Josua 2

1 Og Josva, Nuns Søn, sendte hemmelig to Mænd som Spejdere fra Sittim og sagde: Gaar hen, beser Landet og Jeriko; og de gik hen og kom ind i en Kvindes, en Skøges Hus, og hendes Navn var Rahab, og de laa der.

Josué, fils de Nun, fit partir en secret de Sétim deux espions, en leur disant: « Allez, examinez le pays, et Jéricho. » S’étant mis en route, ils arrivèrent dans la maison d’une courtisane, nommée Rahab, et ils y couchèrent.

2 Da blev der sagt til Kongen af Jeriko saaledes: Se, i Nat er der komne Mænd hid af Israels Børn for at udforske Landet.

On le dit au roi de Jéricho, en ces termes: « Voici que des hommes d’entre les enfants d’Israël sont venus ici pendant la nuit, pour explorer le pays. »

3 Da sendte Kongen af Jeriko Bud til Rahab og lod sige: Før de Mænd ud, som kom til dig, som kom til dit Hus; thi de ere komne til at udforske alt Landet.

Le roi de Jéricho envoya dire à Rahab: « Fais sortir les hommes qui sont venus chez toi et sont entrés dans ta maison, car c’est pour explorer tout le pays qu’ils sont venus. »

4 Men Kvinden havde taget de to Mænd og skjult dem; og hun sagde saaledes: Mændene kom til mig, men jeg vidste ikke, hvorfra de vare.

La femme prit les deux hommes et, les ayant cachés, elle dit: « Il est vrai que ces hommes sont venus chez moi, mais je n’ai pas su d’où ils étaient;

5 Og det skete, der de vilde lukke Porten, da det var mørkt, gik Mændene ud, jeg ved ikke, hvor de Mænd gik hen; forfølger dem snart, thi saa skulle I naa dem.

et comme on allait fermer le soir la porte de la ville, ils sont sortis; j’ignore où ils sont allés: hâtez-vous de les poursuivre, car vous les atteindrez. »

6 Men hun havde ladet dem stige op paa Taget og skjult dem under Hørstilkene, som vare udbredte af hende paa Taget.

Or elle les avait fait monter sur le toit et les avait cachés sous des tiges de lin, qu’elle avait disposées sur le toit.

7 Og Mændene forfulgte dem paa Vejen til Jordanen indtil Færgestederne, og man lukkede Porten til, efter at de, som forfulgte dem, vare udgangne.

Ces gens les poursuivirent par le chemin des gués du Jourdain, et, dès que furent sortis ceux qui les poursuivaient, on ferma la porte.

8 Og førend de havde lagt sig, gik hun op til dem paa Taget,

Avant que les espions se couchassent, Rahab monta vers eux sur le toit, et leur dit:

9 og hun sagde til Mændene: Jeg ved, at Herren har givet eder Landet, og at Forfærdelse for eder er falden paa os, og at Landets Indbyggere ere mistrøstige for eders Ansigt.

« Yahweh, je le sais, vous a donné ce pays; la terreur de votre nom nous a saisis, et tous les habitants du pays défaillent devant vous.

10 Thi vi have hørt, at Herren udtørrede Vandet i det røde Hav for eders Ansigt, der I gik ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved Amoriternes to Konger, som vare paa hin Side Jordanen, Sihon og Og, hvilke I ødelagde.

Car nous avons appris comment Yahweh, lorsque vous sortiez d’Égypte, a mis à sec devant vous les eaux de la mer Rouge, et comment vous avez traité les deux rois des Amorrhéens, au delà du Jourdain, Séhon et Og, que vous avez dévoués par anathème.

11 Og vi have hørt det, og vort Hjerte er mistrøstigt, og intet Mod bestaar ydermere i nogen for eders Ansigt; thi Herren eders Gud, han er en Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil.

Et, en l’apprenant, notre cœur s’est fondu, chacun a perdu courage à votre approche; car c’est Yahweh, votre Dieu, qui est Dieu en haut dans le ciel, et en bas sur la terre.

