Johannes 8
1 [Men Jesus gik til Oliebjerget.
Te Yesus neu sia lete Saitun.
2 Og aarle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.
Mbila fefetu anan, boe ma Ana neu mia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a sodꞌan rala. Atahori hetar reu raꞌabꞌue ro E. Boe ma Ana endoꞌ nanori se.
3 Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten.
Leleꞌ naa, hambu inaꞌ esa fo ara humu rala e leleꞌ ana hohongge. Boe ma meser agama ro atahori Farisi hira o lea rendi e nisiꞌ Yesus. De Ara raꞌasusuuꞌ inaꞌ naa nambariiꞌ sia basa se mata nara.
4 Og de sige til ham: „Mester! denne Kvinde er greben i Hor paa fersk Gerning.
Boe ma rafadꞌe Yesus rae, “Papa Meser. Inaꞌ ia hambu rala e leleꞌ ana hohongge.
5 Men Moses bød os i Loven, at saadanne skulle stenes; hvad siger nu du?‟
Naa, tungga baꞌi Musa Hohoro-lalanen nara, hambu parendaꞌ oi, ‘atahori mana hohongge musi nene hondaꞌ fatu neu losa mate.’ Tungga Papa, na, taꞌo bee?”
6 Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden.
Ara rae teꞌe-sii sobꞌa E, fo ara bisa rundu salaꞌ ma raꞌatutudꞌaꞌ E. Yesus nda nataa neuꞌ ena sa, te Ana endoꞌ dakaꞌ-dakaꞌ de suraꞌ sia rae a, nendiꞌ lima uꞌu na.
7 Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: „Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen paa hende!‟
Ara akaꞌ ratane rakandodooꞌ E. Basa ma Ana nambariiꞌ, de nafadꞌe se nae, “Taꞌo ia. Mete ma hambu mia hei nda tao mita salaꞌ sa, na, eni mana mbia fatu naꞌahuluꞌ fo hukun inaꞌ ia.”
8 Og han bøjede sig atter ned og skrev paa Jorden.
Basa ma Ana endoꞌ dakaꞌ-dakaꞌ fai, de suraꞌ seluꞌ neu rae a.
9 Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten.
Leleꞌ ara rena oꞌolan ma, ara mae. Huu sia rala nara, ara bubꞌuluꞌ rae, sira o tao rita salaꞌ boe. Basa ma ara lao esa-esa, mia lasiꞌ losa soruꞌ ra. Doo-doo ma, helaꞌ a Yesus no inaꞌ a mesaꞌ ne sia naa.
10 Men da Jesus rettede sig op og ingen saa uden Kvinden, sagde han til hende: „Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?‟
Boe ma Yesus nambariiꞌ fai, ma natane nae, “Hee? Ara sia bee ena? Nda hambu atahori laen sia ia, fo nau fee salaꞌ do hukun nggo, do?”
11 Men hun sagde: „Herre! ingen.‟ Da sagde Jesus: „Heller ikke jeg fordømmer dig; gaa bort, og synd ikke mere!‟]
Boe ma nataa nae, “Nese, Papa.” Yesus nafadꞌe e nae, “Au o nda nau hukun nggo sa boe. Baliꞌ leo. Te musunedꞌa. Afiꞌ tao salaꞌ fai!”]
12 Jesus talte da atter til dem og sagde: „Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys.‟
Yesus olaꞌ seluꞌ no atahori hetar naa ra nae, “Au ia, onaꞌ manggareloꞌ soaꞌ neu atahori sia raefafoꞌ ia. Atahori mana tungga Au nda nasodꞌa sia maꞌahatuꞌ a sa, te ana leo sia manggareloꞌ mana nendi masodꞌa ndoo-tetuꞌ a.”
