Josua 2

1 Og Josva, Nuns Søn, sendte hemmelig to Mænd som Spejdere fra Sittim og sagde: Gaar hen, beser Landet og Jeriko; og de gik hen og kom ind i en Kvindes, en Skøges Hus, og hendes Navn var Rahab, og de laa der.

Nun e capa Joshua ni Shittim khopui koehoi tuet hanelah arulah hoi tami kahni touh a patoun. Kanaan ram Jeriko khopui lah cet awh nateh, khenhaw atipouh e patetlah ahnimouh roi ni a cei roi teh, ka kâyawt e Rahab im a kâen roi teh, hawvah ao roi.

2 Da blev der sagt til Kongen af Jeriko saaledes: Se, i Nat er der komne Mænd hid af Israels Børn for at udforske Landet.

Kho thung e tami tangawn ni hai hote ram heh tanouk hanelah Isarel miphun tangawn ni paduem tangmin lah khopui thung kâen awh toe ati awh teh, Jeriko siangpahrangnaw a thaisak toung dawkvah,

3 Da sendte Kongen af Jeriko Bud til Rahab og lod sige: Før de Mænd ud, som kom til dig, som kom til dit Hus; thi de ere komne til at udforske alt Landet.

Jeriko siangpahrang ni Rahab koe na im ka tho ni teh kaluennaw hah tâcawt sak. Ahnimanaw teh khopui thung tanouk hanelah a tho awh toe telah kâ a poe awh.

4 Men Kvinden havde taget de to Mænd og skjult dem; og hun sagde saaledes: Mændene kom til mig, men jeg vidste ikke, hvorfra de vare.

Rahab ni hote tami roi hah a kâhro sak teh, kai koe tami a tho bokheiyah. Hatei nâhoi maw a tho tie teh ka panuek hoeh.

5 Og det skete, der de vilde lukke Porten, da det var mørkt, gik Mændene ud, jeg ved ikke, hvor de Mænd gik hen; forfølger dem snart, thi saa skulle I naa dem.

Kho hmo longkha khan tawmlei nah ahnimouh roi teh a tâco roi toe. Nâ lah maw a cei roi tie ka panuek hoeh toe. Karang lah pâlei awh. Na pha awh han doeh atipouh.

6 Men hun havde ladet dem stige op paa Taget og skjult dem under Hørstilkene, som vare udbredte af hende paa Taget.

Telah a dei eiteh hotnaw hah im van a luen sak teh lemphu vah a hro toe.

7 Og Mændene forfulgte dem paa Vejen til Jordanen indtil Færgestederne, og man lukkede Porten til, efter at de, som forfulgte dem, vare udgangne.

Thoundounnaw ni Jordan palang rakanae lam koe lah a pâlei awh. Khopui alawilah a pha hoiyah khopui longkhanaw pueng koung a khan awh.

8 Og førend de havde lagt sig, gik hun op til dem paa Taget,

A hro e naw a i hoehnahlan, napui teh ahnimanaw a onae lemphu vah a luen teh,

9 og hun sagde til Mændene: Jeg ved, at Herren har givet eder Landet, og at Forfærdelse for eder er falden paa os, og at Landets Indbyggere ere mistrøstige for eders Ansigt.

BAWIPA Cathut ni nangmanaw hete ram na poe toe tie hah nangmouh koe kaimouh ni pueng hoi ka tâsue awh teh, nangmouh kecu dawk ram thung e tami pueng a lungro awh toe tie kai ni ka panue.

10 Thi vi have hørt, at Herren udtørrede Vandet i det røde Hav for eders Ansigt, der I gik ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved Amoriternes to Konger, som vare paa hin Side Jordanen, Sihon og Og, hvilke I ødelagde.

Nangmouh teh Izip ram hoi na tâco awh navah, Edom tuipui BAWIPA Cathut ni a hak sak tie hai thoseh, Jordan palang namran kaawm e pueng na raphoe awh teh, Amor siangpahrang, Sihon hoi Og dawkvah nangmouh ni hno na sak e pueng hai thoseh kaimouh ni ka thai awh toe.

11 Og vi have hørt det, og vort Hjerte er mistrøstigt, og intet Mod bestaar ydermere i nogen for eders Ansigt; thi Herren eders Gud, han er en Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil.

Hote kamthang ka thai awh navah, kaimouh teh, nangmouh kecu dawk tami buet touh dawk hai taranhawinae awm hoeh toe. Bangkongtetpawiteh, nangmae BAWIPA Cathut teh, a Lathueng Poung e BAWIPA Cathut lah ao.

