Josua 22
1 Da kaldte Josva ad Rubeniterne og ad Gaditerne og ad den halve Manasse Stamme,
A LAILA, kahea aku la o Iosua i ka Reubena, a me ka Gada a me ka ohana hapa a Munase,
2 og han sagde til dem: I have holdt alt det, som Mose, Herrens Tjener, bød eder, og I have hørt min Røst i alt det, som jeg har budet eder.
Olelo aku la oia ia lakou, Ua malama oukou i na mea a pau i kauoha mai ai o Mose, ke kauwa o Iehova ia oukou, a ua hoolohe mai oukou i ko'u leo e like me na mea a pau a'u i kauoha aku ai ia oukou:
3 I have ikke forladt eders Brødre i disse mange Aar indtil denne Dag; men I have taget Vare paa, hvad I skulle varetage, Herrens, eders Guds, Bud.
Aole oukou i haalele i ko oukou poe hoahanau i na la a pau a hiki i neia la, aka, ua malama oukou i ka olelo i kauoha mai ai o Iehova, ko oukou Akua.
4 Og nu har Herren eders Gud skaffet eders Brødre Rolighed, som han havde tilsagt dem; saa vender eder nu og drager til eders Telte til eders Ejendoms Land, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa hin Side Jordanen.
Ano la, ua hoomaha mai o Iehova ko oukou Akua i ko oukou poe hoahanau, e like me kana olelo ana mai ia lakou; ano la, e hoi aku oukou, a e hele hou i ko oukou mau halelewa, i ka aina i loaa ia oukou, ua haawi mai o Mose, ke kauwa a Iehova ia oukou i kela kapa o Ioredane.
5 Alene tager Vare paa at gøre det Bud og den Lov, som Mose, Herrens Tjener, bød eder, at elske Herren eders Gud og at vandre i alle hans Veje og at holde hans Bud og at hænge ved ham og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl.
Aka, e ao pono oukou, e malama i ke kauoha a me ke kanawai i kauoha mai ai o Mose, ke kauwa a Iehova ia oukou, e aloha aku ia Iehova ko oukou Akua, e hele aku ma kona aoao a pau, e malama aku hoi i kona kanawai, e hoopili aku ia ia, a e hookauwa aku hoi nana, me ko oukou naau a pau, a me ko oukou uhane a pau.
6 Saa velsignede Josva dem og lod dem fare, og de gik til deres Telte.
Alaila, hoomaikai aku la o Iosua ia lakou, a hookuu aku. A hele aku la lakou i ko lakou mau halelewa.
7 Og Mose havde givet den halve Manasse Stamme Arv i Basan, og Halvdelen deraf gav Josva Arv med deres Brødre paa denne Side Jordanen mod Vesten. Og tilmed der Josva lod dem fare til deres Telte og havde velsignet dem,
Ua haawi mai o Mose no kekahi ohana hapa o Manase i noho ana ma Basana; o kekahi ohana hapa hoi, haawi mai o Iosua no lakou, me ko lakou poe hoahanau, ma keia kapa o Ioredane ma ke komohana. Alaila, hoouna aku la oia ia lakou i ko lakou halelewa, a hoomaikai oia ia lakou.
8 da sagde han til dem saalunde: Drager tilbage til eders Telte med meget Gods og med saare meget Kvæg, med Sølv og med Guld og med Kobber og med Jern og med saare mange Klæder, deler Byttet fra eders Fjender med eders Brødre!
Olelo aku la oia ia lakou, i aku la, E hoi oukou i ko oukou mau halelewa, me ka waiwai nui, a me na holoholona he nui loa, a me ke kala, a me ke gula, a me ke keleawe, a me ka hao, a me ke kapa he nui loa. E puunauwe oukou i ka waiwai pio o ko oukou poe enemi, me ko oukou hoahanau.
9 Saa vendte Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme tilbage og gik fra Israels Børn fra Silo, som er i Kanaans Land, for at gaa til Gileads Land, til deres Ejendoms Land, i hvilket de havde taget Arv efter Herrens Befaling ved Mose.
