Josua 3
1 Og Josva stod aarle op om Morgenen, og de rejste fra Sittim og kom til Jordanen, han og alle Israels Børn; og de bleve der om Natten, førend de droge over.
Yǝxua ǝtisi tang sǝⱨǝrdǝ turup, pütkül Israil bilǝn Xittimdin ayrilip Iordan dǝryasiƣa kǝldi; ular dǝryadin ɵtküqǝ xu yǝrdǝ bargaⱨ tikip turdi.
2 Og det skete, der tre Dage vare til Ende, da gik Fogederne midt igennem Lejren.
Üq kün toxup, sǝrdarlar qedirgaⱨtin ɵtüp,
3 Og de bøde Folket og sagde: Naar I se Herrens, eders Guds Pagts Ark, og Præsterne, Leviterne, som bære den, saa skulle I rejse ud fra eders Sted og gaa efter den;
hǝlⱪⱪǝ ǝmr ⱪilip: — Silǝr Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning ǝⱨdǝ sanduⱪini, yǝni Lawiylarning uni kɵtürüp mangƣinini kɵrgǝn ⱨaman, turƣan ornunglardin ⱪozƣilip, ǝⱨdǝ sanduⱪining kǝynidin ǝgixip menginglar.
4 — dog at der skal være Rum imellem eder og imellem den, ved tusinde Alen i Maal, I skulle ikke komme nær til den; — paa det at I skulle vide den Vej, paa hvilken I skulle gaa; thi I have ikke tilforn draget over paa den Vej.
Lekin uning bilǝn silǝrning ariliⱪinglarda ikki ming gǝz ariliⱪ ⱪalsun; ⱪaysi yol bilǝn mangidiƣininglarni bilixinglar üqün, uningƣa yeⱪinlaxmanglar; qünki silǝr ilgiri muxu yol bilǝn mengip baⱪmiƣansilǝr, — dedi.
5 Og Josva sagde til Folket: Helliger eder; thi Herren skal gøre underlige Ting i Morgen iblandt eder.
Yǝxua hǝlⱪⱪǝ: — Ɵzünglarni pak-muⱪǝddǝs ⱪilinglar, qünki ǝtǝ Pǝrwǝrdigar aranglarda mɵjizǝ-karamǝtlǝrni kɵrsitidu, — dedi.
6 Og Josva sagde til Præsterne: Bærer Pagtens Ark og gaar over foran Folket; og de bare Pagtens Ark og gik foran Folket.
Andin Yǝxua kaⱨinlarƣa: — Əⱨdǝ sanduⱪini kɵtürüp hǝlⱪning aldida dǝryadin ɵtünglar, dǝp buyruwidi, ular ǝⱨdǝ sanduⱪini elip hǝlⱪning aldida mangdi.
7 Og Herren sagde til Josva: Paa den Dag vil jeg begynde at gøre dig stor for al Israels Øjne, og de skulle vide, at ligesom jeg var med Mose, saa vil jeg og være med dig.
Pǝrwǝrdigar Yǝxuaƣa sɵz ⱪilip: — Ⱨǝmmǝ Israilning Mening Musa bilǝn billǝ bolƣinimdǝk, sening bilǝnmu billǝ bolidiƣanliⱪimni bilixi üqün bügündin etibarǝn seni ularning nǝziridǝ qong ⱪilimǝn.
8 Men du skal byde Præsterne, som bære Pagtens Ark, og sige: Naar I komme til det yderste af Jordanens Vande, da skulle I blive staaende i Jordanen.
Əmdi sǝn ǝⱨdǝ sanduⱪini kɵtürgǝn kaⱨinlarƣa: — Silǝr Iordan dǝryasining süyining boyiƣa yetip kǝlgǝndǝ, Iordan dǝryasi iqidǝ turunglar, — degin, — dedi.
9 Og Josva sagde til Israels Børn: Kommer nær hid og hører Herren eders Guds Ord.
Yǝxua Israillarƣa: — Bu yaⱪⱪa kelinglar, Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning sɵzini anglanglar, dedi.
10 Og Josva sagde: Derpaa skulle I vide, at den levende Gud er midt iblandt eder og skal fordrive for eders Ansigt Kananiterne og Hethiterne og Heviterne og Feresiterne og Girgasiterne og Amoriterne og Jebusiterne.
