Josua 24
1 Og Josva samlede alle Israels Stammer til Sikem, og han sammenkaldte Israels Ældste og deres Øverster og deres Dommere og deres Fogeder, og de stillede sig for Guds Ansigt.
Andin Yǝxua Israilning ⱨǝmmǝ ⱪǝbililirini Xǝkǝmgǝ yiƣip, Israilning aⱪsaⱪalliri, baxliⱪliri, ⱨakim-sotqiliri bilǝn bǝg-ǝmǝldarlirini qaⱪirdi; ular ɵzlirini Hudaning ⱨuzuriƣa ⱨazir ⱪilƣanda
2 Da sagde Josva til alt Folket: Saa siger Herren, Israels Gud: Eders Fædre boede fordum paa hin Side Floden, Thara, Abrahams Fader og Nakors Fader, og de tjente andre Guder.
Yǝxua pütkül hǝlⱪⱪǝ: Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigar: — «Ⱪǝdimki zamanda ata-bowiliringlar, jümlidin Ibraⱨim bilǝn Naⱨorning atisi Tǝraⱨ dǝryaning u tǝripidǝ olturatti; ular baxⱪa ilaⱨlarning ⱪulluⱪida bolatti.
3 Og jeg tog eders Fader Abraham fra hin Side Floden og lod ham vandre om i hele Kanaans Land, og jeg formerede hans Sæd og gav ham Isak.
Lekin Mǝn atanglar Ibraⱨimni dǝryaning u tǝripidin elip kelip, uni baxlap pütkül Ⱪanaan zeminini aylandurup, uning nǝslini awutup uningƣa Isⱨaⱪni bǝrdim.
4 Og Isak gav jeg Jakob og Esau; og jeg gav Esau Sejrs Bjerg til Eje, men Jakob og hans Børn droge ned til Ægypten.
Andin Mǝn Isⱨaⱪⱪa Yaⱪup bilǝn Əsawni bǝrdim; Əsawƣa Seir taƣliⱪ rayonini tǝwǝlik ⱪilip bǝrdim, Yaⱪup bilǝn oƣulliri bolsa Misirƣa qüxüp bardi.
5 Da sendte jeg Mose og Aron og slog Ægypterne, ligesom jeg gjorde midt iblandt dem; og derefter førte jeg eder ud.
Keyinrǝk Mǝn Musa bilǝn Ⱨarunni ǝwǝtip, Misirliⱪlar arisida ǝmǝllirim bilǝn ularƣa dǝⱨxǝtlik wabalarni qüxürdum; andin silǝrni xu yǝrdin elip qiⱪtim.
6 Og jeg udførte eders Fædre af Ægypten, og I kom til Havet; og Ægypterne forfulgte eders Fædre med Vogne og med Ryttere til det røde Hav.
Mǝn bu tǝriⱪidǝ ata-bowiliringlarni Misirdin elip qiⱪip, ular [Ⱪizil] Dengizƣa yetip kǝlginidǝ, misirliⱪlar jǝng ⱨarwiliri wǝ atliⱪ ǝskǝrliri bilǝn ata-bowiliringlarni ⱪoƣlap dengizƣiqǝ kǝldi.
7 Da raabte de til Herren, og han satte et Mørke imellem eder og imellem Ægypterne og lod Havet komme over dem, og det skjulte dem, og eders Øjne have set det, som jeg gjorde i Ægypten; og I bleve i Ørken mange Aar.
Israillar xuan Pǝrwǝrdigarƣa nida ⱪiliwidi, U silǝr bilǝn Misirliⱪlarning arisiƣa tum ⱪarangƣuluⱪ qüxürdi; andin dengizni ularning üstigǝ basturup yapti. Silǝr Ɵz kɵzliringlar bilǝn Mening Misirda nemǝ ⱪilƣinimni kɵrdünglar; andin silǝr uzun waⱪitⱪiqǝ qɵldǝ turdunglar.
8 Og jeg førte eder ind i Amoriternes Land, som boede paa hin Side Jordanen, og de strede mod eder; og jeg gav dem i eders Haand, saa at I indtoge deres Land til Ejendom, og jeg ødelagde dem for eders Ansigt.
Keyinrǝk Mǝn silǝrni Iordan dǝryasining u tǝripidǝ turƣan Amoriylarning zeminiƣa baxlap kǝldim; ular silǝr bilǝn soⱪuxⱪanda mǝn ularni ⱪolunglarƣa berip, silǝr ularning zeminini igilidinglar. Mǝn ularni aldinglardin yoⱪitiwǝttim.
