Johannes 9
1 Og da han gik forbi, saa han et Menneske, som var blindt fra Fødselen.
tataH paraM yIzurgacchan mArgamadhye janmAndhaM naram apazyat|
2 Og hans Disciple spurgte ham og sagde: „Rabbi, hvem har syndet, denne eller hans Forældre, saa han skulde fødes blind?‟
tataH ziSyAstam apRcchan he guro naroyaM svapApena vA svapitrAH pApenAndho'jAyata?
3 Jesus svarede: „Hverken han eller hans Forældre have syndet; men det er sket, for at Guds Gerninger skulle aabenbares paa ham.
tataH sa pratyuditavAn etasya vAsya pitroH pApAd etAdRzobhUda iti nahi kintvanena yathezvarasya karmma prakAzyate taddhetoreva|
4 Jeg maa gøre hans Gerninger, som sendte mig, saa længe det er Dag; der kommer en Nat, da ingen kan arbejde.
dine tiSThati matprerayituH karmma mayA karttavyaM yadA kimapi karmma na kriyate tAdRzI nizAgacchati|
5 Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys.‟
ahaM yAvatkAlaM jagati tiSThAmi tAvatkAlaM jagato jyotiHsvarUposmi|
6 Da han havde sagt dette, spyttede han paa Jorden og gjorde Dynd af Spyttet og smurte Dyndet paa hans Øjne.
ityukttA bhUmau niSThIvaM nikSipya tena paGkaM kRtavAn
7 Og han sagde til ham: „Gaa hen, to dig i Dammen Siloam‟ (hvilket er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig, og han kom seende tilbage.
pazcAt tatpaGkena tasyAndhasya netre pralipya tamityAdizat gatvA zilohe 'rthAt preritanAmni sarasi snAhi| tatondho gatvA tatrAsnAt tataH prannacakSu rbhUtvA vyAghuTyAgAt|
8 Da sagde Naboerne og de, som før vare vante til at se ham som Tigger: „Er det ikke ham, som sad og tiggede?‟
aparaJca samIpavAsino lokA ye ca taM pUrvvamandham apazyan te bakttum Arabhanta yondhaloko vartmanyupavizyAbhikSata sa evAyaM janaH kiM na bhavati?
9 Nogle sagde: „Det er ham; ‟ men andre sagde: „Nej, han ligner ham.‟ Han selv sagde: „Det er mig.‟
kecidavadan sa eva kecidavocan tAdRzo bhavati kintu sa svayamabravIt sa evAhaM bhavAmi|
10 Da sagde de til ham: „Hvorledes bleve dine Øjne aabnede?‟
ataeva te 'pRcchan tvaM kathaM dRSTiM pAptavAn?
11 Han svarede: „En Mand, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte det paa mine Øjne og sagde til mig: Gaa hen til Siloam og to dig! Da jeg saa gik hen og toede mig, blev jeg seende.‟
tataH sovadad yIzanAmaka eko jano mama nayane paGkena pralipya ityAjJApayat zilohakAsAraM gatvA tatra snAhi| tatastatra gatvA mayi snAte dRSTimahaM labdhavAn|
12 Da sagde de til ham: „Hvor er han?‟ Han siger: „Det ved jeg ikke.‟
tadA te 'vadan sa pumAn kutra? tenokttaM nAhaM jAnAmi|
13 De føre ham, som før var blind, til Farisæerne.
aparaM tasmin pUrvvAndhe jane phirUzinAM nikaTam AnIte sati phirUzinopi tamapRcchan kathaM dRSTiM prAptosi?