A hoi aku la ka Reubena poe mamo, a me ka Gada a me ka ohaha hapa a Manase, a hele lakou, mai ka Iseraela aku, a mai Silo ma ka aina o Kanaana aku, e hele i ka aina o Gileada, i ka aina a lakou i loaa mai, ua loaa hoi ia lakou e like me ka olelo a Iehova ma ka lima o Mose.
10 Og der de kom til Geliloth, som ligger i Kanaans Land, ved Jordanen, da byggede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme der et Alter ved Jordanen, et Alter stort af Anseelse.
A hiki lakou i kahi e pili ana i Ioredane, aia ma ka aina o Kanaana, hana ae la ka Reubena poe mamo, a me ka Gada a me ka ohana hapa a Manase i kuahu malaila, ma Ioredane, ua nui kela kuahu i ka nana aku.
11 Og Israels Børn hørte sige: Se, Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme have bygget et Alter foran i Kanaans Land, i Geliloth ved Jordan, over for Israels Børn.
A lohe ae la na mamo a Iseraela, i ka i ana mai, Aia hoi, ua hana ae la ka Reubena a me ka Gada a me ka ohana hapa a Manase i ke kuahu imua o ka aina o Kanaana, ma ke kapa o Ioredane, ma kahi e hele ae na mamo a Iseraela.
12 Der Israels Børn hørte det, da forsamlede sig al Israels Børns Menighed i Silo, til at drage op imod dem til Strid.
A lohe na mamo a Iseraela, hoakoakoa iho la ke anaina a pau o na mamo a Iseraela ma Silo, e hele aku ia lakou e kaua aku.
13 Saa sendte Israels Børn til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, Pinehas, Præsten Eleasars Søn,
Hoouna aku la na mamo a Iseraela ia Pinehasa i ke keiki a Eleazara, ke kahuna, e hele i ka Reubena poe mamo a me ka Gada, a me ka ohana hapa a Manase i ka aina o Gileada,
14 og ti Fyrster med ham, een Fyrste, hver for et Fædrenehus, af hver af Israels Stammer; og hver af dem var Øverste for deres Fædres Hus, for Israels Tusinder.
A me na'lii pu me ia he umi, pakahi ke alii i ka hale o na kupuna ma na ohana a pau a Iseraela: he poe alii wale no lakou o na kupuna, ma na tausani o ka Iseraela.
15 Og der de kom til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, da talede de med dem og sagde:
A hele aku la lakou i ka Reubena poe mamo, a me ka Gada, a me ka ohana hapa a Manase, i ka aina i Gileada, a kamailio pu me lakou, i aku la,
16 Saa siger al Herrens Menighed: Hvad er denne for en Troløshed, som I have vist mod Israels Gud, i Dag at vende eder bort fra Herren, idet I bygge eder et Alter, saa at I ville i Dag være genstridige mod Herren?
Pela ka olelo ana mai a ke anaina a pau o Iehova, Heaha keia hewa a oukou i hana aku ai i ke Akua o Iseraela, e huli i keia la, mai o Iehova aku, i ko oukou kukulu ana i kuahu no oukou iho, i kipi aku oukou i keia la ia Iehova?
17 Er Misgerningen ved Peor os for liden, fra hvilken vi ikke have renset os indtil denne Dag, og Plagen kom dog over Herrens Menighed?
He uuku anei ka hewa o Peora ia kakou, aole kakou i holoi aku i keia mea, mai o kakou aku, a hiki mai i keia la, he mea ia i ahulau ai ke anaina o Iehova,
18 Og I vende eder i Dag bort fra Herren! og det sker, om I i Dag ere genstridige imod Herren, at han herefter bliver vred paa al Israels Menighed.
I huli ai oukou i keia la, mai o Iehova aku? a i kipi aku oukou ia Iehova i keia la, a apopo e huhu mai oia i ke anaina a pau o Iseraela.
19 Men dersom eders Ejendoms Land er urent, da kommer over til Herrens Ejendoms Land, hvor Herrens Tabernakel boer, og tager Arv midt iblandt os; og værer ikke genstridige imod Herren, og værer ikke genstridige imod os, saa at I bygge eder et Alter foruden Herrens, vor Guds, Alter.