13 Da sagde Farisæerne til ham: „Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt.‟
Hambu atahori Farisi hira rasapaa rae, “Weh! Mae dadꞌi sakasii soaꞌ neu aom, do? Nda bisa sa! Huu tungga hita hohoro-lalanen, musi atahori laen dadꞌi sakasii soaꞌ neu atahori esa, nda akaꞌ atahori na mesaꞌ ne sa. Dadꞌi hai nda simbo, ma nda nau mimihere sa.”
14 Jesus svarede og sagde til dem: „Om jeg end vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg gaar hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg gaar hen.
Yesus nataa nae, “Taꞌo ia. Mae Au dadꞌi sakasii soaꞌ neu ao Ngga, te oꞌola Ngga naa, tebꞌe. Huu Au mesaꞌ nggo bubꞌuluꞌ tebꞌe Au laoꞌ mia bee uma, boe ma ae bee uu. Hei nda bubꞌuluꞌ Au mia bee uma sa, boe ma nda bubꞌuluꞌ dei fo Au bee uu sa boe.
15 I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.
Hei nile atahori mendiꞌ atahori timba-tai na. Te Au nda pake atahori timba-tain fo nile atahori esa sa boe.
16 Men om jeg ogsaa dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.
Mete ma Au nile atahori, Au timba-tai ngga naa, ndaa. Huu Au nda nile mesaꞌ nggo sa, te Au tao basa-bꞌasa naa ra uꞌubꞌue o Ama ngga mana denu Auꞌ a.
17 Men ogsaa i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.
Afiꞌ liliiꞌ. Huu nenesuraꞌ sia hei hohoro-lalane agama ma oi, ‘Mete ma hambu atahori sakasii rua olaꞌ ona esaꞌ dalaꞌ esa, na, dei fo feꞌe nenesimbo tungga hita hohoro-lalanen.’
18 Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig.‟
Dadꞌi nda akaꞌ Au mesaꞌ nggo dadꞌi sakasii soꞌal ao ngga sa. Huu Ama ngga mana denu Auꞌ a o dadꞌi sakasii ma olaꞌ soꞌal Au boe.”
19 Derfor sagde de til ham: „Hvor er din Fader?‟ Jesus svarede: „I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I ogsaa min Fader.‟
Ara ratane rae, “Amam naa, sia bee?” Boe ma Yesus nataa nae, “Hei nda mihine tebꞌe Au sa. Hei o nda mihine Au Ama ngga sa boe. Huu mete ma hei mihine tebꞌe Au, tantu mihine Eni boe.”
20 Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.
Basa ia ra, Yesus nafadꞌe leleꞌ Ana nanori sia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a, deka-deka sia mamanaꞌ fo radꞌuru rendiꞌ neu doi kolete. Nda hambu esa humu E sa boe, huu fain nda feꞌe losa sa.
21 Da sagde han atter til dem: „Jeg gaar bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme.‟
Yesus tute oꞌolan mbali se nae, “Dei fo Au lao hela nggi, uu sia mamanaꞌ laen. Dei fo ama sangga Au, te nda hambu sa, huu hei nda miꞌena hak mii sia mamanaꞌ naa sa. De mete ma hei mate, naa ama feꞌe lemba-misaa sala-kilum.”
22 Da sagde Jøderne: „Mon han vil slaa sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme?‟
Basa ma atahori Yahudi ra malangga nara esa natane esa rae, “Ana olaꞌ saa ia? Ana nae tao nisa aon, do? Huu Ana oi, ‘Hei nda bisa mii sia mamanaꞌ naa sa.’”
23 Og han sagde til dem: „I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
Boe ma Yesus nafadꞌe mbali se nae, “Hei mia raefafoꞌ sia raeꞌ. Te Au mia lalai sia ataꞌ. Hei atahori mia raefafoꞌ ia. Te Au atahori nda mia raefafoꞌ ia sa.
