Josua 22

1 Da kaldte Josva ad Rubeniterne og ad Gaditerne og ad den halve Manasse Stamme,

Anante Rubeni naga'ma Gati naga'ma, amu'nompinti refko hu'naza Manase nagara Josua'a kehige'za eme eri tru hazageno,

2 og han sagde til dem: I have holdt alt det, som Mose, Herrens Tjener, bød eder, og I have hørt min Røst i alt det, som jeg har budet eder.

amanage huno zamasami'ne, Ra Anumzamofo eri'za ne' Mosese'ma hihoma huno'ma huramante'nea zana ana maka hago huvagare'naze. Ana nehutma nagrama hihoma hu'na huankea ana maka amage ante'naze.

3 I have ikke forladt eders Brødre i disse mange Aar indtil denne Dag; men I have taget Vare paa, hvad I skulle varetage, Herrens, eders Guds, Bud.

Hanki korapa knareti eno menima ama knare'ma egetma, tamagra tamafuhe'ina zamatreta ofretma, Ra Anumzana tamagri Anumzamo'ma e'ina hugahaze huno'ma tami'nea eri'zana ana maka erivagare'naze.

4 Og nu har Herren eders Gud skaffet eders Brødre Rolighed, som han havde tilsagt dem; saa vender eder nu og drager til eders Telte til eders Ejendoms Land, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa hin Side Jordanen.

Hanki menina Ra Anumzana tamagri Anumzamo huvempama hu'nea ke'a amage anteno tamafuhe'ina manigsa zami'ne. E'ina hu'negu Ra Anumzamofo eri'za ne' Mosese'ma tami'nea mopa zage hanati kaziga Jodani timofo kantu kaziga nonkumatamima mane'nea mopare vugahaze.

5 Alene tager Vare paa at gøre det Bud og den Lov, som Mose, Herrens Tjener, bød eder, at elske Herren eders Gud og at vandre i alle hans Veje og at holde hans Bud og at hænge ved ham og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl.

Hianagi Ra Anumzamofo eri'za ne' Mosese'ma tami'nea kasegene tra kenena kegava huso'e hu'netma amage anteho. Ra Anumzana tamagri Anumzamofo avesinenteta, Agri avu'ava nevaririta, kasege'a amage nenteta, Agrane tragoteta mani'neta, maka tamagu tamenteti hutma Agri eri'zana erinteho.

6 Saa velsignede Josva dem og lod dem fare, og de gik til deres Telte.

Anante Josua'a asomu ke huzamanteteno huzmantege'za seli nonkuma zamirega vu'naze.

7 Og Mose havde givet den halve Manasse Stamme Arv i Basan, og Halvdelen deraf gav Josva Arv med deres Brødre paa denne Side Jordanen mod Vesten. Og tilmed der Josva lod dem fare til deres Telte og havde velsignet dem,

Hanki amu'nompinti'ma refkoma haza ruga'a Manase nagara Mosese'a Basani kazigati mago mopa ko zami'ne. Hanki Manase naga'ma amu'nompinti'ma refkoma hu'naza nagara Israeli vahe'mo'za'ma Jodani timofo zage fre kaziga mopama erinafinti Josua'a mopa zami'ne. Anama huteno'a Josua'a asomu ke huzamanteteno huzamantege'za seli nonkuma zamirega nevzageno,

8 da sagde han til dem saalunde: Drager tilbage til eders Telte med meget Gods og med saare meget Kvæg, med Sølv og med Guld og med Kobber og med Jern og med saare mange Klæder, deler Byttet fra eders Fjender med eders Brødre!

amanage huno zamasami'ne, tamagra rama'a feno zantamine bulimakao afu kevutamima, silvama, golima, bronsima, aenine, rama'a knare kukenanema, ha'ma hu zamagatereta eri'naza zantamina erita menina seli nonkuma tamirega vuta tamafuhe'zanena ome refko huta eriho.

9 Saa vendte Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme tilbage og gik fra Israels Børn fra Silo, som er i Kanaans Land, for at gaa til Gileads Land, til deres Ejendoms Land, i hvilket de havde taget Arv efter Herrens Befaling ved Mose.

Ana hutege'za, Rubeni naga'ma, Gati naga'ma, ruga'a Manase naga'mo'za Israeli vahera Kenani kaziga Sailo kumate zamatre'za, Ra Anumzamo'ma Mosese asami'nea kante ante'za eri'naza moparega Gileati vu'naze.

