Josua 13
1 Og Josva var gammel, han var kommen til Aars, og Herren sagde til ham: Du er gammel, du er kommen til Aars, og der er saare meget af Landet blevet tilovers at indtage.
Naho fa nigain-kantetse t’Iehosoa ie fa nanjo taoñe maro; le hoe ty nitsarae’ Iehovà ama’e: Fa bey irehe, naho maro taoñe, vaho mbe bey o tane mbe ho tavaneñeo.
2 Dette er Landet, som er blevet tilovers: Alle Filisternes Landskaber og alle Gesuriter:
Inao ty tane mbe sisa: ze hene efe-tane’ o nte Pilistio naho o nte-Gesore iabio;
3 Fra Sihon, som flyder foran Ægypten og indtil Ekrons Landemærke mod Norden, som regnes til Kananiterne; de fem Filisters Fyrster: Den Gaziter og den Asdoditer, den Askloniter, den Gathiter og den Ekroniter, og Aviterne;
boak’e Sihore aolo’ i Mitsraime pak’añ’efe-tane Ekrone mañavaratse, i volilieñe amo nte-Kanàneo; i mpifeleke lime’ o nte-Pilistio: i nte Gazay, i nte-Asdodey naho i nte-Askeloney, i nte-Gitiy, vaho i nte-Ekroney; tovo’e i nte-Avý
4 mod Sønden alt Kananiternes Land og Meara, som hører Zidonierne til, indtil Afek, indtil Amoriternes Landemærke;
atimoy; ty hene tane’ o nte-Kanàneo, naho i Mearà a’ o nte-Tsidoneo, pak’ Afeke, pak’ añ’ efe-tane’ o nte-Amoreo;
5 og Gibliternes Land og det hele Libanon mod Solens Opgang fra Baal-Gad neden for Hermons Bjerg, indtil man kommer til Hamath;
naho ty tane’ o nte-Gebaleo, naho i Lebanone iaby mb’amy fanjirihan’ àndroy mb’eo, boake Baal-gade ambane’ i Vohi-Kermoney pak’ am-pimoahañe mb’e Kamate;
6 alle de, som bo paa Bjergene, fra Libanon indtil de hede Kilder, alle Zidonier; jeg vil fordrive dem fra Israels Børns Ansigt; lad det ikkun falde Israel til Arv, som jeg befalede dig.
ze hene mpimoneñe ambohibohitse boake Lebanone pake Misrefote-maime, o nte Tsidone iabio; ho roaheko aolo’ o ana’ Israeleo; f’ie zarao amy Israele hey, ho lova, amy nandiliako azoy.
7 Saa del nu dette Land til Arv iblandt de ni Stammer og den halve Del af Manasse Stamme;
Ie amy zao, zarao ho lova amy fifokoa sive rey naho amy vakim-pifokoa’ i Menasèy i tane zay.
8 med hvem Rubeniterne og Gaditerne have taget deres Arv, som Mose gav dem paa hin Side Jordanen mod Østen, ligesom Mose, Herrens Tjener, gav dem den,
Miharo amy vaki’e ila’ey ka ty nandrambesa’ o nte-Reobeneo naho o nte-Gadeo ty lova’ iareo, i natolo’ i Mosè iareo alafe’ Iardeney maniñanam-b’eoy, i natolo’ i Mosè mpitoro’ Iehovà am’ iareoy;
9 fra Aroer, som ligger ved Bredden af Arnons Bæk, og fra den Stad, som er midt i Dalen, og alt det jævne Land ved Medba indtil Dibon,
boak’ Aroere, añ’olo’ i vavatane Arnoney naho i rova añivo’ i vavataneiy naho i haboañe pisake boake Medebày pake Dibone añe;
10 og alle Stæder, som tilhørte Sihon, Amoriternes Konge, som regerede i Hesbon, indtil Ammons Børns Landemærke;
ze hene rova’ i Sihone mpanjaka’ o nte-Amore nifehe e Khesboneoy, pak’ añ’ efe-tane’ o ana’Amoneo;
11 og Gilead og Gesuriternes og Maakathiternes Landemærke og hele Hermons Bjerg og al Basan indtil Salka,
naho i Gilade naho ty ampari’ o nte-Gergosio miharo amo nte-Maakatio naho ty vohi-Kermone iaby, naho i Basane iaby pake Salkà;
12 hele Ogs Rige i Basan, han som regerede i Astharoth og i Edrei og var een af de overblevne Kæmper. Og Mose slog dem og fordrev dem;
ze fonga’ fifehea’ i Oge e Basane ao, ie nifeleke e Astarote naho Edrey—i sehanga’ o nte-Refàoy—o linafa’i Mosè vaho rinoa’eo.
