< Josua 7 >

1 Men Israels Børn forgrebe sig saare paa det bandlyste Gods; thi Akan, en Søn af Karmi, som var en Søn af Sabdi, Seras Søn, af Judas Stamme, tog af det bandlyste, og Herrens Vrede optændtes imod Israels Børn.
LAWE hala iho la na mamo a Iseraela ma ka mea laa; no ka mea, o Akana, ke keiki a Karemi, ke keiki a Zabedi, ke keiki a Zera, no ka ohana o Iuda, lalau aku la ia i ka mea laa, alaila, wela iho la ka inaina o Iehova i na mamo a Iseraela.
2 Og Josva udsendte Mænd fra Jeriko mod Ai, som ligger ved Beth-Aven Østen for Bethel, og sagde til dem: Gaar op og bespejder Landet; og Mændene gik op og bespejdede Ai.
Hoouna aku la o Iosua i mau kanaka, mai Ieriko aku a Ai, ma ke alo o Betavena, ma ka hikina o Betela, olelo aku la ia lakou, i aku la, O pii oukou, a e makai i ka aina. Pii aku la ua mau kanaka la, makai iho la ia Ai.
3 Og de kom tilbage til Josva og sagde til ham: Lad ikke alt Folket drage op, lad ved to Tusinde Mand eller ved tre Tusinde Mand drage op og slaa Ai; du skal ikke lade det ganske Folk ulejlige sig derhen; thi de ere faa.
Hoi mai la lakou ia Iosua, olelo mai ia ia, Mai pii aku na kanaka a pau. Elua tausani kanaka e pii. ekolu paha, a e luku ia Ai, mai hookaumaha i na kanaka a pau malaila, no ka mea, ua uuku lakou.
4 Saa droge af Folket ved tre Tusinde Mænd op derhen; men de flyede for Ais Mænds Ansigt.
Pii aku la ilaila, ekolu tausani kanaka o lakou; a hee iho la lakou imua o na kanaka o Ai.
5 Og Mændene af Ai sloge ved seks og tredive Mænd af dem og forfulgte dem foran Porten indtil Sebarim og sloge dem, hvor Vejen gik nedad; da blev Folkets Hjerte mistrøstigt og blev som Vand.
Pepehi mai la na kanaka o Ai i kanakolukumamaono o lakou; a hahai ia lakou mai ka puka mai a hiki i Sebarima, a i ka iho ana, pepehi mai la lakou. Maule iho la ka naau o kanaka, a lilo iho la i mea e like me ka wai.
6 Og Josva sønderrev sine Klæder og faldt paa sit Ansigt til Jorden for Herrens Ark indtil Aftenen, han og de Ældste af Israel, og de kastede Støv paa deres Hoved.
Haehae iho la o Iosua i kona aahu, moe iho la kona alo ilalo i ka lepo imua o ka pahu o Iehova, i ke ahiahi, oia, a me na lunakahiko o ka Iseraela, kau ae la i ka lepo maluna o ko lakou poo iho.
7 Og Josva sagde: Ak, Herre, Herre! hvi lod du dog dette Folk gaa over Jordanen for at give os i Amoriternes Haand til vor Fordærvelse? og gid vi havde ladet os nøje og vare blevne paa hin Side Jordanen!
Olelo aku la o Iosua, Auwe, e Iehova, e ka Haku e! No ke aha la oe i lawe iki mai ai i keia poe kanaka, ma keia aoao o Ioredane, e haawi ia makou i ka lima o ka Amora, e make ai makoa? E aho i oluolu makou, e noho ma kela aoao o Ioredane!
8 Hør mig, Herre! hvad skal jeg sige, efter at Israel vender Ryggen for sine Fjenders Ansigt?
E ko'u Haku, heaha la ka'u e olelo aku ai, i ka wa e huli ai ka Iseraela i ko lakou kua i na enemi o lakou!
9 Naar Kananiterne og alle Landets Indbyggere høre det, da omringe de os og udrydde vort Navn af Jorden; og hvad vil du gøre ved dit store Navn?
E lohe auanei ko Kanaana, a me ka poe a pau e noho la ma ka aina, a e hoopuni mai lakou ia makou, a e hooki loa lakou i ko makou inoa, mai ka honua aku. Pehea la oe e hana'i i kou inoa nui?
