Josua 5

1 Og det skete, der alle Amoriternes Konger, som boede paa hin Side Jordanen imod Vesten, og alle Kananiternes Konger, som boede ved Havet, hørte, at Herren havde udtørret Jordanens Vande for Israels Børns Ansigt, indtil de kom over, da blev deres Hjerte mistrøstigt, og der var ikke ydermere Mod i dem for Israels Børns Ansigt.

Pripetilo se je, ko so vsi kralji Amoréjcev, ki so bili na zahodni strani Jordana in vsi kralji Kánaancev, ki so bili poleg morja, slišali, da je Gospod izpred Izraelovih otrok posušil vode Jordana, dokler nismo prešli čez, da se je njihovo srce stopilo niti ni bilo več tam v njih duha zaradi Izraelovih otrok.

2 Paa den Tid sagde Herren til Josva: Gør dig Stenknive og omskær Israels Børn igen anden Gang.

Ob tistem času je Gospod rekel Józuetu: »Naredi si ostre nože in ponovno, drugič, obreži Izraelove otroke.«

3 Da gjorde Josva sig Stenknive og omskar Israels Børn ved Araloths Høj.

Józue si je naredil ostre nože in Izraelove otroke obrezal na hribu prednjih kožic.

4 Og dette er Sagen, hvorfor Josva omskar dem: Alt Folket af Mandkøn, som var udgaaet af Ægypten, alt Krigsfolket var død i Ørken paa Vejen, siden de gik ud af Ægypten.

In to je razlog, zakaj je Józue obrezal. Vse ljudstvo, ki je prišlo iz Egipta, kar jih je bilo moških, torej vsi bojevniki, so umrli po poti v divjini, potem ko so prišli iz Egipta.

5 Thi alt Folket, som udgik, var omskaaret; men alt Folket, som var født i Ørken paa Vejen, siden de udgik af Ægypten, havde de ikke omskaaret.

Torej vse ljudstvo, ki je izšlo, je bilo obrezano. Toda vsega ljudstva, ki je bilo rojeno po poti v divjini, ko so izšli iz Egipta, njih niso obrezali.

6 Thi Israels Børn vandrede fyrretyve Aar i Ørken, indtil alt det Folk, Krigsfolket, som udgik af Ægypten, var uddød, de som ikke havde hørt Herrens Røst, saa at Herren svor dem, at han ikke vilde lade dem se det Land, som Herren havde tilsvoret deres Fædre at give os, et Land, som flyder med Mælk og Honning.

Kajti Izraelovi otroci so štirideset let hodili po divjini, dokler ni bilo vse ljudstvo, ki so bili bojevniki, ki so prišli iz Egipta, použito, ker niso ubogali Gospodovega glasu, katerim je Gospod prisegel, da jim ne bo pokazal dežele, ki jo je Gospod prisegel njihovim očetom, da nam jo bo dal, deželo, kjer tečeta mleko in med.

7 Og han oprejste deres Børn i deres Sted; dem omskar Josva, thi de havde Forhud, eftersom man ikke havde omskaaret dem paa Vejen.

Njihove otroke, ki jih je dvignil namesto njih, te je Józue obrezal, kajti bili so neobrezani, ker jih po poti niso obrezali.

8 Og det skete, der de vare færdige med at omskære alt Folket, da bleve de paa deres Sted i Lejren, indtil de bleve karske.

Pripetilo se je, ko so naredili obrezo vsega ljudstva, da so ostali na svojih prostorih v taboru, dokler niso okrevali.

9 Og Herren sagde til Josva: I Dag har jeg afvæltet Ægyptens Skændsel fra eder; og man kaldte samme Steds Navn Gilgal indtil denne Dag.

Gospod je rekel Józuetu: »Danes sem od tebe odvalil egiptovsko grajo.« Zaradi tega se ime kraja imenuje Gilgál do današnjega dne.

10 Og Israels Børn lejrede sig i Gilgal, og de holdt Paaske den fjortende Dag i Maaneden om Aftenen, paa Jerikos slette Marker.

Izraelovi otroci so se utaborili v Gilgálu in na štirinajsti dan meseca zvečer praznovali pasho na ravninah Jerihe.

11 Og de aade af Landets Grøde fra anden Paaskedag, nemlig usyrede Brød og ristede Aks, paa selvsamme Dag.

Naslednji dan po pashi so jedli od starega žita dežele, nekvašene kolače in praženo žito, na prav isti dan.

12 Saa holdt Mannaen op, anden Dag efter at de havde ædt af Landets Grøde, og Israels Børn havde ikke ydermere Manna; men de aade af Kanaans Lands nye Grøde i samme Aar.

Mana je prenehala naslednji dan, potem ko so jedli od starega žita dežele niti Izraelovi otroci niso imeli več mane, temveč so tisto leto jedli od sadov kánaanske dežele.

13 Og det skete, der Josva var ved Jeriko, at han opløftede sine Øjne og saa, og se, en Mand stod lige imod ham og havde sit dragne Sværd i sin Haand; og Josva gik til ham og sagde til ham: Hører du os til eller vore Fjender?

Pripetilo se je, ko je bil Józue pri Jerihi, da je povzdignil svoje oči in pogledal in glej, nasproti njega je stal mož z izvlečenim mečem v svoji roki. Józue je odšel k njemu ter mu rekel: » Ali si za nas ali za naše nasprotnike?«

14 Og han sagde: Nej! men jeg er en Fyrste over Herrens Hær, nu kom jeg! Da faldt Josva paa sit Ansigt til Jorden og tilbad og sagde til ham: Hvad taler min Herre til sin Tjener?

Odgovoril je: »Ne, temveč kot poveljnik Gospodove vojske; sedaj sem prišel.« Józue je padel na svoj obraz k zemlji in oboževal ter mu rekel: »Kaj pravi moj gospod svojemu služabniku?«

15 Og Fyrsten over Herrens Hær sagde til Josva: Drag din Sko af din Fod, thi det Sted, som du staar paa, det er helligt; og Josva gjorde saa.

Poveljnik Gospodove vojske je Józuetu rekel: »Sezuj svoj čevelj s svojega stopala, kajti kraj, na katerem stojiš, je svet.« In Józue je storil tako.