Josua 4
1 Og det skete, der alt Folket var gaaet helt over Jordanen, da sagde Herren til Josva:
Pütkül hǝlⱪ Iordan dǝryasidin tamamǝn ɵtüp bolƣanda, Pǝrwǝrdigar Yǝxuaƣa sɵz ⱪilip: —
2 Tager eder tolv Mænd af Folket, een Mand af hver Stamme,
Hǝlⱪning arisidin on ikki adǝmni talliƣin, ⱨǝr ⱪǝbilidin birdin adǝm bolsun,
3 og byder dem og siger: Optager eder herfra, midt af Jordanen, tolv Stene fra det Sted, som Præsternes Fødder staa fast paa, og bærer dem over med eder og lader dem blive paa det Sted, hvor I blive denne Nat over.
ularƣa: — Silǝr Iordan dǝryasining otturisidin, kaⱨinlarning putliri mǝzmut turƣan jaydin on ikki taxni elip, ularni kɵtürüp kelip ɵzünglar bügün keqǝ bargaⱨ tikidiƣan yǝrgǝ ⱪoyunglar, degin, dedi.
4 Da kaldte Josva ad de tolv Mænd, som han havde til Rede af Israels Børn, een Mand af hver Stamme;
Xuning bilǝn Yǝxua ⱨǝr ⱪǝbilidin birdin adǝmni, yǝni Israillar arisidin talliƣan on ikki kixini qaⱪirdi;
5 og Josva sagde til dem: Gaar over frem foran Herren eders Guds Ark til midt i Jordanen, og opløfter eder hver een Sten paa sin Skulder efter Tallet paa Israels Børns Stammer,
andin Yǝxua ularƣa: — Silǝr Iordan dǝryasining otturisiƣa qüxüp Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning ǝⱨdǝ sanduⱪining aldiƣa berip, Israilning on ikki ⱪǝbilisining saniƣa mas ⱨalda birdin taxni elip mürǝnglǝrgǝ ⱪoyunglar.
6 at det skal være et Tegn midt iblandt eder, naar eders Børn herefter spørge og sige: Hvad betyde eder disse Stene?
Qünki bu aranglarda bir ǝslǝtmǝ-bǝlgǝ bolidu; kǝlgüsidǝ baliliringlar: — Bu taxlarning silǝrgǝ nemǝ ǝⱨmiyiti bar? — dǝp sorap ⱪalsa, silǝr ularƣa: —
7 Og I skulle sige til dem, at Jordanens Vand blev afskaaret for Herrens Pagts Ark; der den gik igennem Jordanen, da blev Jordanens Vand afskaaret; og disse Stene skulle være til en Ihukommelse for Israels Børn evindeligen.
Iordan dǝryasining suliri Pǝrwǝrdigarning ǝⱨdǝ sanduⱪining aldida üzüp ⱪoyuldi; [ǝⱨdǝ sanduⱪi] Iordan dǝryasidin ɵtküzülgǝndǝ Iordan dǝryasining suliri üzüp ⱪoyuldi; xunga bu taxlar Israillarƣa mǝnggülük bir ǝslǝtmǝ-bǝlgǝ bolidu, — dǝp jawap berisilǝr.
8 Og Israels Børn gjorde saaledes, som Josva bød, og optoge tolv Stene midt af Jordanen, som Herren havde sagt til Josva, efter Tallet paa Israels Børns Stammer; og de førte dem med sig over til det Sted, hvor de bleve om Natten, og de lode dem blive der.
Xuning bilǝn Israillar Yǝxua ularƣa buyruƣandǝk ⱪildi. Pǝrwǝrdigarning Yǝxuaƣa ⱪilƣan ǝmri boyiqǝ Israilning ⱪǝbililirining saniƣa muwapiⱪ Iordan dǝryasining otturisidin on ikki taxni elip, ⱪonidiƣan jayƣa kɵtürüp berip, xu yǝrdǝ ⱪoyup ⱪoydi.
9 Og tolv Stene oprejste Josva midt i Jordanen, nede, hvor Præsterne, som bare Pagtens Ark, havde staaet med deres Fødder, og de ere der indtil denne Dag.
Buningdin baxⱪa Yǝxua Iordan dǝryasining otturisida ǝⱨdǝ sanduⱪini kɵtürgǝn kaⱨinlarning putliri mustǝⱨkǝm turƣan jayda on ikki taxni tiklǝp ⱪoydi. Bu taxlar bolsa bügüngiqǝ xu yǝrdǝ turidu.
10 Og Præsterne, som bare Arken, bleve staaende midt i Jordanen, indtil hvert Ord var fuldkommet, som Herren havde talet til Folket, efter alt det, som Mose havde befalet Josva; og Folket skyndte sig og gik over.
Pǝrwǝrdigar Yǝxuaƣa hǝlⱪⱪǝ eytixⱪa tapiliƣan barliⱪ ixlar orunlanƣuqilik, yǝni Musa ǝslidǝ Yǝxuaƣa buyruƣanlirining ⱨǝmmisi bǝja kǝltürülgüqǝ, ǝⱨdǝ sanduⱪini kɵtürgǝn kaⱨinlar Iordan dǝryasining otturisida tohtap turdi. Hǝlⱪ xu yǝrdin tezdin ɵtüwatatti.