9 Da gjorde Balak, Zippors Søn, Moabs Konge, sig rede og stred mod Israel, og han sendte hen og kaldte Bileam, Beors Søn, til at forbande eder.
U waⱪitta Moabning padixaⱨi, Zipporning oƣli Balaⱪ ⱪopup, Israil bilǝn jǝnggǝ qüxti wǝ silǝrni ⱪarƣax üqün Beorning oƣli Balaamni qaⱪirip kǝldi;
10 Men jeg vilde ikke høre Bileam; og han velsignede eder, og jeg reddede eder af hans Haand.
lekin Mǝn Balaamning sɵzigǝ ⱪulaⱪ salmidim; xuning bilǝn u silǝrgǝ ⱪayta-ⱪayta bǝht-bǝrikǝt tilidi wǝ Mǝn silǝrni [Balaⱪning] ⱪolidin ⱪutⱪuzdum.
11 Og der I gik over Jordanen og kom til Jeriko, da strede Mændene af Jeriko, Amoriterne og Feresiterne og Kananiterne og Hethiterne og Girgasiterne og Heviterne og Jebusiterne imod eder; men jeg gav dem i eders Haand.
Keyinrǝk silǝr Iordan dǝryasidin ɵtüp Yerihoƣa barƣanda Yerihoning adǝmliri Amoriylar, Pǝrizziylǝr, Ⱪanaaniylar, Ⱨittiylar, Girgaxiylar, Ⱨiwiylar wǝ Yǝbusiylar silǝr bilǝn uruxⱪa ⱪopⱪini bilǝn Mǝn ularni ⱪolunglarƣa tapxurup bǝrdim;
12 Og jeg sendte foran eder Gedehamse, som uddreve dem fra eders Ansigt, saa vel som de to Amoriters Konger, ikke med dit Sværd, ej heller med din Bue.
Mǝn aldinglarƣa seriⱪ ⱨǝrini ǝwǝttim, seriⱪ ⱨǝrǝ Amoriylarning ikkila padixaⱨini ⱨǝydiwǝtkǝndǝk ularnimu ⱨǝydiwǝtti; bu ix silǝrning ⱪiliqinglar yaki oⱪyayinglar bilǝn bolmidi.
13 Og jeg gav eder et Land, paa hvilket du ikke har arbejdet, og Stæder, som I ikke have bygget, og I bo udi dem; af Vingaarde og af Oliegaarde, som I ikke have plantet, æde I.
Mǝn silǝrgǝ ɵz ⱪolunglar bilǝn ǝmgǝk singdürmigǝn bir zeminni, ɵzünglar yasimiƣan xǝⱨǝrlǝrni bǝrdim, wǝ silǝr xularda makan ⱪildinglar; ɵzünglar tikmigǝn üzümzarliⱪlar bilǝn zǝytunzarliⱪlardin mewilirini yǝwatisilǝr» dǝydu, — dedi.
14 Saa frygter nu Herren og tjener ham i Oprigtighed og i Sandhed, og borttager de Guder, som eders Fædre tjente paa hin Side Floden og i Ægypten, og tjener Herren!
— Xunga ǝmdi silǝr Pǝrwǝrdigardin ⱪorⱪup ihlasmǝnlik wǝ ⱨǝⱪiⱪǝt iqidǝ uning ibaditidǝ bolunglar; ata-bowiliringlar dǝryaning u tǝripidǝ wǝ Misirda qoⱪunƣan ilaⱨlarni taxlap, pǝⱪǝt Pǝrwǝrdigarning ⱪulluⱪida bolunglar.
15 Og om det mishager eder at tjene Herren, saa udvælger eder i Dag, hvem I ville tjene, enten de Guder, som eders Fædre, der vare paa hin Side Floden, tjente, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I bo; men jeg og mit Hus, vi ville tjene Herren.
Lekin ǝgǝr Pǝrwǝrdigarning ibaditi silǝrgǝ yaman kɵrünsǝ, kimgǝ ibadǝt ⱪilidiƣininglarni talliwelinglar — mǝyli ata-bowiliringlar dǝryaning u tǝripidǝ turƣanda qoⱪunƣan ilaⱨlar bolsun yaki silǝr turuwatⱪan zemindiki Amoriylarning ilaⱨliri bolsun, ularni tallanglar; lekin mǝn bilǝn ɵyümdikilǝr bolsaⱪ Pǝrwǝrdigarning ibaditidǝ bolimiz, — dedi.
