Josua 4
1 Og det skete, der alt Folket var gaaet helt over Jordanen, da sagde Herren til Josva:
Mipiho chu Jordan agalkai sohhel phatnun, Pakaiyin Joshua komma chun thu ahinseije,
2 Tager eder tolv Mænd af Folket, een Mand af hver Stamme,
“Tun phungtinna kon in pasal somleni lhengdoh’in lang,
3 og byder dem og siger: Optager eder herfra, midt af Jordanen, tolv Stene fra det Sted, som Præsternes Fødder staa fast paa, og bærer dem over med eder og lader dem blive paa det Sted, hvor I blive denne Nat over.
Jordan vadung lailung nadinnauva kon in song somleni hinchoidoh’un, hichu choijunlang tunilhah’a nagenadiu munnachun sekhommun,” ati.
4 Da kaldte Josva ad de tolv Mænd, som han havde til Rede af Israels Børn, een Mand af hver Stamme;
Hitichun Joshua’n Israel phungtinna konna alhendoh somleni hochu akoukhom’in,
5 og Josva sagde til dem: Gaar over frem foran Herren eders Guds Ark til midt i Jordanen, og opløfter eder hver een Sten paa sin Skulder efter Tallet paa Israels Børns Stammer,
Amaho komma chun, “Jordan lailung Pakai na Pathennu thingkong masanga khun cheuvinlang mikhatnin songkhat cheh nalengkou uvah hinpuuvin lang, Israel phung somleni a kon in phungkhat’a songkhat cheh, song somleni chu hinchoijun tin aseipeh’in ahi.
6 at det skal være et Tegn midt iblandt eder, naar eders Børn herefter spørge og sige: Hvad betyde eder disse Stene?
Eihon hiche song hohi melchihna khatna imandiu ahi. Khonungteng leh nachateuvin hiche songhi ipi vetsahna ham tia ahindoh tenguleh,
7 Og I skulle sige til dem, at Jordanens Vand blev afskaaret for Herrens Pagts Ark; der den gik igennem Jordanen, da blev Jordanens Vand afskaaret; og disse Stene skulle være til en Ihukommelse for Israels Børn evindeligen.
Nanghon hitiahi nadonbutdiu ahi, Pakai kitepna thingkong chu akiput galkai phat chun Jordan vadung chu atanghel jengtan ahi, Israel mipiten itihchan hijongleh ahetjingna diuva hiche songho hi amelchihna hiding ahi tia naseipehdiu ahi.” ati.
8 Og Israels Børn gjorde saaledes, som Josva bød, og optoge tolv Stene midt af Jordanen, som Herren havde sagt til Josva, efter Tallet paa Israels Børns Stammer; og de førte dem med sig over til det Sted, hvor de bleve om Natten, og de lode dem blive der.
Hitichun mipihon Joshua athupeh bang bangin abol’un ahi. Pakaiyin Joshua ana thupeh bang bangin Jordan vadung lailunga konchun phung khatna songkhat chehtoh kitoh dingin song chu somleni ahin puuvin ahi. Amahon hichu ajangenau ngahmunnah apolutnun het jingna song dingin aphut tauvin ahi.
9 Og tolv Stene oprejste Josva midt i Jordanen, nede, hvor Præsterne, som bare Pagtens Ark, havde staaet med deres Fødder, og de ere der indtil denne Dag.
Joshua’n jong achombeh’in Jordan lailunga kitepna thingkong puho keng phangin achotphanau laitah’a chun song somleni aphutnin ahi. Hichechu tuni geijin aumnalaijin ahi.
10 Og Præsterne, som bare Arken, bleve staaende midt i Jordanen, indtil hvert Ord var fuldkommet, som Herren havde talet til Folket, efter alt det, som Mose havde befalet Josva; og Folket skyndte sig og gik over.
Mose’n Pakai thupeh ho Joshua anapehson hochu akitoldoh sohkei tokah’in thingkongpua thempuho chu vadung lailunga chun dding jingun ahi. Alangkhatnah mipiho chu kinotah’in vadung chu agalkaijun ahi.
11 Og det skete, der det ganske Folk var gaaet helt over, da kom Herrens Ark og Præsterne over, for Folkets Ansigt.
Mipiho jouse chu bitkeija agalkai sohkei phatnun Pakai thingkong puho jongchu mipiho mitmu changtah chun agalkaijun ahi.