11 Og det skete, der det ganske Folk var gaaet helt over, da kom Herrens Ark og Præsterne over, for Folkets Ansigt.
Xundaⱪ boldiki, barliⱪ hǝlⱪ tamamǝn ɵtüp bolƣanda, Pǝrwǝrdigarning [ǝⱨdǝ] sanduⱪi bilǝn kaⱨinlar hǝlⱪning aldidin ɵtti.
12 Og Rubens Børn og Gads Børn og Halvdelen af Manasse Stamme gik over bevæbnede, foran Israels Børns Ansigt, saaledes som Mose havde talet til dem.
Rubǝnlǝr bilǝn Gadlar wǝ Manassǝⱨning yerim ⱪǝbilisidikilǝrmu Musaning ularƣa buyruƣinidǝk sǝptǝ tüzüp Israillarning aldida dǝryadin ɵtti.
13 Ved fyrretyve Tusinde, bevæbnede til Strid, gik de over for Herrens Ansigt til Krigen paa Jerikos slette Marker.
jǝmiy bolup ⱪiriⱪ mingqǝ ⱪorallanƣan kixi Pǝrwǝrdigarning aldidin ɵtüp, Yeriho tüzlǝngliklirigǝ kelip, jǝng ⱪilixⱪa tǝyyar turdi.
14 Paa den Dag gjorde Herren Josva stor for al Israels Øjne; og de frygtede ham, saaledes som de frygtede Mose, alle hans Livs Dage.
U küni Pǝrwǝrdigar Yǝxuani pütkül Israilning nǝziridǝ qong ⱪildi; ular uning pütün ɵmridǝ Musadin ⱪorⱪⱪandǝk uningdinmu ⱪorⱪti.
15 Og Herren sagde til Josva:
Pǝrwǝrdigar Yǝxuaƣa sɵz ⱪilip: —
16 Byd Præsterne, som bære Vidnesbyrdets Ark, at de stige op af Jordanen.
Ⱨɵküm-guwaⱨliⱪ sanduⱪini kɵtürgǝn kaⱨinlarƣa: — Iordan dǝryasidin qiⱪinglar, dǝp buyruƣin, dedi.
17 Saa bød Josva Præsterne, og sagde: Stiger op af Jordanen!
Xunga Yǝxua kaⱨinlarƣa: — Iordan dǝryasidin qiⱪinglar, dǝp buyrudi.
18 Og det skete, der Præsterne, som bare Herrens Pagts Ark, stege op midt af Jordanen, saa snart Præsternes Fodsaaler havde betraadt det tørre, da kom Jordanens Vand tilbage til sit Sted og gik som tilforn over alle sine Bredder.
Xundaⱪ boldiki, Pǝrwǝrdigarning ǝⱨdǝ sanduⱪini kɵtürgǝn kaⱨinlar Iordan dǝryasining otturisidin qiⱪip, putlirining tapini ⱪuruⱪluⱪni dǝssixi bilǝnla, Iordan dǝryasining süyi yǝnǝ ɵz jayiƣa ⱪaytip kelip, awwalⱪidǝk ikki ⱪirƣiⱪiƣiqǝ texip eⱪixⱪa baxlidi.
19 Og Folket steg op af Jordanen paa den tiende Dag i den første Maaned, og de lejrede sig i Gilgal, paa Østgrænsen af Jerikos Landemærke.
Hǝlⱪ bolsa birinqi ayning oninqi küni Iordan dǝryasidin ɵtüp, Yerihoning xǝrⱪining ǝng qǝt tǝripidiki Gilgalƣa kelip qedirgaⱨ tikti.
20 Og de tolv Stene, som de toge af Jordanen, oprejste Josva i Gilgal.
Ular Iordan dǝryasidin alƣaq kǝlgǝn on ikki taxni bolsa, Yǝxua ularni Gilgalda tiklǝp ⱪoydi;
21 Og han sagde til Israels Børn: Naar eders Børn herefter spørge deres Fædre og sige: Hvad betyde disse Stene?
andin Israillarƣa: — Keyin baliliringlar ɵz atiliridin: — Bu taxlarning ǝⱨmiyiti nemǝ, dǝp sorisa,
22 da skulle I kundgøre eders Børn det og sige: Israel gik paa det tørre igennem denne Jordan,
silǝr baliliringlarƣa mundaⱪ uⱪturup ⱪoyunglar: — «Israil ilgiri ⱪuruⱪ yǝrni dǝssǝp Iordan dǝryasidin ɵtkǝnidi;
23 thi Herren eders Gud udtørrede Jordanens Vande for eders Ansigt, indtil I kom over, ligesom Herren eders Gud gjorde ved det røde Hav, hvilket han udtørrede for vort Ansigt, indtil vi kom over,
qünki Pǝrwǝrdigar Hudayinglar biz Ⱪizil Dengizdin ɵtküqǝ aldimizda uning sulirini ⱪurutup bǝrgǝndǝk, Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝr ɵtküqǝ aldinglarda Iordan dǝryasining süyini ⱪurutup bǝrdi;
24 at alle Folk paa Jorden Skulle kende Herrens Haand, at den er stærk, at I skulle frygte Herren eders Gud alle Dage.
yǝr yüzidiki barliⱪ ǝllǝr Pǝrwǝrdigarning ⱪolining ⱪanqilik küqlüklükini bilsun, xundaⱪla silǝrning Pǝrwǝrdigar Hudayinglardin ⱨǝmixǝ ⱪorⱪuxunglar üqün U xundaⱪ ⱪildi» — dedi.
