Josua 24

1 Og Josva samlede alle Israels Stammer til Sikem, og han sammenkaldte Israels Ældste og deres Øverster og deres Dommere og deres Fogeder, og de stillede sig for Guds Ansigt.

Pea naʻe tānaki fakataha ʻe Siosiua ʻae ngaahi faʻahinga ʻo ʻIsileli ki Sikemi, ʻo ne fekau ke haʻu ʻae kau mātuʻa ʻo ʻIsileli, mo honau ngaahi ʻeiki, pea ko honau kau fakamaau, mo honau kau matāpule; pea naʻa nau fakahā ʻakinautolu ʻi he ʻao ʻoe ʻOtua.

2 Da sagde Josva til alt Folket: Saa siger Herren, Israels Gud: Eders Fædre boede fordum paa hin Side Floden, Thara, Abrahams Fader og Nakors Fader, og de tjente andre Guder.

Pea naʻe pehē ʻe Siosiua ki he kakai kotoa pē, “ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, ‘Naʻe nofo hoʻomou ngaahi tamai ʻi muʻa ʻi he kauvai ʻe taha ʻoe vai lahi, ʻio, ʻa Tela, ko e tamai ʻa ʻEpalahame mo e tamai ʻa Nehoa: pea naʻa nau tauhi ʻae ngaahi ʻotua kehe.

3 Og jeg tog eders Fader Abraham fra hin Side Floden og lod ham vandre om i hele Kanaans Land, og jeg formerede hans Sæd og gav ham Isak.

Pea naʻaku ʻomi hoʻomou tamai ko ʻEpalahame mei he potu ʻe taha ʻoe vai lahi, ʻo tataki ia ʻi he fonua ko Kēnani, pea u fakatokolahi hono hako, ʻo foaki kiate ia ʻa ʻAisake.

4 Og Isak gav jeg Jakob og Esau; og jeg gav Esau Sejrs Bjerg til Eje, men Jakob og hans Børn droge ned til Ægypten.

Pea naʻe foaki kia ʻAisake ʻa Sēkope mo ʻIsoa: peau foaki kia ʻIsoa ʻae moʻunga ko Seia, ke ne maʻu ia; ka ko Sēkope mo ʻene fānau naʻa nau ʻalu hifo ki ʻIsipite.

5 Da sendte jeg Mose og Aron og slog Ægypterne, ligesom jeg gjorde midt iblandt dem; og derefter førte jeg eder ud.

Pea naʻaku fekau ʻa Mōsese mo ʻElone foki, peau fakamamahiʻi ʻa ʻIsipite, ʻo fakatatau mo ia ʻaia naʻaku fai ʻiate kinautolu: pea hili ia naʻaku fakahaofi ʻakimoutolu.

6 Og jeg udførte eders Fædre af Ægypten, og I kom til Havet; og Ægypterne forfulgte eders Fædre med Vogne og med Ryttere til det røde Hav.

Pea naʻaku ʻomi hoʻomou ngaahi tamai mei ʻIsipite: pea naʻa mou haʻu ki he tahi: pea naʻe tuli hoʻomou ngaahi tamai ʻe he kakai ʻIsipite ʻaki ʻae ngaahi saliote mo e kau tangata heka hoosi ʻo aʻu ki he Tahi Kulokula.

7 Da raabte de til Herren, og han satte et Mørke imellem eder og imellem Ægypterne og lod Havet komme over dem, og det skjulte dem, og eders Øjne have set det, som jeg gjorde i Ægypten; og I bleve i Ørken mange Aar.

Pea ʻi heʻenau tangi kia Sihova, naʻa ne ʻai ʻae poʻuli ʻi homou vahaʻa mo e kakai ʻIsipite, pea naʻa ne ʻomi ʻae tahi kiate kinautolu ʻo lōmaki ʻaki ʻakinautolu; pea naʻe mamata ʻe homou mata ki he meʻa naʻaku fai ʻi ʻIsipite: pea ne mou nofo ʻi he toafa ʻo fuoloa.

8 Og jeg førte eder ind i Amoriternes Land, som boede paa hin Side Jordanen, og de strede mod eder; og jeg gav dem i eders Haand, saa at I indtoge deres Land til Ejendom, og jeg ødelagde dem for eders Ansigt.