14 Men det var Sabbat den Dag, da Jesus gjorde Dyndet og aabnede hans Øjne.
tataH sa kathitavAn sa paGkena mama netre 'limpat pazcAd snAtvA dRSTimalabhe|
15 Atter spurgte nu ogsaa Farisæerne ham, hvorledes han var bleven seende. Men han sagde til dem: „Han lagde Dynd paa mine Øjne, og jeg toede mig, og nu ser jeg.‟
kintu yIzu rvizrAmavAre karddamaM kRtvA tasya nayane prasanne'karod itikAraNAt katipayaphirUzino'vadan
16 Nogle af Farisæerne sagde da: „Dette Menneske er ikke fra Gud, efterdi han ikke holder Sabbaten.‟ Andre sagde: „Hvorledes kan et syndigt Menneske gøre saadanne Tegn?‟ Og der var Splid imellem dem.
sa pumAn IzvarAnna yataH sa vizrAmavAraM na manyate| tatonye kecit pratyavadan pApI pumAn kim etAdRzam AzcaryyaM karmma karttuM zaknoti?
17 De sige da atter til den blinde: „Hvad siger du om ham, efterdi han aabnede dine Øjne?‟ Men han sagde: „Han er en Profet.‟
itthaM teSAM parasparaM bhinnavAkyatvam abhavat| pazcAt te punarapi taM pUrvvAndhaM mAnuSam aprAkSuH yo janastava cakSuSI prasanne kRtavAn tasmin tvaM kiM vadasi? sa ukttavAn sa bhavizadvAdI|
18 Saa troede Jøderne ikke om ham, at han havde været blind og var bleven seende, førend de fik kaldt paa Forældrene til ham, som havde faaet sit Syn.
sa dRSTim AptavAn iti yihUdIyAstasya dRSTiM prAptasya janasya pitro rmukhAd azrutvA na pratyayan|
19 Og de spurgte dem og sagde: „Er denne eders Søn, om hvem I sige, at han var født blind? Hvorledes er han da nu seende?‟
ataeva te tAvapRcchan yuvayo ryaM putraM janmAndhaM vadathaH sa kimayaM? tarhIdAnIM kathaM draSTuM zaknoti?
20 Hans Forældre svarede dem og sagde: „Vi vide, at denne er vor Søn, og at han var født blind.
tatastasya pitarau pratyavocatAm ayam AvayoH putra A janerandhazca tadapyAvAM jAnIvaH
21 Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvem der har aabnet hans Øjne, vide vi ikke heller; spørger ham; han er gammel nok; han maa selv tale for sig.‟
kintvadhunA kathaM dRSTiM prAptavAn tadAvAM n jAnIvaH kosya cakSuSI prasanne kRtavAn tadapi na jAnIva eSa vayaHprApta enaM pRcchata svakathAM svayaM vakSyati|
22 Dette sagde hans Forældre, fordi de frygtede for Jøderne; thi Jøderne vare allerede komne overens om, at dersom nogen bekendte ham som Kristus, skulde han udelukkes af Synagogen.
yihUdIyAnAM bhayAt tasya pitarau vAkyamidam avadatAM yataH kopi manuSyo yadi yIzum abhiSiktaM vadati tarhi sa bhajanagRhAd dUrIkAriSyate yihUdIyA iti mantraNAm akurvvan
23 Derfor sagde hans Forældre: „Han er gammel nok, spørger ham selv!‟
atastasya pitarau vyAharatAm eSa vayaHprApta enaM pRcchata|
24 Da hidkaldte de anden Gang Manden, som havde været blind, og sagde til ham: „Giv Gud Æren; vi vide, at dette Menneske er en Synder.‟
tadA te punazca taM pUrvvAndham AhUya vyAharan Izvarasya guNAn vada eSa manuSyaH pApIti vayaM jAnImaH|
25 Da svarede han: „Om han er en Synder, ved jeg ikke; een Ting ved jeg, at jeg, som var blind, nu ser.‟
tadA sa ukttavAn sa pApI na veti nAhaM jAne pUrvAmandha Asamaham adhunA pazyAmIti mAtraM jAnAmi|
26 De sagde da til ham igen: „Hvad gjorde han ved dig? Hvorledes aabnede han dine Øjne?‟
te punarapRcchan sa tvAM prati kimakarot? kathaM netre prasanne 'karot?