24 Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder.‟
Naeni de Au ufadꞌe faꞌ ra ae, mete ma hei mate, ama feꞌe lemba-misaa sala-kilu mara. Huu mete ma hei nda mimihere mae, Au ia, naeni Kristus, fo Lamatualain haitua nemaꞌ a ena, dei fo hei mate, na tantu ama feꞌe lemba-misaa sala-kilu mara.”
25 De sagde da til ham: „Hvem er du?‟ Og Jesus sagde til dem: „Just det, som jeg siger eder.
Basa ma ratane rae, “Weh! Ho ia, seka?” Yesus nataa nae, “Au ufadꞌe memaꞌ mia fefeun ena.
26 Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden.‟
Hambu dalaꞌ hetar fo Au bisa ufadꞌe soꞌal hei. Hei sala mara naeꞌ boe. Te Au nda nau utudꞌu dalaꞌ naa ra sa. Naa, Mana denu Au uma sia ia na, mete ma Ana olaꞌ, Ana olaꞌ akaꞌ ndoo-tetuꞌ a. Ma Au ufadꞌe neu akaꞌ atahori sia raefafoꞌ ia, dala-dalaꞌ fo Au rena mia Eni ena.”
27 De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.
(Eni masud na, Aman sia sorga. Te ara nda rahine masud na sa boe).
28 Da sagde Jesus til dem: „Naar I faa ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, saaledes taler jeg.
Boe ma Yesus olaꞌ seluꞌ fai nae, “Dei fo mete ma hei londa nggangge Au, Atahori Matetuꞌ ia, sia hau ngganggeꞌ ata, dei fo hei mihine mae, Au ia, naeni Kristus. Au nda tao saa-saa mia Au ao ngga sa, te Au unori akaꞌ dala-dalaꞌ fo Ama ngga sia sorga nanori neu Au ena.
29 Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg gør altid det, som er ham til Behag.‟
Mana denu Au a, naꞌabꞌue no Au nakandooꞌ a. Ana nda parna hela nita Au mesaꞌ nggo sa, huu Au akaꞌ tao tungga Eni hihii-nanaun.”
30 Da han talte dette, troede mange paa ham.
Leleꞌ Yesus nafadꞌe dalaꞌ ia ra, ma atahori hetar ramahere E boe.
31 Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro paa ham: „Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,
Basa ma, Yesus nafadꞌe neu atahori Yahudi ra mana ramahere neu Eni a nae, “Mete ma hei misodꞌa nenepaꞌaꞌ mo Au Dedꞌea-oꞌola ngga ra, ma hei minori mikindoo mia Au, na, hei dadꞌi Au ana mana tungga ngga tebꞌe-tebꞌeꞌ.
32 og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder.‟
Basa fo, hei bisa bubꞌuluꞌ dala-dala ndoo-tetuꞌ ra. Ma dala-dala ndoo-tetuꞌ naa, mana mboꞌiꞌ nggi, de ama nda afiꞌ dadꞌi ate sa ena.”
33 De svarede ham: „Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?‟
Basa ma ara rasapaa rae, “Hee! Hai ia, nda atahori aten sa! Huu hai ia, baꞌi Abraham tititi-nonosin! Dadꞌi taꞌo bee de olaꞌ mae, dei fo hai nenemboꞌit?”
34 Jesus svarede dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.
Boe ma Yesus nafadꞌe neu se nae, “Au oꞌola ngga naa, tebꞌe. Huu basa atahori fo rasodꞌaꞌ tao salaꞌ ra, dadꞌi onaꞌ ate esa akaꞌ tungga-tunggaꞌ a salaꞌ hihii-nanaun.
Te eni biasa na, taꞌo ia: ate ra nda biasa simbo hata-hetoꞌ mia malangga sa. Huu akaꞌ malangga anan mana simbo hata-hetoꞌ naa. (aiōn g165)
36 Dersom da Sønnen faar frigjort eder, skulle I være virkelig frie.
Dadꞌi mete ma Au, naeni Lamatualain Anan, fee ambon neu sala-kilu mara, na, hei nenemboꞌit ena, ma nda dadꞌi salaꞌ a aten sa ena. No taꞌo naa, hei nenemboꞌit tebꞌe ena, de sudꞌi boe tungga salaꞌ a hihii-nanaun fai!