12 Og Rubens Børn og Gads Børn og Halvdelen af Manasse Stamme gik over bevæbnede, foran Israels Børns Ansigt, saaledes som Mose havde talet til dem.
Galmanchah kichoi Reuben leh Gad phungmi holeh Manasseh phung akehkhatnin Mose thupeh bangin Israelte chu alamkaijun Jordan agalkai masauvin ahi.
13 Ved fyrretyve Tusinde, bevæbnede til Strid, gik de over for Herrens Ansigt til Krigen paa Jerikos slette Marker.
Hitobanga galmanchah kichoi mihem sangsomli hochu galsat dinga kigosadem ahiuve, chuleh, amaho chu Pakai mapuina changpummin Jericho khopi phaicham lang’ah chun agalkai tauvin ahi.
14 Paa den Dag gjorde Herren Josva stor for al Israels Øjne; og de frygtede ham, saaledes som de frygtede Mose, alle hans Livs Dage.
Hiche nikho chun Pakaiyin Joshua chu Israelte jouse mitmun atunglennin ahi, hitichun amahon ahinkho lhumkeijin agingun, Mose anaja bang bangun jana anapeuvin ahi.
15 Og Herren sagde til Josva:
Pakaiyin Joshua kommachun hitin anaseije,
16 Byd Præsterne, som bære Vidnesbyrdets Ark, at de stige op af Jordanen.
“Vadung tolhgo laiya konchun Pakai kitepna thingkongpu hochu hungdoh dingin thu pen,” ati.
17 Saa bød Josva Præsterne, og sagde: Stiger op af Jordanen!
Hitichun Joshua’n jong thupeh chu agah neitan ahi.
18 Og det skete, der Præsterne, som bare Herrens Pagts Ark, stege op midt af Jordanen, saa snart Præsternes Fodsaaler havde betraadt det tørre, da kom Jordanens Vand tilbage til sit Sted og gik som tilforn over alle sine Bredder.
Pakai kitepna thingkongpu thempuho chu vadung golaija konna ahungpotdoh uva akengphangun vadung pang tolgo lah chu ahinchot phat’uvin Jordan vadung tuichu ahunglong kitnin tumasanga bang bangin vadung pang aletdoh sohkei kittan ahi.
19 Og Folket steg op af Jordanen paa den tiende Dag i den første Maaned, og de lejrede sig i Gilgal, paa Østgrænsen af Jerikos Landemærke.
Mipichun lhamasa nisom channi chun Jordan chu ahung galkaijun Jericho solam Gilgal munna chun ngahmun asemmun ahi.
20 Og de tolv Stene, som de toge af Jordanen, oprejste Josva i Gilgal.
Joshua’n Jordan vadunga konna song somleni ahinlah chu hiche Gilgal munnahin alomchang’in asekhommin ahi.
21 Og han sagde til Israels Børn: Naar eders Børn herefter spørge deres Fædre og sige: Hvad betyde disse Stene?
Hichun Joshua’n Israelte kommachun aseijin, “Khonungleh nachateuvin hichehi ipi vetsahna ham tia nahindoh tenguleh,
22 da skulle I kundgøre eders Børn det og sige: Israel gik paa det tørre igennem denne Jordan,
Hiteng chuleh nanghon hiche laiya hi Israel chaten Jordan tolgo laiya ahung galkaina munnu chu ahi tia nadonbutdiu ahi,
23 thi Herren eders Gud udtørrede Jordanens Vande for eders Ansigt, indtil I kom over, ligesom Herren eders Gud gjorde ved det røde Hav, hvilket han udtørrede for vort Ansigt, indtil vi kom over,
Ajeh chu, na Pakai na Pathennun nangho mitmu tah’a tuichu Achansah’a hitia chu twikhanglensan igalkaisoh kahseuva Achansah banga chu igalkai sohkei tokah uva akansah ahin,
24 at alle Folk paa Jorden Skulle kende Herrens Haand, at den er stærk, at I skulle frygte Herren eders Gud alle Dage.
Leiset chunga nam jousen Pakai banthahat anatatje ahetsohna diuleh nanghon jong Pakai na Pathennu itihchan hijongleh naginjing theinadiu ahi tia naseipehdiu ahi.” tin aseipeh tai.
