Josua 4
1 Og det skete, der alt Folket var gaaet helt over Jordanen, da sagde Herren til Josva:
Tukun mwet Israel nukewa utyak tari nu finmes ah liki Infacl Jordan, LEUM GOD El fahk nu sel Joshua,
2 Tager eder tolv Mænd af Folket, een Mand af hver Stamme,
“Sulela mwet singoul luo, mwet se sin kais sie sruf,
3 og byder dem og siger: Optager eder herfra, midt af Jordanen, tolv Stene fra det Sted, som Præsternes Fødder staa fast paa, og bærer dem over med eder og lader dem blive paa det Sted, hvor I blive denne Nat over.
ac sap elos in srukak kais sie eot liki infacl an yen mwet tol elos tu we, ac us welulos ac oakiya yen kowos ac mongla we ofong an.”
4 Da kaldte Josva ad de tolv Mænd, som han havde til Rede af Israels Børn, een Mand af hver Stamme;
Ouinge Joshua el pangonma mwet singoul luo liki inmasrlon mwet uh su el srisrngiya liki inmasrlon kais sie sruf,
5 og Josva sagde til dem: Gaar over frem foran Herren eders Guds Ark til midt i Jordanen, og opløfter eder hver een Sten paa sin Skulder efter Tallet paa Israels Børns Stammer,
ac fahk nu selos, “Fahsrot nu infulwen Infacl Jordan. Fahsr meet liki Tuptup in Wuleang lun LEUM GOD lowos, ac srukak kais sie eot nu finpisowos, fal nu ke pisen sruf lun Israel.
6 at det skal være et Tegn midt iblandt eder, naar eders Børn herefter spørge og sige: Hvad betyde eder disse Stene?
Lela tuh ma inge in mwe akul nu suwos nu ke pacl tulik nutuwos uh ac mau siyuk in pacl tok uh lah mea kalmen eot inge,
7 Og I skulle sige til dem, at Jordanens Vand blev afskaaret for Herrens Pagts Ark; der den gik igennem Jordanen, da blev Jordanens Vand afskaaret; og disse Stene skulle være til en Ihukommelse for Israels Børn evindeligen.
na kowos fah akkalemye nu selos lah kof ke Infacl Jordan tuh tui nwe ke Tuptup in Wuleang lun LEUM GOD utukyak liki infacl ah. Eot inge ac fah mwe asmakin nu sin mwet Israel ke ma inge nwe tok.”
8 Og Israels Børn gjorde saaledes, som Josva bød, og optoge tolv Stene midt af Jordanen, som Herren havde sagt til Josva, efter Tallet paa Israels Børns Stammer; og de førte dem med sig over til det Sted, hvor de bleve om Natten, og de lode dem blive der.
Na elos oru oana ke Joshua el sapkin nu selos. Elos srukak eot singoul luo liki infacl uh, fal nu ke pisen sruf lun Israel, oana ma LEUM GOD El sapkin nu sel Joshua, ac elos us eot inge nwe ke acn elos mongla we, ac filiya we.
9 Og tolv Stene oprejste Josva midt i Jordanen, nede, hvor Præsterne, som bare Pagtens Ark, havde staaet med deres Fødder, og de ere der indtil denne Dag.
Ac Joshua el oayapa oakiya eot singoul luo ke infulwen Infacl Jordan, yen ma mwet tol su us Tuptup in Wuleang elos tuh tu we ah, ac eot inge oasr na we nu misenge.
10 Og Præsterne, som bare Arken, bleve staaende midt i Jordanen, indtil hvert Ord var fuldkommet, som Herren havde talet til Folket, efter alt det, som Mose havde befalet Josva; og Folket skyndte sig og gik over.
Mwet tol inge tuh tu na infulwen Infacl Jordan nwe ke na ma nukewa ma LEUM GOD El sapkin nu sel Joshua tuh elan fahk nu sin mwet uh ac safla, oapana ke Moses el tuh sapkin nu sel Joshua. Ouinge mwet uh fahsr sulaklak in sun finmes uh.
11 Og det skete, der det ganske Folk var gaaet helt over, da kom Herrens Ark og Præsterne over, for Folkets Ansigt.
Ac tukun mwet nukewa utyak tari nu finmes, na mwet tol su us Tuptup in Wuleang lun LEUM GOD elos utyak ac sifil fahsr meet liki mwet uh.