10 Og der de kom til Geliloth, som ligger i Kanaans Land, ved Jordanen, da byggede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme der et Alter ved Jordanen, et Alter stort af Anseelse.

Hanki Rubeni naga'ma, Gati naga'ma, ruga'a Manase naga'mo'zama Kenani Mopa atre'za Jodani ti tava'onte Geliloti ete'za, anante tusi'a kresramna vu ita tro hu'naze.

11 Og Israels Børn hørte sige: Se, Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme have bygget et Alter foran i Kanaans Land, i Geliloth ved Jordan, over for Israels Børn.

Hagi anama hazazana mago'a vahe'mo'za kete'za vu'za Israeli vahe'mokizmia ome zmasami'za, Rubeni naga'ma, Gati naga'ma, ruga'a Manase naga'mo'za vu'za Kenani mopama ome atretega Gelilotia, Jodani timofo tavaonte tagri mopa kaziga, Kresramana vu ita ome tro hu'naze hazage'za,

12 Der Israels Børn hørte det, da forsamlede sig al Israels Børns Menighed i Silo, til at drage op imod dem til Strid.

ana zamofo nanekema nentahi'za ana maka Israeli vahe'mo'za oti'za ha' huzmante'naku Sailo kumate eri tru hu'za trotra hu'naze.

13 Saa sendte Israels Børn til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, Pinehas, Præsten Eleasars Søn,

Hagi Israeli vahe'mo'za pristi ne' Eleazar nemofo Fineasina huntazageno, Rubenima, Gatima, amu'nompinti'ma refko hu'za vu'naza Manase naga'ma Gileatima mani'narega vu'ne.

14 og ti Fyrster med ham, een Fyrste, hver for et Fædrenehus, af hver af Israels Stammer; og hver af dem var Øverste for deres Fædres Hus, for Israels Tusinder.

Hanki Finiasi'enena 10ni'a vugagota kva vahetamine huzmantazage'za vu'naze. Ana vahera tauseni'a Israeli vahepima mago'mago naga'nofi'ma mani'nafintira vugagota hu'naza vahe'age, mago'mago huhamprintetere hazage'za vu'naze.

15 Og der de kom til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, da talede de med dem og sagde:

Hanki Rubeni naga'ma, Gati naga'ma, ruga'a Manase naga'ma hu'za Gileati kumate'ma mani'nare e'za amanage hu'za eme zamasmi'naze,

16 Saa siger al Herrens Menighed: Hvad er denne for en Troløshed, som I have vist mod Israels Gud, i Dag at vende eder bort fra Herren, idet I bygge eder et Alter, saa at I ville i Dag være genstridige mod Herren?

ana maka Ra Anumzamofo kevu naga'mo'za amanage hu'za hu'naze. Na'ahigeta amanahu tamavu tamavara huta Ra Anumzamofona antahi omi'naze. Na'ahigeta Ra Anumzamofona tamefira humita ke'a rutagreta menina ama kresramna vu ita Ra Anumzamofoma ha'marente'zana tamagra tro hu'naze.

17 Er Misgerningen ved Peor os for liden, fra hvilken vi ikke have renset os indtil denne Dag, og Plagen kom dog over Herrens Menighed?

Kora Peori kumate'ma, mani'neta kumi hunkeno Ra Anumzamo'a mago kri atregeno vahe'a eme zamazeri haviza hu'neane, hagi meninena ana kumimo'a tatreno ovu'ne. Tamagrama antahi'zana ana hazenke zamo'a knare hu'nefi, ana hu'negeta mago'ene ru hazenkea nehazo?

18 Og I vende eder i Dag bort fra Herren! og det sker, om I i Dag ere genstridige imod Herren, at han herefter bliver vred paa al Israels Menighed.

Hagi menina Ra Anumzamofona tamamefira hunemize, menima Ra Anumzamofoma Agri kema ontahita ha'ma rentesageno'a, okina Agra ana maka Israeli vahe'mota rimpa aherantegahie.

19 Men dersom eders Ejendoms Land er urent, da kommer over til Herrens Ejendoms Land, hvor Herrens Tabernakel boer, og tager Arv midt iblandt os; og værer ikke genstridige imod Herren, og værer ikke genstridige imod os, saa at I bygge eder et Alter foruden Herrens, vor Guds, Alter.

