< Josua 20 >

1 Og Herren talede til Josva og sagde:
Pǝrwǝrdigar Yǝxuaƣa sɵz ⱪilip mundaⱪ dedi: —
2 Tal til Israels Børn, sigende: Afgiver for eder de Tilflugtsstæder, om hvilke jeg talede til eder ved Mose,
Sǝn Israillarƣa mundaⱪ degin: — «Ɵzüm Musaning wasitisi bilǝn silǝrgǝ buyruƣandǝk, ɵzünglar üqün «panaⱨliⱪ xǝⱨǝrlǝr»ni tallap bekitinglar;
3 at en Manddraber, som af Vaade, uforsætlig slaar en Person ihjel, kan fly derhen, og at de kunne være eder til Tilflugt for Blodhævneren.
bilmǝy, tasadipiyliⱪtin adǝm urup ɵltürüp ⱪoyƣan ⱨǝrⱪandaⱪ kixi u xǝⱨǝrlǝrgǝ ⱪeqip kǝtsun. Buning bilǝn bu xǝⱨǝrlǝr silǝrgǝ ⱪan intiⱪamini alƣuqidin panaⱨgaⱨ bolidu.
4 Og han skal fly til en af disse Stæder, og han skal staa uden for Indgangen til Stadens Port og tale sine Ord for de Ældstes Øren af samme Stad, saa skulle de tage ham ind i Staden til sig og give ham et Sted, hvor han kan bo hos dem.
[Adǝmni xundaⱪ ɵltürgǝn] kixi bu xǝⱨǝrlǝrning birigǝ ⱪeqip berip, xǝⱨǝrning ⱪowuⱪiƣa kelip, xu yǝrdǝ xǝⱨǝrning aⱪsaⱪalliriƣa ɵz ǝⱨwalini eytsun; ular uni ɵzigǝ ⱪobul ⱪilip xǝⱨǝrgǝ kirgüzüp, uning ɵzliri bilǝn billǝ turuxiƣa uningƣa jay bǝrsun.
5 Og naar Blodhævneren forfølger ham, da skulle de ikke overantvorde Manddraberen i hans Haand, efterdi han slog sin Næste uforsætlig og ikke tilforn var hans Fjende.
Əmdi ⱪan ⱪisasini alƣuqi uni ⱪoƣlap kǝlsǝ, ular adǝm ɵltürgǝn kixini ⱪisaskarning ⱪoliƣa tapxurup bǝrmisun; qünki xu kixining burundin ɵz ⱪoxnisiƣa ⱨeq ɵq-adawiti bolmiƣan, bǝlki tasadipiy urup ɵltürüp ⱪoyƣan.
6 Saa skal han bo i den samme Stad, indtil han har staaet for Menighedens Ansigt for Retten, indtil den Ypperstepræst, som var i de Dage, er død; da maa Manddraberen vende tilbage og komme til sin Stad og til sit Hus, til Staden, hvorfra han flyede.
[Adǝm ɵltürgǝn] kixi jamaǝt aldida soraⱪ ⱪilinƣuqǝ xu xǝⱨǝrdǝ tursun; andin xu waⱪittiki bax kaⱨin ɵlüp kǝtkǝndǝ, u xu xǝⱨǝrdin ayrilip, ɵz xǝⱨirigǝ, yǝni ⱪeqip qiⱪⱪan xǝⱨǝrdiki ɵyigǝ yenip kǝlsun.
7 Saa helligede de Kedes i Galilæa paa Nafthali Bjerg og Sikem paa Efraims Bjerg og Kirjath-Arba, det er Hebron, paa Judas Bjerg.
Xuning bilǝn ular Naftali taƣliⱪ yurtidiki Kǝdǝxni, Əfraimning taƣliⱪ yurtidiki Xǝkǝmni wǝ Yǝⱨudaning taƣliⱪ yurtidiki Kiriat-Arba, yǝni Ⱨebronni,
8 Og paa hin Side Jordanen ved Jeriko, mod Østen, afgave de Bezer i Ørken paa Sletten af Rubens gtamme og Ramoth i Gilead af Gads Stamme og Golan i Basan af Manasse Stamme.
Yerihoning xǝrⱪ tǝripidiki, Iordan dǝryasining u ⱪetidiki Rubǝn ⱪǝbilisining zeminidin tüzlǝnglikning qɵlidiki Bǝzǝrni, Gad ⱪǝbilisining zeminidin Gileadtiki Ramotni wǝ Manassǝⱨ ⱪǝbilisining zeminidin Baxandiki Golanni tallap bekitti.
9 Disse vare de Stæder, som vare beskikkede for alle Israels Børn og for den fremmede, som var fremmed midt iblandt dem, at hver den, som slog en Person af Vaade, maatte fly derhen, at han ikke skulde dø ved Blodhævnerens Haand, inden han havde staaet for Menighedens Ansigt.
Mana bu xǝⱨǝrlǝr barliⱪ Israillar wǝ ularning arisida turuwatⱪan musapirlar üqün panaⱨgaⱨ boluxⱪa bekitilgǝn xǝⱨǝrlǝrdur; kimki bilmǝy, tasadipiliⱪtin adǝm ɵltürgǝn bolsa, uning jamaǝt aldida soraⱪ ⱪilinixidin burun, ⱪan ⱪisaskarning ⱪolida ɵlmǝsliki üqün xu xǝⱨǝrlǝrgǝ ⱪeqip ketixkǝ bu xǝⱨǝrlǝr bekitilgǝn.

< Josua 20 >