Jonas 2
1 Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv,
Yunus béliqning qarnida turup Perwerdigargha mundaq dua qildi: —
2 og han sagde: Jeg raabte til Herren ud af min Angest, og han svarede mig; jeg, skreg fra Dødsrigets Skød, du hørte min Røst. (Sheol h7585)
«Men derd-elimimdin Perwerdigargha peryad kötürdum, U manga ijabet qildi. Men tehtisaraning tektidin peryad qildim, Sen awazimgha qulaq salding. (Sheol h7585)
3 Du kastede mig i Dybet, midt i Havet, og Strømmen omgav mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.
Chünki Sen méni déngiz tektige, déngiz qarnigha tashliwetting, Kelkün éqinliri méni arisigha éliwaldi, Séning barliq dolqunliring hem örkeshliring üstümdin ötüp ketti;
4 Og jeg sagde: Jeg er udstødt fra dine Øjne, men jeg skal atter skue hen til dit hellige Tempel.
We men: «Men neziringdin tashliwétilgenmen; Biraq men yenila muqeddes ibadetxananggha qarap ümid bilen telmürimen» — dédim.
5 Vandene omsluttede mig indtil Sjælen, Dybet omgav mig, Tang var viklet om mit Hoved.
Sular méni yutup ketküdek derijide oriwaldi, Déngiz tekti méni qapsiwaldi; Déngiz chöpliri béshimgha chirmishiwaldi.
6 Jeg sank ned til Bjergenes Grunde, Jordens Porte vare lukkede efter mig for evigt; men du Herre, min Gud, drog mit Liv op af Graven.
Men taghlarning teglirigiche chüshüp kettim; Yer-zémin tégidiki taqaqlar méni ebedil’ebedkiche qamap qoydi; Halbuki, Sen jénimni hang ichidin chiqarding, i Perwerdigar Xudayim.
7 Der min Sjæl i mit Indre forsmægtede, kom jeg Herren i Hu; og min Bøn kom til dig i dit hellige Tempel.
Jénim ichimde halidin ketkende Perwerdigarni ésimge keltürdum, Duayim Sanga yétip, Muqeddes ibadetxananggha kirip keldi.
8 De, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder, de have forladt ham, som er dem Miskundhed.
Bimene erzimes butlargha choqun’ghanlar özige nésip bolghan méhribanliqtin mehrum bolidu.
9 Men jeg, jeg vil med Taksigelses Røst ofre til dig, jeg vil betale det, jeg har lovet; Frelse er der hos Herren.
Biraq men bolsam teshekkür sadayim bilen Sanga qurbanliq qilimen; Men ichken qesemlirimni Séning aldingda ada qilimen. Nijat-qutquzush Perwerdigardindur!»
10 Og Herren bød Fisken, og den udspyede Jonas paa det tørre Land.
Perwerdigar béliqqa buyrudi, béliq Yunusni quruqluqqa qey qildi.