Aka, ina he aina haumia, ka oukou i loaa ai, e hele aku oukou i kela kapa, i ka aina a Iehova i loaa ai, i kahi e noho ana kana pahuberita; a e hoonoho oukou ia oukou iho, mawaena konu o makou. Mai kipi hoi oukou ia Iehova, mai kipi no hoi ia makou, i ko oukou kukulu ana i ke kuahu no oukou iho, okoa ke kuahu o Iehova ko kakou Akua.
20 Mon ikke Akan, Seras Søn, forgreb sig saare paa det bandlyste? og der kom en Vrede over al Israels Menighed, og denne ene Mand, han var ikke den eneste, som omkom for sin Misgerning.
Aole anei i lawehala o Akana, ke keiki a Zera, i ka mea laa, aole anei i hiki mai ka huhu maluna o na mamo a pau a Iseraela? Aole oia wale no ka i make i kona hewa.
21 Da svarede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme, og de sagde til de Øverste for Israels Tusinder:
Alaila, ekemu mai la ka Reubena poe mamo, a me ka Gada, a me ka ohana hapa a Manase, i mai la lakou i ka poe luna o na tausani o ka Iseraela,
22 Den stærke, Gud, Herren, den stærke, Gud, Herren, han ved det, og Israel skal vide det: Ej er det Genstridighed, og ej er det Overtrædelse imod Herren — saa frelse du os ikke paa denne Dag! —
O Iehova, o ke Akua o na'kua, o Iehova, o ke Akua o na'kua, oia ka i ike, a e ike no hoi auanei ka Iseraela; ina ma ke kipi ana a me ka hana hewa ana ia Iehova, mai hoola oukou ia makou i keia la,
23 at vi vilde bygge os et Alter, for at vende os bort fra Herren; og ej er det for at ofre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og ej er det for at gøre Takoffer derpaa — saa hjemsøge Herren det selv! —
Ina paha makou i kukulu i ke kuahu no makou, e huli, mai o Iehova aku, a e kaumaha maluna iho i ka mohaikuni, a me ka mohaiai, a e kaumaha maluna olaila i ka mohai aloha, na Iehova no e hoopai ia mea.
24 men vi gjorde det af Omhyggelighed, for den Sags Skyld, at vi sagde: Eders Børn maatte ellers herefter sige til vore Børn: Hvad have I at gøre med Herren, Israels Gud?
Ina aole i hana makou pela no ka makau ana i keia mea, me ka i ana iho, Mamuli paha, e olelo mai ka oukou poe keiki i ka makou poe keiki, me ka i ana mai, Heaha ka oukou ia Iehova, ke Akua o Iseraela?
25 Herren har jo sat Jordanen til Landemærke imellem os og imellem eder, I Rubens Børn og Gads Børn, I have ingen Del i Herren: Saa maatte eders Børn bringe vore Børn til at høre op med at frygte Herren.
Ua haawi mai o Iehova ia Ioredane nei, i mokuna mawaena o kakou, e ka Reubena, a me ka Gada, aole o oukou kuleana ma o Iehova la; pela no e hooki ai ka oukou poe keiki i ka makou poe keiki i ko lakou makau ana ia Iehova.
26 Derfor sagde vi: Lader os dog gøre dette, at bygge et Alter, ikke til Brændoffer og ej til Slagtoffer;
Olelo iho la makou, Ina kakou, e kukulu i kuahu no kakou, aole no ka mohaikuni, aole no ka alana:
27 men det skal være et Vidne imellem os og imellem eder og imellem vore Efterkommere efter os, at vi betjene Herrens Tjeneste for hans Ansigt med vore Brændofre og med vore Slagtofre og med vore Takofre, og at eders Børn ikke herefter skulle sige til vore Børn: I have ingen Del i Herren.