Hagi mopa tamimo'ma Anumzamofo avure'ma havizama hu'ne hutama hanuta, tamagra eta tagri mopafima Ra Anumzamofo seli mono noma me'nere, Agri mopa fatgofi tagrane emaniho. Hanki tamagra na'a hu'negeta Ra Anumzamofona ke'a antahi nomita tagrira tatreta vuta, Ra Anumzana tagri Anumzamofo Kresramana vu itama ko'ma me'neana atreta, ru kresramna vu ita tro nehaze.

20 Mon ikke Akan, Seras Søn, forgreb sig saare paa det bandlyste? og der kom en Vrede over al Israels Menighed, og denne ene Mand, han var ikke den eneste, som omkom for sin Misgerning.

Hagi Ra Anumzamo'ma i'o hu'nea zantamima, Zera nemofo Akani'ma Jeriko rankumapinti'ma Ra Anumzamofo ke'ma ru tagreno'ma eri'nea kumi'amofo kna'a agrakera ofri'neanki mago'a nema agri kumimofo kna'ama eri'za fri'naza zana tamagera okaniho.

21 Da svarede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme, og de sagde til de Øverste for Israels Tusinder:

Anante Rubeni naga'ma, Gati naga'ma, ruga'a amu'nompinti refkoma hu'naza Manase naga'mo'za oti'za Israeli vahepima nagate nofite'ma ugagota hu'naza vahera amanage hu'za zamasmi'naze,

22 Den stærke, Gud, Herren, den stærke, Gud, Herren, han ved det, og Israel skal vide det: Ej er det Genstridighed, og ej er det Overtrædelse imod Herren — saa frelse du os ikke paa denne Dag! —

hankavenentake Anumzana Ra Anumzana Agrake mani'ne, magoke hankavenentake hu'nea Ra Anumzamo Agra antahi'ne, hu'negu Israeli vahe'motanena antahiho, tagrama Ra Anumzamofo kema rutagrege, Agri kasegema ovariri nesunketa menina oratreta tahe friho.

23 at vi vilde bygge os et Alter, for at vende os bort fra Herren; og ej er det for at ofre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og ej er det for at gøre Takoffer derpaa — saa hjemsøge Herren det selv! —

Hanki tagrama Ra Anumzamofoma tamefi humi kazigati'ma kresramna vu ofama huge, witi ofa huge, mago tarimpa hu ofama hu kresramna vu itama tro'ma hu'nesunkeno'a, Ra Anumzamo'a Agra'a tagrira tazeri haviza hugahie.

24 men vi gjorde det af Omhyggelighed, for den Sags Skyld, at vi sagde: Eders Børn maatte ellers herefter sige til vore Børn: Hvad have I at gøre med Herren, Israels Gud?

Hianagi tagrama ana itama tro'ma hu'nonana, henkama tamagri tamagehe'za, tagri tageheinku hu'za, tagri Ra Anumzantera monora huontege, amagera ontegahazema hu'za hu'zanku koro huta tro hu'none.

25 Herren har jo sat Jordanen til Landemærke imellem os og imellem eder, I Rubens Børn og Gads Børn, I have ingen Del i Herren: Saa maatte eders Børn bringe vore Børn til at høre op med at frygte Herren.

Hanki tagri'ene, tamagri'ene amu'nompina Ra Anumzamo Jodani tinte mopamofo agema'a ante'neankita, tamagra Rubeni naga'ene Gati nagara tagri naga omani'naze nehu'za, Anumzana tamagri Anumza omani'neankita monora huonteho hu'za hu'zanku koro huta ana ita tro hu'none.

26 Derfor sagde vi: Lader os dog gøre dette, at bygge et Alter, ikke til Brændoffer og ej til Slagtoffer;

E'ina agafare amanage hu'none, kresramna vu itama tro'ma hu'nonana tevefima kresramna vu ofa hu ito, mago'a zama kresramna vu ofa hu ita trora osu'none.

27 men det skal være et Vidne imellem os og imellem eder og imellem vore Efterkommere efter os, at vi betjene Herrens Tjeneste for hans Ansigt med vore Brændofre og med vore Slagtofre og med vore Takofre, og at eders Børn ikke herefter skulle sige til vore Børn: I have ingen Del i Herren.

Hagi tamagri'ene tagri'enena ama anazamo'a mago avame'za mane'neno, tagehezama henkama fore'ma hanaza vahera zamaveri huno, tagranena Ra Anumzana Agriteke monora hunentone hugahaze. Ana hanige'za tamagranena Ra Anumzamofo avurera tevefi kresramna vu ofane, ruzahu ruzahu ofaramine, rimpa fru ofanena mono noma'afina hunentaze hugahaze. Ru ete henka tamagri tamagehe'za tagri tagehe'inku hu'za tamagra Ra Anumzamofo vahe omani'naze huzanku anara hu'none.

