Josua 11

1 Og det skete, der Jabin, Kongen af Hazor, hørte det, da sendte han til Jobab, Kongen af Madon, og til Kongen af Simron og til Kongen af Aksaf,

A cette nouvelle, Jabin, roi de Haçor, envoya un message à Jobab, roi de Madôn, au roi de Chimrôn, et au roi d’Akchaf,

2 og til de Konger, som vare mod Norden paa Bjergene og paa den slette Mark, Sønden for Kinneroths Hav og i Lavlandet og paa Højderne ved Dor ud mod Havet,

ainsi qu’aux rois qui demeuraient dans le nord, sur la montagne et dans la plaine, au midi de Génésareth et dans la vallée et dans la région de Dor à l’occident,

3 til Kananiterne mod Østen og mod Vesten og Amoriterne og Hethiterne og Feresiterne og Jebusiterne paa Bjergene og Heviterne neden for Hermon i Mizpa Land.

aux Cananéens de l’orient et de l’occident, aux Amorréens, Héthéens, Phérézéens, Jébuséens de la montagne, Hévéens établis au pied du Hermon, dans le pays de Mispa.

4 Og de droge ud, de og alle deres Lejre med dem, mangfoldigt Folk som Sand, der er paa Havbredden, i Mangfoldighed, og saare mange Heste og Vogne.

Et ils sortirent avec toutes leurs armées, multitude nombreuse comme les sables du rivage de la mer, avec un nombre immense de chevaux et de chars.

5 Og alle disse Konger samledes, og de kom, og de lejrede sig tilsammen ved Søen Merom, at stride imod Israel.

Tous ces rois, s’étant donné rendez-vous, vinrent camper ensemble près des eaux de Mérom pour livrer bataille à Israël.

6 Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for deres Ansigt, thi i Morgen ved denne Tid vil jeg give dem alle sammen ihjelslagne for Israels Ansigt; du skal ødelægge deres Heste og opbrænde deres Vogne med Ild.

Cependant l’Eternel dit à Josué: "Ne les crains point, car demain, à pareille heure, je les ferai succomber tous devant Israël; et tu couperas les jarrets de leurs chevaux, et tu livreras leurs chars aux flammes."

7 Og Josva og alt Krigsfolket med ham kom over dem hasteligen ved Søen Merom, og de overfaldt dem.

Josué, avec tous les gens de guerre, les atteignit à l’improviste près des eaux de Mérom et tomba sur eux;

8 Og Herren gav dem i Israels Haand, og de sloge dem og forfulgte dem indtil det store Zidon og indtil de hede Kilder og indtil Mizpas Dal mod Østen; og de sloge dem, indtil han ikke lod dem een blive tilovers til at undkomme.

et l’Eternel les livra au pouvoir des Israélites, qui les battirent et les poursuivirent jusqu’à Sidon la Grande, jusqu’à Misrefot-Maïm et, vers l’orient, jusqu’à la vallée de Mispa; ils les taillèrent en pièces jusqu’au dernier.

9 Da gjorde Josva ved dem, saaledes som Herren havde sagt til ham; han ødelagde deres Heste og opbrændte deres Vogne med Ild.

Et Josué, se conformant aux ordres de l’Eternel, coupa les jarrets de leurs chevaux et brûla leurs chars.

10 Og Josva vendte tilbage paa den samme Tid og indtog Hazor og slog dens Konge ihjel med Sværd; thi Hazor, den var tilforn Hovedstaden for alle disse Kongeriger.

Alors, rebroussant chemin, Josué prit Haçor et passa son roi au fil de l’épée (Haçor était, à cette époque, la tête de tous ces royaumes).

11 Og de sloge alle Personer, som vare i den, med skarpe Sværd, saa de ødelagde den; der blev intet tilovers, som havde Aande; og han opbrændte Hazor med Ild.

Et l’on extermina sans merci, par l’épée, toute sa population, sans épargner une seule vie, et l’on réduisit Haçor en cendres;

12 Og Josva tog alle disse Kongers Stæder med alle deres Konger, og han slog dem med skarpe Sværd, saa at han ødelagde dem, saaledes som Mose, Herrens Tjener, havde befalet.

et toutes les villes des autres rois et ces rois eux-mêmes, Josué les prit et les extermina par l’épée, comme l’avait ordonné Moïse, serviteur de l’Eternel.

