻakimoutolu ki he ʻapongipongi:’ he ʻoku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, ʻE ʻIsileli, ʻoku ʻi loto ʻiate koe ʻae meʻa fakamalaʻia; ʻoku ʻikai te ke faʻa tuʻu ʻi he ʻao ʻo ho ngaahi fili, kaeʻoua ke mou toʻo ʻo ʻave ʻae meʻa fakamalaʻia meiate kimoutolu.
14 Og i Morgen tidlig skulle I komme frem efter eders Stammer; og det skal ske, hvilken Stamme Herren rammer paa, den skal nærme sig, Slægt for Slægt, og den Slægt, som Herren rammer paa, den skal nærme sig, Hus for Hus, og det Hus, som Herren rammer paa, det skal nærme sig, Mand for Mand.
Ko ia, ʻe ʻomi ʻakimoutolu ʻi he pongipongi ʻo fakatatau ki homou ngaahi faʻahinga: pea ʻe pehē, ko e faʻahinga ko ia ʻe fili ʻe Sihova ʻe haʻu ia ʻo fakatatau ki honau ngaahi nofoʻanga: pea ko e nofoʻanga ko ia ʻe fili ʻe Sihova tenau haʻu ʻo fakatatau mo honau ngaahi fale: pea ko e fale ko ia ʻe fili ʻe Sihova tenau haʻu tautau tokotaha pe ʻae tangata.
15 Og det skal ske, den, som bliver ramt som bandlyst, han skal opbrændes med Ild, han og alt det, han har, fordi han har overtraadt Herrens Pagt, og fordi han har gjort en Daarlighed i Israel.
Pea ʻe fai pehē, ko ia ʻoku moʻua mo e meʻa malaʻia ʻe tutu ʻaki ia ʻae afi, ʻaia mo e meʻa kotoa pē ʻoku ne maʻu: koeʻuhi kuo fai talangataʻa ia ki he fuakava ʻa Sihova, pea ko e meʻa ʻi heʻene fai angahala ʻi ʻIsileli.”
16 Og Josva stod tidlig op om Morgenen og lod Israel nærme sig Stamme for Stamme, og Judas Stamme blev ramt.
Ko ia naʻe tuʻu hengihengi hake ai ʻa Siosiua ʻi he pongipongi, ʻo ne ʻomi ʻa ʻIsileli ʻi honau ngaahi faʻahinga; pea naʻe fili ʻae faʻahinga ʻo Siuta;
17 Og han lod Judas Slægt nærme sig, og Seraiternes Slægt blev ramt.
Pea ne ʻomi ʻae nofoʻanga ʻo Siuta pea ne fili ʻae fale ʻo Sela: pea ne ʻomi ʻae fale ʻo Sela ʻo tautau tokotaha ʻae tangata; pea naʻe fili ʻa Sapiti.
18 Og han lod Seraiternes Slægt nærme sig, Mand for Mand, og Sabdi blev ramt, og han lod hans Hus nærme sig, Mand for Mand, og Akan, en Søn af Karmi, som var Sabdi Søn, Seras Søn, af Judas Stamme, blev ramt.
Pea naʻe ʻomi hono kau nofoʻanga ʻo tautau tokotaha ʻae tangata: pea moʻua ʻa ʻAkani, ʻaia ko e foha ʻo Kalimi, ko e foha ʻa Sapiti, ko e foha ʻo Sela, ʻi he faʻahinga ʻo Siuta.
19 Og Josva sagde til Akan: Min Søn, giv dog Herren Israels Gud Ære og giv ham Lov, og giv mig nu til Kende, hvad du har gjort, dølg det ikke for mig!
Pea naʻe pehē ʻe Siosiua kia ʻAkani, “ʻE hoku foha, ʻoku ou kole kiate koe, ke ke fakaʻapaʻapa kia Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, mo ke vete kiate ia; pea ke tala mai ni kiate au ʻaia naʻa ke fai; ʻoua naʻa ke fufū ia ʻiate au.”