Pea ne u ʻomi ʻakimoutolu ki he fonua ʻoe kau ʻAmoli, ʻaia naʻe nofo ʻi he kauvai ʻe taha ʻo Sioatani; pea naʻa nau tauʻi ʻakimoutolu: pea ne u tuku ʻakinautolu ki homou nima, koeʻuhi ke mou maʻu honau fonua, pea ne u fakaʻauha ʻakinautolu mei homou ʻao.

9 Da gjorde Balak, Zippors Søn, Moabs Konge, sig rede og stred mod Israel, og han sendte hen og kaldte Bileam, Beors Søn, til at forbande eder.

Pea naʻe tuʻu hake ʻa Pelaki ko e foha ʻo Sipoa, ko e tuʻi ʻo Moape, ʻo ne tauʻi ʻa ʻIsileli, ʻo ne fekau ke ui ʻa Pelami ko e foha ʻo Peoli ke haʻu ʻo fakamalaʻiaʻi ʻakimoutolu:

10 Men jeg vilde ikke høre Bileam; og han velsignede eder, og jeg reddede eder af hans Haand.

Ka naʻe ʻikai te u tokanga kia Pelami ko ia naʻa ne tāpuakiʻi pe ʻakimoutolu pea ne u fakamoʻui ʻakimoutolu mei hono nima,

11 Og der I gik over Jordanen og kom til Jeriko, da strede Mændene af Jeriko, Amoriterne og Feresiterne og Kananiterne og Hethiterne og Girgasiterne og Heviterne og Jebusiterne imod eder; men jeg gav dem i eders Haand.

Pea ne mou ʻalu atu ki he kauvai ʻe taha ʻo Sioatani, ʻo hoko ki Seliko: pea naʻe tauʻi ʻakimoutolu ʻe he kau tangata ʻo Seliko; ko e kau ʻAmoli, mo e kau Pelesi, mo e kau Kēnani, mo e kau Heti, mo e kau Keakasa, mo e kau Hevi, mo e kau Sepusi; pea naʻaku tukuange ʻakinautolu ki homou nima.

12 Og jeg sendte foran eder Gedehamse, som uddreve dem fra eders Ansigt, saa vel som de to Amoriters Konger, ikke med dit Sværd, ej heller med din Bue.

Pea naʻaku fekau ʻae fanga langomū ke muʻomuʻa ʻiate kimoutolu, ʻaia naʻe kapusi ʻakinautolu mei homou ʻao, ʻio, ʻae tuʻi ʻe ua ʻoe kau ʻAmoli; ka naʻe ʻikai fai ia ʻaki hoʻo heletā pē ko hoʻo kaufana ʻaʻau.

13 Og jeg gav eder et Land, paa hvilket du ikke har arbejdet, og Stæder, som I ikke have bygget, og I bo udi dem; af Vingaarde og af Oliegaarde, som I ikke have plantet, æde I.

Pea kuo u foaki kiate kimoutolu ʻae fonua ʻaia naʻe ʻikai te mou ngāue ke maʻu, mo e ngaahi kolo naʻe ʻikai te mou langa, pea ʻoku mou nofo ʻi ai; ko e ngaahi ngoue vaine, mo e ngaahi ngoue ʻolive ʻaia naʻe ʻikai te mou tō ʻoku mou kai mei ai.’

14 Saa frygter nu Herren og tjener ham i Oprigtighed og i Sandhed, og borttager de Guder, som eders Fædre tjente paa hin Side Floden og i Ægypten, og tjener Herren!

“Pea ko eni, mou manavahē kia Sihova, pea tauhi ia ʻi he angatonu mo e moʻoni; pea tukuange ʻiate kimoutolu ʻae ngaahi ʻotua naʻe tauhi ʻe hoʻomou ngaahi tamai ʻi he kauvai ʻe taha ʻoe vai lahi, pea mo ʻIsipite: pea mou tauhi ʻa Sihova.

15 Og om det mishager eder at tjene Herren, saa udvælger eder i Dag, hvem I ville tjene, enten de Guder, som eders Fædre, der vare paa hin Side Floden, tjente, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I bo; men jeg og mit Hus, vi ville tjene Herren.

Pea kapau ʻoku matamata kovi kiate kimoutolu ke tauhi ʻa Sihova, mou fili he ʻaho ni ʻaia te mou tauhi; pe ko e ngaahi ʻotua ʻaia naʻe tauhi ʻe hoʻomou ngaahi tamai, ʻaia naʻe ʻi he kauvai ʻe taha ʻoe vai lahi, pe ki he ngaahi ʻotua ʻoe kau ʻAmoli, ʻae fonua ʻonautolu ʻoku mou nofo ai: ka ko au mo hoku fale te mau tauhi ʻa Sihova.

