Josua 23
1 Og det skete mange Aar efter, at Herren havde skaffet Israel Rolighed for alle deres Fjender trindt omkring, og Josva var gammel, var kommen til Aars:
Pǝrwǝrdigar Israilƣa ǝtrapidiki düxmǝnliridin aram berip uzun zamanlar ɵtüp, xundaⱪla Yǝxua ⱪerip, yeximu qongiyip ⱪalƣanda,
2 Da kaldte Josva ad alt Israel, ad deres Ældste og deres Øverster og deres Dommere og deres Fogeder, og han sagde til dem: Jeg er gammel, jeg er kommen til Aars.
Yǝxua pütkül Israilni, ularning aⱪsaⱪallirini, baxliⱪliri, ⱨakim-soraⱪqiliri bilǝn bǝg-ǝmǝldarlirini qaⱪirip ularƣa mundaⱪ dedi: — «Mǝn ⱪerip ⱪaldim, yeximmu qongiyip ⱪaldi.
3 Og I have set alt, hvad Herren eders Gud har gjort ved alle disse Folk for eders Ansigt; thi Herren eders Gud, han er den, som har stridt for eder.
Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning silǝr üqün muxu yǝrdiki barliⱪ taipilǝrgǝ ⱪandaⱪ ixlarni ⱪilƣinini ɵzünglar kɵrdünglar; qünki silǝr tǝrǝptǝ turup jǝng ⱪilƣuqi Pǝrwǝrdigar Hudayinglar Ɵzidur.
4 Ser, jeg har ladet disse Folk, som ere overblevne, tilfalde eder til Arv for eders Stammer, fra Jordanen af, tillige med alle de Folk, som jeg har udryddet, og indtil det store Hav mod Solens Nedgang.
Mana, mǝn ɵzüm yoⱪatⱪan ⱨǝmmǝ ǝllǝrning zeminliri bilǝn ⱪalƣan bu taipilǝrning zeminlirini ⱪoxup ⱪǝbilǝ-jǝmǝtinglar boyiqǝ qǝk taxlap Iordan dǝryasidin tartip kün petix tǝrǝptiki Uluƣ Dengizƣiqǝ, silǝrgǝ miras ⱪilip tǝⱪsim ⱪilip bǝrdim.
5 Og Herren eders Gud, han skal udstøde dem fra eders Ansigt, og han skal fordrive dem fra at være for eders Ansigt; og I skulle eje deres Land, som Herren eders Gud har tilsagt eder.
Pǝrwǝrdigar Hudayinglar Ɵzi ularni aldinglardin ⱪoƣlap qiⱪirip, kɵzünglardin neri ⱪilip, Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ eytⱪinidǝk silǝr ularning zeminiƣa igǝ bolisilǝr.
6 Saa værer saare stærke til at holde og at gøre alt det, som er skrevet i Mose Lovbog, saa at I ikke vige derfra til højre eller venstre Side,
Xunga silǝr tolimu ⱪǝysǝr bolup Musaning ⱪanun kitabida pütülgǝnning ⱨǝmmisini tutup, ong ya solƣa qǝtnǝp kǝtmǝy, uningƣa ǝmǝl ⱪilixⱪa kɵngül bɵlünglar;
7 at I ikke komme iblandt disse Folk, som ere tilovers hos eder, og I ikke nævne eller lade sværge ved deres Guders Navn og ikke tjene dem og ikke tilbede dem;
xundaⱪ ⱪilip, aranglarda ⱪelip ⱪalƣan bu taipilǝr bilǝn bardi-kǝldi ⱪilmanglar; xuningdǝk ularning ilaⱨlirining namlirini tilƣa almanglar yaki ularning nami bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilmanglar; ularƣa ibadǝt ⱪilmanglar, ularƣa bax urmanglar;
8 men I skulle hænge fast ved Herren eders Gud, som I have gjort indtil denne Dag;
bǝlki bügüngiqǝ ⱪilƣininglardǝk, Pǝrwǝrdigar Hudayinglarƣa baƣlinip turunglar.
9 thi Herren har fordrevet store og stærke Folk fra eders Ansigt; og ingen har bestaaet for eders Ansigt indtil denne Dag.
Qünki Pǝrwǝrdigar aldinglardin qong-qong wǝ küqlük ǝllǝrni ⱪoƣlap qiⱪiriwǝtkǝndur; bügüngiqǝ ⱨeqⱪandaⱪ adǝm aldinglarda put tirǝp turalmidi.
