Josua 24

1 Og Josva samlede alle Israels Stammer til Sikem, og han sammenkaldte Israels Ældste og deres Øverster og deres Dommere og deres Fogeder, og de stillede sig for Guds Ansigt.

Na Joshua el sapkin sruf nukewa lun Israel in tukeni nu Shechem. El pangoneni mwet matu, mwet kol, mwet nununku, ac mwet leum lun Israel, ac elos tukeni ye mutun God.

2 Da sagde Josva til alt Folket: Saa siger Herren, Israels Gud: Eders Fædre boede fordum paa hin Side Floden, Thara, Abrahams Fader og Nakors Fader, og de tjente andre Guder.

Joshua el fahk nu sin mwet uh, “Pa inge kas ma LEUM GOD lun Israel El fahk, ‘In pacl meet ah, papa matu tomowos muta kutulap in Infacl Euphrates ac alu nu sin god saya. Sie selos pa Terah, papa tumal Abraham ac Nahor.

3 Og jeg tog eders Fader Abraham fra hin Side Floden og lod ham vandre om i hele Kanaans Land, og jeg formerede hans Sæd og gav ham Isak.

Na nga tuh usalu Abraham, papa matu tomowos, liki acn we, ac kolol sasla in acn Canaan nufon. Ac nga sang fwilin tulik puspis natul. Nga eisalang Isaac nu sel,

4 Og Isak gav jeg Jakob og Esau; og jeg gav Esau Sejrs Bjerg til Eje, men Jakob og hans Børn droge ned til Ægypten.

ac nu sel Isaac nga eisalang Jacob ac Esau. Nga sang acn fineol uh in acn Edom nu sel Esau tuh in ma lal. A funu Jacob, papa matu tomowos, el ac tulik natul tuh som nu Egypt.

5 Da sendte jeg Mose og Aron og slog Ægypterne, ligesom jeg gjorde midt iblandt dem; og derefter førte jeg eder ud.

Tok nga supwalla Moses ac Aaron, ac nga aklokoalokye mwet Egypt, tusruktu nga uskowosme liki acn we.

6 Og jeg udførte eders Fædre af Ægypten, og I kom til Havet; og Ægypterne forfulgte eders Fædre med Vogne og med Ryttere til det røde Hav.

Ke nga use mwet matu lowos liki acn Egypt, mwet Egypt elos ukwalos ke chariot ac ke mwet kasrusr fin horse. Ke mwet matu lowos elos sun Meoa Srusra,

7 Da raabte de til Herren, og han satte et Mørke imellem eder og imellem Ægypterne og lod Havet komme over dem, og det skjulte dem, og eders Øjne have set det, som jeg gjorde i Ægypten; og I bleve i Ørken mange Aar.

elos wowoyak nu sik ac siyuk kasru, na nga orala sie ohk inmasrlolos ac mwet Egypt. Ac nga oru tuh kof uh in sifil folokeni nu faclos mwet Egypt, ac akwalomyalosla. Kowos etu ma nga tuh oru in acn Egypt. “‘Na kowos tuh muta in acn mwesis ke pacl na loeloes se.

8 Og jeg førte eder ind i Amoriternes Land, som boede paa hin Side Jordanen, og de strede mod eder; og jeg gav dem i eders Haand, saa at I indtoge deres Land til Ejendom, og jeg ødelagde dem for eders Ansigt.

Nga uskowosme nu in acn lun mwet Amor su muta kutulap in Infacl Jordan. Elos tuh mweun lain kowos, tuh nga usot kutangla nu suwos. Kowos eisla acn selos, ac nga kunauselosla ye motowos.

9 Da gjorde Balak, Zippors Søn, Moabs Konge, sig rede og stred mod Israel, og han sendte hen og kaldte Bileam, Beors Søn, til at forbande eder.

Na Balak wen natul Zippor, tokosra lun acn Moab, el tuyak lain kowos, ac el sapla nu sel Balaam, wen natul Beor, elan tuh selngawi kowos.

10 Men jeg vilde ikke høre Bileam; og han velsignede eder, og jeg reddede eder af hans Haand.

Tuh nga tia lohngol Balaam, ouinge el akinsewowoye kowos. Pa inge luman molela luk nu suwos liki inpaol Balak.

11 Og der I gik over Jordanen og kom til Jeriko, da strede Mændene af Jeriko, Amoriterne og Feresiterne og Kananiterne og Hethiterne og Girgasiterne og Heviterne og Jebusiterne imod eder; men jeg gav dem i eders Haand.