16 Da svarede Folket og sagde: Det være langt fra os at forlade Herren for at tjene andre Guder.
Hǝlⱪ jawab berip: — Pǝrwǝrdigarni tǝrk etip baxⱪa ilaⱨlarning ibaditidǝ bolux bizdin neri bolsun!
17 Thi Herren vor Gud, han er den, som førte os og vore Fædre op af Ægyptens Land, af Trælles Hus, og som gjorde disse store Tegn for vore Øjne og bevarede os paa al den Vej, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de Folk, vi have gaaet midt igennem.
Qünki biz bilǝn ata-bowilirimizni «ⱪulluⱪ makani» bolƣan Misir zeminidin qiⱪirip, kɵzimizning aldida bu qong mɵjizilik alamǝtlǝrni kɵrsitip, ⱪaysi yolda mangmayli, ⱪaysi hǝlⱪning arisidin ɵtmǝyli, bizni saⱪliƣuqi Pǝrwǝrdigar Hudayimiz Ɵzidur!
18 Og Herren har uddrevet alle Folkene, endog Amoriten, som boede i Landet, fra vort Ansigt; ogsaa vi ville tjene Herren, thi han er vor Gud.
Pǝrwǝrdigar bu zeminda turƣan barliⱪ taipilǝrni, jümlidin Amoriylarni aldimizdin ⱪoƣliwǝtti; xunga bizmu Pǝrwǝrdigarning ibaditidǝ bolimiz; qünki U bizning Tǝngrimizdur! — dedi.
19 Og Josva sagde til Folket: I kunne ikke tjene Herren, thi han er en hellig Gud, han er en nidkær Gud, han skal ikke bære over med eders Overtrædelser og eders Synder.
Yǝxua hǝlⱪⱪǝ: — Silǝr Pǝrwǝrdigarning ibaditidǝ bolalmaysilǝr, qünki U muⱪǝddǝs bir Hudadur; U wapasizliⱪⱪa ⱨǝsǝt ⱪilƣuqi bir Tǝngri bolƣaqⱪa, itaǝtsizlikliringlar bilǝn gunaⱨliringlarni kǝqürǝlmǝydu.
20 Naar I forlade Herren og tjene fremmede Guder, da skal han vende om og gøre eder ondt og fortære eder, efter at han har gjort eder godt.
Əgǝr silǝr Pǝrwǝrdigarni taxlap, yat ilaⱨlarƣa qoⱪunƣan bolsanglar Umu silǝrdin yüz ɵrüp, silǝrgǝ yahxiliⱪ ⱪilip kǝlgǝnning ornida silǝrgǝ bala kǝltürüp yoⱪitidu, — dedi.
21 Og Folket sagde til Josva: Ingenlunde! men vi ville tjene Herren.
Lekin hǝlⱪ Yǝxuaƣa jawab berip: — Ⱨǝrgiz undaⱪ bolmaydu! Biz Pǝrwǝrdigarning ibaditidǝ bolimiz, — dedi.
22 Da sagde Josva til Folket: I ere selv Vidner imod eder, at I have udvalgt eder Herren til at tjene ham; og de sagde: Vi ere Vidner.
Buni anglap Yǝxua hǝlⱪⱪǝ: — Ɵzünglarning Pǝrwǝrdigarni, Uning ibaditidǝ boluxni talliƣanliⱪinglarƣa ɵz-ɵzünglarƣa guwaⱨqi boldunglar, dewidi, ular: — Ɵzimiz guwaⱨ! — dǝp jawab berixti.
23 Saa borttager nu de fremmede Guder, som ere midt iblandt eder, og bøjer eders Hjerter til Herren, Israels Gud.
U: — Undaⱪ bolsa ǝmdi aranglardiki yat ilaⱨlarni qiⱪirip taxliwetip, kɵnglünglarni Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigarƣa intilidiƣan ⱪilinglar, dedi.
24 Og Folket sagde til Josva: Vi ville tjene Herren vor Gud, og vi ville høre hans Røst.
Hǝlⱪ Yǝxuaƣa jawab berip: — Biz Pǝrwǝrdigar Hudayimizning ibaditidǝ bolup, uning awaziƣila ⱪulaⱪ salidiƣan bolimiz, dedi.
