< Josua 24 >

1 Og Josva samlede alle Israels Stammer til Sikem, og han sammenkaldte Israels Ældste og deres Øverster og deres Dommere og deres Fogeder, og de stillede sig for Guds Ansigt.
Hanki Josua'a ana maka Israeli vahera nagate nofite huno Sekemu kumate zamavaretru hu'ne. Anante ranra vahe'ma, ugagota kva vahe'ma, keaga refkohu kva vahe'ma, avoma kreno eri antefatgoma hu eri'za vahera kehige'za vu'za Anumzamofo avure ome atru hu'naze.
2 Da sagde Josva til alt Folket: Saa siger Herren, Israels Gud: Eders Fædre boede fordum paa hin Side Floden, Thara, Abrahams Fader og Nakors Fader, og de tjente andre Guder.
Anante Josua'a ana maka veara amanage huno zamasami'ne, Ra Anumzana Israeli vahe'mota Anumzamo amanage huno hu'ne, Korapara neramageho'za Yufretisi timofo kantu kaziga mani'ne'za havi anumzantaminte monora hunteme azageno eno, neramageho Abrahamune Nahori kizani neznafa Tera knafina ehanati'ne.
3 Og jeg tog eders Fader Abraham fra hin Side Floden og lod ham vandre om i hele Kanaans Land, og jeg formerede hans Sæd og gav ham Isak.
Hianagi neramafa ne' Abrahamuna Yufretisi timofo kantu kaziga me'nea moparegati avrete'na vugota hunte'na maka Kenani mopafina vano nehu'na, agehe'mokizmia zamazeri rama'a nehu'na, zage mofavrea Aisakina ami'noe.
4 Og Isak gav jeg Jakob og Esau; og jeg gav Esau Sejrs Bjerg til Eje, men Jakob og hans Børn droge ned til Ægypten.
Ana hute'na Aisakina tare ne' mofavrea Jekopune, Isone ami'noe. Hanki Seiria agona mopa Isona ami'noanagi, Jekopu'ene mofavre naga'amo'za Isipi moparega urami'naze.
5 Da sendte jeg Mose og Aron og slog Ægypterne, ligesom jeg gjorde midt iblandt dem; og derefter førte jeg eder ud.
Hanki anantera Mosesene Aroninena huzanantogeke Isipi vake'na, tusia knazanteti Isipi vahera zamazeri haviza nehu'na, tamagrira anampinti Nagra'a tamavre'na atiramino'e.
6 Og jeg udførte eders Fædre af Ægypten, og I kom til Havet; og Ægypterne forfulgte eders Fædre med Vogne og med Ryttere til det røde Hav.
Hanki Nagra tamafahe'ina Isipiti zamavare'na atirami'na hagerinkenare oge'za, Isipi vahe'mo'za karisine hosi afu agumpi mani'ne'za zamarotgo hu'za korankre hagerinte e'naze.
7 Da raabte de til Herren, og han satte et Mørke imellem eder og imellem Ægypterne og lod Havet komme over dem, og det skjulte dem, og eders Øjne have set det, som jeg gjorde i Ægypten; og I bleve i Ørken mange Aar.
Hianagi Ra Anumzamo'narega zamaza hanugu zavi krafage nehazage'na, zamagri'ene Isipi vahe amu'nozamifina haninku hugeno haninkino refko huzmante'ne. Hageri huntogeno Isipi sondia vahera maka zamaherefite'ne. Hanki ana'ma Isipi vahete'ma huazana tamagra tamavufinti ke'naze. Hanki tamagra za'zate ka'ma kokampina manita vano hu'naze.
8 Og jeg førte eder ind i Amoriternes Land, som boede paa hin Side Jordanen, og de strede mod eder; og jeg gav dem i eders Haand, saa at I indtoge deres Land til Ejendom, og jeg ødelagde dem for eders Ansigt.