He mea hoike ia mawaena o makou a o oukou, a mawaena o ko kakou hanauna mahope aku nei o kakou; i hana makou i ka oihana a Iehova imua ona me ko makou mohaikuni a me ko makou alana, a me ko makou mohai aloha, i olelo ole ka oukou poe keiki i ka makou poe keiki mahope aku nei, Aohe o oukou kuleana ma o Iehova la.
28 Derfor sagde vi: Naar det sker, at de sige sligt til os eller til vore Efterkommere herefter, da ville vi sige: Ser den Lignelse af Herrens Alter, som vore Fædre gjorde ikke til Brændoffer og ikke til Slagtoffer, men til et Vidne imellem os og imellem Eder.
Nolaila i olelo ai makou, A hiki i ka wa e i mai ai lakou pela ia makou, a i ko makou hanauna mahope aku nei o makou, e olelo makou, Ea, e nana oukou i ka mea like me ke kuahu o Iehova, i ka mea i hanaia'i e ko makou poe makua, aole no ka mohaikuni, a me ka alana, aka, i mea hoailona mawaena o makou a me oukou.
29 Dette skal være langt fra os at være genstridige mod Herren og at vende os i Dag bort fra Herren, til at bygge et Alter til Brændoffer, til Madoffer og til Slagtoffer, foruden Herren vor Guds Alter, som er foran hans Tabernakel.
Aole loa makou e kipi ia Iehova, a huli, mai o Iehova aku i keia la, a kukulu i ke kuahu no ka mohaikuni a me ka mohai ai a me na alana. Ke kuahu o Iehova ko kakou Akua, ka mea imua o kona halelewa, oia wale no ke kuahu.
30 Der Pinehas, Præsten, og Menighedens Fyrster og Øversterne over Israels Tusinder, som vare med ham, hørte de Ord, som Rubens Børn og Gads Børn og Manasse Børn sagde, da var det godt for deres Øjne.
A lohe ae la o Pinehasa, ke kahuna, a me na'lii o na mamo a Iseraela, a me na luna o na tausani o ka Iseraela, i na olelo i olelo mai ai ka Reubena poe mamo, a me ka Gada, a me ka Manase, he mea maikai no ia i ko lakou mau maka.
31 Og Pinehas, Præsten Eleasars Søn, sagde til Rubens Børn og til Gads Børn og til Manasse Børn: I Dag kende vi, at Herren er midt iblandt os, idet I ikke have vist en saadan Troløshed imod Herren, da I have reddet Israels Børn af Herrens Haand.
Olelo aku la o Pinehasa, o ke kahuna, ke keiki a Eleazara, i ka Reubena poe mamo, a i ka Gada a i ka Manase, Ua ike pono kakou i keia la, o Iehova no mawaena o kakou, aole oukou i hana hewa i keia mea. A ua hoopakele oukou i na mamo a Iseraela mai ka lima mai o Iehova.
32 Da drog Pinehas, Præsten Eleasars Søn, og Fyrsterne fra Rubens Børn og fra Gads Børn fra Gileads Land til Kanaans Land igen, til Israels Børn; og de bragte dem Svar igen.
Alaila, hoi aku la o Pinehasa, ke kahuna, ke keiki a Eleazara, a me na'lii, mai ka Reubena poe mamo, a me ka Gada, mai ka aina o Gileada aku, i ka aina o Kanaana, i na mamo a Iseraela, a hai aku la ia lakou i keia mea.
33 Og det Ord var godt for Israels Børns Øjne, og Israels Børn lovede Gud, og de sagde ikke, at de vilde drage op imod dem til Strid for at ødelægge det Land, som Rubens Børn og Gads Børn boede udi.
A he mea maikai no ia i na maka o na mamo a Iseraela; a hoomaikai aku la na mamo a Iseraela i ke Akua; aole lakou i manao e pii aku ia lakou o kaua, e luku aku i ka aina o ka Reubena poe mamo a me ka Gada i noho ai.
34 Og Rubens Børn og Gads Børn gave Alteret det Navn: „det er Vidne imellem os, at Herren er Gud‟.
Kapa aku la o ka Reubena poe mamo a me ka Gada i ke kuahu, He mea hoike keia mawaena o kakou, o Iehova no, oia ke Akua.
