< Josua 17 >

1 Og Lodden faldt for Manasse Stamme, thi han er Josefs førstefødte; for Makir, Manasse førstefødte, Gileads Fader, fordi han var en Krigsmand, derfor blev Gilead og Basan hans.
Gamloding kihopna abannachu Joseph chillhah chamasa Manasseh phung akehkhat chu akipen ahi. Makir Manesseh chamasa chu Gilead dia apa ahi. Ama chilhah hohi galhatmi ahiyehun Jordan solam gamkaija um Gilead le Bashan chu anakipesa ahi.
2 Men for de øvrige af Manasse Børn iblandt deres Slægter var og falden en Lod, nemlig for Abiesers Børn og for Heleks Børn og for Asriels Børn og for Sekems Børn og for Hefers Børn og for Semidas Børn; disse ere Manasse, Josefs Søns, Børn, de af Mandkøn iblandt deres Slægter.
Hitichun Jordan lhumlam gamkai Abizer, Helek, Asreil, Sechom, Hepher, chuleh Shemida hohi Manasseh phungkhai sung lah’a avatnalai insungho chan ding ahi. Hiche bahkhai hohin Joseph cha Manasseh chilhah pasalho thalheng ahiuve.
3 Men Zelafehad, en Søn af Hefer, en Søn af Gilead, en Søn af Makir, en Søn af Manasse, han havde ikke Sønner, men Døtre; og disse ere hans Døtres Navne: Mahela og Noa, Hogla, Milka og Tirza.
Ahiyeng vang'in Manasseh chapa Makir, Makir chapa Gilead, Gilead chapa Hepher, Hepher chapa Zelophahad chu cha neilou ahin, aman chanubou aneiyin amaho minchu Malah, Noah, Haglah, Milcah chuleh Tirzah ahiuve.
4 Og de kom frem for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for Josvas, Nuns Søns, Ansigt, og for Fyrsternes Ansigt, og sagde: Herren bød Mose, at han skulde give os Arv midt iblandt vore Brødre; og man gav dem Arv efter Herrens Mund, midt iblandt deres Faders Brødre.
Hiche numei hohi, thempupa Eleazer, Nun chapa Joshua, chuleh Israel lamkaiho kommah ahungun hitin ahungseijun ahi, “Pakaiyin, Mose jah’a eyhole kasopiteu pasalho gamlodi eipehdiovin thupeh anapen ahi” atiove. Hijeh chun Joshua’n jong ama hochu Pakai thupeh banga apa-ngahteo chan bangin gamchu anapen ahi.
5 Og der faldt ti Parter for Manasse, foruden Gileads Land og Basan, som ligger paa hin Side Jordanen.
Hijeh chun Manasseh chan apumpi chu Jordan vadung galla Gilead leh Bashan gamchan banna chu gamchan oma hung lhingtan ahi.
6 Thi Manasse Døtre fik Arv midt iblandt hans Sønner; men Manasse øvrige Børn havde faaet Landet Gilead.
Ajeh chu Manasseh chilhah numei hojong pasal chilhah chanto kibanga achanjeh’u ahi. (Gilead gamchu Manasseh chilhah pasal amoh ho kipeh ahi).
7 Og Manasse Landemærke var fra Aser til Mikmethath, som ligger lige for Sikem; og Landemærket gaar ud paa den højre Side til Indbyggerne i En-Thappua.
Manasseh phung gamgichu Asher gamgi hina kon in Secheme kom Micmethath changei jin ahung kikholutnin ahi. Hichea konchun gamgichu Micmethath’a kon in achesuhin Tappuah twinah putna komma chenna munho geijin ahung kilhung lut in ahi.
8 Thappua Land hørte Manasse til; men Thappua ved Manasse Landemærke hørte Efraims Børn til.
Tappuah velkolla gamho chu Manasseh chan ahi. Manasseh gamgi a um Tappuah khopi tah vang chu Ephraim phung mite chan ahi.
9 Og Landemærket gaar ned til Bækken Kana, Sønden for Bækken; disse Stæder høre Efraim til midt iblandt Manasse Stæder; men Manasse Landemærke er Norden for Bækken, og dets Udgang er ved Havet.
Tappuah twinah putna akonnin Manasseh gamgi chun Kanah vadungneo chu ajuijin Meditteranean twikhanglen'ah alutnin ahi. Hiche vadungneo lhanglanga khopi phabep chu Manasseh gamsung ahi, ahinla hiche hochu atah beh’in Ephraim phungho chan ahi.