13 men Israels Børn fordreve ikke Gesuriterne og Maakathiterne; men Gesur og Maakath boede iblandt Israel indtil denne Dag.
Fe tsy rinoa’ o ana’ Israeleo o nte-Gesoreo naho o nte-Màkatio; toe mitrao-pimoneñe am’ Israele pake henaneo t’i Gesore naho i Màkaty.
14 Alene Levi Stamme gav han ikke Arv; Herrens, Israels Guds Ildofre, de ere hans Arv, som han havde sagt til dem.
I fifokoa’ i Leviy avao ty tsy nitolora’e lova; fa lova’e o engaeñe añ’ afo am’ Iehovà Andrianañahare’ Israele, ty amy nitsara’ey.
15 Men Mose havde givet Rubens Børns Stamme Arv efter deres Slægter;
Nanolotse amy fifokoa’ o ana’ i Reobeneoy ty amo hasavereña’eo t’i Mosè.
16 og deres Landemærke var fra Aroer, som ligger ved Bredden af Arnons Bæk, og fra den Stad, som er midt i Dalen, og alt det jævne Land ved Medba,
Nifototse e Aroere ty efe-tane’ iareo, añ’ olo’ i vavatane’ i Armoney, naho i rova añivo’ i vavataneiy, naho ze hene haboam-petrak’ añ’ ila’ i Medebà añe;
17 Hesbon og alle dens Stæder, som ligger paa det jævne Land, Dibon og Bamoth-Baal og Beth-Baal-Meon
i Khesbone naho ze hene rova’e an-kaboa-petrakeo; i Dibone naho i Bamote-Baale, naho i Bet-baal-meone;
18 og Jahza og Kedemoth og Mefaath
naho Iahatse, naho i Kedemote naho i Mepaate;
19 og Kirjathaim og Sibma og Zereth-Sahar paa Dalens Bjerg
naho i Kiriataime naho i Sibmà, naho i Zeretsahare an-kaboa’ i vavataney;
20 og Beth-Peor og Asdoth-Pisga og Beth-Jesimoth
naho i Bete-peore, naho o firoroña’ i Pisgào naho i Bete-iesimote;
21 og alle Stæderne paa det jævne Land og hele Sihons, den amoritiske Konges Rige, han, som regerede i Hesbon, hvilken Mose slog, tillige med Fyrsterne af Midian, nemlig Evi og Rekem og Zur og Hur og Reba, Sihons ypperste Mænd, som boede i Landet.
naho o hene rova’ i haboam-petrakeio naho o fonga fifehea’ i Sihone mpanjaka’ o nte-Amoreo nifehe e Khesboneo, ie linafa’ i Mosè, naho o mpiaolo’ i Midianeo, i Evý, naho i Rekeme, naho i Zore, naho i Hore, naho i Reba, o roandria’ i Sihone nimoneñe amy taneio.
22 Og Bileam, Beors Søn, Spaamanden, slog Israels Børn ihjel med Sværd, tillige med de andre ihjelslagne.
Vinono o ana’ Israeleo am-pibara añivo’ o ila’e zinamañe am’ iareoo ka t’i Balame mpisikily ana’ i Beore.