20 Og Akan svarede Josva og sagde: Sandelig, jeg syndede for Herren Israels Gud, og saa og saa gjorde jeg.
Pea talaange ʻe ʻAkani kia Siosiua, ʻo pehē, “Ko e moʻoni kuo u fai angahala kia Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, pea ʻoku pehē pe, mo pehē pe ʻeku fai:
21 Thi jeg saa en kostelig babylonisk Kappe iblandt Byttet og to Hundrede Sekel Sølv og en Guldtunge, hvis Vægt var halvtredsindstyve Sekel, og jeg fik Lyst til dem og tog dem, og se, de ere skjulte i Jorden, midt i mit Telt, og Sølvet derunder.
ʻI heʻeku mamata ʻi he meʻa naʻe vete ki he kofu fakaPapilone matamatalelei, mo e sikeli siliva ʻe uangeau mo e konga koula, ko e sikeli ʻe nimangofulu hono mamafa, ne u manumanu ki ai, peau ʻave ia: pea vakai, kuo fufū ia ʻi he kelekele ʻi hoku loto fale fehikitaki, pea ʻoku ʻi lalo ʻae siliva.”
22 Da sendte Josva Bad hen, og de løb til Teltet; og se, det var skjult i hans Telt og Sølvet derunder.
Pea naʻe fekau ʻe Siosiua ʻae kau talafekau, pea naʻa nau feleleʻi ki he fale fehikitaki; pea vakai, naʻe fufū ia ʻi hono fale fehikitaki, pea naʻe ʻi lalo ʻae siliva.
23 Og de toge de Ting ud af Teltet og førte dem til Josva og til alle Israels Børn; og de lagde dem frem for Herrens Ansigt.
Pea naʻe toʻo ia mei he loto fale fehikitaki, ʻo ʻomi ia kia Siosiua, pea ki he fānau kotoa pē ʻa ʻIsileli, pea folahi atu ia ʻi he ʻao ʻo Sihova.
24 Saa tog Josva og al Israel med ham Akan, Seras Søn, og Sølvet og den kostelige Kappe og Guldtungen og hans Sønner og hans Døtre og hans Øksne og hans Asener og hans Faar og hans Telt, og alt det han havde, og de førte ham op i Akors Dal.
Pea ko Siosiua mo ʻIsileli kotoa pē mo ia, naʻa nau ʻave ʻa ʻAkani, ko e foha ʻo Sela, mo e siliva, mo e kofu, mo e konga koula, mo hono ngaahi foha, mo hono ngaahi ʻofefine, mo ʻene fanga pulu, mo ʻene fanga ʻasi, mo ʻene fanga sipi, mo hono fale fehikitaki, mo ia kotoa pē naʻa ne maʻu: pea nau ʻomi ʻakinautolu ki he luo ko ʻAkoli.
25 Og Josva sagde: Hvi har du forstyrret os? Herren skal forstyrre dig paa denne Dag; og al Israel stenede ham med Stene og opbrændte dem med Ild og kastede Stene over dem.
Pea naʻe pehē ʻe Siosiua, “Ko e hā kuo ke fakamamahiʻi ai ʻakimautolu? ʻE fakamamahiʻi koe ʻe Sihova he ʻaho ni.” Pea naʻe tolongaki ʻaki ia ʻae ngaahi maka ʻe ʻIsileli kotoa pē, pea naʻe tutu ʻakinautolu ʻaki ʻae afi, hili ʻenau tolongaki ʻakinautolu ʻaki ʻae maka.
26 Og de opkastede en stor Stenhob over ham indtil denne Dag, og Herren vendte om fra sin strenge Vrede; derfor kaldte man det samme Steds Navn Akors Dal; den er der indtil denne Dag.
Pea naʻa nau fokotuʻu ʻi ʻolunga ʻiate ia ʻae fuʻu ʻesi maka lahi ʻoku tuʻu ʻo aʻu ki he ʻaho ni. Pea naʻe tafoki ʻa Sihova mei hono lahi ʻo hono houhau. Ko ia naʻe ui ai ʻae potu ko ia, Ko e luo ʻo ʻAkoli ʻo aʻu ki he ʻaho ni.
