Josua 3
1 Og Josva stod aarle op om Morgenen, og de rejste fra Sittim og kom til Jordanen, han og alle Israels Børn; og de bleve der om Natten, førend de droge over.
Nañaleñale t’Iehosoa te nitroatse, le nienga i Sitime rekets’ o ana’ Israele iabio naho niheo mb’am’ Iardeney mb’eo, vaho nitobe eo aolo’ t’ie hitsake.
2 Og det skete, der tre Dage vare til Ende, da gik Fogederne midt igennem Lejren.
Ie nimodo ty telo andro, le nimb’eo mb’eo amy tobey o mpiaoloo;
3 Og de bøde Folket og sagde: Naar I se Herrens, eders Guds Pagts Ark, og Præsterne, Leviterne, som bære den, saa skulle I rejse ud fra eders Sted og gaa efter den;
naho linili’ iareo ondatio ami’ty hoe: Naho oni’ areo i vatam-pañina’ Iehovà Andrianañahare’ areoy, naho o mpisoroñe nte-Levy mitarazo azeo, le miavota an-toe’o, vaho oriho.
4 — dog at der skal være Rum imellem eder og imellem den, ved tusinde Alen i Maal, I skulle ikke komme nær til den; — paa det at I skulle vide den Vej, paa hvilken I skulle gaa; thi I have ikke tilforn draget over paa den Vej.
Fe engao heba’e mizehe kiho ro’arivo varañe añivo’ areo naho ie, ko harinea’ areo, soa te ho fohi’ areo ty lalan-komba’ areo; fa mboe tsy niary mb’ atoy nahareo.
5 Og Josva sagde til Folket: Helliger eder; thi Herren skal gøre underlige Ting i Morgen iblandt eder.
Le hoe t’Iehosoa am’ ondatio: Miefera fa hanao raha tsitantane añivo’ areo ao t’Iehovà hamaray.
6 Og Josva sagde til Præsterne: Bærer Pagtens Ark og gaar over foran Folket; og de bare Pagtens Ark og gik foran Folket.
Nisaontsy amo mpisoroñeo t’Iehosoa ami’ty hoe: Rambeso i vatam-pañinay le mitsàha aolo ondatio. Rinambe’ iereo i vatam-pañinay vaho nimb’ aolo ondatio mb’eo.
7 Og Herren sagde til Josva: Paa den Dag vil jeg begynde at gøre dig stor for al Israels Øjne, og de skulle vide, at ligesom jeg var med Mose, saa vil jeg og være med dig.
Le hoe t’Iehovà am’ Iehosoa, Hiorotse hampionjoñe azo ampahaoniña’ Israele iaby iraho te anito, hahafohina’ iareo te, manahake ty nindrezako amy Mosè ty hindrezako ama’o.
8 Men du skal byde Præsterne, som bære Pagtens Ark, og sige: Naar I komme til det yderste af Jordanens Vande, da skulle I blive staaende i Jordanen.
Aa le afantoho o mpisoroñe mitarazo i vatam-pañinaio, ami’ty hoe: Ie tsatok’ añ’olon-drano’ Iardeney le mijohaña am’ Iardeney.
9 Og Josva sagde til Israels Børn: Kommer nær hid og hører Herren eders Guds Ord.
Le hoe t’Iehosoa amo ana’ Israeleo: Mb’etoa hijanjiñe ty tsara’ Iehovà Andrianañahare’ areo.
10 Og Josva sagde: Derpaa skulle I vide, at den levende Gud er midt iblandt eder og skal fordrive for eders Ansigt Kananiterne og Hethiterne og Heviterne og Feresiterne og Girgasiterne og Amoriterne og Jebusiterne.
Le hoe t’Iehosoa: Ho fohi’ areo henane zao te añivo’ areo ao t’i Andrianañahare veloñe le tsy mete tsy roahe’e aolo’ areo mb’eo o nte-Kanàneo, naho o nte Kiteo, naho o nte-Kiveo, naho o nte-Perizeo, naho o nte-Girgasio, naho o nte-Amoreo vaho o nte-Iebosio.
11 Se, al Jordens Herres Pagts Ark gaar over for eders Ansigt igennem Jordanen.
Hehe te mitsak’ aolo’ areo mb’ am’ Iardeney ty vatam-pañina’ i Talè’ ty tane toy iaby.
12 Saa tager eder nu tolv Mænd af Israels Stammer, een Mand af hver Stamme.
Aa le joboño ondaty folo-ro’ amby boak’ amy fifokoa’ Israele rey, songa ondaty raike i fifokoañe rey.
13 Og det skal ske, naar Præsterne, som bære Herrens, al Jordens Herres, Ark, med Fodsaalerne staa stille i Jordanens Vande, da skal Jordanens Vande afskæres, nemlig de Vande, som komme ned ovenfra; og de skulle staa som een Dynge.
Amy te, ie mijohañe an-drano’ Iardeney ty lelam-pandia’ o mpisoroñe mitarazo i vatam-pañina’ Iehovà, Talè’ ty tane bey toiio, le ho tampake ty rano’ Iardeney vaho hivotry ho haboañe o rano mikararake boak’ ambone añeo.
14 Og det skete, der Folket drog ud af deres Telte for at gaa over Jordanen, da bare Præsterne Pagtens Ark for Folkets Ansigt.
Aa naho niavotse an-kiboho’e ondatio hitsake Iardeney, le aolo ondatio o mpisoroñe nitarazo i vatam-pañinaio,
15 Og der de, som bare Arken, kom til Jordanen, og Præsterne, som bare Arken, vædede deres Fødder yderst i Vandet, (men Jordanen var fuld over alle sine Bredder hele Høsten igennem):
le vata’e nivotrak’ añ’ olo-drano’ Iardeney ty fandia’ o mpitarazo i vatam-pañinaio—toe manganahana añ’olo’ Iardeney iaby o rano’ Iardeneio amo hene andro an-tsam-pamokarañeo—
16 Da stod det Vand stille, som kom ned ovenfra, det rejste sig til een Dynge saare langt borte ved den Stad Adam, som ligger op til Zarthans Side, men det, som løb ned til Havet ved den slette Mark, nemlig Salthavet, det blev aldeles afskaaret; saa gik Folket over imod Jeriko.
le nijihetse o rano nizotso boak’ ambone eio naho nionjoñe ho haboañe nitakatse ty atao Adame añe, i rova marine’ i Tsaretàne; le vata’e nitampake o ho nizotso mb’an-dRiak-Arabà naho mb’amy Riake Siray mb’eoo, vaho nitsake tandrife Ierikò ey ondatio.
17 Og Præsterne, som bare Herrens Pagts Ark, stode fast paa det tørre, midt i Jordanen; og al Israel gik over paa det tørre, indtil det ganske Folk var gaaet helt over Jordanen.
Nijohañe an-tane maik’ anteñateña’ Iardeney o mpisoroñe nitarazo i vatam-pañina’ Iehovàio, le hene nitsak’ an-tane maike t’Israele, ampara’ te tafatsàke Iardeney iaby i valobohòkey.