37 Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slaa mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.
Au bubꞌuluꞌ hei ia, naeni baꞌi Abraham tititi-nonosin. Mae onaꞌ naa boe o, hei akaꞌ sangga-sangga dalaꞌ fo mae tao misa Au, huu ama nda nau simbo Au nenori ngga sa. Huu sia rala mara, nda hambu mamanaꞌ fo mbedaꞌ Au Dedꞌea-oꞌola ngga sa ena.
38 Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; saa gøre ogsaa I det, som I have hørt af eders Fader.‟
Au ufadꞌe dala-dalaꞌ fo itaꞌ ra, fo Ama ngga natudꞌu neu Au ena. Ma hei tao tungga dala-dalaꞌ fo hei rena mia ama mara.”
39 De svarede og sagde til ham: „Vor Fader er Abraham.‟ Jesus sagde til dem: „Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.
Ara rataa rae, “Hai ia, baꞌi Abraham tititi-nonosin!” Yesus nafadꞌe nae, “Mete ma hei dadꞌi baꞌi Abraham tititi-nonosin tebꞌe, na, hei tao tungga e.
40 Men nu søge I at slaa mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.
Te baꞌi Abraham nda tao nita deꞌulakaꞌ onaꞌ hei taoꞌ naa sa! Huu hei akaꞌ sangga dalaꞌ fo mae tao misa Au. Tao-tao te Au ia, mana ufadꞌe neu nggi dala-dala ndoo-tetuꞌ a, fo Au rena mia Lamatualain.
41 I gøre eders Faders Gerninger.‟ De sagde da til ham: „Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud.‟
Hei tatao mara, memaꞌ nda nela naꞌadooꞌ mia hei amam sa.” Te ara rasapaa rae, “Hee! Hai ia, ana nene hengge neeꞌ! Afiꞌ mae, hai ia, ana tias! Huu hai Amam, akaꞌ esaꞌ a, naeni Lamatualain!”
42 Jesus sagde til dem: „Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgaaet og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.
Boe ma Yesus nafadꞌe se nae, “Te mete ma Lamatualain tebꞌe-tebꞌeꞌ dadꞌi hei Amam, tantu hei sue Au. Huu Au uma mia E, ma Au sia ia. Au nda uma tunggaꞌ a hihii-nanau ngga sa. Te Au uma, huu Eni mana denu Au.
43 Hvorfor forstaa I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.
Taꞌo bee de hei nda mihine Au oꞌola ngga sa? Mbei ma hei nda nau rena, sa!
44 I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han staar ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.
Hei ia, mataꞌ sa onaꞌ nitu ra malanggan. Huu hei hiiꞌ a tao tungga eni hihii-nanaun! Mia fefeun, eni mana tao nisa atahori. Eni labꞌan dala ndoo-tetuꞌ ra, ana tola hendi basa ndoo-tetuꞌ ra. Mete ma ana peko-lelekoꞌ, naa memaꞌ eni biasa na. Huu eni mana peko-lelekoꞌ, ma mana ombo-koson huun.
45 Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.
Au ia, mana ufadꞌe dala ndoo-tetuꞌ a. Te hei nda mimihere Au sa.
46 Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?
Sobꞌa! Seka mia hei bisa natudꞌu nalaꞌ bukti nae, Au tao salaꞌ ena? Heran, e! Mete ma Au olaꞌ ndoo-tetuꞌ, taoꞌ bee de hei nda nau mimihere Au sa?
47 Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud.‟
Naa, atahori mana laoꞌ mia Lamatualain rena Dedꞌea-oꞌolan. Te hei ia, nda laoꞌ mia Lamatualain sa, naeni de hei nda hii rena Au sa.”
