Josua 11
1 Og det skete, der Jabin, Kongen af Hazor, hørte det, da sendte han til Jobab, Kongen af Madon, og til Kongen af Simron og til Kongen af Aksaf,
Naho nahajanjiñe izay t’Iabene mpanjaka’ i Katsore le nampisangitrife’e t’ Iobabe, mpanjaka’i Madone, naho i mpanjaka’ i Simroney, naho i mpanjaka’ i Aksafey,
2 og til de Konger, som vare mod Norden paa Bjergene og paa den slette Mark, Sønden for Kinneroths Hav og i Lavlandet og paa Højderne ved Dor ud mod Havet,
naho o mpanjaka avara’ o vohibohitseo naho o e Arabà atimo’ i Kinerote naho an-tane Dore ahandrefañ’ añeo
3 til Kananiterne mod Østen og mod Vesten og Amoriterne og Hethiterne og Feresiterne og Jebusiterne paa Bjergene og Heviterne neden for Hermon i Mizpa Land.
naho o nte-Kanàne atiñanañe naho ahandrefañ’ añeo naho i nte-Amorey naho i nte-Ketey naho i nte-Periziy, naho i nte-Iebosý ambohibohitsey naho i nte-Kive am-poto’ i Kermone an-tane’ i Mitspày.
4 Og de droge ud, de og alle deres Lejre med dem, mangfoldigt Folk som Sand, der er paa Havbredden, i Mangfoldighed, og saare mange Heste og Vogne.
Nionjomb’eo iereo rekets’ o hamaro’eo, ondaty mitozantozañe! valobohòke mira ami’ty faseñe añ’ olo-driake ey miharo soavala naho sarete tsifotofoto.
5 Og alle disse Konger samledes, og de kom, og de lejrede sig tilsammen ved Søen Merom, at stride imod Israel.
Nifamantañe i mpanjaka rey le nitrao-pitobe an-drano Merome, hialy am’ Israele.
6 Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for deres Ansigt, thi i Morgen ved denne Tid vil jeg give dem alle sammen ihjelslagne for Israels Ansigt; du skal ødelægge deres Heste og opbrænde deres Vogne med Ild.
Le hoe ty tsara’ Iehovà am’ Iehosoa: Ko ihembañañe; ie hamaray, amo ora zao, te hatoloko zamañe añatrefa’ Israele iereo; hatao fira-sintake o tombon-tsoavala’eo le ho forototoe’ areo an’ afo o sarete’eo.
7 Og Josva og alt Krigsfolket med ham kom over dem hasteligen ved Søen Merom, og de overfaldt dem.
Aa le nomb’eo t’Iehosoa rekets’ o lahin-defo’e iabio haname iareo le nivovoa’e marine’ o rano’ i Merome eio vaho niambotraha’e.
8 Og Herren gav dem i Israels Haand, og de sloge dem og forfulgte dem indtil det store Zidon og indtil de hede Kilder og indtil Mizpas Dal mod Østen; og de sloge dem, indtil han ikke lod dem een blive tilovers til at undkomme.
Le natolo’ Iehovà am-pità’ Israele, zinevo’ iareo, nihoridàñeñe mb’e Tsidone Ra’elahy mb’eo naho pake Misrepote-maime naho pak’ am-bavatane’ i Mizpè maniñanañe; zinama’ iareo am-para’ t’ie tsy nenga’e honka’e.
9 Da gjorde Josva ved dem, saaledes som Herren havde sagt til ham; han ødelagde deres Heste og opbrændte deres Vogne med Ild.
Aa le nihenefe’ Iehosoa am’ iereo ze natoro’ Iehovà; finirasinta’e ty tombo’ o soavala’eo naho finorototo’e an’ afo o sareteo.
10 Og Josva vendte tilbage paa den samme Tid og indtog Hazor og slog dens Konge ihjel med Sværd; thi Hazor, den var tilforn Hovedstaden for alle disse Kongeriger.
Nibalik’ amy zao t’Iehosoa le rinambe’e ty Hazore vaho vinono’e am-pibara’ i mpanjakay: amy te ni-lohà’ i fifeheañe rey ty Hazore te taolo.
11 Og de sloge alle Personer, som vare i den, med skarpe Sværd, saa de ødelagde den; der blev intet tilovers, som havde Aande; og han opbrændte Hazor med Ild.
Fonga zinama’e am-pibara ze fonga ondaty ao, vata’e nimongore’e; leo raike tsy nengañe hikofòke; le nihotomomohen’ afo ty Hazore.
12 Og Josva tog alle disse Kongers Stæder med alle deres Konger, og han slog dem med skarpe Sværd, saa at han ødelagde dem, saaledes som Mose, Herrens Tjener, havde befalet.