10 Mod Sønden var Efraims og mod Norden var Manasse Arv, og Havet var hans Landemærke; og de støde op til Aser mod Norden og til Isaskar mod Østen.
Alhanglhon invang, hiche vadungneo lhanglam gamchu Ephraimte chan ahi, chuleh vadungneo sahlang gamchu Manasseh te chan ahi. Manasseh gamgi vadungneo sahlang gamkai chutoh akilhonin Mediterranean nah a atangin ahi. Manasseh sahlang chu Asher gam ahin chuleh sahlang vangchu Issachar gam ahi.
11 Men Manasse havde iblandt Isaskar og iblandt Aser: Beth-Sean med dens tilhørende Stæder og Jibleam med dens tilhørende Stæder og Indbyggerne i Dor med dens tilhørende Stæder og Indbyggerne i En-Dor med dens tilhørende Stæder og Indbyggerne i Thaanak med dens tilhørende Stæder og Indbyggerne i Megiddo med dens tilhørende Stæder, som ere de tre Høje.
Ahivangin Issachar le Asher gamgi sunga um khopi ho, Beth-shan khopi, Ibleam khopi, Dor khopi (Hichu Naphoth-dor), Endor, Taanach khopi chule Megiddo khopi holeh agamsunga cheng hojouse chu Manasseh chan din anakipe tan ahi.
12 Og Manasse Børn kunde ikke indtage disse Stæder, men Kananiten boede roligt i samme Land.
Ahinlah Manasseh chilhah chengse chun hiche khopi ho chu analalut joupou vin ahi. Amahon Canaan mite chu anadel-mang jou pouvin tuni geijin aum nalaijun hai.
13 Og det skete, der Israels Børn bleve stærke, da gjorde de Kananiten skatskyldig; men de fordreve ham ikke aldeles.
Ahinlah khonunga Israelte ahung hatdoh phatnuvin Canaan mite chu soh in amang taovin ahi. Ahinlah agam sunguva kon in anodoh joupouvin ahi.
14 Og Josefs Børn talede med Josva og sagde: Hvorfor gav du mig ikkun een Lod og een Part til Arv? Jeg er et stort Folk, eftersom Herren har velsignet mig hidindtil.
Joseph chilhahte Joshua kommah ahungun hiti hin ahung dong’ui, “Pakaiyin hibanga eipunsahuva ipi dinga kachenna dio gamhi chan khatbou neipeh ham?”
15 Og Josva sagde til dem: Dersom du er et stort Folk, da gak op i Skoven og udhug dig der et Stykke i Feresiternes og Kæmpernes Land, efterdi Efraims Bjerg er dig for trangt.
Joshua’n adonbutnin “Nangho natamlheh jengtah uva Ephraim thinglhang gam nangho dinga aneotaha ahileh hiche Periz mitele Reph mite channa gammang lahkhu nangho dingin gakisuhtheng taovin atipeh in ahi.”
16 Da sagde Josefs Børn: Dette Bjerg er ikke tilstrækkeligt for os; tilmed er der Jernvogne hos alle Kananiterne, som bo i Dallandet, hos dem, som bo i Beth-Sean med dens tilliggende Stæder, og hos dem, som bo i Jisreels Dal.
Joseph chilhahte chun adonbutnin, “Thinglhang gamhi keiho dingin alhing joupoi katiu hi atahbeh ahi. Ahinlah Canaan mite gamnomma cheng holeh Jezreel phaichamma um hohin thih sakol kangtalai aneiyun, amahohi keihon kadoudio vin ahahsa valle atiove.”
17 Og Josva sagde til Josefs Hus, til Efraim og til Manasse, sigende: Du er et stort Folk, og du har stor Styrke, du skal ikke have een Lod blot.
Hichun Joshua’n Joseph chilhahte Ephraim le Manasseh phungmi teho kommah hitin aseije “Nanghohi natammuve nahatlheh jeng taove ahileh nangho dingahi chan khatval kipeding nahiuve.
18 Thi et Bjerg skal høre dig til, og fordi det er en Skov, da skal du hugge den af, og dens Udgange skulle høre dig til; thi du skal fordrive Kananiten, enddog han har Jernvogne, enddog han er stærk.
Thinglhang gammang lahkhu nangho nachan bediu ahi. Nanghon nasuhtheng nom chanun gakisuhthengun agam lapen aningkoi changeijin galo tauvin phaichamma Canaan mite jeng jongkhu hatlheh uhenlang thih sakol kangtalai neijongleo ganodoh taovin,” ati.

< Josua 17 >