Na kowos fahsr sasla Infacl Jordan ac tuku nu Jericho. Mwet kol in acn Jericho elos tuh mweun lain kowos oana ke mwet Amor, mwet Periz, mwet Canaan, mwet Hit, mwet Girgash, mwet Hiv, ac mwet Jebus tuh lain kowos, tuh nga sifil pacna oru tuh kowos in kutangulosla nufon.

12 Og jeg sendte foran eder Gedehamse, som uddreve dem fra eders Ansigt, saa vel som de to Amoriters Konger, ikke med dit Sværd, ej heller med din Bue.

Ke kowos utyak nu in acn we, nga akfohsyalosyak in tuh ukwauk tokosra luo lun mwet Amor. Kutangla lowos tia ma ke cutlass ac mwe pisr nutuwos.

13 Og jeg gav eder et Land, paa hvilket du ikke har arbejdet, og Stæder, som I ikke have bygget, og I bo udi dem; af Vingaarde og af Oliegaarde, som I ikke have plantet, æde I.

Ouinge nga sot nu suwos sie acn su kowos tia taknelik fac, ac siti ma kowos tia musaela. Inge kowos muta we ac mongo ke fokin grape ac olive, su ma kowos tia yukwiya.’”

14 Saa frygter nu Herren og tjener ham i Oprigtighed og i Sandhed, og borttager de Guder, som eders Fædre tjente paa hin Side Floden og i Ægypten, og tjener Herren!

Na Joshua el sifil fahk nu selos, “Kowos in akfulatye LEUM GOD, ac kulansap nu sel ke oaru ac inse pwaye. Sisla kutena god su ma mwet matu lowos elos tuh alu nu se in acn Mesopotamia ac Egypt, ac kulansupu LEUM GOD mukena.

15 Og om det mishager eder at tjene Herren, saa udvælger eder i Dag, hvem I ville tjene, enten de Guder, som eders Fædre, der vare paa hin Side Floden, tjente, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I bo; men jeg og mit Hus, vi ville tjene Herren.

Kowos fin tia lungse kulansupu LEUM GOD, kowos sulela misenge lah su kowos ac kulansupu, lah ac god su mwet matu lowos elos tuh alu nu se in acn Mesopotamia, ku god lun mwet Amor su kowos muta in acn selos misenge. Funu nga ac mwet in lohm sik, kut ac fah kulansupu LEUM GOD.”

16 Da svarede Folket og sagde: Det være langt fra os at forlade Herren for at tjene andre Guder.

Na mwet ah topuk ac fahk, “Kut ac fah tiana ku in sisla LEUM GOD ac kulansupu kutena god saya!

17 Thi Herren vor Gud, han er den, som førte os og vore Fædre op af Ægyptens Land, af Trælles Hus, og som gjorde disse store Tegn for vore Øjne og bevarede os paa al den Vej, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de Folk, vi have gaaet midt igennem.

LEUM GOD lasr pa uskutme, oayapa mwet matu lasr, liki acn Egypt, acn su kut tuh moul in kohs we. Kut liye pac mwenmen puspis El orala. El karingin kut ke fufahsryesr lasr inmasrlon facl puspis.

18 Og Herren har uddrevet alle Folkene, endog Amoriten, som boede i Landet, fra vort Ansigt; ogsaa vi ville tjene Herren, thi han er vor Gud.

Ke kut utyak nu in acn ingan, LEUM GOD El lusla mwet Amor su muta we. Ke ma inge, kut ac fah wi pac kulansupu LEUM GOD, tuh El God lasr.”

19 Og Josva sagde til Folket: I kunne ikke tjene Herren, thi han er en hellig Gud, han er en nidkær Gud, han skal ikke bære over med eders Overtrædelser og eders Synder.

Ac Joshua el fahk nu sin mwet uh, “Sahp kowos ac tia ku in kulansupu LEUM GOD. El sie God mutal, ac El sie God loloik. El ac tia nunak munas ke seakos lowos ac ma koluk lowos.

20 Naar I forlade Herren og tjene fremmede Guder, da skal han vende om og gøre eder ondt og fortære eder, efter at han har gjort eder godt.

Kowos fin forla lukel ac kulansap nu sin god saya, El ac fah forla liki kowos ac akkeokye kowos ac kunauskowosla, finne El tuh arulana wo nu suwos meet.”