Hanki Nagra zamavare'na Jodani timofo kantu zage hanati kaziga, Amori vahe mopare vuge'za, hara huramante'nazanagi Nagra tamazampi zamavarentogeta hara huzamagtere'naze. Hanki negazage'na zamazeri haviza hugeta, mopazamia eri'naze.
9 Da gjorde Balak, Zippors Søn, Moabs Konge, sig rede og stred mod Israel, og han sendte hen og kaldte Bileam, Beors Søn, til at forbande eder.
Hagi henka Moapu kini ne' Zipori nemofo Baraki'ma Israeli vahe'ma ha'ma huzmanteku'ma nehuno'a, Beori nemofo Balamuna Israeli vahe kazusi ke huzmantenogu kea atrente'ne.
10 Men jeg vilde ikke høre Bileam; og han velsignede eder, og jeg reddede eder af hans Haand.
Hianagi Nagra Ra Anumzamo'na Balamu'ma hiankea antahiomi'na, nagra hugeno asomu ke huramante'ne. Hige'na Nagra Balaki azampintira tamagu'vazi'noe.
11 Og der I gik over Jordanen og kom til Jeriko, da strede Mændene af Jeriko, Amoriterne og Feresiterne og Kananiterne og Hethiterne og Girgasiterne og Heviterne og Jebusiterne imod eder; men jeg gav dem i eders Haand.
Hanki tamagra Jodani tima takahetama Jerikoma azage'za, Jeriko kumate vahe'mo'za hara hurmante'naze. Ana zanke hu'za Amori vahe'ma, Perisi vahe'ma, Kenani vahe'ma, Hiti vahe'ma, Girgasi vahe'ma, Hivi vahe'ma, Jebusi vahe'mo'zanena hara hurmante'nazanagi, Nagra tamaza hu'na tamazampi zamavarentogeta hara huzmagatere'naze.
12 Og jeg sendte foran eder Gedehamse, som uddreve dem fra eders Ansigt, saa vel som de to Amoriters Konger, ikke med dit Sværd, ej heller med din Bue.
Hagi Nagra'a tamagritera vugote'na nevu'na ha' vahe'tmia zamatazamina, zamazeri koro hu'noe. Ana'ma huazamo higeke tare Amori kini netremokea korora fre'na'e. Tamagra'a bainati kazinteti'ene ati keve tamiretira hara huznanteta zanavre otre'naze.
13 Og jeg gav eder et Land, paa hvilket du ikke har arbejdet, og Stæder, som I ikke have bygget, og I bo udi dem; af Vingaarde og af Oliegaarde, som I ikke have plantet, æde I.
Hanki tamagra'a eri'zana e'ori'naza mopane, tamagra'a onki'naza ranra kumatamugeta nemanita, tamagra'a tamazampinti onkri'naza waini hozafinti'ene olivi hozafintira tagitma ne'naze.
14 Saa frygter nu Herren og tjener ham i Oprigtighed og i Sandhed, og borttager de Guder, som eders Fædre tjente paa hin Side Floden og i Ægypten, og tjener Herren!
E'ina hu'negu menina Ra Anumzamofona koro huntetma tamagu'areti tamage hutma monora hunenteta eri'zana erinteho. Hagi timofo kantu kaziga Isipima tamagehe'zama mani'ne'za mono'ma hunte'naza havi anumzantamintera monora huonteta, Ra Anumzamofonke monora hunteho.
15 Og om det mishager eder at tjene Herren, saa udvælger eder i Dag, hvem I ville tjene, enten de Guder, som eders Fædre, der vare paa hin Side Floden, tjente, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I bo; men jeg og mit Hus, vi ville tjene Herren.
Hagi Ra Anumzamofo mono'ma hunenteta eri'zama erinte'zanku'ma tamavesrama hanigeta menina iza monora huntegahazafi huama hiho. Tamafahe'zama Yufretisi timofo kantu kaziga Mesapotomia mopare mono hunte'naza havi anumzante monora huntegahazafi, Amori vahe'ma mopazamifima emani'naza vahe'mokizmi havi anumzantaminte monora huntegahazo? Hianagi nagrane a'mofavre ni'anena, Ra Anumzamofo tagra monora hunenteta eri'zana erintegahune.