10 Da sagde Herren til Josva: Staa du op; hvorfor faldt du paa dit Ansigt?
Olelo mai la o Iehova ia Iosua, E ku mai oe iluna. Heaha la kau e moe nei ilalo ke alo?
11 Israel har syndet, ja, de have overtraadt min Pagt, hvilken jeg bød dem; ja, de toge af det bandlyste Gods, ja, de stjal og dulgte det ogsaa og lagde det iblandt deres eget Tøj.
Ua lawehala ka Iseraela, ua ae hoi lakou maluna o ka'u berita, a'u i kauoha aku ai ia lakou, a ua lawe hoi lakou i ka mea laa, a ua aihue a ua hoopunipuni hoi, a ua waiho pu no hoi ia mea me ko lakou mea iho.
12 Og Israels Børn skulle ikke kunne staa for deres Fjenders Ansigt, de maa vende Ryggen for deres Fjenders Ansigt, thi de ere i Band; jeg skal ikke mere blive ved at være med eder, dersom I ikke fjerne denne Band fra eders Midte.
Nolaila, aole hiki i na mamo a Iseraela, ke ku imua o ko lakou poe enemi, ua huli lakou i ko lakou kua i na enemi o lakou, no ka mea, ua laa lakou; aole loa hoi au e noho pu hou me oukou, ke hoopau ole oukou ia mea laa mai o oukou aku.
13 Staa op, hellig Folket, og sig: Helliger eder til i Morgen; thi saa siger Herren Israels Gud: Der er Band iblandt dig, Israel! du kan ikke staa for dine Fjenders Ansigt, førend I borttage den Band fra eders Midte.
E ku iluna, a e hoomaemae i kanaka, a e olelo aku, E hoomaemae oukou ia oukou iho, no ka la apopo; no ka mea, ke i mai nei o Iehova, ke Akua o ka Iseraela penei, He mea laa iwaena pono o oukou, e ka Iseraela; aole oukou e hiki ke ku imua o ko oukou enemi a kipaku oukou i kela mea laa, mai o oukou aku.
14 Og i Morgen tidlig skulle I komme frem efter eders Stammer; og det skal ske, hvilken Stamme Herren rammer paa, den skal nærme sig, Slægt for Slægt, og den Slægt, som Herren rammer paa, den skal nærme sig, Hus for Hus, og det Hus, som Herren rammer paa, det skal nærme sig, Mand for Mand.
I ke kakahiaka, e nee mai oukou ma ko oukou ohana; a o ka ohana a Iehova e lawe ai, e neenee mai lakou ma ko lakou hale; a o ka hale a Iehova e lawe ai, e nee mai lakou ma ko lakou ohua; a o ko ka ohua a Iehova e lawe ai, e nee pakahi mai na kanaka.
15 Og det skal ske, den, som bliver ramt som bandlyst, han skal opbrændes med Ild, han og alt det, han har, fordi han har overtraadt Herrens Pagt, og fordi han har gjort en Daarlighed i Israel.
Eia hoi ka hope, O ka mea e loaa me ka mea laa, e puhiia oia i ke ahi, oia, a me kona mea a pau; no ka mea, ua ae oia maluna o ka berita o Iehova, a ua hana i ka mea lapuwale mawaena o ka Iseraela.
16 Og Josva stod tidlig op om Morgenen og lod Israel nærme sig Stamme for Stamme, og Judas Stamme blev ramt.
Ala mai la o Iosua i ke kakahiaka, a alakai mai la i ka Iseraela ma ko lakou ohana, a ua laweia ka ohana a Iuda:
17 Og han lod Judas Slægt nærme sig, og Seraiternes Slægt blev ramt.
Alakai mai la ia i ka ohana a Iuda, a laweia iho la ka hale a Zara. A alakai mai la ia i ka hale a Zara, pakahi ke kanaka, a ua laweia o Zabedi:
18 Og han lod Seraiternes Slægt nærme sig, Mand for Mand, og Sabdi blev ramt, og han lod hans Hus nærme sig, Mand for Mand, og Akan, en Søn af Karmi, som var Sabdi Søn, Seras Søn, af Judas Stamme, blev ramt.
