< Josua 12 >
1 Og disse ere Landets Konger, som Israels Børn sloge, og hvis Land de toge i Eje paa hin Side Jordan mod Solens Opgang, fra Bækken Arnon indtil det Bjerg Hermon og al den slette Mark mod Østen:
2 Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon, som herskede fra Aroer, som ligger ved Bredden af Arnons Bæk, og fra Midten af Dalen og over Halvdelen af Gilead og indtil Bækken Jabok, som er Ammons Børns Landemærke,
3 og over den slette Mark indtil Kinneroths Hav mod Østen og indtil Havet ved den slette Mark, Salthavet mod Østen, paa den Vej til Beth-Jesimoth, og mod Sønden nede ved Foden af Pisga
4 og Ogs Landemærke; han var Konge i Basan og en af de overblevne Kæmper, og han boede i Astharoth og i Edrei
5 og herskede over Hermons Bjerg og over Salka og over al Basan indtil Gesuriternes og Maakathiternes Landemærke og over Halvdelen af Gilead til Sihons, Hesbons Konges Landemærke.
6 Mose, Herrens Tjener, og Israels Børn sloge dem, og Mose, Herrens Tjener, gav Rubeniterne og Gaditerne og Halvdelen af Manasse Stamme det til Ejendom.
7 Og disse ere Landets Konger, som Josva og Israels Børn sloge paa denne Side Jordanen mod Vesten, fra Baal-Gad i Libanons Dal og indtil det slette Bjerg, som strækker sig op imod Sejr. Og Josva gav Israels Stammer det til Ejendom efter deres Afdelinger,
8 paa Bjergene og i Lavlandet og paa den slette Mark og i Dalene og i Ørken og mod Sønden: Hethiterne, Amoriterne og Kananiterne, Feresiterne, Heviterne og Jebusiterne.
9 Kongen af Jeriko er een; Kongen af Ai, som ligger ved Siden af Bethel, een;
10 Kongen af Jerusalem een; Kongen af Hebron een;
11 Kongen af Jarmuth een; Kongen af Lakis een;
12 Kongen af Eglon een; Kongen af Geser een;
13 Kongen af Debir een; Kongen af Geder een;
14 Kongen af Horma een; Kongen af Arad een;
15 Kongen af Libna een; Kongen af Adullam een;
16 Kongen af Makkeda een; Kongen af Bethel een;
17 Kongen af Thappua een; Kongen af Hefer een;
18 Kongen af Afek een; Kongen af Lassaron een;
19 Kongen af Madon een; Kongen af Hazor een;
20 Kongen af Simron-Meron een; Kongen af Aksaf een;
21 Kongen af Thaanak een; Kongen af Megiddo een;
22 Kongen af Kedes een; Kongen af Jokneam ved Karmel een;
23 Kongen af Dor paa Højderne af Dor een; Kongen over Gojim ved Gilgal een;
24 Kongen af Thirza een; alle Konger vare een og tredive.