16 Da svarede Folket og sagde: Det være langt fra os at forlade Herren for at tjene andre Guder.
Anante ana maka vea kevumo'za kenona'a amanage hu'naze, tagra tamagerafa huta Ra Anumzana atreta mago'a havi anumzantera monora huozmantegahune.
17 Thi Herren vor Gud, han er den, som førte os og vore Fædre op af Ægyptens Land, af Trælles Hus, og som gjorde disse store Tegn for vore Øjne og bevarede os paa al den Vej, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de Folk, vi have gaaet midt igennem.
Na'ankure Agra Ra Anumzana tagri Anumzamo Agra'a, tafahe'ine tagri'enena Isipi vahe kazokzo eri'zama erinezmantompintira tavreno etirami'ne. Ana huteno tavufinti negonkeno, ana maka kaguvazana eri fore nehuno, kama e'nompina hakare'a kuma vahe mani'nazanagi Anumzamo'a kva hurantegeta amu'nozmifina e'none.
18 Og Herren har uddrevet alle Folkene, endog Amoriten, som boede i Landet, fra vort Ansigt; ogsaa vi ville tjene Herren, thi han er vor Gud.
Hanki ko'ma ama mopafima mani'naza vahe'ene, Amori vahe'enena negonkeno Ra Anumzamo'a zamahenati atre'ne. E'ina hu'negu tagranena Ra Anumzamofo monora hunenteta eri'zama'a erintegahune. Na'ankure Agrake tagri Anumzana mani'ne.
19 Og Josva sagde til Folket: I kunne ikke tjene Herren, thi han er en hellig Gud, han er en nidkær Gud, han skal ikke bære over med eders Overtrædelser og eders Synder.
Hanki Josua'a amanage huno zamasami'ne, Tamagra Ra Anumzamofona monora hunenteta eri'zana eriontegahaze. Na'ankure Agra ruotage hu'neno, kanivere Anumza mani'neankino, tamagri kumi'ene, hazenkema hu'naza kumira apase oramantegahie.
20 Naar I forlade Herren og tjene fremmede Guder, da skal han vende om og gøre eder ondt og fortære eder, efter at han har gjort eder godt.
Hanki tamagrama Ra Anumzamofo tamefi hunemita, ru vahe'mofo havi anumzantaminte mono'ma huntesnazana, Agra knare huno kegava huramanteno e'neanagi, rukrahe huno rimpa aheneramanteno knazanteti tamagrira tamahe fanane hugahie.
21 Og Folket sagde til Josva: Ingenlunde! men vi ville tjene Herren.
Hianagi vea kevumo'za Josuana amanage hu'za asmi'naze, i'o tagra Ra Anumzana Agrike monora huntegahune.
22 Da sagde Josva til Folket: I ere selv Vidner imod eder, at I have udvalgt eder Herren til at tjene ham; og de sagde: Vi ere Vidner.
Anante Josua'a anage huno vea kevua zamasami'ne, tamagra'a huama nehutma, huvempa hutma Ra Anumzana Agrike monora hunenteta eri'zama'a erintegahune nehazo? Hige'za, izo tagra'a tagipinti huama huta nehune.
23 Saa borttager nu de fremmede Guder, som ere midt iblandt eder, og bøjer eders Hjerter til Herren, Israels Gud.
Hanki Josua'a mago'ane zamasamino, ru vahe'mokizmi havi anumzantamima tamagranema me'neana eri netreta, Rana Israeli vahe'mota Ra Anumzante tamagu'a rukrahe huta amage anteho.
24 Og Folket sagde til Josva: Vi ville tjene Herren vor Gud, og vi ville høre hans Røst.
Hanki vea kevumo'za Josuana asami'za, Ra Anumzana tagri Anumzamofo monora hunenteta, eri'zama'a erinenteta, Agri kemofo amage'a antegahune.