28 Derfor sagde vi: Naar det sker, at de sige sligt til os eller til vore Efterkommere herefter, da ville vi sige: Ser den Lignelse af Herrens Alter, som vore Fædre gjorde ikke til Brændoffer og ikke til Slagtoffer, men til et Vidne imellem os og imellem Eder.

E'ina hu'negu tagra amanage huta hu'none, tamagrama amanahu kema tagritero, tagehe'inte'ma hanageta amanage huta zamasmigahune huta hu'none, Ra Anumzamofo kresramna vu itama tafahezama tro hazageno me'neana keho, mago kresramna vu ofa huge, ruzahu ruzahu ofa hu ita trora osu'nonanki tamagri'ene tagri'ene amu'nompina, ama ana itamo'a mago avame'za me'ne huta hugahune.

29 Dette skal være langt fra os at være genstridige mod Herren og at vende os i Dag bort fra Herren, til at bygge et Alter til Brændoffer, til Madoffer og til Slagtoffer, foruden Herren vor Guds Alter, som er foran hans Tabernakel.

Tagrama ama ana itama tro'ma hu'nonana, tevefi kre fanane hu ofa huge, witi ofa huge, ruzahu ruzahu ofama hu ita trora osu'none. Tagra e'inama hanuta, Ra Anumzamofona tamefi humita ke'a rutagregahune. Hagi Ra Anumzana tagri Anumzamofo itama seli mono nomofo avugama me'nea kresramna vu itamofo noma eri'nigure huta trora huonte'none.

30 Der Pinehas, Præsten, og Menighedens Fyrster og Øversterne over Israels Tusinder, som vare med ham, hørte de Ord, som Rubens Børn og Gads Børn og Manasse Børn sagde, da var det godt for deres Øjne.

Hanki pristi ne' Fineasi'ene Israeli vahepima mago mago naga nofite'ma ugagota hutere hu'naza vahe'mo'za, Rubeni naga'ma, Gati naga'ma, Manase naga'mo'zama hazankema nentahi'za, zamagra zamarimpa fru nehu'za muse hu'naze.

31 Og Pinehas, Præsten Eleasars Søn, sagde til Rubens Børn og til Gads Børn og til Manasse Børn: I Dag kende vi, at Herren er midt iblandt os, idet I ikke have vist en saadan Troløshed imod Herren, da I have reddet Israels Børn af Herrens Haand.

Hanki anante pristi ne' Eleazari nemofo Finiasi'a, Rubenima, Gatine, Manase nagara amanage huno zamasami'ne, menina tagrama keama'ma hunana Ra Anumzamo'a tagrane mani'ne. Na'ankure tamagra Ra Anumzamofo ke'a tamefira huonte'naze, e'inama hazana maka Israeli vahe'mota Ra Anumzamofo azampintira tagu'vazize.

32 Da drog Pinehas, Præsten Eleasars Søn, og Fyrsterne fra Rubens Børn og fra Gads Børn fra Gileads Land til Kanaans Land igen, til Israels Børn; og de bragte dem Svar igen.

Ana keagama hute'za pristi ne' Eleaza nemofo Finiasi'ene Israeli nagapi nagate nofite ugagota hu'naza kva vahe'mo'za ete Kenani e'za Rubenine, Gati, naga'enema keagama hu'naza zamofo agenkea Israeli vahera Gileati kumate mani'nage'za eme zamisami'naze.

33 Og det Ord var godt for Israels Børns Øjne, og Israels Børn lovede Gud, og de sagde ikke, at de vilde drage op imod dem til Strid for at ødelægge det Land, som Rubens Børn og Gads Børn boede udi.

Hanki anazamofo agenkema Israeli naga'mo'zama nentahi'za muse hu'za Anumzamofo ra agi nemi'za, Rubenine, Gati naga'ma nemaniza mopama ha' huzamanteta mopazamima eri haviza hugahunema hu'naza ke'a eri atre'naze.

34 Og Rubens Børn og Gads Børn gave Alteret det Navn: „det er Vidne imellem os, at Herren er Gud‟.

Hanki Rubenine, Gati naga'mo'za ana itamofonkura hu'za Amu'nontifi Avame'za me'nena Ra Anumzana tagri Anumza mani'ne huta antahi amigahune hu'za agi'a antemi'naze.