12 Og Rubens Børn og Gads Børn og Halvdelen af Manasse Stamme gik over bevæbnede, foran Israels Børns Ansigt, saaledes som Mose havde talet til dem.
Ac mukul ke sruf lal Reuben, ac sruf lal Gad, ac tafu sruf lal Manasseh, elos us mwe mweun ac fahsr meet liki mwet uh, oana ke Moses el tuh sapkin nu selos.
13 Ved fyrretyve Tusinde, bevæbnede til Strid, gik de over for Herrens Ansigt til Krigen paa Jerikos slette Marker.
Apkuran in tausin angngaul pisen mwet su akola nu ke mweun pa utyak ye mutun LEUM GOD nu yen tupasrpasr sisken acn Jericho.
14 Paa den Dag gjorde Herren Josva stor for al Israels Øjne; og de frygtede ham, saaledes som de frygtede Mose, alle hans Livs Dage.
LEUM GOD El akfulatyal Joshua ke mwenmen ma el sang Joshua el oru ye mutun mwet Israel nukewa in len sac, ac mwet Israel nukewa elos oayapa akfulatyal Joshua ke lusen moul lal nufon, oana ke elos tuh akfulatyal Moses in pacl lal ah.
15 Og Herren sagde til Josva:
Na LEUM GOD El fahk nu sel Joshua,
16 Byd Præsterne, som bære Vidnesbyrdets Ark, at de stige op af Jordanen.
“Fahkang nu sin mwet tol su us Tuptup in Wuleang tuh elos in utyak liki Infacl Jordan.”
17 Saa bød Josva Præsterne, og sagde: Stiger op af Jordanen!
Na Joshua el oru oana.
18 Og det skete, der Præsterne, som bare Herrens Pagts Ark, stege op midt af Jordanen, saa snart Præsternes Fodsaaler havde betraadt det tørre, da kom Jordanens Vand tilbage til sit Sted og gik som tilforn over alle sine Bredder.
Ouinge ke pacl se mwet tol elos tufahna sroak liki infacl ah nu finmes ah, na kof ke infacl ah sifilpa soror ac sronoti oana meet ah.
19 Og Folket steg op af Jordanen paa den tiende Dag i den første Maaned, og de lejrede sig i Gilgal, paa Østgrænsen af Jerikos Landemærke.
Mwet uh elos tuh fahsr sasla Infacl Jordan ke len aksingoul in malem se meet, ac elos tulokunak lohm nuknuk selos in acn Gilgal, kutulap in Jericho.
20 Og de tolv Stene, som de toge af Jordanen, oprejste Josva i Gilgal.
Na eot singoul luo ma elos tuh us liki Infacl Jordan, Joshua el oakiya in acn Gilgal.
21 Og han sagde til Israels Børn: Naar eders Børn herefter spørge deres Fædre og sige: Hvad betyde disse Stene?
Ac el fahk nu sin mwet Israel, “In pacl fahsru, tulik nutuwos fin siyuk suwos lah mea kalmen eot inge,
22 da skulle I kundgøre eders Børn det og sige: Israel gik paa det tørre igennem denne Jordan,
na kowos fah srumun nu selos, ke pacl se mwet Israel tuh fahsr sasla Infacl Jordan elos fahsr ke acn pao.
23 thi Herren eders Gud udtørrede Jordanens Vande for eders Ansigt, indtil I kom over, ligesom Herren eders Gud gjorde ved det røde Hav, hvilket han udtørrede for vort Ansigt, indtil vi kom over,
Fahkang nu selos lah LEUM GOD lowos el tuh akpaoyela Infacl Jordan nwe ke na kut nukewa fahsr sasla infacl ah, oana El tuh oru nu sin mwet matu lasr meet ah ke El akpaoyela Meoa Srusra.
24 at alle Folk paa Jorden Skulle kende Herrens Haand, at den er stærk, at I skulle frygte Herren eders Gud alle Dage.
El tuh oru ma inge tuh mwet in faclu nufon elos in etu ke ku lulap lun LEUM GOD, ac tuh kowos fah etu in akfulatye ac sunakin LEUM GOD lowos ma pahtpat.”