25 Saa gjorde Josva paa den samme Dag en Pagt med Folket, og han lagde dem Lov og Ret for i Sikem.
Hanki ana zupa Josua'a Sekemu kumate vea nagara Anumzanema huhagerafi huvempa kea nezamasamino, kasegene tra kenena amage antehogu zamasami'ne.
26 Og Josva skrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Sten og lod den oprejse der under Egen, som var ved Herrens Helligdom.
Hanki ana nanekeramina Ra Anumzamofo kasegema me'nea avontafepi Josua'a krente'ne. Ana huteno, anante Josua'a mago ra have erino Ra Anumzamofo seli mono noma me'nea tavaonte oki zafa agafare retrure'ne.
27 Og Josva sagde til alt Folket: Se, denne Sten skal være til Vidnesbyrd imod os, thi den har hørt alle Herrens Ord, som han har talet med os; ja, den skal være til Vidnesbyrd imod eder, at I ikke skulle fornægte eders Gud.
Anama huteno Josua'a maka vea kevumofona amanage huno zamasami'ne, keho, maka zupa ama havema negeta tagrama huvempama hu'nona kegu tagesa antahigahune. Ra Anumzamo'ma tasamia nanekea ama havema negesuta, ama ana havemo mago avame'za me'nenketa Anumzamofo nanekea ruotagregahune.
28 Saa lod Josva Folket fare, hver til sin Arv.
Anagema huteno Josua'a ana maka veara huzamantege'za erisantimahare'za nemaniza kumatega vu'za e'za hu'naze.
29 Og det skete efter disse Handler, da døde Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, hundrede og ti Aar gammel.
Hanki anazama huvagareteno zaza kna omani'neno Ra Anumzamofo eri'za ne' Nuni nemofo Josuana, kafu'amo'a 110ni hutegeno fri'ne.
30 Og de begrove ham i hans Arvs Landemærke i Thimnath-Sera, som ligger paa Efraims Bjerg, Norden for Gaas Bjerg.
Hige'za Gasi agonamofo noti kaziga Efraemi naga'mokizmi agona mopamofo asoparega, Timnat Sera rankumate agra'ama erisantimahare'nea mopafi asente'naze.
31 Og Israel tjente Herren, saa længe Josva levede, og saa længe de Ældste levede, som levede længe efter Josva, og som kendte al Herrens Gerning, hvilken han havde gjort mod Israel.
Hanki Israeli vahe'mo'za Josua'ma kasefa huno mani'nea knafine, agranema ranra vahe'mo'zama Ra Anumzamo'ma mikazama hiazama ke'naza vahe'mokizmi knafina Israeli vahe'mo'za Ra Anumzamofona monora hunte'za eri'zana erinte'naze.
32 Og Josefs Ben, som Israels Børn havde ført op af Ægypten, begrove de i Sikem, paa den Agers Del, som Jakob havde købt af Hemors, Sikems Faders, Børn for hundrede Penninge; og de bleve Josefs Børn til Arv.
Hanki Israeli vahe'mo'zama Josefe zaferinama Isipiti'ma eri'zama e'nazana Sekemu asente'naze. Anama asente'naza mopa Hamori vahe'mokizmi nezamafa Sekemuna 100'a silva zago nemino Jekopu'a mizase'nea mopafi asente'naze. Hanki Israeli vahe'mo'zama Josefe zaferinama asentete'za, ana mopa Josefe naga'mokizmi su'zane hu'za refko huzmi'naze.
33 Og Eleasar, Arons Søn, døde, og de begrove ham i Gibea, som hørte hans Søn Pinehas til og var given ham paa Efraims Bjerg.
Hanki Aroni nemofo Eleaza'ma frige'za Gibea kumate asente'naze. Ana Gibea rankumara Efraemi naga'mokizmi agona moparega Eleazari nemofo Finiasi ami'naza rankumate asente'naze.

< Josua 24 >