13 Dog opbrændte Israel slet ingen Stæder, som staa paa deres Høje; ikkun Hazor alene opbrændte Josva.

Toutefois, aucune des villes établies sur les hauteurs ne fut brûlée par Israël, à l’exception de Haçor seule, que Josué livra au feu.

14 Og alt Byttet af disse Stæder og Kvæget røvede Israels Børn for sig; kun Menneskene sloge de med skarpe Sværd, indtil de havde ødelagt dem, de lode intet blive tilovers, som havde Aande.

Tout le butin de ces villes ainsi que le bétail, les Israélites s’en emparèrent; mais les personnes furent toutes passées au fil de l’épée, on les extermina sans en épargner une seule.

15 Lige som Herren bød Mose sin Tjener, saa bød Mose Josva, og saa gjorde Josva, han undlod ikke noget af alt det, som Herren havde befalet Mose.

Comme l’Eternel l’avait ordonné à son serviteur Moïse, ainsi Moïse avait ordonné à Josué; et ainsi fit Josué, n’omettant aucun point de ce que l’Eternel avait prescrit à Moïse.

16 Og Josva indtog hele dette Land, Bjerglandet og Sydlandet og hele Gosen Land og Lavlandet og den slette Mark og Israels Bjerge med Lavlandet dertil,

Josué conquit donc tout ce pays: la Montagne avec tout le midi et tout le pays de Gochén, la vallée et la plaine, et toute la montagne d’Israël et ses vallées;

17 fra det slette Bjerg, som strækker sig op mod Sejr, og indtil Baal-Gad ved Libanons Dal neden for det Bjerg Hermon; og han tog alle deres Konger og slog dem og dræbte dem.

depuis la montagne Pelée qui s’élève vers Séir, jusqu’à Baal-Gad, dans la vallée du Liban, au pied du mont Hermon; et il vainquit tous leurs rois et les mit à mort.

18 Josva førte mange Aar Krig imod alle disse Konger.

Pendant de longs jours, Josué guerroya avec tous ces rois.

19 Der var ikke en Stad, som gjorde Fred med Israels Børn, uden Heviterne, som boede i Gibeon; de indtoge alt med Krig.

Pas une ville, à l’exception des Hévéens habitants de Gabaon, ne se soumit pacifiquement aux enfants d’Israël; ils durent les conquérir toutes par les armes.

20 Thi det skete af Herren, at de forhærdede deres Hjerte, saa de mødte Israel med Krig, for at han skulde ødelægge dem, saa at der ikke skulde bevises dem Naade, men at han skulde udrydde dem, som Herren bød Mose.

Dieu avait permis qu’ils acceptassent résolument la lutte avec Israël afin qu’on les exterminât sans merci; car il fallait qu’ils fussent anéantis, comme l’Eternel l’avait prescrit à Moïse.

21 Og Josva kom paa den samme Tid og udryddede Anakiterne af Bjerget, af Hebron, af Debir, af Anab og af alle Judas Bjerge og af alle Israels Bjerge; Josva ødelagde dem med deres Stæder.

En ce même temps, Josué marcha contre les Anakéens, qu’il fit disparaître de la montagne, de Hébron, de Debir, d’Anab, de toute la chaîne de Juda et de toute celle d’Israël; tous, Josué les détruisit ainsi que leurs villes.

22 Der blev ingen tilovers af Anakiterne i Israels Børns Land, ikkun i Gaza, i Gath og Asdod bleve de tilovers.

II ne resta plus d’Anakéens dans le pays des enfants d’Israël; il n’en demeura que dans Gaza, dans Gath et dans Asdod.

23 Og Josva indtog hele Landet efter alt det, som Herren havde talet til Mose, og Josva gav Israel det til Arv efter deres Afdelinger i deres Stammer; og Landet hvilede fra Krig.

Josué, ayant conquis tout le pays, selon ce que l’Eternel avait dit à Moïse, le donna aux Israélites comme possession héréditaire, en le répartissant selon leurs tribus; et le pays se reposa de la guerre.