Alakai pakahi mai la ia i ko kana ohana, a ua laweia o Akana, ke keiki a Karemi, ke keiki a Zabedi, ke keiki a Zera, no ka ohana a Iuda.
19 Og Josva sagde til Akan: Min Søn, giv dog Herren Israels Gud Ære og giv ham Lov, og giv mig nu til Kende, hvad du har gjort, dølg det ikke for mig!
Olelo mai la o Iosua ia Akana, E kuu keiki, e hoomaikai aku oe ia Iehova, i ke Akua o ka Iseraela, a e hai maopopo aku ia ia, a e hoike mai ia'u i ka mea au i hana'i. Mai huna ia'u.
20 Og Akan svarede Josva og sagde: Sandelig, jeg syndede for Herren Israels Gud, og saa og saa gjorde jeg.
Pane aku la o Akana ia Iosua, i aku la, Oiaio no, ua hana hewa wau ia. Iehova i ke Akua o ka Iseraela, a penei no hoi ka'u i hana aku ai:
21 Thi jeg saa en kostelig babylonisk Kappe iblandt Byttet og to Hundrede Sekel Sølv og en Guldtunge, hvis Vægt var halvtredsindstyve Sekel, og jeg fik Lyst til dem og tog dem, og se, de ere skjulte i Jorden, midt i mit Telt, og Sølvet derunder.
I ko'u ike ana aku maloko o ka waiwai pio, he aahu maikai no Babulona, a elua haneri paha sekela kala, a me kekahi auka gula, he kanalima sekela, kuko iho la au, a lawe no; a ua hunaia ma ka lepo maloko o ko'u halelewa, a aia ke kala malalo iho o ia mea.
22 Da sendte Josva Bad hen, og de løb til Teltet; og se, det var skjult i hans Telt og Sølvet derunder.
Hoouna aku la o Iosua i mau elele, a holo kiki lakou i ka halelewa; aia hoi, ua hunaia, maloko o ka halelewa, a o ke kala hoi malalo iho.
23 Og de toge de Ting ud af Teltet og førte dem til Josva og til alle Israels Børn; og de lagde dem frem for Herrens Ansigt.
A lawe lakou i ua mau mea la mawaho o ka halelewa, a lawe mai la io Iosua la, a i na mamo a pau a Iseraela, a halii iho la lakou ia mau mea imua o Iehova.
24 Saa tog Josva og al Israel med ham Akan, Seras Søn, og Sølvet og den kostelige Kappe og Guldtungen og hans Sønner og hans Døtre og hans Øksne og hans Asener og hans Faar og hans Telt, og alt det han havde, og de førte ham op i Akors Dal.
Lalau aku la o Iosua, a me ka Iseraela a pau ia Akana, i ke keiki a Zera, a me ke kala, a me ka aahu, a me ka auka gula, a me kana mau keikikane, a me kana mau kaikamahine, a me kona mau bipi, a me kona mau hoki, a me kona mau hipa, a me kona halelewa, a me kona mau mea a pau, a lawe ia lakou i ke awawa o Akora.
25 Og Josva sagde: Hvi har du forstyrret os? Herren skal forstyrre dig paa denne Dag; og al Israel stenede ham med Stene og opbrændte dem med Ild og kastede Stene over dem.
Olelo aku la o Iosua, No ke aha la oe i hana ino mai ai ia makou? E hana ino mai ana o Iehova ia oe i keia la. A o ka Iseraela a pau, hailuku aku la lakou ia ia i ka pohaku, a pau ko lakou hailuku ana ka pohaku, pupuhiia iho la lakou i ke ahi.
26 Og de opkastede en stor Stenhob over ham indtil denne Dag, og Herren vendte om fra sin strenge Vrede; derfor kaldte man det samme Steds Navn Akors Dal; den er der indtil denne Dag.
Hoopuu iho la lakou i ahu pohaku maluna ona, a hiki mai i neia la. Alaila huli mai la o Iehova, mai ka wela mai o kona huhu. No ia mea, ua kapaia'ku ka inoa o ia wahi, o ke awawa o Akora a hiki i keia la.

< Josua 7 >