16 Da svarede Folket og sagde: Det være langt fra os at forlade Herren for at tjene andre Guder.

Pea naʻe lea ʻae kakai ʻo pehē, “Ke taʻofi ʻe he ʻOtua ke ʻoua ʻaupito naʻa mau liʻaki ʻa Sihova, ke tauhi ʻae ngaahi ʻotua kehe;

17 Thi Herren vor Gud, han er den, som førte os og vore Fædre op af Ægyptens Land, af Trælles Hus, og som gjorde disse store Tegn for vore Øjne og bevarede os paa al den Vej, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de Folk, vi have gaaet midt igennem.

He ko Sihova ko hotau ʻOtua, ko ia ia kuo ne ʻomi ʻakitautolu mo ʻetau ngaahi tamai mei he fonua ko ʻIsipite, mei he fale fakapōpula, pea ko ia naʻa ne fai ʻae ngaahi meʻa fakaʻilonga lahi ʻi hotau ʻao, ʻo ne fakamoʻui ʻakitautolu ʻi he hala kotoa pē ʻaia naʻa tau ʻalu ai, pea ʻi he lotolotonga ʻoe kakai kotoa pē ʻaia naʻa tau ʻalu ai:

18 Og Herren har uddrevet alle Folkene, endog Amoriten, som boede i Landet, fra vort Ansigt; ogsaa vi ville tjene Herren, thi han er vor Gud.

Pea naʻe kapusi ʻe Sihova mei hotau ʻao ʻae kakai kotoa pē, ʻio, ʻae kau ʻAmoli ʻaia naʻe nofo ʻi he fonua: ko ia foki te mau tauhi ʻa Sihova; he ko homau ʻOtua ia.”

19 Og Josva sagde til Folket: I kunne ikke tjene Herren, thi han er en hellig Gud, han er en nidkær Gud, han skal ikke bære over med eders Overtrædelser og eders Synder.

Pea naʻe pehē ʻe Siosiua ki he kakai, “ʻOku ʻikai te mou faʻa tauhi ʻa Sihova; he ko e ʻOtua māʻoniʻoni ia; ko e ʻOtua fuaʻa ia; ʻe ʻikai te ne fakamolemole hoʻomou ngaahi talangataʻa mo hoʻomou ngaahi angahala.

20 Naar I forlade Herren og tjene fremmede Guder, da skal han vende om og gøre eder ondt og fortære eder, efter at han har gjort eder godt.

Kapau ʻoku mou liʻaki ʻa Sihova, pea tauhi ʻae ngaahi ʻotua kehe, te ne foki mai ʻo tautea ʻakimoutolu, ʻo fakaʻauha ʻakimoutolu, hili ʻa ʻene fai lelei kiate kimoutolu.”

21 Og Folket sagde til Josva: Ingenlunde! men vi ville tjene Herren.

Pea naʻa nau tala kia Siosiua, “ʻE ʻikai; ka te mau tauhi ʻa Sihova.”

22 Da sagde Josva til Folket: I ere selv Vidner imod eder, at I have udvalgt eder Herren til at tjene ham; og de sagde: Vi ere Vidner.

Pea naʻe pehē ʻe Siosiua ki he kakai, “Ko e kau fakamoʻoni ʻakimoutolu kiate kimoutolu kuo mou fili ʻa Sihova moʻomoutolu ke tauhi ia.” Pea naʻa nau pehē, “Ko e kau fakamoʻoni ʻakimautolu.”

23 Saa borttager nu de fremmede Guder, som ere midt iblandt eder, og bøjer eders Hjerter til Herren, Israels Gud.

Pea naʻe pehē ʻe ia, “Pea ko eni, tukuange ʻae ngaahi ʻotua kehe ʻoku ʻiate kimoutolu, pea mou fakatokangaʻi homou loto kia Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli.”

24 Og Folket sagde til Josva: Vi ville tjene Herren vor Gud, og vi ville høre hans Røst.

Pea naʻe pehē ʻe he kakai kia Siosiua, “Te mau tauhi ʻa Sihova ko homau ʻOtua, pea te mau fai talangofua ki hono leʻo.”