23 Og Rubens Børns Landemærke vare Jordanen og Landemærket derhos; denne er Rubens Børns Arv efter deres Slægter, Stæderne og deres Landsbyer.
Aa naho i efe-tane’ o ana’ i Reobeneoy, le Iardeney ty efe’e. Izay ty lova o ana’ i Reobeneo ty amo hasavereña’eo, o rova naho tanà’eo.
24 Og Mose havde givet Gads Stamme, Gads Børn, Arv efter deres Slægter.
Le nitolora’ i Mosè ka ty fifokoa’ i Gade, amo ana’ i Gadeo, ty amo hasavereña’eo.
25 Og Jaeser og alle Stæderne i Gilead vare deres Landemærke og Halvdelen af Ammons Børns Land, indtil Aroer, som ligger lige over for Rabbah,
Ty tane’ iareo, le Iazere, naho ze hene rova’ i Gilade naho ty vaki’ i tanen-te-Amone pak’ Aroere aolo’ i Rabà;
26 og fra Hesbon indtil Ramath-Mizpe og Bethonim og fra Mahanaim indtil Debirs Landemærke;
naho boake Khesbone pake Ramate-hamitsepè naho i Betonime; vaho boake Makanaime pak’ an-tane Debire;
27 og i Dalen: Beth-Haram og Beth-Nimra og Sukoth og Zafon, som var bleven tilovers af Sihons, Hesbons Konges, Rige, Jordanen og Landemærket derhos, indtil Enden af Kinnereths Hav, paa hin Side Jordanen mod Østen.
naho am-bavatane ao: i Betarame naho i Betenimrà naho i Sokote, naho i Tsafone, ty sisa’ i tane’ i Sihone, mpanjaka’ i Khesbone, vaho Iardeney ro efe’e pak’ añ’ olon-driake e Kinerete alafe’ Iardeney maniñanañe.
28 Denne er Gads Børns Arv efter deres Slægter, Stæderne og deres Landsbyer.
Izay ty lova’ o ana’ i Gadeo ty amo hasavereña’eo, i rova rey naho o tanà’eo.
29 Og Mose havde givet den halve Manasse Stamme Arv, og den hørte den halve Manasse Børns Stamme til efter deres Slægter.
Nanolotse amy vakim-pifokoa’ i Menasèy ka t’i Mosè, ho amy vakim-pifokoa’ o ana’ i Menasèoy ty amo hasavereña’eo.
30 Og deres Landemærke var fra Mahanaim, hele Basan, hele Ogs, Kongen af Basans Rige, og alle Jairs Byer, som ligge i Basan, tresindstyve Stæder.
Zao ty tane’ iareo: Boak’e Mahanaime le i Basane iaby, o hene fifehea’ i Oge mpanjaka’ i Basaneo, naho ze fonga tana’ Iaire, rova enem-polo;
31 Og Halvdelen af Gilead og Astaroth og Edrei, Ogs Riges Stæder i Basan, gav han Makirs, Manasse Søns, Børn, Halvdelen nemlig af Makirs Børn efter deres Slægter.
naho ty vaki’ i Gilade, naho i Astarote, naho i Edrey; o rovam-pifehea’ i Oge e Basaneo le ho a o ana’ i Makire ana’ i Menasèo; ty vaki’ o ana’ i Makireo ty amo hasavereña’eo.
32 Dette er det, som Mose uddelte til Arv paa Moabs slette Marker, paa hin Side Jordanen ved Jeriko mod Østen.
Izay o lova zinara’ i Mosè a monto’ i Moabeo, alafe’ Iardene e Ieriko, maniñanañe.
33 Men Levi Stamme havde Mose ikke givet Arv; Herren, Israels Gud, han er deres Arv, som han havde tilsagt dem.
Fe tsy tinolo’ i Mosè lova ty fifokoa’ i Levy; fa Iehovà Andrianañahare’ Israele ro lova’e, ty amy tsinara’e am’ iereo.