48 Jøderne svarede og sagde til ham: „Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?‟
Atahori Yahudi ra malangga nara, rataa rae, “Weh! Hai olaꞌ naa tebꞌe ena. Huu hai mifadꞌe ena, Ho ia, nda atahori Yahudi matetuꞌ sa, te Ho atahori Samaria. Ho o nitu a sia ralam ena!”
49 Jesus svarede: „Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig.
Boe ma Yesus nataa nae, “Nitu a nda sia Au rala ngga sa. Au fee hada-hormat neu Ama ngga sia sorga, te hei nda fee hada-hormat neu Au sa.
50 Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.
Au nda soꞌu ao ngga fo utudꞌu manaseli ngga sa. Te hambu Esa nau natudꞌu Au manaseli ngga. Hela Eni mana naꞌetuꞌ nae Au oꞌola ngga nda, do hokoꞌ.
51 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden.‟ (aiōn g165)
Au Dedꞌea-oꞌola ngga, memaꞌ tebꞌe! Ma, atahori mana rena ma tao tungga Dedꞌea oꞌola ngga, nda mate sa.” (aiōn g165)
52 Jøderne sagde til ham: „Nu vide vi, at du er besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden. (aiōn g165)
Rena onaꞌ naa, ma atahori Yahudi ra malangga nara rafadꞌe E rae, “Ia naa, hai bubꞌuluꞌ ho olaꞌ onaꞌ muluꞌ e, huu nitu a sia ralam ena. Baꞌi Abraham mate ena. Lamatualain mana ola-ola dalahulu nara, o mate ena boe. Te ho mae, ‘atahori mana rena ma tao tungga Au Dedꞌea-oꞌola ngga ra, nda mate sa.’ Memaꞌ ho mumulu ena! (aiōn g165)
53 Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? ogsaa Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?‟
Do duꞌa mae ho manaseliꞌ lenaꞌ baꞌi Abraham mana mateꞌ a? Do, Ho manaseliꞌ lenaꞌ Lamatualain mana ola-olan fo mana mateꞌ ra ena do? Ho duꞌa, mae Ho ia, seka?”
54 Jesus svarede: „Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud.
Boe ma Yesus nataa, nae “Mete ma Au mana soꞌu Ao ngga, atahori nda nau simbo sa. Tao-tao te, Au nda soꞌu-soꞌuꞌ ao ngga sa, te Ama ngga mana soꞌu nanaru Au. Eni fo hei mitaa mae, hei Lamatualain ma.
55 Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: „Jeg kender ham ikke, ‟ da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord.
Te hei nda mihine E sa. Au uhine no maloleꞌ. Mete ma Au ae nda uhine maloleꞌ E sa, na, Au mana ombo-koson, onaꞌ hei boe. Te Au uhine maloleꞌ E, ma Au o tao tungga Dedꞌea-oꞌolan boe.
56 Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han saa den og glædede sig.‟
Hei baꞌi Abraham ma ralan namahoꞌo seli, leleꞌ ana nahani nae nita Au uꞌuma ngga. Memaꞌ Ana nita ena, de ana maꞌahee.”
57 Da sagde Jøderne til ham: „Du er endnu ikke halvtredsindstyve Aar gammel, og du har set Abraham?‟
Atahori Yahudi ra malangga nara rafadꞌe rae, “Ho nda feꞌe too lima nulu sa boe! Te mae ho mita baꞌi Abraham ena. Tebꞌe, do?”
58 Jesus sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været.‟
Boe ma Yesus nataa nae, “Tebꞌe! Huu baꞌi Abraham nda feꞌe sia sa, te Au sia ena.”
59 Saa toge de Stene for at kaste paa ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.
Boe ma, atahori naa ra haꞌi fatu fo rae honda E, huu Ana soꞌu Aon onaꞌ Lamatualain. Te Ana laoꞌ bambi-bambi de dea neu mia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a sodꞌan.