Andin Yǝxua: — Mana, silǝr xu ix arⱪiliⱪ mǝnggülük ⱨayat Tǝngrining aranglarda ikǝnlikini, xundaⱪla Uning silǝrning aldinglardin Ⱨittiylar, Girgaxiylar, Amoriylar, Ⱪanaaniylar, Pǝrizziylar, Ⱨiwiylar, Yǝbusiylarni ⱨǝydiwetidiƣanliⱪini bilisilǝr — pütkül yǝr-zeminning igisining ǝⱨdǝ sanduⱪi silǝrning aldinglarda Iordan dǝryasi iqidin ɵtküzülidu.
11 Se, al Jordens Herres Pagts Ark gaar over for eders Ansigt igennem Jordanen.
12 Saa tager eder nu tolv Mænd af Israels Stammer, een Mand af hver Stamme.
ǝmdi Israilning ⱪǝbililiridin on ikki adǝmni tallanglar, ⱨǝrⱪaysi ⱪǝbilidin birdin bolsun;
13 Og det skal ske, naar Præsterne, som bære Herrens, al Jordens Herres, Ark, med Fodsaalerne staa stille i Jordanens Vande, da skal Jordanens Vande afskæres, nemlig de Vande, som komme ned ovenfra; og de skulle staa som een Dynge.
xundaⱪ boliduki, pütkül yǝr-zeminning Igisi bolƣan Pǝrwǝrdigarning ǝⱨdǝ sanduⱪini kɵtürgǝn kaⱨinlarning tapini Iordan dǝryasining süyigǝ tǝgkǝndǝ, Iordan dǝryasining süyi, yǝni bax eⱪinidin eⱪip kǝlgǝn sular üzüp taxlinip, dǝrya kɵtürülüp dɵng bolidu, — dedi.
14 Og det skete, der Folket drog ud af deres Telte for at gaa over Jordanen, da bare Præsterne Pagtens Ark for Folkets Ansigt.
Əmdi xundaⱪ boldiki, hǝlⱪ qedirliridin qiⱪip Iordan dǝryasidin ɵtmǝkqi bolƣanda, ǝⱨdǝ sanduⱪini kɵtürgǝn kaⱨinlar hǝlⱪning aldida mangdi;
15 Og der de, som bare Arken, kom til Jordanen, og Præsterne, som bare Arken, vædede deres Fødder yderst i Vandet, (men Jordanen var fuld over alle sine Bredder hele Høsten igennem):
ǝⱨdǝ sanduⱪini kɵtürgüqilǝr Iordan dǝryasiƣa yetip kelip, putliri suƣa tegixi bilǝnla (orma waⱪtida Iordan dǝryasining süyi dǝryaning ikki ⱪirƣiⱪidin texip qiⱪidu),
16 Da stod det Vand stille, som kom ned ovenfra, det rejste sig til een Dynge saare langt borte ved den Stad Adam, som ligger op til Zarthans Side, men det, som løb ned til Havet ved den slette Mark, nemlig Salthavet, det blev aldeles afskaaret; saa gik Folket over imod Jeriko.
yuⱪiri eⱪindiki sular heli yiraⱪtila, Zarǝtanning yenidiki Adǝm xǝⱨirining yenida tohtap, dɵng boldi; Arabaⱨ tüzlǝngliki boyidiki dengizƣa, yǝni «Xor Dengizi»ƣa eⱪip qüxüwatⱪan keyinki eⱪimi üzülüp ⱪaldi; hǝlⱪ bolsa Yeriho xǝⱨirining udulidin [dǝryadin] ɵtüp mangdi.
17 Og Præsterne, som bare Herrens Pagts Ark, stode fast paa det tørre, midt i Jordanen; og al Israel gik over paa det tørre, indtil det ganske Folk var gaaet helt over Jordanen.
Pütkül Israil ⱪuruⱪ yǝrni dǝssǝp, barliⱪ hǝlⱪ Iordan dǝryasidin pütünlǝy ɵtüp bolƣuqilik, Pǝrwǝrdigarning ǝⱨdǝ sanduⱪini kɵtürgǝn kaⱨinlar Iordan dǝryasining otturisida ⱪuruⱪ yǝrdǝ mǝzmut turdi.