21 Og Folket sagde til Josva: Ingenlunde! men vi ville tjene Herren.

Na mwet uh fahk nu sel Joshua, “Mo! Kut ac kulansap na nu sin LEUM GOD.”

22 Da sagde Josva til Folket: I ere selv Vidner imod eder, at I have udvalgt eder Herren til at tjene ham; og de sagde: Vi ere Vidner.

Na Joshua el fahk, “Kowos mwet loh lowos sifacna ke kowos fahk mu kowos sulela tuh kowos in kulansupu LEUM GOD.” Ac elos fahk, “Aok, kut ac mwet loh lasr sifacna.”

23 Saa borttager nu de fremmede Guder, som ere midt iblandt eder, og bøjer eders Hjerter til Herren, Israels Gud.

Na Joshua el fahk nu selos, “Fin pwaye, kowos sisla liki kowos god saya nukewa ma oan yuruwos an, ac sang insiowos in pwayena nu sin LEUM GOD lun Israel.”

24 Og Folket sagde til Josva: Vi ville tjene Herren vor Gud, og vi ville høre hans Røst.

Na mwet ah fahk nu sel Joshua, “Kut ac fah kulansap nu sin LEUM GOD lasr, ac akos ma sap lal.”

25 Saa gjorde Josva paa den samme Dag en Pagt med Folket, og han lagde dem Lov og Ret for i Sikem.

Ke len sac Joshua el orala sie wulela nu sin mwet uh in acn Shechem, ac el sang nu selos ma sap ac ma oakwuk elos in fahsr kac.

26 Og Josva skrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Sten og lod den oprejse der under Egen, som var ved Herrens Helligdom.

Ac Joshua el simusla ma inge in book in Ma Sap Lun God. Na el eis sie eot lulap ac tulokunak ye sak oak soko sisken Lohm Nuknuk sin LEUM GOD.

27 Og Josva sagde til alt Folket: Se, denne Sten skal være til Vidnesbyrd imod os, thi den har hørt alle Herrens Ord, som han har talet med os; ja, den skal være til Vidnesbyrd imod eder, at I ikke skulle fornægte eders Gud.

Ac Joshua el fahk nu sin mwet uh, “Liye, eot se inge ac fah mwe loh lasr. El lohng kas nukewa ma LEUM GOD El fahk nu sesr. El ac fah mwe loh lain kowos tuh kowos in tia lain God lowos.”

28 Saa lod Josva Folket fare, hver til sin Arv.

Na Joshua el supwalik mwet uh, ac elos nukewa folokla, kais sie nu in acn sel sifacna.

29 Og det skete efter disse Handler, da døde Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, hundrede og ti Aar gammel.

Tukun ma inge, mwet kulansap lun LEUM GOD, Joshua wen natul Nun, el misa ke el yac siofok singoul matwal.

30 Og de begrove ham i hans Arvs Landemærke i Thimnath-Sera, som ligger paa Efraims Bjerg, Norden for Gaas Bjerg.

Na elos piknilya in acn sel in Timnath Serah su oan fineol uh in acn Ephraim, su oasr epang in Fineol Gaash.

31 Og Israel tjente Herren, saa længe Josva levede, og saa længe de Ældste levede, som levede længe efter Josva, og som kendte al Herrens Gerning, hvilken han havde gjort mod Israel.

Mwet Israel elos kulansupu LEUM GOD ke lusen moul lal Joshua nufon, ac tukun el misa ah, elos tafwelana ke lusen moul lun mwet kol lalos su liye ma nukewa ma LEUM GOD El oru nu sin Israel.

32 Og Josefs Ben, som Israels Børn havde ført op af Ægypten, begrove de i Sikem, paa den Agers Del, som Jakob havde købt af Hemors, Sikems Faders, Børn for hundrede Penninge; og de bleve Josefs Børn til Arv.

Ac srel Joseph, su mwet ah use liki acn Egypt, elos pikinya Shechem ke ipin acn se ma Jacob el tuh molela ke ipin silver siofok sin tulik natul Hamor, su papa tumal Shechem. Tok ipin acn se inge tuh itukyang tuh in mwe usru lun tulik natul Joseph.

33 Og Eleasar, Arons Søn, døde, og de begrove ham i Gibea, som hørte hans Søn Pinehas til og var given ham paa Efraims Bjerg.

Ac Eleazar, wen natul Aaron, el misa ac pukpuki in acn Gibeah ke ipin acn se fineol in acn Ephraim, ma tuh itukyang lal Phinehas, wen natul.