Fonga tinava’ Iehosoa ze rova’ i mpanjaka rey naho o mpanjaka’e iabio; linafa’e an-dela-pibara vaho nimongore’e; amy nandilia’ i Mosè mpitoro’ Iehovày.
13 Dog opbrændte Israel slet ingen Stæder, som staa paa deres Høje; ikkun Hazor alene opbrændte Josva.
Fe ty amo rova nitobok’ an-kaboañe eio le tsy ama’e ty noroa’ Israele naho tsy i Hazore sinodo’ Iehosoay.
14 Og alt Byttet af disse Stæder og Kvæget røvede Israels Børn for sig; kun Menneskene sloge de med skarpe Sværd, indtil de havde ødelagt dem, de lode intet blive tilovers, som havde Aande.
Nendese’ o ana’ Israeleo ze hene vara’ i rova rey naho o añombe’eo ho tsindro’e; fe hene linafa’ iareo an-dela-pibara ondatio, ampara’ t’ie nimongotse, tsy napo’ iareo ndra raike ty nikofòke.
15 Lige som Herren bød Mose sin Tjener, saa bød Mose Josva, og saa gjorde Josva, han undlod ikke noget af alt det, som Herren havde befalet Mose.
Ze nandilia’ Iehovà amy Mosè mpitoro’ey, ty nafepè’ i Mosè am’ Iehosoa; le nanoe’ Iehosoa; tsy ao ty tsy nihenefe’e amy ze hene nandilia’ Iehovà i Mosé.
16 Og Josva indtog hele dette Land, Bjerglandet og Sydlandet og hele Gosen Land og Lavlandet og den slette Mark og Israels Bjerge med Lavlandet dertil,
Aa le fonga rinambe’ Iehosoa i taney naho i ambohibohitse eiy naho i atimoy naho o hene tane’ i Goseneo naho i vavataney naho i Arabày naho o haboa’ Israeleo vaho o vavatane’eo;
17 fra det slette Bjerg, som strækker sig op mod Sejr, og indtil Baal-Gad ved Libanons Dal neden for det Bjerg Hermon; og han tog alle deres Konger og slog dem og dræbte dem.
boak’ amy haboañe peakey mañambone mb’e Seire mb’eo pake Baal-gade am-bavatane’ i Lebanone ambane’ i Kermone; le rinambe’e o mpanjaka’e iabio naho linafa’e vaho navetra’e.
18 Josva førte mange Aar Krig imod alle disse Konger.
Nitolom-pifandraparapak’ amo mpanjakao andro maro t’Iehosoa.
19 Der var ikke en Stad, som gjorde Fred med Israels Børn, uden Heviterne, som boede i Gibeon; de indtoge alt med Krig.
Leo raik’ amy rova rey tsy nipay hifampilongo am’ Israele, naho tsy o nte-Kive mpimone’ i Giboneo avao, kila pinao’ iareo an-kotakotake.
20 Thi det skete af Herren, at de forhærdede deres Hjerte, saa de mødte Israel med Krig, for at han skulde ødelægge dem, saa at der ikke skulde bevises dem Naade, men at han skulde udrydde dem, som Herren bød Mose.
Sata’ Iehovà ty nampigañe ty arofo’ iareo, hañotakotake am’ Israele, soa te ho vata’e mongoreñe, tsy mone ho tretrezeñe fa ho fongoreñe iaby ami’ ty nandilia’ Iehovà i Mosè.
21 Og Josva kom paa den samme Tid og udryddede Anakiterne af Bjerget, af Hebron, af Debir, af Anab og af alle Judas Bjerge og af alle Israels Bjerge; Josva ødelagde dem med deres Stæder.
Ie henane zay, nimb’eo t’Iehosoa le naitoa’e am-bohibohits’ey o nte-Anàkeo, boake Kebrone, boake Debire, boak’ Anabe, naho boak’ am-bohibohi’ Iehodà ao iaby vaho am-bohibohi’ Israele ao iaby; nimongore’e naho o rova’eo.
22 Der blev ingen tilovers af Anakiterne i Israels Børns Land, ikkun i Gaza, i Gath og Asdod bleve de tilovers.
Leo raik’ amo nte-Anakeo tsy nengañe an-tane’ o ana’ Israeleo, naho tsy o sehanga’e e Gaza naho e Gate vaho e Asdodeo avao.
23 Og Josva indtog hele Landet efter alt det, som Herren havde talet til Mose, og Josva gav Israel det til Arv efter deres Afdelinger i deres Stammer; og Landet hvilede fra Krig.
Aa le tinava’ Iehosoa i hene taney, ty amy tsinara’ Iehovà amy Mosèy; natolo’ Iehosoa amy Israele izay ho lova ty amo vilo’eo naho o fifokoa’eo. Vaho nitofa amy aliy i taney.