27 Han svarede dem: „Jeg har allerede sagt eder det, og I hørte ikke efter. Hvorfor ville I høre det igen? Ville ogsaa I blive hans Disciple?‟
tataH sovAdId ekakRtvokathayaM yUyaM na zRNutha tarhi kutaH punaH zrotum icchatha? yUyamapi kiM tasya ziSyA bhavitum icchatha?
28 Da udskældte de ham og sagde: „Du er hans Discipel; men vi ere Mose Disciple.
tadA te taM tiraskRtya vyAharan tvaM tasya ziSyo vayaM mUsAH ziSyAH|
29 Vi vide, at Gud har talt til Moses; men om denne vide vi ikke, hvorfra han er.‟
mUsAvaktreNezvaro jagAda tajjAnImaH kintveSa kutratyaloka iti na jAnImaH|
30 Manden svarede og sagde til dem: „Det er dog underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han har aabnet mine Øjne.
sovadad eSa mama locane prasanne 'karot tathApi kutratyaloka iti yUyaM na jAnItha etad AzcaryyaM bhavati|
31 Vi vide, at Syndere bønhører Gud ikke; men dersom nogen er gudfrygtig og gør hans Villie, ham hører han.
IzvaraH pApinAM kathAM na zRNoti kintu yo janastasmin bhaktiM kRtvA tadiSTakriyAM karoti tasyaiva kathAM zRNoti etad vayaM jAnImaH|
kopi manuSyo janmAndhAya cakSuSI adadAt jagadArambhAd etAdRzIM kathAM kopi kadApi nAzRNot| (aiōn g165)
33 Var denne ikke fra Gud, da kunde han intet gøre.‟
asmAd eSa manuSyo yadIzvarAnnAjAyata tarhi kiJcidapIdRzaM karmma karttuM nAzaknot|
34 De svarede og sagde til ham: „Du er hel og holden født i Synder, og du vil lære os?‟ Og de stødte ham ud.
te vyAharan tvaM pApAd ajAyathAH kimasmAn tvaM zikSayasi? pazcAtte taM bahirakurvvan|
35 Jesus hørte, at de havde udstødt ham; og da han traf ham, sagde han til ham: „Tror du paa Guds Søn?‟
tadanantaraM yihUdIyaiH sa bahirakriyata yIzuriti vArttAM zrutvA taM sAkSAt prApya pRSTavAn Izvarasya putre tvaM vizvasiSi?
36 Han svarede og sagde: „Hvem er han, Herre? for at jeg kan tro paa ham.‟
tadA sa pratyavocat he prabho sa ko yat tasminnahaM vizvasimi?
37 Jesus sagde til ham: „Baade har du set ham, og den, som taler med dig, ham er det.‟
tato yIzuH kathitavAn tvaM taM dRSTavAn tvayA sAkaM yaH kathaM kathayati saeva saH|
38 Men han sagde: „Jeg tror, Herre!‟ og han kastede sig ned for ham.
tadA he prabho vizvasimItyuktvA sa taM praNAmat|
39 Og Jesus sagde: „Til Dom er jeg kommen til denne Verden, for at de, som ikke se, skulle blive seende, og de, som se, skulle blive blinde.‟
pazcAd yIzuH kathitavAn nayanahInA nayanAni prApnuvanti nayanavantazcAndhA bhavantItyabhiprAyeNa jagadAham Agaccham|
40 Nogle af Farisæerne, som vare hos ham, hørte dette, og de sagde til ham: „Mon ogsaa vi ere blinde?‟
etat zrutvA nikaTasthAH katipayAH phirUzino vyAharan vayamapi kimandhAH?
41 Jesus sagde til dem: „Vare I blinde, da havde I ikke Synd; men nu sige I: Vi se; eders Synd forbliver.‟
tadA yIzuravAdId yadyandhA abhavata tarhi pApAni nAtiSThan kintu pazyAmIti vAkyavadanAd yuSmAkaM pApAni tiSThanti|