10 Een Mand af eder skal forfølge tusinde; thi Herren eders Gud, han er den, som strider for eder, som han har tilsagt Eder.
Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ eytⱪini boyiqǝ silǝr tǝrǝptǝ turup jǝng ⱪilƣini üqün silǝrdin bir adiminglar ularning ming adimini tiripirǝn ⱪilidu.
11 Derfor tager nøje Vare paa eders Sjæle, at I elske Herren, eders Gud.
Xunga Pǝrwǝrdigar Hudayinglarni sɵyüx üqün ɵz kɵnglünglarƣa ⱪattiⱪ sǝgǝk bolunglar!
12 Thi dersom I vende eder bort og hænge ved disse øvrige Hedninger, disse, som ere tilovers hos eder, og I gøre Svogerskab med dem, og I komme iblandt dem, og de iblandt eder:
Qünki ǝgǝr silǝr Uningdin yüz ɵrüp aranglarda ⱪalƣan bu ǝllǝr bilǝn arilixip-baƣlinip, ular bilǝn ⱪoda-baja bolup, ular bilǝn berix-kelix ⱪilsanglar,
13 Da skulle I visseligen vide, at Herren eders Gud skal ikke ydermere fordrive disse Folk fra eders Ansigt; men de skulle blive eder til en Fælde og til en Snare og til en Svøbe paa eders Sider og til Brodde i eders Øjne, indtil I omkomme af dette gode Land, som Herren eders Gud har givet eder.
undaⱪta silǝrgǝ xu ix ayan bolsunki, Pǝrwǝrdigar Hudayinglar aldinglardin bu ǝllǝrni ikkinqi ⱪoƣlap qiⱪarmaydu, bǝlki bular silǝrgǝ ⱪapⱪan wǝ ⱪiltaⱪ bolup, biⱪininglarƣa ⱪamqa bolup qüxüp, kɵzünglǝrgǝ tikǝn bolup sanjilidu; ahirda Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ bǝrgǝn bu yahxi zemindin mǝⱨrum bolup yoⱪilisilǝr.
14 Og se, jeg gaar i Dag al Jordens Gang; og I skulle vide i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl, at ikke eet Ord er faldet af alle de gode Ord, som Herren eders Gud har talet over eder, at de jo alle ere opfyldte for eder, der faldt ikke et Ord af dem.
Mana, mǝn bügün barliⱪ adǝmlǝr muⱪǝrrǝr besip ɵtidiƣan yolni mangimǝn; silǝrning pütün dilinglar wǝ wujudunglarƣa xu roxǝnki, Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning silǝr toƣruluⱪ ⱪilƣan mubarǝk wǝdilirining ⱨeqbiri ǝmǝlgǝ axurulmay ⱪalmidi; ⱨǝmmisi silǝr üqün bǝja kǝltürülüp, ⱨeqⱪaysisi yǝrdǝ ⱪalmidi.
15 Og det skal ske, at ligesom alle de gode Ord ere opfyldte over eder, som Herren eders Gud har talet til eder, saaledes skal Herren lade alle de onde Ord opfyldes over eder, indtil han udrydder eder af dette gode Land, som Herren eders Gud gav eder.
Lekin silǝr Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning silǝrgǝ ǝmr ⱪilip tohtatⱪan ǝⱨdisini buzƣanda, Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ wǝdǝ ⱪilƣan ⱨǝmmǝ bǝrikǝt üstünglǝrgǝ qüxürülgǝndǝk, xundaⱪ boliduki, Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrni Ɵzi silǝrgǝ bǝrgǝn zemindin yoⱪatⱪuqǝ barliⱪ agaⱨ ⱪilƣan ixni qüxüridu; silǝr berip, [uning ǝⱨdisini buzup] baxⱪa ilaⱨlarƣa ibadǝt ⱪilip bax ursanglar, Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipi silǝrgǝ tutixip, silǝrni Ɵzi silǝrgǝ bǝrgǝn yahxi zemindin tezla yoⱪ ⱪilidu».
16 Naar I overtræde Herrens, eders Guds Pagt, som han bød eder, og gaa og tjene andre Guder og tilbede dem, da skal Herrens Vrede optændes imod eder, og I skulle snart omkomme af det gode Land, som han har givet eder.