12 Og nu, kære, sværger mig ved Herren, efterdi jeg gjorde Miskundhed mod eder, at I og ville gøre Miskundhed imod min Faders Hus og give mig et sikkert Tegn,

Maintenant, je vous prie, jurez-moi par Yahweh que vous aurez pour la maison de mon père la même bonté que j’ai eue pour vous, et donnez-moi un gage assuré

13 at I ville lade min Fader og min Moder og mine Brødre og mine Søstre leve, og alt det, de have, og fri vore Sjæle fra Døden.

que vous laisserez la vie à mon père, à ma mère, à mes frères, à mes sœurs, et à tous ceux qui leur appartiennent, et que vous nous sauverez de la mort. »

14 Og Mændene sagde til hende: Vore Sjæle skulle være i Stedet for eders til at dø, naar I kun ikke kundgør denne vor Handel; og det skal ske, naar Herren giver os Landet, da ville vi vise Miskundhed og Troskab imod dig.

Ces hommes lui répondirent: « Que nous mourrions pour vous, si vous ne divulguez pas notre affaire! Et quand Yahweh nous donnera ce pays, nous agirons envers toi avec bonté et fidélité. »

15 Saa lod hun dem ned ved et Reb igennem Vinduet; thi hendes Hus var ved Stadens Mur, og hun boede ved Muren.

Elle les fit descendre avec une corde par la fenêtre, car sa maison était attenante à la muraille de la ville, et elle habitait sur la muraille.

16 Og hun sagde til dem: Gaar op paa Bjerget, at de, som forfølge eder, ikke skulle møde eder, og skjuler eder der i tre Dage, indtil de komme igen, som forfølge eder, og siden kunne I gaa eders Vej.

Elle leur dit: « Allez à la montagne, de peur que ceux qui vous poursuivent ne vous rencontrent, et cachez-vous là pendant trois jours, jusqu’à ce qu’ils soient de retour; après quoi, vous suivrez votre chemin. »

17 Og Mændene sagde til hende: Vi ville være løste fra denne din Ed, som du kom os til at sværge:

Ces hommes lui dirent: « Voici comment nous nous acquitterons de ce serment que tu nous as fait faire:

18 Se, naar vi komme ind i Landet, da skal du binde denne Skarlagens Snor i Vinduet, igennem hvilket du har ladet os ned, og du skal samle til dig i Huset din Fader og din Moder og dine Brødre og din Faders ganske Hus;

A notre entrée dans le pays, attache ce cordon de fil écarlate à la fenêtre par laquelle tu nous fais descendre, et rassemble auprès de toi, dans ta maison, ton père, ta mère, tes frères, et toute la famille de ton père.

19 og det skal ske, hver den, som gaar ud af dit Huses Døre udenfor, hans Blod skal være paa hans Hoved, og vi skulle være uskyldige; men hver den, som er med dig i Huset, hans Blod skal være paa vort Hoved, dersom der bliver lagt Haand paa ham.

Si quelqu’un d’eux sort de la porte de ta maison pour aller dehors, son sang sera sur sa tête, et nous en seront innocents; mais si l’on met la main sur l’un de tous ceux qui seront avec toi dans la maison, son sang sera sur notre tête.

20 Men dersom du kundgør denne vor Handel, da ville vi være løste fra den Ed, som du kom os til at sværge.

Et si tu divulgues notre affaire, nous serons quittes du serment que tu nous as fait prêter. »

21 Og hun sagde: Det skal saa være efter eders Ord, og hun lod dem gaa, og de gik; og hun bandt den Skarlagens Snor i Vinduet.

Elle répondit: « Qu’il en soit selon vos paroles. » Puis elle les congédia, et ils partirent; et elle attacha à la fenêtre le cordon écarlate.

22 Saa gik de hen og kom paa Bjerget og bleve der tre Dage, indtil de, som forfulgte dem, vendte tilbage; men Forfølgerne ledte paa hele Vejen og fandt dem ikke.

Les espions, s’en étant allés, vinrent à la montagne, et ils y restèrent trois jours, jusqu’à ce que ceux qui les poursuivaient fussent de retour à Jéricho. Ceux qui les poursuivaient les avaient cherchés sur tout le chemin, sans les rencontrer.

23 Saa vendte de to Mænd tilbage og gik ned ad Bjerget og for over og kom til Josva, Nuns Søn, og de fortalte ham alting, som havde rammet dem.

Les deux hommes s’en retournèrent et, étant descendus de la montagne, ils passèrent le Jourdain. Ils vinrent auprès de Josué, fils de Nun, et lui racontèrent tout ce qui leur était arrivé.

24 Og de sagde til Josva: Herren har givet alt Landet i vor Haand, ja ogsaa alle Landets Indbyggere ere mistrøstige for vort Ansigt.

Ils dirent à Josué: « Certainement Yahweh a livré tout le pays entre nos mains, et même tous les habitants du pays défaillent devant nous. »