25 Saa gjorde Josva paa den samme Dag en Pagt med Folket, og han lagde dem Lov og Ret for i Sikem.
Xuning bilǝn Yǝxua u küni hǝlⱪ bilǝn ǝⱨdǝ baƣlixip, Xǝkǝmdǝ ular üqün ⱨɵküm-bǝlgilimilǝrni tohtitip bǝrdi.
26 Og Josva skrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Sten og lod den oprejse der under Egen, som var ved Herrens Helligdom.
Andin Yǝxua bu ⱨǝmmǝ sɵzlǝrni Pǝrwǝrdigarning ⱪanun kitabiƣa pütüp, yoƣan bir taxni elip kelip, uni Pǝrwǝrdigarning muⱪǝddǝs jayining yenidiki dub dǝrihining astiƣa tiklǝp ⱪoydi.
27 Og Josva sagde til alt Folket: Se, denne Sten skal være til Vidnesbyrd imod os, thi den har hørt alle Herrens Ord, som han har talet med os; ja, den skal være til Vidnesbyrd imod eder, at I ikke skulle fornægte eders Gud.
Andin Yǝxua hǝlⱪⱪǝ: — Mana bu tax bolsa bizgǝ guwaⱨ bolup turidu; qünki u Pǝrwǝrdigarning bizgǝ ⱪilƣan ⱨǝmmǝ sɵzlirini anglap turdi; u Pǝrwǝrdigar Hudayinglardin tanmasliⱪinglar üqün üstünglarda guwaⱨqi bolup turidu, — dedi.
28 Saa lod Josva Folket fare, hver til sin Arv.
Yǝxua xularni dǝp hǝlⱪni yolƣa selip, ⱨǝrbirini ɵz miras yerigǝ yandurdi.
29 Og det skete efter disse Handler, da døde Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, hundrede og ti Aar gammel.
Bu ixlardin keyin Nunning oƣli, Pǝrwǝrdigarning ⱪuli Yǝxua bir yüz on yexida wapat boldi.
30 Og de begrove ham i hans Arvs Landemærke i Thimnath-Sera, som ligger paa Efraims Bjerg, Norden for Gaas Bjerg.
Ular uni elip berip, Əfraim taƣliⱪ rayonida, Gaax teƣining ximal tǝripidiki ɵz miras ülüxi bolƣan Timnat-Seraⱨ degǝn jayda dǝpnǝ ⱪildi.
31 Og Israel tjente Herren, saa længe Josva levede, og saa længe de Ældste levede, som levede længe efter Josva, og som kendte al Herrens Gerning, hvilken han havde gjort mod Israel.
Yǝxuaning pütkül ⱨayat künliridǝ, xundaⱪla Yǝxuadin keyin ⱪalƣan, Pǝrwǝrdigarning Israil üqün ⱪilƣan ⱨǝmmǝ mɵjizilik ǝmǝllirini obdan bilidiƣan aⱪsaⱪallarning pütkül ⱨayat künliridimu Israil Pǝrwǝrdigarning ibaditidǝ bolup turdi.
32 Og Josefs Ben, som Israels Børn havde ført op af Ægypten, begrove de i Sikem, paa den Agers Del, som Jakob havde købt af Hemors, Sikems Faders, Børn for hundrede Penninge; og de bleve Josefs Børn til Arv.
Yüsüpning sɵngǝklirini bolsa, Israillar ularni Misirdin elip kǝlgǝnidi. Ular bularni Xǝkǝmgǝ elip berip, Yaⱪup Xǝkǝmning atisi Ⱨamorning oƣulliridin yüz kǝsitaⱨ kümüxkǝ setiwalƣan yǝrdǝ dǝpnǝ ⱪildi. Xu yǝr Yüsüplǝrning miras ülüxi bolup ⱪaldi.
33 Og Eleasar, Arons Søn, døde, og de begrove ham i Gibea, som hørte hans Søn Pinehas til og var given ham paa Efraims Bjerg.
Ⱨarunning oƣli Əliazarmu wapat boldi; ular uni oƣli Finiⱨasⱪa miras ⱪilip berilgǝn Əfraimning taƣliⱪ rayonidiki Gibeaⱨ degǝn jayda dǝpnǝ ⱪildi.