12 Og nu, kære, sværger mig ved Herren, efterdi jeg gjorde Miskundhed mod eder, at I og ville gøre Miskundhed imod min Faders Hus og give mig et sikkert Tegn,

Hatdawkvah, nangmouh dawk sannu ni hawinae ka sak e dawkvah, nangmouh ni hai rei ka tâcawt e kaimouh dawk hai hawinae sak awh nateh,

13 at I ville lade min Fader og min Moder og mine Brødre og mine Søstre leve, og alt det, de have, og fri vore Sjæle fra Døden.

kaie anu apa, hmaunawngha, ka thangroinaw koe, ahnimouh hoi kâkuen e pueng hai thet laipalah a hringnae hlout sak hanelah Cathut koe lawkkamnae sak awh nateh, thoekâbo awh. Mitnoutnae hno hai na poe haw atipouh.

14 Og Mændene sagde til hende: Vore Sjæle skulle være i Stedet for eders til at dø, naar I kun ikke kundgør denne vor Handel; og det skal ske, naar Herren giver os Landet, da ville vi vise Miskundhed og Troskab imod dig.

Ahnimanaw ni hai nang ni kaimouh hoi sak hane na kamnuek sak hoehpawiteh, nang na hring na hanelah kaimae hringnae teh, laicei lah awm naseh. Hete ram het BAWIPA Cathut ni na poe torei teh, nang dawk yuemkamcu lah ka o vaiteh, hawinae ka sak han telah ati awh.

15 Saa lod hun dem ned ved et Reb igennem Vinduet; thi hendes Hus var ved Stadens Mur, og hun boede ved Muren.

Hote napui a onae im teh, khopui tungdumnae ateng lah ao dawkvah, ahnimanaw hah hlalangaw dawk rui hoi a pabo teh

16 Og hun sagde til dem: Gaar op paa Bjerget, at de, som forfølge eder, ikke skulle møde eder, og skjuler eder der i tre Dage, indtil de komme igen, som forfølge eder, og siden kunne I gaa eders Vej.

nangmanaw na pâlei e taminaw koehoi na hlout thai awh nahan mon lah yawng awh nateh, hnin thum touh kâhrawk awh. Nangmouh katawngnaw a ban hnukkhu hoi cet awh atipouh.

17 Og Mændene sagde til hende: Vi ville være løste fra denne din Ed, som du kom os til at sværge:

Ahnimanaw ni nang ni thoekâbo sak e dawk kaimouh koe yon phat sak hanh.

18 Se, naar vi komme ind i Landet, da skal du binde denne Skarlagens Snor i Vinduet, igennem hvilket du har ladet os ned, og du skal samle til dig i Huset din Fader og din Moder og dine Brødre og din Faders ganske Hus;

Hete ram dawk kaimouh ka pha toteh, atu kaimouh na pabonae hlalangaw dawk hete langsanrui hah pen nateh, manu napa, na thangroinaw hoi na imthungkhunaw abuemlah na im dawk koung na pâkhueng han.

19 og det skal ske, hver den, som gaar ud af dit Huses Døre udenfor, hans Blod skal være paa hans Hoved, og vi skulle være uskyldige; men hver den, som er med dig i Huset, hans Blod skal være paa vort Hoved, dersom der bliver lagt Haand paa ham.

Na im dawk hoi alawilah ka tâcawt e tami teh dout pawiteh, a ma dawkvah khang naseh. Kaimouh teh yon dawk hoi ka hlout awh han. Na imthungkhunaw ka thet payon awh pawiteh kaimouh ni ka khang awh han.

20 Men dersom du kundgør denne vor Handel, da ville vi være løste fra den Ed, som du kom os til at sværge.

Kaimae thaw hai na dei pouh boipawiteh, atu thoe na kâbo sak e dawk hoi kaimouh hai ka hlout awh han.

21 Og hun sagde: Det skal saa være efter eders Ord, og hun lod dem gaa, og de gik; og hun bandt den Skarlagens Snor i Vinduet.

Napui ni hai lawk na dei awh e patetlah awm lawiseh ati teh a ceisak. Napui ni hai rui paling e hah hlalangaw dawk a pakhi.

22 Saa gik de hen og kom paa Bjerget og bleve der tre Dage, indtil de, som forfulgte dem, vendte tilbage; men Forfølgerne ledte paa hele Vejen og fandt dem ikke.

Ahnimanaw teh mon dawk a pha hoehroukrak a cei awh teh, kapâleinaw a ban hoehroukrak hnin thum touh ao awh. Kapâleinaw ni a tawng awh eiteh hmawt awh hoeh.

23 Saa vendte de to Mænd tilbage og gik ned ad Bjerget og for over og kom til Josva, Nuns Søn, og de fortalte ham alting, som havde rammet dem.

Ahnimouh roi teh mon hoi a kum teh tui a raka roi. Nun e capa Joshua koe a pha teh, a kâhmo e hnonaw pueng hah a dei pouh.

24 Og de sagde til Josva: Herren har givet alt Landet i vor Haand, ja ogsaa alle Landets Indbyggere ere mistrøstige for vort Ansigt.

BAWIPA Cathut ni hote ram abuemlah maimae kut dawk na poe toe. Maimouh kecu dawk ram thung kaawm e tami pueng a lungpuen awh telah Joshua koe a dei pouh awh.