25 Saa gjorde Josva paa den samme Dag en Pagt med Folket, og han lagde dem Lov og Ret for i Sikem.

Ko ia naʻe fai ai ʻe Siosiua ʻae fuakava mo e kakai ʻi he ʻaho ko ia, ʻo ne fokotuʻu ʻae fekau maʻanautolu mo e tuʻutuʻuni ʻi Sikemi.

26 Og Josva skrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Sten og lod den oprejse der under Egen, som var ved Herrens Helligdom.

Pea naʻe tohi ʻe Siosiua ʻae ngaahi lea ni ʻi he tohi ʻoe fono ʻae ʻOtua, ʻo ne ʻomi ʻae fuʻu maka lahi ʻo fokotuʻu ia ʻi he lolo oke, ʻaia naʻe ofi ki he faletapu ʻo Sihova.

27 Og Josva sagde til alt Folket: Se, denne Sten skal være til Vidnesbyrd imod os, thi den har hørt alle Herrens Ord, som han har talet med os; ja, den skal være til Vidnesbyrd imod eder, at I ikke skulle fornægte eders Gud.

Pea naʻe pehē ʻe Siosiua ki he kakai kotoa pē, “Vakai, ko e fakamoʻoni ʻae maka ni kiate kitautolu; he kuo ne fanongo ki he lea kotoa pē ʻa Sihova ʻaia kuo ne folofolaʻaki kiate kitautolu: ko ia ʻe ʻiate kimoutolu ia ko e fakamoʻoni, telia naʻa mou fakafisingaʻi homou ʻOtua.”

28 Saa lod Josva Folket fare, hver til sin Arv.

Pea naʻe tukuange ʻe Siosiua ʻae kakai kenau ʻalu, taki taha ʻae tangata ki hono tofiʻa.

29 Og det skete efter disse Handler, da døde Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, hundrede og ti Aar gammel.

Pea hili ʻae ngaahi meʻa ni, pea hoko ʻo pehē, naʻe pekia ʻa Siosiua ko e foha ʻo Nuni, ko e tamaioʻeiki ʻa Sihova, ka kuo teau taʻu mo e taʻu ʻe hongofulu hono motuʻa.

30 Og de begrove ham i hans Arvs Landemærke i Thimnath-Sera, som ligger paa Efraims Bjerg, Norden for Gaas Bjerg.

Pea naʻa nau fai hono putu ʻi he veʻe tofiʻa ʻoʻona ʻi Timinate-Sela, ʻaia ʻoku ʻi he moʻunga ko ʻIfalemi, ʻi he potu tokelau ʻoe moʻunga ko Keasi.

31 Og Israel tjente Herren, saa længe Josva levede, og saa længe de Ældste levede, som levede længe efter Josva, og som kendte al Herrens Gerning, hvilken han havde gjort mod Israel.

Pea naʻe tauhi ʻe ʻIsileli ʻa Sihova ʻi he ʻaho kotoa pē ʻo Siosiua, mo e ʻaho kotoa pē ʻoe kau mātuʻa naʻa nau moʻui kimui ʻia Siosiua, ʻakinautolu naʻa nau ʻilo ʻae ngaahi ngāue kotoa pē ʻa Sihova, ʻaia naʻa ne fai maʻa ʻIsileli.

32 Og Josefs Ben, som Israels Børn havde ført op af Ægypten, begrove de i Sikem, paa den Agers Del, som Jakob havde købt af Hemors, Sikems Faders, Børn for hundrede Penninge; og de bleve Josefs Børn til Arv.

Pea ko e hui ʻo Siosefa ʻaia naʻe hikitanga ʻe he fānau ʻa ʻIsileli mei ʻIsipite, naʻa nau tanu ʻi Sikemi, ʻi he konga fonua naʻe fakatau ʻe Sēkope mei he ngaahi foha ʻo Hemoa ko e tamai ʻa Sikemi ʻaki ʻae konga siliva ʻe teau: pea naʻe hoko ia ko e tofiʻa ʻoe fānau ʻa Siosefa.

33 Og Eleasar, Arons Søn, døde, og de begrove ham i Gibea, som hørte hans Søn Pinehas til og var given ham paa Efraims Bjerg.

Pea naʻe pekia ʻa ʻEliesa ko e foha ʻo ʻElone; pea naʻa nau fai hono putu ʻi he moʻunga naʻe ʻo Finiasi ko hono foha, ʻaia naʻe foaki kiate ia ʻi he moʻunga ko ʻIfalemi.