Josua 23
1 Og det skete mange Aar efter, at Herren havde skaffet Israel Rolighed for alle deres Fjender trindt omkring, og Josva var gammel, var kommen til Aars:
Kum phabep ache nungin Pakaiyin Israel mipite hi agal mihouva kon in akicholdo sahtan ahi. Joshua jong ateh lheh tan,
2 Da kaldte Josva ad alt Israel, ad deres Ældste og deres Øverster og deres Dommere og deres Fogeder, og han sagde til dem: Jeg er gammel, jeg er kommen til Aars.
Aman Israel te upa hole lamkaiho thutan hole vaihom ho akoukhommin, aman amaho komma hitihin asije, “Tuhin keima kateh lhehtai,
3 Og I have set alt, hvad Herren eders Gud har gjort ved alle disse Folk for eders Ansigt; thi Herren eders Gud, han er den, som har stridt for eder.
Pakai Pathenin keima phat sunga hi itobang thil nabolpeh uham ti nanghon namusoh keijun ahi. Pakai naPathennin namelma teo gal nasat peh un ahi.
4 Ser, jeg har ladet disse Folk, som ere overblevne, tilfalde eder til Arv for eders Stammer, fra Jordanen af, tillige med alle de Folk, som jeg har udryddet, og indtil det store Hav mod Solens Nedgang.
Keiman imelma teo gam ilahsah houleh ihinlah dinghou nachen nao gam dingin kahin hoppeh taove agamsunghi Jordan vadunga pat na Mediterranean twikhanglen lhumlam gei ahi.
5 Og Herren eders Gud, han skal udstøde dem fra eders Ansigt, og han skal fordrive dem fra at være for eders Ansigt; og I skulle eje deres Land, som Herren eders Gud har tilsagt eder.
Tun hichehi nangho gam hiding ahitai, ajeh chu na Pakai na Pathennu amatah in agamsung miho abonna nadeldoh pehdingu ahi. Nanghon agammuhi Pakai na Pathenun nateppeh banguva nalodiu ahitai.
6 Saa værer saare stærke til at holde og at gøre alt det, som er skrevet i Mose Lovbog, saa at I ikke vige derfra til højre eller venstre Side,
Hijeh chun Mose’n danbua anajihlut banga ichepi theina diuvin chingthei jep uhitin, hitia chu kijethei hihen lang kiveihei hijongleh ichekhel louna diuvin chingthei uhite.
7 at I ikke komme iblandt disse Folk, som ere tilovers hos eder, og I ikke nævne eller lade sværge ved deres Guders Navn og ikke tjene dem og ikke tilbede dem;
Hijeh chun hiche gamsunga um nalaiho lah a ilhah manglou nadiuvin dingdet uhite. Amaho semthu pathenho nahouthei loudiu le akinna jong nakimanchah loudiu, kihahselna a jong naman theiloudiu amin na amin ujong naphah poh theilou diu ahi.
8 men I skulle hænge fast ved Herren eders Gud, som I have gjort indtil denne Dag;
Amavang na Pakai na Pathen chu tunigeija dettah a nahin kolchah bang uva hi nakolchah jing ding ahi.
9 thi Herren har fordrevet store og stærke Folk fra eders Ansigt; og ingen har bestaaet for eders Ansigt indtil denne Dag.
Ajeh chu Pakaiyin nam hattah tahho nahin deldoh pehun koimachan nang hohi alonaje nahi pouvin ahi.
10 Een Mand af eder skal forfølge tusinde; thi Herren eders Gud, han er den, som strider for eder, som han har tilsagt Eder.
Nangho mikhat seh injong misangkhat nadeljam theidiu ahi, ajeh chu Pakai na Pathennun akitepna bangin nagal’u nasatpeh taovin ahi.
11 Derfor tager nøje Vare paa eders Sjæle, at I elske Herren, eders Gud.
Hijeh chun na Pakai na Pathennu nangailut jing nadiuvin, chingtheijun,
12 Thi dersom I vende eder bort og hænge ved disse øvrige Hedninger, disse, som ere tilovers hos eder, og I gøre Svogerskab med dem, og I komme iblandt dem, og de iblandt eder:
“Amavang nangho ama akonna nakihei manguva nalahuva nang hotoh umkhom namdangho chondan nalahuva amahotoh nakichento uva ahileh,
13 Da skulle I visseligen vide, at Herren eders Gud skal ikke ydermere fordrive disse Folk fra eders Ansigt; men de skulle blive eder til en Fælde og til en Snare og til en Svøbe paa eders Sider og til Brodde i eders Øjne, indtil I omkomme af dette gode Land, som Herren eders Gud har givet eder.
Hiteng chuleh nakihet diu chu Pakai na Pathenun amaho chu nanodoh pehloudiu ahitai. Hititah sanga chu amaho joh hi nakipal nadiuva nalhemlhauva hungpang diu, namit uva lingle khaova hungpang diu chuleh akhonnale Pakai na Pathenun napehnao gamphalaija konna delmanga nahung umdiu ahi.
14 Og se, jeg gaar i Dag al Jordens Gang; og I skulle vide i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl, at ikke eet Ord er faldet af alle de gode Ord, som Herren eders Gud har talet over eder, at de jo alle ere opfyldte for eder, der faldt ikke et Ord af dem.
“Vannoi leiset chena dolla keimahi kahung thivah ding ahitai. Pakai na Pathennun akitepna jouse nasuhbukip taovin khatcha jong athonna aumpoi tihi nalung thimmu giltah in naheuve.
15 Og det skal ske, at ligesom alle de gode Ord ere opfyldte over eder, som Herren eders Gud har talet til eder, saaledes skal Herren lade alle de onde Ord opfyldes over eder, indtil han udrydder eder af dette gode Land, som Herren eders Gud gav eder.
Ahinlah Pakai na Pathennun akitepna banga thilpha jouse napeh bang’uva hi, athu na ngailou uleh nachung uva hahsatna ahin lhunkhum sahdiu ahi. Aman gampha napeh naova konna hi nasuhmang diu ahi.
16 Naar I overtræde Herrens, eders Guds Pagt, som han bød eder, og gaa og tjene andre Guder og tilbede dem, da skal Herrens Vrede optændes imod eder, og I skulle snart omkomme af det gode Land, som han har givet eder.
Nanghon Pakai na Pathennu kitepna hi nanit lou uva semthu pathen ho nahin hou uva akin nahin bolluva ahileh nangho douna-a alunghan na mei hung koujah jengding chuteng lechun aman napehnao gampha tah a konna hi namahthah diu ahi.
